|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

2023 var et godt år for Sandra Hüller som fik sit internationale gennembrud i filmen ”Min far Tony Erdmann” fra 2016.

Siden da har der været lidt stille om den tyske skuespillerinde, inden hun gjorde opmærksom på sig selv igen i de prisvindende film ”The Zone of Interest” og ”Frit Fald”.

En fællesnævner for de forskellige roller hun har spillet i disse film, er at hun portrætterer kølige, selvstændige, ambitiøse og intelligente kvinder som bærer rundt med en SM-psykologi.

Frit Fald

I Frit Fald er hun den succesrige forfatter som skriver dramaer der blander fiktion og faktion.

Alt går tilsyneladende godt for den lille familie, der bor i et stort afsondres fransk bjerghytte. En dag bliver hendes mand bliver fundet af deres dreng i død tilstand ude foran deres hus.

Fra at leve høj i fiktionens verden, bliver Sandra (Sandra Hüller) nu hovedrolleindehaveren i et retssagsdrama. Her er hun stævnet af den statslige anklagemyndighed for at have slået hendes mand ihjel. Da de mener at det er hende som har skubbet ham ud af vinduet i anden sals højde.

Frit fald er dermed ikke bare en reference til det som forårsagede døden for hendes mand. Men er også er en reference til hendes karriere som forfatter, hvor folkedomstolen allerede har afgivet deres dom over hende.

Retsprocessen

Sandras advokat anbefaler hende før retssagen at køre på teorien med at det var et selvmord som forårsagede mandens dødsfald, da anklageren sandsynligvis vil gå efter hende.

Selvom Sandra først benægter at der kan have været tale om at han kunne have gjort dette, vælger hun hurtig at skifte holdning, da hun kommer for retten.

Ligesom hun løbende skifter forklaringer i løbet af retsprocessen, så skifter anklageren også taktik.

Fra først at køre på teorien om at det var pga. hun havde et forhold til en anden kvinde, som gjorde at Sandra endte med at dræbe ham.

Til at det skyldes faglig jalousi imellem mand og kone der førte til drabet. På en båndet optagelse kan man høre at samtidig med at manden har store skriveblokeringer, så blomster konens forfatterskab.

Til slut meddeler retten at deres søn, som har overværet sagen fra første række, at han ikke vil tale med moren i løbet af weekenden, og at han har nye oplysninger som han vil komme med ugen efter.

Dette får moren til at bryde sammen, efter at hun har virket rationel og kølig under hele retssagen.

Moren og hendes søn bliver dog genforenet igen efter retssagen er afsluttet. Og, dette er på trods af drengens klaverudgave af Serge Gainsbourgs Jane B, der er bygget over en dødssonate af Chopin, og som kunne indikerere noget andet. Men det er tydeligt at der er nogle åbne sår som skal bearbejdes.

Efterskrift

I lighed med Demi Moore blev Sandra Hüller forbigået, da det blev den unge smukke stjerneskud Mikey Madison, som løb med prisen som bedste kvindelige skuespillerinde ved Oscar-prisuddelingen i 2025 for hendes rolle som Anora i filmen af samme navn.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

The Substance

Demi Moore i rollen som en tidligere feteret mediestjerne som nu er blevet for gammel til.

Lær mere

Anora

En sexarbejder drømmer om guld og grønne skove efter at have mødt en russisk oligark.

Lær mere

Indlægget Film: Frit Fald – Et ægteskabelig drama med døden til udfald blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

IRLAND: Emmy: Laika Party

Der er dømt 120 procent kawaii når norske Emmy stiller op med Laika Party for Irland i ESC 2025.

Nummeret som blev fundet for let for det norske melodigrandprix, handler om Laika som var det første dyr som blev sendt i kredsløb i rummet i 1957.

Hunden som døde nogle timer efter opsendelsen, håber Emmy nu har en stor fest oppe i himmelen.

Det er alt sammen meget naivt og sødt på samme tid. Specielt også når man ser sangerindens sceneoptræden sammen med hendes lettere kitschede dansere og robotmanden som spiller på keyboard.

Bookmakernes vurdering

Nummeret som minder om noget der er blevet undfanget i 90erne spår bookmakerne pt. til lige netop at kvalificere sig fra semifinale to som nummer 10, foran bl.a. Danmark på 12. pladsen. Og jeg er ikke uenig i deres skøn.

LUXEMBOURG: Laura Thorn: La poupée monte le son

I år er det 60 år siden Luxembourg vandt det internationale melodigrandprix med Poupée De Cire, Poupée De Son.

Sangen som blev fremført af den 16-årige France Gall og skrevet af Serge Gainsbourg var et meget anderledes vindernummer. Da det i modsætning til de andre sange var en up tempo komposition i en samtid med masser af stillestående ballader.

