|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den dystopiske fremtidskommentar, hvor teknologi erstatter menneskelige relationer og følelsesmæssig nærhed, retter Jiří Trnka en skarp kritik af en automatiseret, koldt samfund, som tager sig af at passe og underholde børn.

Her møder vi kontrasten mellem den menneskelige bedstemor og den teknologiske kopi, hvori moralen synes at være at kunstig funktionalitet ikke kan erstatte ægte kærlig omsorg og menneskeligt nærvær. Noget HC Andersen også kommer ind på i Nattergalen, hvor den mekaniske fugl ikke kan udkonkurrere den virkelige nattergal.

”Den Kybernetiske Bedstemor” var ligesom mange andre tjekkoslovakiske produktioner i sin samtid tæt på at være ordløs, da det var tænkt til brug overfor et internationalt publikum.

Filmen bygger derfor stemningen og fortællingen op igennem billeder, lyd og musik. Og, benytter sig af scenografiske symbolske virkemidler såsom maskiner, mennesketomme landskaber, og mekanisk ordnede systemer.

Den Kybernetiske Bedstemor

Filmen ses gennem øjnene på en lille pige, hvis biologiske bedstemor bringer hende hen til en forlystelsespark, hvor hun rejser gennem en futuristisk, teknologisk verden.

Efterfølgende møder barnet en kybernetisk bedstemor, som er et robotlignende væsen, der er designet til at ligne en komfortabel kontorstol med mekaniske “vinger”.

Den er programmeret til at virke venlig venlig i sin form, men mangler empati og menneskelighed. Pga. dens adfærd er kold, mekanisk og fremmedgørende, skræmmer robottens adfærd pigen.

Til sidst genforenes pigen med sin rigtige bedstemor, som slukker robotten og giver hende menneskelig omsorg og varme.

Efterskrift

I kølvandet på Sputnik-opsendelsen, var der i begyndelsen af 1960erne en stor optimisme omkring teknologi i de postkommunistiske lande, hvilket ledte til at naturvidenskaben blev hyldet.

Det, Trnka advarer imod i ”Den Kybernetiske Bedstemor”, er en alt for blind tro på automatisering, hvori mennesket kan blive erstattet af maskiner i et samfund, hvor effektivitet er vigtigere end relationer. Dette gør filmens budskab relevant i dag i en tid med AI og robotter. Da robotbedstemoren kan symbolisere et system der siger det passer på mennesker, men i praksis kontrollerer og fremmedgør dem.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Hånden

Prisbelønnet animation af Jirí Trnka om en kunstner som tvinges til at lave en skulptur.

Lær mere

Indlægget Film: Den Kybernetiske Bedstemor – Jiří Trnkas kolde fremtidsvision blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

For at stimulere specielt unges interesse for de naturvidenskabelige fag var det en selvfølge at Krakow Tekniske Universitet den 26. September var at finde på det store program i Lille Polen.

Nogle af de studerende fra Krakow Tekniske Universitet fremviste prøver på nogle små køretøjer de havde konstrueret.

Indenfor kunne de besøgende bl.a. se robotteknologi og automation, som eksempelvis talte industrirobotter, mobile robotter og undervandsrobotter.

I samme bygning kunne folk se og høre mere om de muligheder som 3D-printing tilbyder i dag.

Efter endt besøg var det tid til en kop kaffe og en orangejuice i Pantograf cafe, som er en ombygget sporvogn.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Nikola Tesla Tekniske Museum

I Zagreb er der et museum som er opkaldt efter ”robotteknologiens far” Nikola Tesla.

Lær mere

I Am Human

Amerikansk dokumentarfilm om Brain Computer Interfaces, Etik og Moral.

Lær mere

Heinz Nixdorf MuseumsForum

I den midttyske by Paderborn ligger verdens største computermuseum.

Lær mere

Indlægget Polen: Videnskabsnatten på Det Tekniske Universitet i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Oplægget gav han i forbindelse med en festival i Warszawa, som blev afholdt i byens Kopernikus Videnskabscenter.

