|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Carla Nowak, som er spillet af Leonie Benesch, er en ung nyuddannet lærerinde med polske familiemæssige rødder. I sit første job i en tysk folkeskole løber hun efter et halvt års ansættelse ind i sin første store krise.

Det sker da hun bliver viklet ind i en konflikt hun hurtig mister kontrollen over. På skolen har der i den seneste tid været en del tyverier, hvor folk har oplevet at miste en del af deres formue.

Da skolen ønsker at sætte en stopklods for denne utilsigtede adfærd, bliver vores hovedperson hurtig viklet ind i denne proces med at opklare hændelserne. Der samtidig med medfører en nedadgående spiral, hvor ingen på sigt bliver vindere.

Lærerværelset

I anslaget møder vi nogle lærere, som anført af Thomas Liebenwerda (Michael Klammer), under stor protest af Nowak, presser en af hendes elevere til at angive, hvilken elev i klassen han mener, altid har flere penge end andre.

Dette medfører at Alis familie bliver kaldt til en samtale, hvori konklusionen er at der ikke kan bevises noget. Den skyldige er dermed ikke fundet.

I Nowaks klasse bliver eleverne undervist om matematikkens love, der er universelle, og som derfor ikke bygger på subjektive antagelser.

Men en dag er lærerinden inde på lærerværelset lidt for hurtigt ude med en anklage mod en kontoransat som hun beskylder for at have taget penge fra hendes frakke.

Bevismaterialet er en videooptagelse, hvor man kan se noget af det tøj som den kontoransatte bærer, men ikke selve personen.

Carla Nowak, som er en person der handler før hun tænker, griber straks til handling. Normalt er denne egenskab godt at have som underviser.

Men i denne situation, kunne det have været en fordel for hende, hvis hun havde brugt 10 minutter på at tænke nogle scenarier igennem, hvad denne anklage kan medføre af konsekvenser.

Nowak får Kuhn sendt hjem på en ufrivillig pause

Inden hun får set sig om, er den ludfattige kontoransatte Friederike Kuhn blevet bedt om af skolens leder om at blive hjemme et par dage. Og, så begynder lavinen at rulle for Carla Nowak.

Oskar, som er den bedst begavede elev i hendes klasse, er søn af Friederike Kuhn. Han fornemmer hurtigt at der er noget som ikke stemmer overens, med det han bliver fortalt fra de voksnes side.

For at hjælpe sin mor med at komme tilbage på arbejdet, tilbyder han at give alle sine opsparede midler, hvilket er 69 euro til Nowak, som afslår, fordi det er ikke et spørgsmål om penge. Men om moral.

Den afviste Oskar går derfor nu i gang med at samle skolens elever for at lægge maksimalt pres på Nowak. Dels ved at han får Nowaks klasse til at modarbejde hende. Men også ved at hun bliver hængt ud i skolebladet, hvori hendes kollega Thomas Liebenwerda i samme artikel bliver omtalt som racist, efter han prøvede at gøre Ali til en syndebuk.

Inde på lærerværelset er Liebenwerda selvsagt ikke glad for denne sammenligning, ligesom han ikke er glad for at Nowak i smug har videofilmet lærerværelset uden deres sammenstykke.

Og til er forældremøde, kræver de rent besked fra Nowak om hvad der er sandt i sagen om tyverierne på skolen, efter at Alis familie har orienteret dem alle på WhatsApp. Den kritiske stemning imod hende bliver løftet en ekstra tand, da Friederike Kuhn giver hendes udlægning af hvad der er sket.

I forbindelse med dette møde, bliver det for meget for Carla Nowak, der er ved at brække sig ude på toilettet.

Nowak får Kuhns søn smidt ud af skolen

Det er dog ikke alle hendes elever som bakker Oskar op. Tom, som er klassens dårligste elev til matematik, vælger frivilligt at gå op til tavlen for at udføre nogle regnestykker. Det skyldes på ingen måde, at han tilbeder Nowak, som han har det svært med. Men udelukkende pga. han vil forbedre sine karakterer, da han kan risikere at dumpe i faget.

Pga. at dette træk bliver han kaldt ”Forræder” af klassens elever. Og, stemningen imellem ham og Oskar bliver ikke bedre, da sidstnævnte skubber ham ned fra bukken i en gymnastiktime, hvilket får de to drenge til at slås.