Nummeret, som gjorde både sangerinde og komponist kendt udenfor Frankrigs landegrænser, er senere hen blevet genindspillet af mange andre kunstnere, såsom bl.a. Belle & Sebastian, Arcade Fire og The Divine Comedy.

I forbindelse med 50-års jubilæet for Eurovision Song Contest som blev afholdt i 2005 i København frasagde France Gall at opføre mit favoritnummer fra konkurrencen.

Hvilket skyldes at hun følte at Gainsbourg i tresserne havde ydmyget hende offentligt specielt på grund af nummeret ”Les sucettes”. Hun troede at hun sang om en pige som er glad for slikkepinde. Men i virkeligheden handler sangen om oralsex.

Læs også: Serge Gainsbourg (Del II) – Les Sucettes

Poupée De Cire, Poupée De Son var også kontroversiel. Da sangen kan tolkes at hun er hans uintelligente dukke, der ikke aner hvad hun synger om, og som han styrer.

Læs også: Serge Gainsbourg (Del I) – Sangdukken

Dette vil sangskriverne og konceptmagerne bag Luxembourgs bidrag i 2025 gøre op med. Så de søgte efter en anden ”dukke” der kunne fremføre deres nummer. Og hende fandt de i Laura Thorn, som er en 25-årig sanglærerinde.

La poupée monte le son, som på dansk kan oversættes til dukken skruer op for lyden, handler om en rebelsk dukke som ikke vil finde sig i at blive manipuleret med. Og som ikke længere vil smile og holde mund når hun bliver bedt om det.

Dukken vil derfor tage kontrol over hendes eget liv. Og hvis dukkeføreren ikke fatter dette, så må han gå hjem til sin mor.

Senere i nummeret bliver der sunget en strofe som kan forstås som både en hilsen til pladebranchens folk dengang, og Trumps Amerika i dag.

Ny instruktionsmanual.
Jeg kan klare alt uden dig.
Det er en anden opsætning, en anden æra.
Jeg lader min stemme blive hørt, så frem for alt.
Leg ikke bugtaler.

Inden hun slutter af med at konstatere:

Ny instruktionsmanual.
Jeg er nu alene, afhængig af mig selv.
Du forstår, det er tegnet på en anden æra.
Jeg lader min stemme blive hørt for at trigge dig.
Det elektriske stød.

Bookmakernes vurdering

Luxembourg er med sine fem sejre en af de helt store lande i Eurovision Song Contest. Kun overgået af Irland og Sverige. Og, dette er på trods af at de ikke var med i konkurrencen fra 1994-2024.

Hvor Poupée De Cire, Poupée De Son blev en popklassiker, så er det tvivlsom om nogle husker La poupée monte le son nogle dage efter at ESC 2025 er blevet afviklet.

Selvom bookmakerne tror at nummeret kvalificerer sig til fra semifinalen til finalen. Så bedømmer de det til at være det 31. bedste bud på en vinder ud af de 37 deltagerne sange.

De tester pt. derfor andre versioner af nummeret, bl.a. denne hvor Laura Thorn har skiftet lillepigeuniformen ud med en voksens kvindes outfit når hun er ude at more sig nattelivet.

POLEN: Justyna Steczkowska: Gaja

Polen debuterede i 1994 med Edyta Górniaks sang To nie ja, som sluttede på en flot anden plads. Året efter var det så tid til Justyna Steczkowska. En anden ung sangerinde der ligesom Górniak efterfølgende blev en etableret popstjerne i Polen.

Nummeret Sama sluttede som nummer 18, hvilket er noget af det eneste som Steczkowska kan huske fra Dublin i dag, da hun blev meget skuffet over det.

Men hun har ikke noget at skamme sig over, fordi det eksperimenterende folk pop nummer med tiden blevet til en Eurovision klassiker.

I år vender sangerinden, fotomodellen og fotografen Justyna Steczkowska så tilbage til ESC 2025 efter 30 års pause fra sangkonkurrencen med et helt andet udtryk og budskab.

Hvor Sama var en selvrefleksion om det at være alene, så er Gaja en mere udadvendt sang om Moder Jord. Og vel at mærke en Moder Jord som lider og ikke har det godt.

For Steczkowska så handler det om at behandle jordkloden ordentlig, fordi den også har følelser. Samt at det er på tide at give hende noget respekt. Fordi hun respekterer os så meget. Og gør så meget godt for os.

Derudover rejser nummeret nogle store spørgsmål såsom, hvor er det at sjælene rejser hen når de har forladt os? Hvad er meningen med livet og med kærligheden? Samt hvad vil det sige at være et levende væsen på jorden?

Bookmakernes vurdering

Diverse fanforummer for Eurovision har taget godt imod hende rundt omkring i Europa. Og bookmakerne føler sig også rimelig sikker på at hun vil kvalificere sig til finalen, hvor de skønner hende til at ende som nummer 20. Hvilket er cirka den samme placering som da hun deltog for 30 år siden.