Robot performance festivalen Cafe Neu Romance

Sidst jeg mødte australske MATTHEW GARDINER var for 12 år siden i forbindelse med afviklingen af den første Cafe Neu Romance i Prag.

Her udstillede han sine interaktive lamper, som er inspireret af origami og robotteknologi.

Læs også: With a Little Help from My LEGO Friends at LEGO World

Disse lamper ville en repræsentant fra en tysk bank som besøgte robot performance festivalen sætte i masseproduktion.

Da han i lighed med mange af de besøgende så et stort potentiale i lamperne. I videoreportagen fra BBC kan du se hvilke Oribotics lamper han udstillede.

Dengang var MATTHEW GARDINER en lovende oriboticist, som han ynder at kalde de mennesker som beskæftiger sig med det samme som han gør.

Hvilket er at fremstille oribotter, som han var den første til at gøre for godt og vel 20 år siden.

I lighed med mange andre som deltog som deltagere i robotbegivenheden har han oplevet karrieremæssig fremgang.

Efterfølgende har MATTHEW GARDINER fået mere og mere ansvar hos hans arbejdsplads Ars Electronica i Linz, hvor han har sin daglige base.

The Art & Science Of Origami And Robotics

I går holdt han så et oplæg om sine værker i Kopernikus Videnskabscenteret i Warszawa.

Her kom han bl.a. ind på forskellige måder at folde papir på. Samt de tre begreber han arbejder efter, a) programmere, b) sanse, og c) transformation.

Udover at forske og udvikle nye oribotter, så har hans entreprenante gen tilladt ham at lave undervisningsmaterialer om oribotics.

Det er således nu muligt at bestille bøger og klassematerialer om emnet, hvor de forskellige elever kan konstruere deres egen oribot.

I forlængelse af foredraget kunne de beøgende til Forandringsfestivalen også prøve kræfter med at folde papir, og udforske dets muligheder i en workshop.

Workshoppen foregik ved siden af hans oribotter der var udstillet som en del af en udstilling på Centeret.

Oribotics koncert

Senest har han også lavet en prototype på et nyt musikinstrument, som er konstrueret på baggrund af principperne bag oribotics.

Dette fik publikum et levende bevis for da to polske new media kunstnere holdt en lille koncert til stor begejstring for de fremmødte.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Inferno

En robot performance udviklet af canadiske Bill Vorn og Louis-Philippe Demers.

Lær mere

Indlægget Polen: Oribotics – Et glædeligt gensyn med Matthew Gardiner blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Udstillingen af den franske kunstner Zaven Paré i Det Amerikanske Center i Prag, hylder karaktererne i Karel Čapeks drama fra 1920/21, der gav verdenen ordet ”Robot”. Hvilket er en tilpasning af det tjekkiske ord ”Robota”, som betyder en arbejder, der laver ensformigt, monotont, og tvunget arbejde.

Læs også: Prag: Habsburgerne lagde fundamentet for ordet robot

Inspirationen til de udstillede værker fik Zaven Paré efter at han havde købt nogle gamle prints med portrætfotografier modificerede dem, var at føre tuschstreger på dem. Han ville gerne ramme et Art Deco udtryk, hvori han tænkte nogle af persongalleriet i R.U.R. I forbindelse med 100-året for Karel Čapeks udgivelse i 2021 ville han gerne have haft disse prints udstillet i Prag, men pga. pandemien, så forblev det bare som en strøtanke.

Som en del af åbningsarrangementet af udstillingen blev der også afholdt nogle taler om forholdet imellem Rossum’s Universal Robots og USA. Hvilket i sig selv er unikt, da dette er et emne som sjældent bliver berørt.

Pga. den aktuelle krise i Mellemøsten, og USA’s aktive deltagelse i mange af verdenens brændpunkter, blev ferniseringen forkortet pga. sikkerhedsmæssige årsager et par timer før den skulle finde sted, da en varslet pro-palæstinensisk demonstration ville passere det kulturelle organ for USA i Tjekkiet.