Oskars straf fra skolens ledelse er at han i ti dage ikke må komme i skole. Samt ikke må deltage i klassens studietur til England.

Dette accepterer drengen ikke, da han sætter sig på sin plads inde i klasseværelset. Og, her bliver han siddende indtil politiet bærer ham som en anden konge, ham og stolen ud af skolen.

Efterskrift

Lærerværelset er en god film. Da den på et mindre plan, viser nogle af de udfordringer, der bliver diskuteret på en større samfundsmæssig niveau.

Derudover er den en appetitvækker for landets lærerseminarier. For her er undervisningerne oftest bange for at bevæge sig ud i at tale om metoder til at konfliktløse. Da de mener at det er noget de studerende selv skal erfare sig i praksis, via deres praktikophold.

Ved at bruge filmen aktivt, kan der sættes fokus på nogle realistiske scenarier som der opstå udenfor seminariets vægge, der mest af alt handler om at møde børnene med åbne øjne og forståelse.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

The Holdovers

Eleven og oldtidskundskabslærers relation bliver afprøvet da de skal tilbringe julen sammen.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Lærerværelset – Inklusion og eksklusion i en tysk folkeskole blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I starten af dette årtusinde så jeg den svenske film ”Sange fra anden sal” sammen med en kammerat. På vej væk fra Grand Teatret i København fortalte han mig at hvis han havde været mere deprimeret den dag, så havde han taget livet af sig.

Filmen ”Sange fra et land i flammer” som er instrueret af Olha Zhurba er også en tung og eftertænksom film at se. Da den i lighed med Roy Anderssons film også er sat sammen af nogle forskellige scener, som kan forstås hvert for sig, og som en helhed.

Der er derfor ikke en decideret hovedperson til stede da det er en hel befolkningsgruppes skæbne der berettes om.

På Hovedbanegården i Kyiv

For syv år siden var første stop i Kyiv efter ankomsten i lufthavnen Hovedbanegården i byens centrum. Der var ikke mange i den store stationsbygning, og man kunne gå stille og rolig rundt.

I dokumentaren er situationen fuldstændig anderledes efter Ruslands angreb på Ukraine i slutningen af februar 2022. Mange folk venter på tog som kan bringe dem videre til deres endestation.

Over højtaleren bliver mange tog aflyst. Kun den til Lviv vil køre. Den er til gengæld presset med folk som vil væk fra landet (og videre til Polen) til et liv i uvished.

Billederne fra dem som kom til Warszawa Centralna står stadig stærk i min erindring. Her prøvede mødrene i 5-10 graders kulde at holde humøret højt overfor deres børn.

Vejen til helvede

Ude på landet kører en mand med tårerne i øjnene jævnligt den samme rute, hvor han passerer en masse udbrændte køretøjer.

Samtidig med flygter karavaner af biler væk fra Mariupol, der er ved at blive indtaget af russiske styrker. I dagevis har de levet uden el, vand, og oplevet begrænsninger på muligheden for at få mad.

I 2025 anslås det af FN at omkring 350.000 mennesker ud af de 430.000 som boede i byen er flygtet. Og, ifølge den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj er 20.000 civile blevet dræbt.

Ukraines mange ofre

Langs vejene ser vi en masse mennesker som sidder på hug i en bedene stilling, inden vi et par minutter efter får svaret på hvorfor, da en åben militær kampvogn fremviser en kiste med det ukrainske flag på den.

For faderen til hans dræbte søn har det været vigtig at kunne se et lig for at kunne få fred i sindet. Hvilket mange ukrainere af naturlige årsager ikke har, når deres pårørende bliver meldt savnet. For hvad er der sket med dem?

I en befriet landsby er nogle af dens beboere i gang med at grave en kvinde, som er blevet udsat for en krigsforbrydelse af russiske soldater.

Da de skal få hende op uden af beskadige liget, så prøver de at løfte hende ved hjælp af en tæppe og snore, hvilket besværliggør processen.

Andet steds i Ukraine arbejder retsmedicinere på højtryk med at identificere de dræbte. Udover dødsårsag, så bliver personens ejendele og krop dokumenteret.

For de pårørende er det ikke nok bare at sørge over tabet af deres kære, de skal også kunne bevise at de er hvem de udgiver sig for at være.