Selvom budskabet i Gaja er stærkere end Sama i en tid hvor Europa også i 2024 mærkede konsekvenserne af klimakrisen, så tror jeg ikke på at Gaja vil blive et nummer som folk vil huske i eftertiden, da den er alt for mainstream.

Jeg tror dog i lighed med bookmakerne også på Justyna Steczkowska vil kvalificere sig til finalen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del III)

Anmeldelse af Østrig, Ukraine, og Litauens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del IV)

Anmeldelse af Albanien, Sverige, og Storbritanniens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2025 – Fra Junior MGP til Moder Jord blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Mange år senere brugte Serge Gainsbourg stykket til ”Jane B.” som er et nummer der handler om hans nye partner Jane Birkin.

Hun fremførte selv sangen på deres fælles album ”Serge Gainsbourg/Jane Birkin” fra 1969.

Jane Birkins møde med Serge Gainsbourg

Birkin mødte Gainsbourg i forbindelse med en film i 1968, hvor de skulle spille over for hinanden.

Hendes første indtryk af ham var ikke specielt positivt, da hun synes at han var forfærdelig, snobbet og arrogant.

Senere da filmholdet var ude i festligt lag, inviterede hun dog ham op til en dans, da hun ønskede at blødgøre stemningen imellem dem.

Først, var han ikke meget for at komme ud på dansegulvet, men indvilligede dog til sidst.

Dette blev begyndelsen på en lang aften og nat, hvor de endte på Gainsbourgs hotelværelse, hvor han straks faldt i søvn. Birkin forblev vågen, og nød at se ham sove.

Læs også: Serge Gainsbourg (Del III): Bandlyst af Paven

Parret forblev venner efter de gik fra hinanden

Sådan begyndte deres parforhold, som varede til 1980, hvor Birkin forlod ham. Pga. at hans tiltagende problemer med alkoholisme. Samt det forhold at når han blev fuld, kunne han have voldelige tendenser.

De forblev dog gode og nære venner til hans død i 1991, hvor hun i tre dage sørgede ved hans døde krop.

Da Gainsbourg skulle begraves, kastede hun hendes kæreste eje, en tøjbamse som hun havde haft lige siden hun var lille, ned i graven.

Samme bamse, er hun afbilledet med, på albumcoveret til “Historie de Melody Nelson”, hvor hun bruger den til at skjule hendes mave, hvori den lille Charlotte rumsterer.

Efterfølgende gik hendes nye mand fra hende, da han erfarede at Gainsbourg stadig fyldte temmelig meget i tilværelsen, og hun ikke kunne give slip på ham.

Livet efter Serge Gainsbourgs dødsfald

I sine senere år, organiserede Jane Birkin en turne, hvor hun sammen med et symfoniorkester, fremførte de numre Gainsbourgs specielt havde komponeret til hende.

Og, hun blev i samme periode politisk aktiv, hvor hun bl.a. deltog i en støttekoncert imod Le Pens Front National.

Ligesom, hun blev set i demonstrationer, som ønskede at bevare den fri abort, kvinders rettigheder, og for klimaet.

Hun ligger begravet på den samme kirkegård i Montmartre i Paris, hvor bl.a. Serge Gainsbourg, også er det. Men, dog ikke sammen med hendes tidligere partner.

Derimod kan de bl.a. ses sammen, afbilledet i et stort vægmaleri på den bygning, hvor de boede og levede sammen op igennem halvfjerdserne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Serge Gainsbourg (Del VIII)

”Historie de Melody Nelson” betegnes af kritikere som værende Gainsbourg bedste værk.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del VII)

Den franske L’Enfant Terrible udsendte “nazi-pladen” Rock Around the Bunker i 70erne.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del VI)

Et langt dekadent liv med et overforbrug af cigaretter og alkohol lagde Gainsbourg i graven.

Lær mere

Indlægget Musik: Serge Gainsbourg (Del IX) – Jane Birkin blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

En skribent hos PopMatters mente i 2009 at “dette er genre-trodsende musik, men enhver med interesse i at høre en skitse for trip hop, eller et mesterværk indenfor skildringen af begær i popmusikken, bør lytte til dette mystiske, tidløse, selvmodsigende album”. Tom Ewing fra Pitchfork roste også pladens “originalitet” og beskrev, at dens lyd ligner “intet andet i rock.”

Læs også: Kraftwerk: Den tyske hyldest til motorvejen fylder 50

Endelig har Jason Ankeny fra AllMusic beskrevet albummet af Serge Gainsbourg som “hans uden tvivl mest sammenhængende og perfekt realiserede studiealbum”, og udtalte “Det er til gengæld fascinerende og frastødende, morsomt og grumt, men aldrig kedeligt – hvilket i Gainsbourgs verden ville være ultimative (og muligvis den eneste) synd”.