Christian Gjørret: The RUR-Play and US

Demonstrationen betød også at jeg valgte at skrotte mit indlæg, som skulle have handlet om The RUR-Play and US, for at give plads til de andre oplægsholdere.

”The RUR-Play” var den første udgave af Rossum’s Universal Robots hvor alle aktører i stykket bliver spillet af robotter. Efter et forslag fra Christian Gjørret i 2012, valgte LEGO samme år at sige ja til at stykket kunne blive gennemført, da de stod for leveringen af de LEGO MINDSTORMS sæt som blev brugt under opførelsen af skuespillet.

Tre år senere fik ”The RUR-Play” premiere efter en gymnasieklasse fra det nordlige Tjekkiet havde udviklet det.

SE TRAILER: The RUR-Play (Rossum’s Universal Robots)

I det der skulle have været mit indlæg, var det også tænkt at publikum skulle have hørt om MIT-professoren Seymour Papert, hvis tanker om MINDSTORMS, LEGO købte og implementerede i samarbejde med Mitch Rescnik fra MIT. Derudover ville de også have blevet introduceret til det amerikanske gør-det-selv fænomen Maker Space. Samt, afslutningsvis også lidt om firmaet Universal Robots, som i dag er ejet af amerikanske indehavere.

Jana Horáková: Playing Robots in America

Første oplægsholder blev derfor Jana Horáková fra Masaryk Universitetet i Brno. Hun er først uddannet som danser i 1990 og var i fem år medlem af balletensemblet på Nationalteatret i Prag. Efterfølgende studerede hun teater ved Karlsuniversitet i Prag og Masaryk Universitetet i Brno. Her tog hun sin ph.d. fra Instituttet for Teater og Interaktive Medier. Siden 2004 har hun undervist om interaktive medier der. Hendes interesseområdet omfatter robotkunst, robottens kulturhistorie og softwareteori. Hvilket er emner hun har publiceret artikler om.

I hendes tale fastslog hun at kort tid efter at Rossum’s Universal Robots fik sin officielle premiere den 25. januar 2021 i Nationalteatret i Prag, at teaterkritikere dengang, allerede så stykket som en oplagt mulighed for eksport til udlandet. Andre anmeldere hæftede sig ved at det var en refleksion over den amerikanske industrialisme. Karel Čapek blev derfor beskyldt for at være et kommercielt tænkende væsen, da det var tydeligt at han ikke prøvede at tilfredsstille intellektuelle skikkelser fra Europa med R.U.R.

Det var primært pga. at Rossum’s Universal Robots blev godt modtaget i 1922 ved det mest anerkendte teater i New York for udenlandske opførelser, at stykket efterfølgende gik sin sejrsgang kloden rundt. Året efter, i 1923 blev det vist i London, og en engelsksproget udgave af R.U.R. blev publiceret. Og, efterfølgende blev ordet robot optaget i ordbøger. F.eks. i Oxford. En tjekkisk journalist kunne samme år konstatere at begrebet robot nu var mere brugt i udlandet end hjemme. Hvad der efterfølgende skete med Rossum’s Universal Robots var bare en lang succesfuld rækker af succeser.

Matej Hoffmann: 100 years later: Rossum’s robots still teach us how to make self-aware machines

Sidste oplægsholder var Matej Hoffmann fra Fakultet for Elektroteknik ved Det Tjekkiske Tekniske Universitet i Prag, hvor han i øjeblikket fungerer som lektor og leder en gruppe fokuseret på kognitiv, neuro-, kollaborativ og humanoid robotteknologi. I 2013 var han en del af iCub-afdelingen ved Det Italienske Teknologiske Institut under ledelse af prof. Giorgio Metta.

I sin tale kom Matej Hoffman ind på, at efter du har læst R.U.R., hvordan er udviklingen så indenfor robotteknologi i dag, sammenlignet med dengang Karel Čapek skrev Rossum’s Universal Robots for 100 år siden. Første spørgsmål han stillede publikum, var om der i dag findes robotter som er lig med det som Čapek beskrev i R.U.R. Det var der en som mente. Dette var Hoffman dog ikke enig med ham i. Og, med udgangspunkt i nogle nutidige robotter argumenterede han for hvorfor han havde et andet standpunkt.

