|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Tre af de mere kreative, ambitiøse og provokerende bidrag til dette års Eurovision Song Contest kommer fra OLLY ALEXANDER, BAMBIE TRUG, og NEMO. 

Mange fra LGBT-samfundet ser showet

Den transkønnede Dana International vandt Eurovision Song Contest for Israel i 1998. Efterfølgende fandt arrangørerne bag verdens største tv-dækkede musik event ud af, at der var mange fra LGBT-samfundet som så showet.

Det skete i en tid hvor engelsktalende lande som Irland og Storbritannien var ved at sejre konkurrencen igen. Og, hvor nye deltagerlande fra Central- og Østeuropa ønskede at være med i konkurrencen.

Ved at sprede vesteuropæiske ideer om tolerence, som en fast del af showets indholdsmæssige udtryk, kunne det være med til at danne de nye deltagerlande.

Disse tanker var ikke et problem i starten. Da specielt de gamle postkommunistiske lande ønskede at vifte med flaget.

Men i takt med at autoritære ledere tog over i omtalte lande. Har dette ført til at lande såsom Tyrkiet og Ungarn nu har valgt at trække sig. Dette skete samtidig med at Eurovision Song Contest blev mere progressiv i udtrykket.

Efterfølgende har Eurovision i 2021 og 2022 valgt at udelukke Belarus og Rusland, pga. nogle andre årsager.

STORBRITANNIEN: Olly Alexander: Dizzy

I år har BBC valgt at sende den tidligere frontfigur i YEARS & YEARS afsted til Sverige. Nogle husker måske bandet, som hittede stort med numrene ”KING” og ”SHINE” i 2015.

BBCs valg giver god mening. Da lidt over 20 procent af tv-seerne af Eurovision Song Contest i Storbritannien tilhører LGBT-samfundet. Hvilket OLLY ALEXANDER er en aktiv stemme for.

På den anden side, så vil homoseksuelle ALEXANDER, bruge ESC til at få gang i sin solokarriere.

Solisten har tidligere samarbejdet med ELTON JOHN, KYLIE MINOGUE, og PET SHOP BOYS. Derudover har han en vokskopi stående af sig i MADAME TUSSAUD i London.

Dizzy

Nummeret ”DIZZY” bliver af The Guardian betegnet som en god sang. Avisen synes dog at der mangler noget passion fra ALEXANDERs side.

Tilmed synes The Guardian at nummeret minder om noget som kunstig intelligens kunne have skrevet, hvis den fik denne opgave. Hvordan ville det lyde hvis PET SHOP BOYS stillede op i ESC?

Derudover hæfter mediet sig også ved, at han i teksten til ”DIZZY” refererer til et andet firserband DEAD OR ALIVE. Som havde queer-ikonet PETE BURNS som forsanger.

Da OLLY ALEXANDER i omkvædet synger følgende. ”Won’t you make me dizzy from your kisses? Will you take my hand and spin me ’round and ’round until the moment never ends”.

Specielt den sidste linie kan fortolkes som en direkte reference ti DEAD OR ALIVEs store hitsingle YOU SPIN ME ROUND.

På sociale medier udtrykker gamle fans af YEARS & YEARS dog stor begejstring for nummeret.

Nogle af dem vil dog gerne have lagt noget mere bass på. Så i skrivende stund, bliver der stadig arbejdet på nummeret.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne er ikke helt oppe og ringe over ”DIZZY”. Og regner med at det britiske bidrag vil ende midt i finalefeltet.

IRLAND: Bambie Thug: Doomsday Blue

Efter at Sverige sidste år vandt Eurovision Song Contest, er de nu sammen med Irland de mest vindende lande i konkurrencen. Da begge lande har vundet konkurrencen syv gange.

I år er det så den nonbinære irsk-svenske gotiske sangerinde BAMBIE THUG, der repræsenterer hjemlandet Irland.