Dette gøres blandt andet ved at fremvise billeder, som stemmer overens med myndighedernes optegnelser af den dødes persons krop. Først derefter kan de få udleveret smykker og andre genstande som er fundet på den afdøde.

Unge bliver opdraget til krig

I det vestlige Ukraine ser vi en skoleklasse fra mellemtrinnet som bliver bedt om at redegøre for deres drømme. Dette gøres ved at de skal tegne deres vision på et stykke papir.

Alle elevers tegninger er en kommentar til krigen. En pige skriver på hendes tegning at Ukraine sejrer, inden luftalarmen lyder og alle stormer ud at lokalet.

I samme region af Ukraine er der en gymnasieklasse som er gået i gang med noget gruppearbejde. Først skal de studerende i de forskellige grupper notere hvad der er kommet mere af i Ukraine efter krigen begyndte.

Forskellige sætninger bliver skrevet. Samfundet er splittet. Folk er uenige. Folks masker er faldet. Stigende konfliktniveau. Korruption. Skilsmisser. Inflation. Mere propaganda. Større national bevidsthed og enhed. En undervurdering af fjenden. Afrussificering.

Efterfølgende bliver gymnasieeleverne bedt om at sidde ned, og reflektere over lærerens spørgsmål, ved at besvare dem mundtligt.

Har vi ret til at drømme, når Ukraine er i krig?
Ja.
Føle glæde?
Ja.
Være lykkelige?
Ja.
More os?
Ja.
Hvorfor bliver det så fordømt? Er det svært at svare på?
Fordi andre lider.
Så har vi ret til at gøre det?
Ja. Måske.
Hvordan vil I gerne se Ukraine i fremtiden?
Mange af de studerende byder ind. Frit. Uafhængigt. Helt og udelt. Succesrigt. Blomstrende. Udviklet. Uden korruption. Uden splittelse i samfundet, og hvor man taler ukrainsk. Med åbne grænser. Medlem af NATO. Med kreativitet og udvikling af ukrainsk kultur.
Er I parat til at gøre det som der skal til for at det bliver sådan?
(Dyb tavshed)

Filmen skifter nu over til en russisk gymnasieklasse, som ikke kognitivt skal reflektere overfor det er vigtigt at bakke op omkring krigen, da den i bedste Hitlerjugend-stil fordrer de unge til at gå i march, og synge patriotiske slagsange, der hylder de russiske soldater.

Efterskrift

Selvom vi ikke ser voldsomme krigsscener, så er det en hård, men også meget indsigtsfuld film om hvad den nu årelange russiske aggression har påført af smerter overfor deres naboland.

I en af filmens slutscener ser vi hvordan unge mænd, som har fået amputeret en ben eller to, og fået nogle nye benproteser sat på, skal prøve at få deres nye liv til at fungere.

Om det så lykkes fuldt ud, er svært at gisne om. Men der ingen der er i tvivl om at det ukrainske folks ukrænkelighed og værdighed er intakt på trods af de svære tider.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Solisterne fra Kyiv

Strygeorkestret Kyiv Soloists blev flygtninge første dag da de var rejst fra Ukraine i 2022.

Lær mere

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Sange fra et land i flammer – Krigens to første år i Ukraine blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

David Borenstein er en Amerikansk film og TV instruktør som er bosat i København, hvor han til daglig har sin base.

I forbindelse med årets Millennium Docs Against Gravity Film Festival i Warszawa kiggede han forbi Kinoteka i det store Kultur og Videnskabspaladset i den polske hovedstad, som var en gave af Stalin.

Mr. Nobody Against Putin

Pasha arbejder som skolelærer på den skole i Rusland han selv gik i som barn. Her har han tjansen som skolens eventkoordinator.

Dette betyder også at han skal sørge for at få videofilmet alle større begivenheder på skolen på video.

Men efter at Rusland indledte krigen i Ukraine i slutningen af februar 2022 så voksede arbejdsbyrden betydelig for ham. Da styret i Moskva nu har et ønske om at danne alle børn og unge til at blive gode russiske patrioter.

Udover at undervisningens indhold bliver anderledes, så skal der nu sendes videodokumentation til det russiske undervisningsministerie, som skal kontrollere om alt nu foregår på rigtig vis.

Pasha har det dårlig med de nye tiltag da han ikke har lyst til at blive brugt som et nyttig instrument i at danne børnene til at blive gode patrioter.