I mange af videoerne fra virksomheder, der viser dyrelignende eller menneskelignende robotter, ses robotter som nogle der f.eks. kan stille tallerkner på plads i opvaskemaskinen. Men for at de kan gøre dette, så har det krævet et halvt års programmeringsarbejde fra nogle ingeniører, før de er i stand til at gøre dette.

Samtidig med, tilføjede han, at dette ikke er ensbetydende med at robotter ikke kan lave betydningsfuldt og nyttigt arbejde. Hvilket bl.a. ses indenfor industrien hvor robotarme er med til producere biler.

Læs også: Prag: Bevægende skulpturer i hjertet af Tjekkiets hovedstad

De robotter som kan opleves i Rossum’s Universal Robots, de var langt mere avancerede end nutidens robotter. For selvom de var mekaniske i deres udtryk, så var de lavet af naturlige materialer. Og, var selvlærende og intelligente. Men samtidig med, så var de ikke nytænkende, havde ikke en fri vilje, eller havde nogle passioner, eller interesserede sig for deres historie. Tilmed forstod de hverken kærlighed eller smerte. Og, de kunne ikke forsvare sig selv. De var perfekte arbejdere, men de manglede nogle essentielle ting som gør os til mennesker. I R.U.R. så forstår Helena Glory intuitivt dette, og spørger Harry Domain om han ikke kan give dem en sjæl. Og, det er her at R.U.R. begynder at udvikle sig til at blive en dystopi, da han opfylder hendes ønske.

Noget som forskere arbejder på i dag, er at få robotterne til at lære. Hvilket, er lykkedes meget godt i mange situationer. F.eks. kan en robot i dag lære ved at studere en instruktionsvideo. Andre forskere arbejder med at få robotterne til at føle smerte, sådan de kan lære af deres omgivelser. Men, dette er ikke ensbetydende med at de er i stand til at reflektere over smerten. Og, det at de kan formere sig, er langt ude i fremtiden, ligesom andre ting, som at kunne lave en revolution, eller forene og organisere sig, som det ses i Rossum’s Universal Robots.

Dette kan de ikke i dag, og lad os se om 100 år om de er i stand til det i 2121, konkluderede Matej Hoffman.

Zaven Paré: Robots – Prints in honor of R.U.R. (Rossum’s Universal Robots) by Karel Čapek 104 years ago

Efter at åbningstalerne var overstået var det for muligt for både kunstneren Zaven Paré, talere og gæster at interagere med hinanden i udstillingen. Her kunne de bl.a. se en original plakat af R.U.R. da den officielt blev fremvist for første gang udenfor Prag den første marts 1921.

Efterfølgende mødes nogle af deltagerne af åbningen i en af Prags mange hyggelige cafeer, hvor der var der god tid til at tale om robotter og hvad de der ellers rører sig i hverdagen.

En times tid efter kom demonstranterne forbi cafeen, efterfulgt af fire store politivogne, og i forsamlingen var det tid til at bryde op senere op aftenen. Nu var det tid til at sige farvel og tak til talere og gæster.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Rossum’s Universal Robots – Ny udstilling hylder R.U.R. blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der var forskellige typer af robot (robath) tvangsarbejde. Eksempelvis var begreber som håndrobot (Handrobath) og trækrobot (Zugrobath) noget tvangsarbejde som skulle udføres med et eller flere trækdyr (inklusive vogn og chauffør). Til dette kunne der også bruges fodrobotter.

I de lande som var en del af Habsburg-monarkiet var der meget forskellige robotforpligtelser, og de blev anset for at være en manifestation af livegenskab. Hvilket er en tilstand hvor en persons myndighed bliver varetaget af en anden person, typisk en herremand, eller lignende.

Disse robot, eller arbejdsforpligtelser som de livegne bønder skulle udføre blev beskrevet første gang ved lov i 1680. Loven om robotforpligtelserne blev opdateret i 1717 og 1738, og varede til 1848 hvor de opførte med at gælde, da tvansarbejdet blev forbudt. Dette var iøvrigt samme år hvor Franz Joseph 1 blev kronet som kejser. En post som han bestred indtil sin død i 1916.