I kølvandet på Gainsbourgs død I 1991 fik hans bagkatalog en fornyet interesse, bade i Frankrig, men også specielt i Storbritannien og USA, hvor mange af tidens store kunstnere såsom Pulp, The Divine Comedy, Stereolab, Portishead, Arctic Monkeys, Beck, Tricky, og R.E.M., alle sagde at ”Historie de Melody Nelson” havde influeret dem.

Faith No More sangeren Mike Patton havde også en svaghed for albumet, og tilføjede, at “han straks blev slået af elegancen, variationen og detaljerne i Serges forskellige popudtryk. De gav mig en tro på, at jeg stadig havde meget at lære”.

En udtalelse som dette ville sikkert havde glædet Serge Gainsbourg, som ifølge Jane Birkin havde brokket sig over, at der ikke var nogle britiske eller amerikanske kunstnere, som ville indspille og oversætte hans numre til engelsk. Birkin havde så fortalt ham, at de nok ikke havde lyst til det, da der oftest var to eller tre lag i hans sange, samt at der var mange franske ordspil, som ville være svære at gengive.

Historie de Melody Nelson

Konceptpladen af Serge Gainsbourg handler i store træk om fortælleren, som er en midaldrende mand, der en aften påkører en ung rødhåret pige på cykel. De to udveksler information efter ulykken, og pigen præsenterer sig selv som Melody Nelson [“Melody”].

Fortælleren forelsker sig øjeblikkeligt i Melody, som afslører at hun kun er fjorten år gammel [“Ballade de Melody Nelson”], men som alligevel gør fortælleren gladere, end han nogensinde kunne have forestillet sig [“Valse de Melody”].

Læs også: Serge Gainsbourg (Del III): Bandlyst af Paven

Han planlægger at tage hendes mødom, vel vidende at hun aldrig har været forelsket før [“Ah! Melody”], og de rejser til et hemmeligt hotel, hvor de har sex [“L’Hôtel particulier”). Bagefter går Melody ombord på et fragtfly for at vende hjem til Sunderland, men en fejl i flyets autopilot får det til at styrte ned og dræber hende [“En Melody”].

Fortælleren beklager Melodys død og sammenligner hans misforståede håb om, at hun en dag kunne vende tilbage til fragtkultene i Melanesia, og spekulerer på, om de forårsagede flyets styrt og er ude af stand til at tænke på nogen eller noget andet [“Cargo culte”].

Mange grupper og artister har lavet coverversioner af ”Historie de Melody Nelson”. F.eks. Portishead og Placebo, som begge har lavet en coverversion af “Ballade de Melody Nelson”. Michael Stipe (kendt fra R.E.M.) lavede et cover af “L’hôtel particulier” under navnet “L’Hotel”. Derudover har Hip Hop gruppen De La Soul samplet “Ah! Melody” til brug for deres nummer “Held Down”.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Serge Gainsbourg (Del IX)

Selvom Serge Gainsbourg og Jane Birkin blev skilt i 1980 forblev de gode venner til hans død.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del VII)

Den franske L’Enfant Terrible udsendte “nazi-pladen” Rock Around the Bunker i 70erne.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del VI)

Et langt dekadent liv med et overforbrug af cigaretter og alkohol lagde Gainsbourg i graven.

Lær mere

Indlægget Musik: Serge Gainsbourg (Del VIII) – Trip Hop pioneren blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Og, for at gøre tingene værre, forherligede han endda Adolf Hitler, og kaldte ham “den første rockstjerne”. År senere, fortrød han dog disse udtalelser, da han nu hævdede at han ikke var ved sit rette sind i denne periode af sit liv.

The Nazi-Chic

Samtidig med opstod begrebet om ”The Nazi-Chic”. Indflydelsen fra Cavanis film kultfilm ”Natportieren” (1974) eller “Cabaret” (1972) viste sig at være udbredt og langvarig, da det ifølge Neil Tennant fra The Pet Shop Boys “var en del af popkulturen. Det var ikke kun musikteater eller musikfilm”. Og, tilføjer, at “Liza Minnelli-looket i Cabaret havde en enorm indflydelse på punken, hvis du tænker på Siouxsie Sioux”.

Læs også: Kliche: Forude ligger en Maskinel og Musikalsk triumf

I disse år kunne en aura af Weimartidens-dekadence findes i alt fra Roxy Music til The Rocky Horror Picture Show. Og, nogle af disse tendenser, blev kraftigt forstærket i SM-filmen ”Ilsa: Hunulven fra SS” fra 1975, hvori den storbarmede B-skuespiller Dyanne Thorne, som danske Sort Sol har lavet en hyldestsang til, spiller en sadistisk fangevogter.