Men på sin vis repræsenterer hun også Sverige, da svenskerne i år har valgt to nordmænd at stille op for værtslandet. Når konkurrencen bliver afviklet om mindre end en måneds tid i Malmø.

Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest

Irlands gyldne periode var imellem 1990-1997. Her vandt den grønne ø fire gange, og blev nummer to, to gange.

Men lige siden, så har det set meget slemt ud for Irland. Dette hang bl.a. sammen med, at efter det igen blev mulig for deltagerlandene at synge på et andet sprog, end deres officielle sprog.

Siden 2013 har Irland kun formået at kvalificere sig til finalen en gang, og der blev de nummer 18 i 2016.

Doomsday Blue

Det er set mange gange før i konkurrencen, at når et land ikke performer godt rent resultatmæssigt, så sniger der en desperation ind.

Og, det mærkes tydeligt i år i nummeret ”DOOMSDAY BLUE”, som handler om de svære følelser der opstår efter et brud med en kæreste.

Her blandes elementer fra Industrial, Noise, Jazz og Pop, ind i noget, der mest af alt lyder som et skizofrent råb efter kærlighed.

Læs også: Før ESC 2024: Verdensmusik og kønne kvinder med attitude

I Irland har nummeret delt vandene. Grandprix-legenden Johnny Logan mener at det har potentiale til at vinde konkurrencen. Og han er sikker på at Europa nok vil huske nummeret mange år efter.

Knap så positiv er meldingen ikke fra en af de højreorienterede irske politikere i parlamentet. Han mener at nummeret er en skændsel og en skamplet på Irland.

Og, en katolsk præst tilføjede i en prædiken ”at den lille djævel hverken kan synge eller danse”.

Stilen i musikvideoen

Da musikvideoen til ”DOOMSDAY BLUE” skulle laves, ønskede holdet bag, at den skulle holdes meget mørk.

Men da de fik meldinger om at det specielt var børn som kunne lide sangen, ændrede de videoen til at være lidt lysere, mere uhyggelig og komisk.

Derfor kan den godt kan minde lidt om Tim Burtons animationsfilm ”The Nightmare Before Christmas”.

Bookmakernes vurdering

Efter at ”DOOMSDAY BLUE” igennem længere tid lå på 20. pladsen på bookmakernes liste. Er der sket ting og sager indenfor den sidste uges tid, da den nu er rykket op på 10. pladsen, hvilket er en placering bedre end Sverige.

Meget afhænger dog af om den klarer cuttet i semifinalen, hvor BAMBIE THUG kæmper med et par andre deltagere om de sidste par pladser.

SCHWEIZ: NEMO: The Code

Sidste gang Schweiz vandt Eurovision Song Contest var da CELINE DION i 1988 sang ”NE PARTEZ PAS SANS MOI” i Dublin.

Bookmakernes vurdering

Men i år kan det være, at det for første gang i 36 år lykkedes for alpelandet at få deres tredje sejr i alt i sangkonkurrencen.

Da bookmakerne i skrivende stund tror på at NEMO, der med ”THE CODE”, har fundet nøglen til hvordan sejren skal komme i hus, da artisten ligger øverst på deres liste.

Populært at blande musikalske stilarter i ESC

En stigende tendens i de senere års udgaver af ESC, er at blande mange forskellige musikalske stilarter i et nummer.

Det skyldes de enkelte landes tv-selskaber er bange for at netop deres nummer af tv-publikummet bliver benyttet til at holde en tissepause.

Derfor skal der ske meget mere under de tre minutter som hvert land har til at afvikle deres nummer.

”THE CODE” er ingen undtagelse. Og vi bliver bl.a. præsenteret for pop, opera, og rap, mm. Men alt sat sammen på en måde, der virker naturligt og ikke påtaget.

The Code

Nummeret, der får undertegnede til at tænke på en tidlig udgave af QUEEN i mødet med MARC ALMOND, handler om artistens vej til en selvforståelse som en nonbinær person.

Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation

Efterfølgende har NEMO fået meget ros fra omverdenen for at komme frem til denne selverkendelse.

Samtidig med har han også modtaget mange hadefulde beskeder som er under bæltestedet på sociale medier.

Nogle af kommentarerne har vist sig at være så grove, at NEMO nu har måttet trække stikket og aflyse nogle offentlige arrangementer. Da disse sætninger har ramt NEMO så meget at artisten er gået ned med flaget rent følelsesmæssigt.

Efterskrift

Om ”THE CODE” vil vinde i Malmø er dog for tidligt at spå om. For selvom NEMO har demonstreret ved diverse pre-ESC-events, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at synge det svære nummer live, så er der 3-4 andre bidrag i år som også kan snuppe titlen.

Hvilket også bevirker at 2024-udgaven af ESC bliver mere spændende at overvære end de to foregående udgaver af popdysten, hvor der ikke var den store tvivl om at Ukraine og Sverige ville vinde i henholdsvis 2022 og 2023.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2024 (Del I)

Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del IV)

Der var mange numre som bød op til en fest. Bl.a. fra Finland, Estland og Holland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Homosex og nonbinære personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Derfor siger det også sig selv at dette indslag langt fra er dækkende, når Sverige i Eurovison Song Contest skal beskrives. Alene kapitlet om ABBA kunne fylde et par indlæg. Og, for grand prix fans undrer det nok også en del, hvorfor jeg også har fravalgt deres popdronning Carola, ligesom andre markante bidrag fra Sverige ikke bliver behandlet, som eks. Tomas Ledin i 1980, Lena Philipsson i 2004, og Måns Zelmerlöw i 2015, og Benjamin Ingrosso i 2017. Men, det sker måske næste gang broderlandet mod øst vinder næste gang.

Læs også: Før ESC 2024: Storpolitik, Musik og Samfund

I stedet for har jeg valgt at fokusere, på nogle andre numre, som alle det til fælles, at de alle er nogle som jeg har valgt, og for nogle nogle af dem også rummer nogle unikke historier. Rejsen starter med ÖSTEN WARNERBRING i 1967 og slutter med Loreen i 2023.

ÖSTEN WARNERBRING: SOM EN DRÖM” (1967)

Engang for længe siden var Eurovision Song Contest virkelig en sang konkurrence hvor smørtenorer såsom italienske DOMENICO MODUGNO, spanske JULIO IGLESIAS, østrigske UDO JÜRGENS, tjekkiske KAREL GOTT, og svenske ÖSTEN WARNERBRING, m.fl. kunne boltre sig.

ÖSTEN MED RÖSTEN som han blev kaldt i Sverige, blev født i Malmø i 1934, årets hjemby for ESC, og gjorde sig ikke kun bemærket i hjemlandet, hvor han bl.a. arbejdede sammen med Cornelis Vreeswijk og Ernst-Hugo Järegård, og var en af de første svenske popsangere som indspillede sange på skånsk, hvilket dengang var ildeset.

Også i Danmark, oparbejdede han et stort publikum op igennem halvfjerdserne, hvor han ofte spillede sammen med DAIMI. Der huskes bl.a. for sin version af den danske folkevise ”DET VAR EN LÖRDAGSAFTON”, som handlede om hans personlige oplevelser af befrielsesaftenen i København fredag d. 4. maj 1945 og pladen ”ÖSTEN PÅ DANSK”.

I årene mellem 1959-1974 optrådte han hele 7 gange i Melodifestivalen, hvilket er Sveriges svar på Dansk Melodi Grandprix, med 11 forskellige numre. I 1960 var han manden, som først fremførte “ALLA ANDRA FÅR VARANN” i Melodifestivalen, men i ESC blev han erstattet af Siw Malmkvist. Syv år senere, i 1967 vandt han så igen det svenske grandprix med ”SOM EN DRÖM”, der sluttede på en delt ottendeplads sammen med Vesttyskland og Jugoslavien, da ESC blev afholdt i Wien, pga. UDO JÜRGENS sejr året forinden.