Dette fører også til at han kommer i kontakt med David Borenstein som køber hans ide om at få lavet en dokumentar om hvad der sker på de russiske folkeskoler. Og, hvor han er hovedpersonen i den.

Oplægget fra Borenstein er at han skal filme alt hvad han synes er interessant. Dette fører også til at han begynder at filme udenfor skolen i Karabash. Byen som er kendt for at sin store forurening, og hvor gennemsnitsalderen er 38 år pga. det.

I takt med at krigen forsætter, så ændrer Rusland taktik på slagmarken, hvilket medfører større tab. Og Putins stigende mistro til sin egen befolkning gør også at nu kan forrædere af moderlandet kan forvente store fængselsdomme.

På skolen mærker de konsekvenserne af krigen, da nogle af dens ældre elever bliver sendt til Ukraine. Og, det er ikke alle som vender hjem i live.

I sommeren 2024 efter skolen har holdt afslutningsfest, så flygter Pasha ud af Rusland. Dels pga. han ikke kan forlige sig med det der sker i Rusland, men også fordi han frygter for sit eget liv.

Efterskrift

Efter både den morsomme og rørende film var vist var der tid til at høre mere om Mr. Nobody Against Putin fra instruktørens egen mund.

Her fortalte David Borenstein at den største udfordring med at få lavet filmen var sikkerhedsspørgsmålet.

Da han aldrig havde mødt Pasha var det så en person han kunne stole på. Havde han reelle hensigter? Og, hvad med ske med ham, hvis han blev opdaget?

Undervejs i processen blev optagelserne sendt med enkrypterede filer. BBC som har med indover, har stor erfaring med det, pga. deres russiske netværk.

Så da Borenstein mødtes med Pasha for første gang, hvilket var dagen efter at han var flygtet, var størstedelen allerede redigeret og klippet sammen til en film, der i store træk ligner det færdige resultat.

Arbejdet med at få det lavet færdig fortsatte det næste halve års tid. Her var Pashas indspark meget brugbare for at få rettet forskellige misforståelser omhandlende indholdet i filmen.

I dag lever Pasha i Europa. Han kan leve de næste 1½-2 års tid for den løn han har fået for at være en del af filmproduktionen. Og, Borenstein regner med at Pashas ansøgning om at blive anerkendt som politisk flygtning i EU går igennem.

Pasha er gået i gang med at lære engelsk og vil engagere sig aktiv i kampen mod Putin i samarbejde med andre russere i eksil.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Godnat, Hr. Stalin

En af historiens mest grusomme diktatorer bliver stadig husket i hjembyen Gori.

Lær mere

Viktor

En ung døv ukrainsk mand drømmer om at kæmpe mod Rusland på slagmarken.

Lær mere

Indlægget Film: Mr. Nobody Against Putin – Dannelsen af nye elever i Rusland blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

I filmen møder vi gymnasielæreren Paul Hunham som skal tilbringe julen sammen med eleven Angus Tully og køkkenchefen Mary Lamb.

The Holdovers

Paul Hunham er en ældre gymnasielærer i Oldtidskundskab. Han hylder den traditionsfyldte kostskoles gamle idealer om at det er fagfagligheden, der skal bane vejen frem for dens elever.

På den måde lægger han sig ud med de studerende, der ikke har samme høje idealer om de gamle grækere og romeres livsførelse som ham selv.

Dette kommer konkret til udtryk i den sidste eksamen før jul. Her dumper han hele klassen.

Skolens rektor er heller ikke begejstret da skolen bliver finansieret af deres rige forældre. Så han beder ham om at ændre deres karakterer, sådan at de alle består. Hvilket Hunham dog afviser at gøre.

Oplysningstiden versus Romantikken

På mange måder er Hunham, den diametrale modsætning til John Keating i DØDE POETERS KLUB.

Da Keating ikke har meget til overs for oplysningstidens idealer om at det er fornuften, som samfundet skal være styret af.

I starten lykkedes romantikkens projekt godt for Keating, som får eleverne til både at gribe dagen og pennen.

Men det ender katastrofalt, da han ikke magter at tage ansvar på et afgørende tidspunkt. Hvilket indirekte forårsager en af hans elevers død. Og han accepterer derfor uden kamp efterfølgende at blive sat på plads af skolens ledelse.