Facismens spøgelse gik igen igennem Europa

Alt, dette kunne være sjovt, det med at folket skulle klæde sig ud til brug for en fascistisk udklædningsbal, hvis det ikke lige var fordi at den virkelige fascisme blev genoplivet i halvfjerdserne rundt omkring i Europa.

I Frankrig blev Jean-Marie Le Pens evig populære Front National dannet i 1972. Året efter drønede Mogens Glistrups Fremskridtspartiet ind i det danske folketing med 28 mandater, og blev kongerigets andenstørste parti. Året efter, i 1974, havde British National Front så mange som 20.000 medlemmer, og havde også formået at få nogle gode valgresultater.

Læs også: Kraftwerk: Den tyske hyldest til motorvejen fylder 50

I Frankrig blev Jean-Marie Le Pens evig populære Front National dannet i 1972. Året efter drønede Mogens Glistrups Fremskridtspartiet ind i det danske folketing med 28 mandater, og blev kongerigets andenstørste parti. Året efter, i 1974, havde British National Front så mange som 20.000 medlemmer, og havde også formået at få nogle gode valgresultater.

Antisemitten Gainsbourg der ønskede at provokere

Serge Gainsbourg var jøde, og under anden verdenskrig, blev han påtvunget til at have en gul stjerne påklistret sit tøj. På den ene side tog han stærkt afstand fra de fascistiske tendenser han så sig udfolde i rock og i populærkulturen, og indenfor politik, men på den anden side var den antisemitiske musiker, også bevidst om at værdien i at chokere det brede borgerskab, ved at udfordre tabuerne.

Og, efter at pladen ”Vu de l’extérieur” (1973) havde floppet rent salgsmæssigt, tænkte han at det kunne være på sin plads at lave en plade om de tyske nazister, i forbindelse med 30-året for 2. verdenskrigs afslutning.

Det blev til værket ”Rock Around the Bunker”, som med sin udprægede brug af en blanding af noget cabaret musik, tilsat nogle med punkede og rockede toner, som med sit Monty Python-agtige humor tog tykt pis på Nazityskland fra dets opblomstring i 1930erne til tiden efter krigens afslutning.

Læs også: Lars von Trier: Før Riget Exodus

Den blev dog ikke bandlyst for at være blasfemisk som det skete for ”Life of Brian” i lande som Norge, Irland og dele af Storbritannien. Men både musikanmelderne og pladekøberne ignorerede pladen, både i sin samtid og eftertid. Enkelte journalister mener dog at ”Rock Around the Bunker” var den mest ”konsekvente, overbevisende og relevante værk” Serge Gainsbourg lavede.

Rock Around the Bunker: Den Tredje Riges opståen og fald

LPen ”Rock Around the Bunker” af Serge Gainsbourg fortæller historien om Den Tredje Riges opståen og fald i nogenlunde kronologisk rækkefølge. I ”Nazi Rock” møder vi nazistiske Drag Queens i det dekadente Berlin i de tidlige 30’ere, inden vi bliver præsenteret for Hitlers intensiverende vanvid I ”J’Entends des voix off”, inden side et på pladen slutter af med et nummer om koncentrationslejrenes skorstene i “Smoke Gets in Your øjne”. Så langt, så kitschet.

Åbningsnummeret på side to “Zig zig avec toi“ kan forstås som “Sieg sieg avec toi“. Samtidig med kan “zig zig“ betyde sex, alt imens vi måske også tænker på Bowies fiktive figur ”Ziggy Stardust”. Med andre ord, så er dette en sang, som trækker en lige linje mellem fascisme og sex og rock’n’roll.

Læs også: David Černý: Prags elskede og udskældte kunstnersøn

I “Yellow Star“ møder vi den unge Serge Gainsbourg, som skitserer de følelser han havde dengang han blev tvunget til at bære den “kuriøse hieroglyf”. Den tvetydighed, han følte dengang: “måske betyder stjernen sherif, marskal, eller en stor høvding”, modsvares af hans egen vurdering af, hvad stjernen betyder for ham nu, heller hvad den forsat betyder for alle jøder: “Jeg bærer den gule stjerne, Svært for en jøde, Loven om kampen for livet”.

Albummet af Serge Gainsbourg afsluttes med “Rock Around the Bunker” og “S.S. i Uruguay”. Førstnævnte sang ender med en eksplosion, eller et billede på kulturens skæbne i slutningen af krigen. Og, i “S.S. i Uruguay”, render en tidligere S.S.-officer rundt med en stråhat, alt imens han nipper til sin papayajuice gennem et sugerør, og kommanderer med sin lille følge af loyale støtter. Derudover gider han ikke at betale regningen, da genoplivningen (af nazismen) kun er et spørgsmål om tid.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Serge Gainsbourg (Del IX)

Selvom Serge Gainsbourg og Jane Birkin blev skilt i 1980 forblev de gode venner til hans død.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del VIII)

”Historie de Melody Nelson” betegnes af kritikere som værende Gainsbourg bedste værk.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del VI)

Et langt dekadent liv med et overforbrug af cigaretter og alkohol lagde Gainsbourg i graven.