Sidste gang han optrådte ved Melodifestivalen i 1974, blev han nummer 10 og sidst med 10 point. Vinderen dette år hed ABBA, og de fik 302 point. I 2006 døde han på et hotel i De Kanariske Øer, i forbindelse med en række koncerter han skulle give for svenske turister.

Christer Björkman: I Morgon Är En Annan Dag (1992)

I starten af 1990erne anså de fleste Storbritannien som værende den bedste deltager indenfor ESC, men i dag er det Sverige som folk retter blikket på.

Den primære grund til denne transformation skyldes CHRISTER BJÖRKMAN som producerede Melodifestivalen fra 2001-2021. Han fik gennem årene overtalt musikbranchen til at sende nogle af de mest lovende talenter til det svenske grandprix, sådan at den fik et kvalitetsløft og blev mere tiltrækkende for artisterne at deltage i. Derudover forvandlede han Melodifestivalen til at være en event som oprindelig varede en aften (som vi kender det i DK) til at være en begivenhed som strækker sig over seks uger, med delfinaler, opsamlingsfinale, og finale.

Læs også: Før ESC 2024: Homoseksualitet og nonbinære personligheder

I 2022 var han også en af bagmændene til at implementere AMERICAN SONG FESTIVAL, hvilket var et forsøg på at kopiere ESC-konceptet ind i en amerikansk kontekst. Men, det mislykkedes, da interessen for eventen ikke var stor i USA, og efterfølgende udtrykte CHRISTER BJÖRKMAN en frustration over de amerikanske organisatorer ikke fulgte den aftalte plan. Og, 2022-udgaven af ASC blev dermed den første, og hidtil sidste udgave af den stor anlagte event.

30 år tidligere, i 1992, gik det ham heller ikke specielt godt, da han stillede op for Sverige i Malmö. Ud af 23 deltagere endte han som nummer 22 foran Finland med ”I MORGON ÄR EN ANNAN DAG”. Værtslandets medier, der inden ESC havde udråbt ham som favorit, da sangen var skrevet af en af dens tid mest populære svenske popartister Niklas Strömstedt, der også havde et kæmpe hit i Danmark med sangen ”Om”, gjorde ham så nervøs, at han kunne ikke levere varen i finalen. Da resultatet var ved at stå klar, og Finland skulle afgive deres stemmer, havde de svenske tv-værter svært ved at finde en grimasse som kunne passe. Derfor havde de mere travlt med at spørge den finske pointgiver om hvordan finnerne vurderede deres chancer mod Sverige i VM-finalen i Ishockey dagen efter som var et opgør mellem de to nordiske lande, end at få deres stemmer.

Da ESC vendte tilbage til Malmö i 2013, hvilket var det år, hvor danske EMMELIE DE FOREST vandt med ”ONLY TEARDROPS”, producerede han showet. Det gør han også i år, ligesom i 2016, hvor ESC var en tur i Stockholm, efter at MÅNS ZELMERLÖW vandt med ”HEROES” i Wien året før.

Sammen med Richard Herrey, der vandt ESC i 1984 sammen med to af sine brødre i gruppe HERREYS med ”DIGGI-LOO, DIGGI-LEY”, og året efter SOPOT FESTIVALEN med ”SUMMER PARTY”, grundlagde han Marcel Bezençon Awards i 2002. Selve prisuddelingen der foregår i forbindelse med afviklingen af ESC, men som ikke er en del af det officielle program, kårer pressen og komponisterne deres vindere i hver deres kategori. Derudover har BJÖRKMAN ageret dommer ved mange landes udtagelseskonkurrencer.