De sammenbragte

Hunham har ikke noget familie. Han påtager sig ansvaret for at tage sig af de elever som ikke har mulighed for at komme hjem og fejre jul med deres familier.

Dette er selvsagt ikke noget som The Holdovers er begejstrede for. Da de mener at han er en nazist som burde være i Argentina.

Angus Tully er en begavet, men også en meget utilpasset elev, der til dagligt har Hunham som lærer. Han ender med at blive den eneste elev tilbage på skolen.

Dermed skal han tilbringe de næste mange dage sammen med Hunham og køkkenchefen Mary Lamb.

LÆS OGSÅ: The Zone of Interest: Auschwitz, et paradis på jord

Livets lærdom

Dette forløber ikke overraskende nok ikke uden problemer. Mødet mellem de tre ensomme, men også meget direkte mennesker, der alle har haft sorg inde på hjertet, er fyldt med spændinger.

Dette fører til at der opstår mange situationer, som får dem til at lære meget om livet, og hinanden.

Hvor, Tully kommer til at forstå, at før han ”… afviser noget som kedeligt eller irrelevant”, så skal han huske, ”at hvis du virkelig vil forstå nutiden eller dig selv, skal du begynde i fortiden. Dermed vil du indse, historie er ikke blot studiet af fortiden. Det er en forklaring på nutiden”.

Så lærer Hunham, at det ikke kun drejer sig om det fag-faglige kundskaber, men også om at kunne aflæse sine medmenneskers følelser, når han løbende bliver irettesat af Lamb.

Efterskrift

Kieslowskis RØD, handler om broderskab. Her møder vi en aldrende pensioneret dommers møde med en ung fotomodel.

Hvis den store aldersforskel ikke var til stede, ville det sikkert være starten på en hed kærlighedsaffære. Men ender i fælles forståelse, inden vejene skilles igen. I

I THE HOLDOVERS kunne dette også være begyndelsen på et varmt venskab imellem lærer og elev. Men også her ringer virkeligheden også på døren, da juleferien er slut, og eleverne er tilbage på skolen.

THE HOLDOVERS er en af de film, som der forventes at hive en Oscar-statue hjem. og dette forstår undertegnede godt, da den både er en meget morsom, men også en meget rørende film.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gallery of God

En kulsort komedie om en gruppe kunststuderende i Göteborg.

Lær mere

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Licorice Pizza

En musikalsk hyldest til livet i 1970erne af Paul Thomas Anderson.

Lær mere

Indlægget Film: The Holdovers – Forstå nutiden i lyset fra datiden blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den svenske eksperimenterende film GALLERY OF GOD bliver vi bekendtgjort med et kapitalistisk firma Zentropa, som har mange svenske artister tilknyttet, og som nu styrer alt kunstnerisk indhold i Europa, på en sådan måde, at vi alle er tvangsindlagte til at købe dyre bøger om dansk design og arkitektur!

I lighed med THE SQUARE, der handlede om kunstens magt og afmagt i nutidens samfund, hvor kunstnerisk kvalitet måles i antallet af besøgende på et kunstmuseum, så er GALLERY OF GOD et kreativt indspark til hvor kunsten befinder sig pt., hvor kunstnere gerne samarbejder med virksomheder såsom Louis Vuitton for at fremme karrieren og få økonomisk profit, sådan at man kan blive en feteret superstjerne som Jeff Koons, der sælger sine værker for dyre summer.

Modsat så er der så stadig kunstnere, der insisterer på kunstens renhed, såsom den danske dadaistiske udvekslingssstudent Auto Didakt (som ikke taler dansk-svensk, men svensk-dansk), som render rundt med sin Muppet-lignende tøj dukke Bøssemand. Han er lige stemplet ind på kunstskolen i Göteborg, hvor han hurtig finder sig til rette med Irma Odinsdottír, efter den hylemorsomme personpræsentation, hvor de forskellige kunststuderende skal præsentere overfor den nyankomne dansker, hvad de arbejder med.

Læs også: Apolonia, Apolonia: Kunst, Feminisme og Aktivisme

Og alt imens forventningen er en komedie a la guldpalmevinderen THE SQUARE, så udvikler GALLERY OF GOD, sig mere i retning af RIGET hvor handlingen bliver mere og mere creepy i de gode kunstneres kamp mod de onde kunstnere, hvilket er dem som har ladet kunsten blive kommercielt, og som bliver anført af kunstskolens nye leder.