Lær mere

Indlægget Musik: Serge Gainsbourg (Del VII) – Nazi-Rock blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den franske præsident François Mitterrand udtalte i den forbindelse: “Han var vores Baudelaire, vores Apollinaire. Han hævede sangen til kunstens niveau”. Og, den dag han døde, blev der stille i Paris.

Siden hans død har Gainsbourgs musik, der omfattede alt fra jazz, chanson, yé-yé, rock, funk, reggae og electronica, opnået legendarisk status i Frankrig.

Læs også: Melodi de nelson

Og, med sine ca. 550 komponerede sange, som over 1000 artister har ladet sig inspirere af, til at indspille coverversioner af sine sange, regnes han for en af de mest indflydelsesrige popartister som har eksisteret.

Ti år efter hans dødsfald, hyldede Etienne Daho og Dani den interlektuelle og folkelige sanger og komponist, ved at udgive nummeret ”Comme un boomerang”, som Serge Gainsbourg havde skrevet til Dani i 1975.

Læs også: Den Svenske Schlagerkrig: Melodifestivalen 1975

Egentligt var den tiltænkt som at være Frankrigs bidrag til Eurovision Song Contest dette år, men da udvælgelseskomiteen, fandt tekstens indhold for værende upassende, så blev den kasseret til konkurrencen, og den blev aldrig udgivet før Serge Gainsbourg-fanen Etienne Daho, som bl.a. også har arbejdet sammen med både Jane Birkin og Charlotte Gainsbourg, tog initiativ til at få den genoplivet.

”Comme un boomerang” blev et stort hit i Frankrig efter genudgivelsen af, hvor den blev den sjette bedst sælgende single i 2001. Ti år senere blev den så udgivet igen, for at markere 20-året for Gainsbourgs død, denne gang i hans version af sangen. ”Comme un boomerang” strøg straks til tops på hitlisterne, og endte som den 40 bedste single i Frankrig I 2011.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Serge Gainsbourg (Del V)

Den franske musiker chokerede Whitney Houston da de var inviteret i et tv-studie sammen.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del IV)

Den 12 årige Charlotte deltog i en duet med faderen i en sang om incest.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del III)

Det største hit Gainsbourg kreerede i sin karriere blev bandlyst af Paven i Rom.

Lær mere

Indlægget Musik: Serge Gainsbourg (Del VI) – Paris blev stille blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Senere da Gainsbourg spurgte værten om han kunne få en cigaret, så sagde Houston at ”han skulle give ham dette, sådan han blev beskæftiget med at holde fingrene fra hende”. i slutningen af programmet fik Houston nok og forlod rasende sættet.

TV-værten Michel Drucker kom med blomster til hende om natten på hotellet, men døren forblev lukket. Mange år senere mødte Drucker tilfældigvis Houston i Monaco, og de kunne begge grine af den meget akavede situation som var opstået i studiet sammen med Serge Gainsbourg dengang.

White and Black Blues

Nogle år senere, skrev Serge Gainsbourg teksten til det franske bidrag til Eurovision Song Contest i 1990, som endte med at hedde ”White and Black Blues”. Den første titel på sangen var “Black Lolita Blues”, men den blev skrottet af Joëlle Ursull, den første sorte kvinde til at repræsentere landet i sangkonkurrencen, da hun fandt ordet Lolita nedsættende.

Selve sangen handler om at overvinde fordommene om ens hudfarve. Ursull synger, “når nogen taler til mig om min hudfarve / så bliver jeg trist og får kuldegysninger ned ad min ryg / jeg føler, som om jeg medvirker i en fortælling af Edgar Allan Poe“.

Læs også: Før Eurovision Song Contest 2023

Når det så er sagt, så tror hun ikke på helt at opgive sin forbindelse til Afrika (“Afrika, min kærlighed, jeg har dig i min hud”), men indrømmer samtidig med, at hun står over for nogle vanskeligheder i et hvidt samfund (“vi, de sorte / vi er et par millioner, en skilling et dusin”).

Nummeret som var Gainsbourgs tredje bidrag til konkurrencen, endte som to i ESC, og blev et af de helt store sommerhits i Frankrig dette år.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Serge Gainsbourg (Del IV)

Den 12 årige Charlotte deltog i en duet med faderen i en sang om incest.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del III)

Det største hit Gainsbourg kreerede i sin karriere blev bandlyst af Paven i Rom.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del II)

France Gall forguede Serge Gainsbourg indtil hun fandt ud af hvad “Les Sucettes“ handlede om.