One More Time: Den Vilda (1996)

Som 16-årig blev BENNY ANDERSSON fra ABBA far til PETER GRÖNVALL og to år senere til datteren HELENE GRÖNVALL. Selvom han følte sig mere moden end mange af sine klassekammerater dengang, var det alligevel lidt for stort et ansvar for ham lige pludselig at få børn, så det blev hans forlovede CHRISTINA GRÖNVALL der fik forældremyndigheden over dem efter de gik fra hinanden året efter at Helene var blevet født, og efterfølgende stod hun for deres opdragelse, alt imens han fik tid til at fordybe sig i musikken.

Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation

PETER GRÖNVALL blev som voksen, musiker ligesom hans berømte far, hvilket er en person som han ikke bærer nag til, pga. han og hans søster har en forståelse for hvorfor han gjorde som han gjorde. Tilmed, mener han, at hvis det ikke var pga. de mange penge som de fik fra BENNY ANDERSSON, så havde familien GRÖNVALL skulle have levet et meget mere beskedent liv, og ikke haft de samme muligheder for at udfolde sig.

Mange år senere stillede PETER GRÖNVALL sammen med konen NANNE GRÖNVALL og MARIA RÅDSTEN op i ESC i 1996, hvor de som ONE MORE TIME sikrede Sverige en 3. plads med nummeret ”DEN VILDA” i Oslo.

Nogle år forinden havde gruppen haft et hit i mange europæiske lande med ”HIGHLAND”. Derudover skrev ONE MORE TIME sangen ”DET VACKRASTE” til CECILIA VENNERSTEN, der blev et stort hit Norge og Sverige, og som er det første nummer fra MELODIFESTIVALEN, der blev tildelt en svensk grammy for årets sang.

Efter at ONE MORE TIME lukkede og slukkede i 1997, har PETER GRÖNVALL skrevet mange af de numre som NANNE GRÖNVALL efterfølgende har optrådt med ved MELODIFESTIVALEN, samt været involveret i at skrive filmmusik.

Malena Ernman: La Voix (2008)

I dag er den svenske mezzosopran operasangerinde MALENA ERNMAN nok mest kendt fordi hun er mor til klimaaktivisten GRETA THUNBERG, men i 2009 nåede hun ud til et større publikum, da hun sammen med Fredrik Kempe skrev ”LA VOIX”, som efter at have vundet Melodifestivalen, endte på en overraskende og skuffende 21. plads ved Det Internationale Melodi Grandprix, der dette år blev afholdt i Moskva.

Læs også: Før ESC 2024: Verdensmusik og kønne kvinder med attitude

Det har ikke altid været nemt for karrierekvinden MALENA ERNMAN at være mor til GRETA THUNBERG. For efter at have arbejdet for bl.a. Kungliga Operan i Stockholm, Staatsoper Berlin, La Monnaie i Bruxelles, og optrådt på Aix-en-Provence Festivalen og Salzburg Festivalen, måtte hun i 2014 erkende at det som betyder mest i hendes liv er om hendes børn har det godt. Og, det havde GRETA THUNBERG ikke, der i en alder af 11 fra den ene dag til den anden, pludselig nægtede at spise, tale, læse, eller i det hele taget være aktiv.

MALENA ERNMAN som ikke vidste hvad hun skulle stille op, brød sammen tre gange, og fem optrædener blev aflyst, i løbet af de næste mange måneder før datteren fik stillet diagnosen Aspergers syndrom, OCD, og led af angst. Senere hen lagde MALENA ERNMAN kortene på bordet overfor de svenske medier for at hjælpe familier med samme udfordringer.

GRETA THUNBERGs far SVANTE, som ofrede sin karriere som skuespiller for at hjælpe konen, og tage sig af børnene, alt imens de flyttede fra den ene europæiske by til den anden, var ikke begejstret da hun begyndte hendes skolestrejker, da han mente hun skulle passe skolen. Men, som det er set mange gange før i tilværelsen, så er det børnene som lærer forældrene noget, og siden slutningen af 10erne, har hele familien THUNBERG kraftigt begrænset deres brug af flyrejser, og er i det hele taget begyndt at leve mere miljørigtigt.