Det tjekkiske landområde i tiden under Kejser Franz Joseph den førstes styre

I dag er der blandt turister bred enighed om at Prag er en af verdens smukkeste byer at besøge. De fire historiske bydele af Prag er på UNESCOs verdensarvliste, og i den tilstødende bydel Josefov blev der i Kejser Franz Joseph den førstes lange regeringsperiode opført elegante art nouveau bygninger. Noget som du kan opleve på Pařížská gaden, hvor eksklusive mærkevarefirmaer regerer i dag.

Det var også under Franz Joseph at Nationalteatret i Prag blev opført for tjekkiske penge. Bygningen som regnes for at være Tjekkiets næstvigtigste bygning efter slottet blev åbnet i 1881. Den er karakteristisk ved at have en meget høj og synlig tagkonstruktion, da det var meningen at folk fra slottet ville kunne se denne bygning, som også er et symbol på Tjekkiet. Da det var her at tjekkere kunne opføre dramaer fortalt og udført på tjekkisk, i et samfund, hvor det ellers kun var tilladt at tale tysk i offentligheden.

Økonomisk var der også gode tider i det tjekkiske landområde i tiden under habsburgerne. I årene op til første verdenskrigsudbrud var det en af klodens 10 mest industrialiserede samfund. Her var det bl.a. Škoda Fabrikken i Mladá Boleslav, der blev stiftet i 1895, under navnet Laurin & Klement, som blev en af bannerførerne i denne udvikling. Da fabrikken efter at have startet en bilproduktion op i 1905, hurtig blev den største bilfabrikant i Østrig-Ungarn, bl.a. pga. de integrerede samlebåndsprincippet og scientific management fra USA.

I slutningen af det habsburgske styre, blev det tilladt at lade andre religiøse udtryk komme til orde. Indtil da var det de katolske skulpturer, som de havde tilføjet det nuværende Karlsbroen, som skulle danne befolkningen.

Til brug for den ny opførte rådhus, blev der i årene 1908-1911 udarbejdet to skulpturer, hvor af den ene forestiller den jødiske rabbi Judah Loew ben Bezalel, som også er kendt som Maharal, og den anden af jernridderen, som nogle mener er en reference til den humanoide robotskikkelse Golem, imens andre hælder til at det er en reference til Den Tysk-Romerske Kejser Rudolf den Anden, som styrede området fra 1576-1612.

Den sidste historie er nok den mest sandsynlige fordi det jødiske samfund i Prag havde en stærk interesse i at signalere til omverdenen at jøder og lokalbefolkningen altid havde været gode venner, pga. den stigende antisemitisme der var i Europa i årtierne op mod første verdenskrig. Dette betød også at der i starten af 1900-tallet blev relanceret historien om det stærke forhold der var mellem mystikeren Rudolf den Anden og Rabbi Loew, som bl.a. havde brugt kabbala til at skabe Golem. Kulminationen på denne bølge skete i 1914, da bogen Golem af østrigeren Gustav Meyrink blev udgivet.

Året efter, i 1915, blev den store skulptur af den protestantiske reformator Jan Hus så indviet på byens gamle rådhusplads. I lighed med de andre religiøse skulpturer var det Ladislav Šaloun som var kunstneren bag værkerne.

Den 21 november 1916 dør den habsburgske kejser Franz Joseph den første kort tid før sin 86 års fødselsdag. De sidste par år af hans levetid må bestemt ikke have været sjovt for ham at opleve. For efter at have indlemmet Bosnien i hans store rige i 1878, kom Østrig-Ungarn på kant med Serbien. I 1914 dør hans søn og tronfølger Franz Ferdinand ved et attentat i Saravejo, og da Franz Joseph efterfølgende stiller helt urimelige krav til Serbien, så bliver dette startskuddet til 1. verdenskrig. Og, midtvejs i denne, må han havde gjort sig nogle tanker om at han var blevet ramt af et nemesis, og at det store Østrig-Ungarske rige kunne tabe krigen, og måske endda også synke i grus.