Lær mere

Indlægget Musik: Serge Gainsbourg (Del V) – White and Black blues blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Titlen ”Lemon Invest”, som er bygget op omkring dele af en Chopin-komposition, var designet til at provokere, og det gjorde den, selvom sangteksten bestrider tanken om, at der rent faktisk var et seksuelt forhold mellem far og datter.

Det var dog musikvideoen til nummeret, som folk fandt anstødeligt og uhyggeligt. Den unge teenagepige Charlotte Gainsbourg blev filmet i natskjorte og underbukser, som lå i en seng sammen med sin fa Serge Gainsbourgr, der havde bar overkrop, og sang om “den kærlighed, vi aldrig sammen vil skabe, er den smukkeste, den sjældneste, den mest foruroligende, den reneste, og den mest berusende”.

Mange år senere blev Charlotte Gainsbourg spurgt om sangen: “Heldigvis var jeg lige gået ud af kostskolen, da sangen udkom. Jeg var fuldstændig uvidende om denne store skandale, og var beskyttet mod den”. Tidligere havde nogle af hendes klassekammerater brændt hendes skolehæfter af, som en protest imod at hendes far Serge Gainsbourg i fjernsynet, havde brændt en 500 Franc seddel af, fordi han var utilfreds med det franske skattesystem.

Læs også: David Černý: Fødslen, livet og døden i et nutidigt udtryk

Og, med hensyn til teksterne svarede hun: “Jeg vidste, hvad jeg sang om. Men for mig var det ikke et problem. Jeg havde det sjovt med det. Plus, der var renhed bag det. Det var virkelig kærligheden imellem en far og datter, som blev skildret”.

Charlotte Forever

Hendes mor Jane Birkin, som medvirkede på ”Je t’aime… moi non plus”, fandt det “lidt risikabelt, at “lade datteren være fri på sådan en måde”. Men også, at sangen “aldrig kom som et chok eller en overraskelse for hende”. Eller, at hun i det hele taget var bekymret for datteren, “da hun kendte Serges store kærlighed til Charlotte”.

Selve musikvideoen virkede som en forløber for filmen ”Charlotte Forever” fra 1986. I denne film, bor hun sammen med sin enlige, alkoholiserede far. Filmen flettede historier om incest og selvmordstendenser sammen, hvilket var noget som det franske publikum fandt usmageligt og svært at forstå.

For at gøre op med denne negative reaktion, som filmholdet blev meget oprørte over, skrev Serge Gainsbourg efterfølgende et album til datteren, som både indeholdt gribende og rørende duetter. Publikummet tilgav ham efterfølgende for hans eskapader.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Serge Gainsbourg (Del I)

France Gall vandt Eurovision Song Centest med en sang som Serge Gainsbourg havde skrevet.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del II)

France Gall forguede Serge Gainsbourg indtil hun fandt ud af hvad “Les Sucettes“ handlede om.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del III)

Det største hit Gainsbourg kreerede i sin karriere blev bandlyst af Paven i Rom.

Lær mere

Indlægget Musik: Serge Gainsbourg (Del IV) – Som mor, så datter blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Duetten med fornyeligt afdøde Jane Birkin, blev Serge Gainsbourgs største succes som sangskriver kommercielt set.

Den blev bandlyst at blive afspillet af radiostationerne i store lande såsom eks. Italien, Spanien, Storbritannien og Sverige. De brød sig ikke om sangens erotiske indhold, hvor det lyder til at parret stønner sig til en orgasme.

Læs også: Eurovision sange fra Francos Spanien

I hjemlandet Frankrig kunne den først blive afspillet efter klokken 11 om aftenen. Og mange amerikanske radiostationer fandt nummeret for risikabelt til at blive afspillet.

3.000.000 europæere havde købt singlepladen et halvårs tid efter at den var blevet udgivet i 1969.

I 1986 havde den solgt en million kopier ekstra. Serge Gainsbourg takkede i et interview Paven, fordi han prøvede at få bremset udgivelsen af den i Italien, hvilket bare satte yderligere gang i salget.

Sangen var først tiltænkt Brigitte Bardot

”Je t’aime… moi non plus” var oprindeligt et nummer som var tiltænkt Gainsbourgs kæreste Brigitte Bardot. Da hun ønskede sig at han skrev en kærlighedssang til hende.

Selvom pladen blev indspillet, blev den lige så hurtigt trukket tilbage igen, pga. de trusler som Bardots ægtemand Gunter Sachs var kommet med. Samtidig med det sluttede forholdet mellem Gainsbourg og Bardot.

Marianne Faithfull var den næste kvinde som Serge Gainsbourg havde i tankerne til at indspille sangen, men hun takkede pænt nej tak.

Det samme gjorde kæresten Jane Birkin i første omgang, pga. hun var jalousi på Bardot.