I dag fik GALLERY OF GOD en god modtagelse i sin første fremvisning udenfor Sveriges grænser. Og, i lighed med Ruben Östlunds værker viser filmen at svensk film så småt er ved at markere sig igen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Riget

Lars von Triers tv-serie Riget satte nye standarder for hvordan en tv-serie kan opleves.

Lær mere

My Secret Cyberlove

Roberts sex robot Diana ødelægger ovnen i det bageri som han har med sin mor.

Lær mere

Ny kunst i Dortmund

Tre unge bud på hvad kunstscenen i Dortmund for tiden indeholder.

Lær mere

Indlægget Film: Gallery Of God: Kuk, Kuk, Kuk, Kuk, Falderi, Faldera blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I sin sidste film ”Afterimage” som udkom i 2016, tager han os med tilbage til den periode, hvor han befandt sig i Polens tekstilmekka, og hvor doktrinen ”Socialistisk Realisme” regerede. Her bliver vi præsenteret for Władysław Strzemiński, som var en Polens allerstørste kunstnere i det sidste århundrede, og den uret som bliver begået imod ham fra statens side, da han ikke ville følge doktrinen.

Et efterbillede om to store polske kunstnere

Et efterbillede er en teknik taget fra billedkunsten, som handler om se de komplementære omgivelser, hvilket man er i stand til, hvis man er blevet forblændet af en stærk lyskilde, og efterfølgende ser ud i rummet. På mange måder minder Strzemiński om Wajdas dimentrale modstykke.

Wajda, som døde i en høj alder som 90-årig, var løbende i stand til at omgås forskellige styres krav til, hvad der var god tone at lave. Strzemiński derimod, gik i direkte konfrontation mod magthaverne, som kvitterede med at køre ham ud på et sidespor.

Dette betød at han først mistede sin stilling som Professor på kunstakademiet. For derefter at blive kylet ud af fagforeningen. Dette betød at han ikke kunne arbejde indenfor sit felt, samt heller ikke kunne købe materialer, eller få fødevarekort.

Læs også: Apolonia, Apolonia: Kunst, Feminisme og Aktivisme

Tilmed sørgede staten for at alle som hjalp ham, også blev straffet i hverdagsaktiviteterne, for at få dem til at holde sig på afstand af ham. Den idealistiske, men også stædige kunstner, døde officielt af tuberkulose få år efter udstødelsen af samfundet. Han var stort set alene da det skete, fordi han havde holdt på sine idealer hele vejen igennem. Uden på nogen måde at ville bøje sig, eller gå på kompromis med andre, i den kamp, han på forhånd var dømt til at tabe.

Det siges om Wajda, at han var socialist, og nogengange også realist, men aldrig socialistisk realist. I sine film, sørgede han på den ene side for at de ikke var så kontroversielle, at de blev bremset. Men, også at de på den anden side, havde nogle politiske emner på tapetet, der kunne virke anstødelige.

I mange af sine film, lige fra tiden under stalinismen til nu om dage, hvor nationalismen florerer i Polen, så problematiserede han ofte glorificeringen af den romantiske heltedyrkelse og martyrium, hvilket også sker i ”Afterimage”. Selvom han i denne, også langer kraftigt ud efter en autoritær stat.

Læs også: The Brutalist: at skabe i en verden fyldt med had

I filmen ”Katyn” fra 2007, som blev nomineret til en Oscar, og som må have været en svær film for ham at lave, da hans far var en af de mange tusinde ofre i massakren, forsøgte Lov og Retfærdighedspartiet i Polen at få bremset distributionen af filmen til de udenlandske markeder, da de bestemt ikke brød sig om at se den øverste ledelse af den polske hær blive udslettet uden kamp, som om de var mink i Danmark i 2020.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Socialistisk Realisme i Warszawa

Stilretningen var dikteret fra Moskva og skulle hylde arbejderne.

Lær mere

Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Kirkegården som er opført i socialistisk realistisk stil hylder de soldater der faldt under krigen.

Lær mere

Modernistiske togstationer i Warszawa

I den polske hovedstad findes der mange fine modernistiske togstaioner.

Lær mere

Indlægget Film: Afterimage – Andrzej Wajdas sidste budskab til eftertiden blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.