I Žižkov-kvarteret i Prag står der en skulptur, som er udført af Karel Nepraš, med lidt hjælp af datten Karolína som fuldførte den i årene efter hans død i 2002. Den er rejst til ære for den tjekkiske forfatter Jaroslav Hašek tæt ved det sted hvor han skrev den mest solgte tjekkiske bogudgivelse til dato, “Den gode soldat Svejks eventyr”. I denne bog fortæller han om en soldats oplevelser i den Østrig-Ungarske hær under krigen på en sjov og underfundig måde i en krig som kostede mange ofre, også i Tjekkiet, hvor 150.000 soldater omkom, og 200.000 blev krigsinvalide ifølge Anna Parker, som er ekspert i tjekkisk kulturhistorie.

Fra frie robot arbejdere til frie Tjekkoslovakiske borgere

Tomáš Masaryk blev den første præsident for den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet, som kom til verdenen efter afslutningen af første verdenskrig i 1918, hvor Habsburgerne blev sat fra magten og Østrig-Ungarn var blevet splittet op i atomer. Andre tabere af krigen var Tyskland som af Frankrig blev fastlagt at skulle betale et uhørt stort beløb i krigsskadeerstatning ved Versailles freden i 1919. Og, Rusland, som i lighed med de nævnte storriger også mistede store landområder, da de allerede havde trukket sig ud af krigen, pga. den russiske revolution, hvor arbejderne havde overtaget magten.

I Tjekkoslovakiet skulle Tomáš Masaryk nu transformere den nyoprettede stat til en bæredygtig demokratisk samfund. Disse tanker var ikke fremmede for ham, fordi allerede før krigen brød ud arbejdede han for at omdanne Østrig-Ungarn til et demokrati.

Efter at de livegne bønder i 1948 slap for at skulle udføre robot arbejder for en herremand, der havde myndigheden over dem, så var det nu hele den tjekkiske og slovakiske nation som var blevet frie borgere.

En af de personer som blev vigtige i dette politiske skifte i styreform blev den unge forfatter Karel Čapek, som skulle advokere for demokratiet ved brug af sine evner for at skrive. Men, først skulle han skrive et værk, som han i et internationalt perspektiv altid vil blive husket for.

Čapek-brøderne gav ordet robot en helt ny betydning

Brøderne Čapek blev født i det habsburgske Østrig-Ungarn i henholdsvis 1897 og 1890. Storebror Josef Čapek var den udadvendte kubistiske maler, som blev uddannet ved AAAD i Prag. I nabobygningen blev, i det filosofiske fakultet af Karlsuniversitetet, blev den indadvendte lillebror, forfatteren Karel Čapek uddannet.

I 1920 skrev Karel Čapek “R:U.R. (Rossum’s Universal Robots)”. Det er fra dette drama at begrebet robot, hvis betydning vi kender det som i dag opstod.

Efter sigende blev det til i løbet af sommeren 1920. Her besøgte Čapek-brøderne deres far som holdt til i kurbyen Trenčianske Teplice (som ligger i nutidens Slovakiet). En dag spurgte Karel broderen Josef om hvad disse artificielle arbejdere skulle hedde. Selv havde han tænkt på ordet “Laboří”, men han synes det lød for fortænkt. “Robota” svarede Josef tørt, og sådan blev det.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Det, der adskilte Čapeks brug af Robota fra det udtryk som blev brugt om de livegne bønder, der udførte tvangsarbejde, var at hans robotarbejdere var mekaniske i deres udtryk. Hvilket kan hænge sammen med en rygmarvsskade han havde, hvilket helt konkret gjorde, at han bevægede sig mere mekanisk. Samt, den aktuelle erfaring fra den russiske revolution, der rystede det bedre borgerskab rundt omkring i Europa, da de universelt tænkende arbejdere tog magten. Derfor var det også vigtig for Rossum, som skaber robotterne i Čapeks historie, at de ikke skulle have følelser, da de udelukkende skulle fokusere på at arbejde.