At de afklædte Bardot og Birkin så endte i seng sammen i Roger Vadims film ”Don Juan (Or If Don Juan Were A Woman)” fra 1973, og sammen sang sangen er en anden sag.

Læs også: Musik: Serge Gainsbourg (Del IX) – Jane Birkin

Efterskrift

Mange troede at det var et ægte samleje imellem Serge Gainsbourg og Jane Birkin som fungerede som lydkulisse i nummeret.

Men det afviste de begge, og henviste til det pladestudie i London, hvor den blev produceret.

Sangens titel er inspireret af sætning, som Salvador Dali engang udtalte, som et svar på hvad der adskilte ham fra Picasso.

Han svarede: “Picasso er spansk, det er jeg også. Picasso er et geni, det er jeg også. Picasso er kommunist, og det er jeg ikke”.

Læs ogsÅ: Luis Buñuel og Salvador Dali: Den Andalusiske Hund

Orgelriffet, som bliver gentaget i en loop, var sandsynligvis inspireret af ”A Whiter Shade of Pale” af Procol Harum, som selv var inspireret af et stykke af Bach.

Serge Gainsbourg og Jane Birkin forblev som et par indtil 1980, og sammen fik de datteren Charlotte Gainsbourg

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Serge Gainsbourg (Del V)

Den franske musiker chokerede Whitney Houston da de var inviteret i et tv-studie sammen.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del I)

France Gall vandt Eurovision Song Centest med en sang som Serge Gainsbourg havde skrevet.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del II)

France Gall forguede Serge Gainsbourg indtil hun fandt ud af hvad “Les Sucettes“ handlede om.

Lær mere

Indlægget Musik: Serge Gainsbourg (Del III) – Bandlyst af Paven blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I et interview med dem begge der bliver de spurgt om, hvad sangen handler om, så svarer Gall at ”Den handler om en lille pige som elsker de slikkepinde hun køber i butikken for et par ører… Og… Så… Det er alt”. Gainsbourg svarer forbavset ”Okay”. Gall, som nu er kommet i tvivl, spørger: ”Gør, det ikke?”, alt imens at Gainsbourg svarede ”Fantastisk”.

Alt imens at France Gall udmærket forstod det første lag i sangen, som blev et af hendes mest populære numre, så forstod hun ikke det andet lag i nummeret, der handlede om oral sex.

Tilknyttet substantivet for slikkepind på fransk, “sucette”, er det er et verbum “sucer”, som betyder at sutte. Så omkvædet “Annie aime les sucettes”, kan både betyde at ”Annie elsker slikkepinde”, men også i overført betydning at ”Annie kan lide at sutte pik”.

Læs også: David Černý: Prags elskede og udskældte kunstnersøn

Dette bliver fulgt op med at ”Annie køber slikkepindene (“pour quelques pennies”) for et par ører. Men, tekstudsnittet kan også høres som at ”Annie køber slikkepindene (“pour quelques pénis”) for nogle penisser. Tilmed er der en linje i “Les Sucettes” hvori hun synger om sukkeret, der løber ned i Annies hals.

Selvom tresserne i eftertiden er blevet kendt som et frigjort årti, så var det stadigvæk et meget konservativt samfund at leve i for langt de fleste. Derfor virkede sangen meget anstødeligt i sin samtid, hvor folk var rystet over at kunne se den 18-årige France Gall i musikvideoen til “Les Sucettes” ligne en mindreårig pige, der render rundt i et landskab med store dildoer.

Hvor, Serge Gainsbourg kaldte sangen for “århundredets mest vovede sang”, så var Gall ekstremt ked af det, da hun endelig lærte sandheden om sangens dobbelte betydning, efter at have turneret med den i et par måneder. Hun gemte sig for offentligheden i nogle uger, og nægtede at se nogen i øjnene.

Efterskrift

Senere udtalte Gall, at hun havde fremført hans sange “med en uskyld, som jeg var stolt af. Det gjorde mig ondt at vide, at han havde vendt situationen til sin fordel og fornedret mig”. Og den store kærlighed hun havde til Serge Gainsbourg forsvandt, og hun nægtede efter at have tænkt over situationen, at synge hans kompositioner live igen.

Efter udgivelsen var sangen en stor succes specielt i Frankrig og Belgien, og var med til at grundlægge Gainsbourgs ry som fransk pops store provokatør.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Serge Gainsbourg (Del IV)

Den 12 årige Charlotte deltog i en duet med faderen i en sang om incest.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del I)

France Gall vandt Eurovision Song Centest med en sang som Serge Gainsbourg havde skrevet.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del III)

Det største hit Gainsbourg kreerede i sin karriere blev bandlyst af Paven i Rom.

Lær mere

Indlægget Musik: Serge Gainsbourg (Del II) – Les Sucettes blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.