Ved at tillægge robotterne revolutionære evner, så gjorde Čapek robottene til at være nogle stærke skikkelser, som i stærk kontrast til habsburgernes brug af begrebet, gjorde tvangsarbejderne til en svag befolkningsgruppe. Dette twist af Robota, har gjort at mange mennesker i dag frygter robotter, enten pga. de vil tage arbejdet fra mennesket, eller i værste konsekvens, at udrydde menneskeheden.

I dag benytter industrien derfor helst Isaac Asimovs videre bearbejdning af ordet, da hans begreb robotteknologi, udrydder alt hvad der har med mennesket at gøre.

Efterskrift: Bevæger vi os mod en teknofeudal 1000-års rige?

I dagens samfund er vinderne de store teknologivirksomheder, som bl.a. er blevet rige pga. AI og robotteknologi, der styrer verdenen, da de er blevet så velhavende at de på demokratisk vis kan kuppe sig til magten ved hjælp af algoritmer. I det lys bliver habsburgernes brug af livegne robot arbejdere pludselig yderst aktuel igen, fordi bevæger vi mod en universel feudal rige, hvor befolkningen bliver holdt ned pga. avanceret teknologi? Og, er det tid til at lade hovederne rulle af magtens indehavere?

Udenfor Liechtenstein Paladset i Prag er der et værk bestående af 27 skulpturer som er lavet af den tjekkiske kunstner Karel Nepraš. De symboliserer de adelsmænd, som mistede deres hoveder, da de blev henrettet i 1623, pga. deres ledende roller i de afsluttende krigshandlinger mod Habsburgerne, der annekterede området i 1620 efter sejren ved Det hvide bjerg, som i dag er en integreret del af den tjekkiske hovedstad. Beslutningen om deres henrettelse blev foretaget inde i paladset.

Selvom habsburgernes aftryk i Prag stadig er meget markant, specielt udtrykt i mange af de bygninger som findes i den indre bydel af den tjekkiske hovedstad, så er der bortset fra de meget markante skupturer på Karlsbroen, der blev opført i starten af 1700-talet, og Mozarts tilknytning til byen, ikke meget i bybilledet der skal få lokalbefolkningen til at tænke på tiden under deres styre, udover det robotlignende værk af Karel Nepraš.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Robot – Habsburgerne lagde fundamentet for ordet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dag figurer Nikola Tesla som nationalhelt i Kroatien, hvor han blev født i det daværende Østrig-Ungarn. Og i Serbien, hvor han opvoksede.

I begge lande er der museer, som er opkaldt efter ham. Ligesom lufthavnen i Beograd, og et amerikansk bilmærke også er det.

Tilmed er han blevet betegnet som ”robotteknologiens far”, fordi Nikola Tesla var den første person til at anvende radiobølger til at dirigere bevægelser af en robotbåd i en vandpøl.

Før denne hændelse indtraf var radiobølger ukendte for menneskeheden.

Inde på Nikola Teslas Tekniske Museum i Zagreb, er der et særskilt laboratorie, som omhandler hans frembringelser. En gang om dagen bliver de vakt til live igen, når de bliver demonstreret.

Og, det har sikkert været lige så sjov en oplevelse igennem alle årene fra museets start for godt og vel 65 år siden til i dag, at se nogle elevers (eller andre frivilliges) reaktioner.

Både når de bliver spærret inde i et bur, og efterfølgende får stød. Eller når de kan være med til at transmittere og tænde et ”STAR WARS-sværd”.

Højdepunktet i demonstrationen i Nikola Tesla Tekniske Museum er dog fremvisningen af TESLA-transformatoren, hvor der virkelig kommer gang i de elektriske svingninger.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pierre-Jaquet Drozs automater

En af de helt store milepæle i robothistorien er de tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz.

Lær mere

Heinz Nixdorf MuseumsForum

I den midttyske by Paderborn ligger verdens største computermuseum.

Lær mere

Zagreb

Zagreb er ikke fortid, det er nutid. Hovedbyen i Kroatien fremstår i dag som en moderne storby.

Lær mere

Indlægget Kroatien: Robotteknologiens far Nikola Tesla blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

”Hello, Robot” er en midlertidig udstilling om robotter som kan opleves på VITRA Design Museum i det sydlige Tyskland.

Læs også: Kraftwerk: Den tyske hyldest til motorvejen fylder 50

Til tonerne af ”The Robots” af den tyske gruppe Kraftwerk, hvori det bl.a. lyder ”We are programmed just to do, anything you want us to, we are the robots” kan man som besøgende træde ind i første del af udstillingen, som primært handler om hvordan popkulturen er med til at forme folks bevidsthed om hvad er robotter.

Her prøver arrangørerne at distancere fra to klassiske modpoler i synet på robotten: a) Den vestlige kulturkreds, som mener at robotter, ligesom Frankensteins monster, vil bevæge sig væk fra ville gøre mennesket noget godt, til i værste fald at gå amok, og blive en trussel mod menneskeheden.

Læs også: Poor Things: Frankensteins sex monster i svøb

Og, b) Den østlige kulturkreds, som mener at robotten, ligesom Astro Boy, vil være en tjener, og en ven for menneskeheden. Disse poler vil arrangørerne gerne væk fra til en diskussion om hvem i samfundet som har en motivation til at skabe robotterne, og til hvad brug skal robotterne benyttes til? Og, hvorfor det?

Hvis, vi nu vender tilbage til Kraftwerks sætning, så er den dobbeltsidet i betydning, da den dels handler om robotterne, der er skabt til at tjene mennesket, men også til dels handler om de tyskere som bare tog imod ordre i årene fra 1933-1945, og ikke brugte sin kritiske sans, til at stille spørgsmål om fornuften bag styrets ordre.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Lad os antage, hvad vil der ske, hvis robotterne fik en bevidsthed, og en hjerne som kan gå imod de beslutninger som er taget af dens ophav. Vil det ende med menneskehedens endeligt, eller kan det være med til at redde mennesket, fra sit endeligt?

Robotter er et spejlbilledet på mennesket, og derfor tvinger de os til at tænke over hvad er det for et liv vi gerne vil leve. Vil vi eksempelvis outsource jobbet som plejere til robotter? Er der en omsorg de kan give, som får de ældre til at blomstre? Eller er menneskelig omsorg noget som et menneske er bedst til at udføre?

Læs også: Robot: Habsburgerne lagde fundamentet for ordet

Skal vi forbyde at lave robotter / autonome droner som kan dræbe? Eller hvilke jobpositioner kan robotteknologi ikke eliminere menneske arbejdskraft? etc. Udstillingens anden del, handler netop om robotter som værende en arbejder.

Slutteligt prøver udstillingen at se på nogle teknologier som kan forandre vores liv i fremtiden. Hvad vil det eksempelvis sige at leve i en smart by? Betyder det en række unikke gode services for mennesket, som gør tilværelsen nemmere?

Læs også: Bill Vorn og Louis-Philippe Demers: Et cyborg Inferno i Prag

Eller, betyder det at magthaverne i et samfund har total kontrol over menneskets gøren og laden, i sådan en grad at mennesket mister sin frihed?

Her er det vigtigt at understrege, at hvis vi kommer dertil engang i fremtiden, så skyldes det ikke robotteknologi, eller andre avancerede teknologier, men derimod os selv. Derfor er vigtigt at i en tid, hvor de multinationale virksomheder efterhånden har større magt end staterne, at få en saglig og løbende diskussion om teknologi-menneske sammenspil.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pierre-Jaquet Drozs automater

En af de helt store milepæle i robothistorien er de tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz.

Lær mere

Det Astronomiske Ur i Strasbourg

Uret er et enestående kunsthåndværk, hvis historie går tilbage til 1352-1354.

Lær mere

Nikola Tesla Tekniske Museum

I Zagreb er der et museum som er opkaldt efter ”robotteknologiens far” Nikola Tesla. 

Lær mere

Indlægget Tyskland: Hello Robot blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.