Loreen: Euphoria (2012)

I dag er svenskerne stjernerne af Eurovision Song Contest. I de 12 konkurrencer som er blevet afholdt fra 2011-2023 har Sverige vundet 3 gange, og kun tre gange endt udenfor top-5. Det er ganske enkelt imponerende.

En del af denne ”EUPHORIA” om Sverige, skyldes dels svenskernes seriøse tilgang til eventen, men også fordi der et ønske i det svenske samfund om at fremstå som et humanitært land, der hylder tolerance, inklusion og diversitet, hvilket også er kerneværdierne i ESC.

Sveriges succes har fået mange andre lande til at benytte nogle af deres sangskrivere. Deriblandt eks. svenskernes svar på Danmarks KELD HEICK, eller Tysklands RALPH SIEGEL, der hedder TOMAS G:SON, og som har været med til at skrive, eller producere 16 sange som har deltaget i ESC, deriblandt Loreens to vindersange, ”EUPHORIA” og ”TATTOO”, samt ”INVICEBLE” til CAROLA HÄGGKVIST. Derudover har G:SON været indblandet i 74 sange der har stillet op i MELODIFESTIVALEN, og 41 sange i nationale finaler udenfor Sverige, deriblandt fem i Danmark, hvor han sammen med to andre skrev “IN A MOMENT LIKE THIS” fremført af CHANEE and N’EVERGREEN, som blev nummer 4 i 2010.

Efter at have deltaget i en del talentshows i Sverige blev 2012 året hvor LOREEN for alvor slog igennem. I Baku vandt hun i overbevisende stil med ”EUPHORIA”, som fik point fra de 42 deltagende nationer minus to, Italien, samt Sverige, som ikke kunne stemme på sig selv.

At LOREEN ikke er bange for at ytre sig politisk, har bl.a. givet sig udslag i Aserbajdsjan, hvor hun var den eneste af grandprix-deltagerne, som besøgte menneskerettighedsaktivister. Senere samme år, hvor hun gav koncert i Hviderusland (som bl.a. blev overværet af den hviderussiske præsident Alexander Lukashenko), var hun efterfølgende ude og hilse på den politiske fange Ales Bialiatski, velvidende at hun måske ville blive tilbageholdt i Minsk lufthavn på vej væk. Og, efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, deltog hun i en støttekoncert for Ukraine.

Læs også: Før ESC 2024: Tid til at starte Eurovision festen

”EUPHORIA” blev efter ESC et kæmpe hit mange steder i Europa, bl.a. i Storbritannien, hvor sangen peakede som tre, og tilbragte 20 uger på hitlisten. Og, i 16 andre lande var den oppe og vende som nummer 1, deriblandt i Danmark.

Sidste år var LOREEN tårnhøj favorit til at vinde EUROVISION SONG CONTEST i Liverpool med nummeret ”TATTOO”. Selvom den også levede op til favoritværdiheden, så blev det ikke et monsterhit såsom ”EUPHORIA”, på trods af gode hitliste placeringer primært i Europa.

Med sejren blev LOREEN den anden person i Grandprix-historien som har vundet ESC to gange. Den første var irlænderen JOHNNY LOGAN.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Melodifestivalen 1975

ABBA gav Sverige den første sejr i ESC, men også SVT store panderynker i hovedet.

Lær mere

ABBA

Waterloo blev ikke endestationen for den svenske pop gigant gruppe.

Lær mere

Intervision Song Contest

Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest var en kortvarig succes.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Sverige i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Som titlen Apolonia, Apolonia antyder handler det om Apolonia, hvis mor kommer fra Polonia (det latinske ord for Polen), og som flygtede fra Sovjettidens Polen til Vesten for at leve et usikker liv i landflygtighed. Før det, havde hendes forældre flygtet fra Belarus til Polen, pga. Stalin.

Polonia kan også betyde den polske diaspora, hvilket giver god mening i filmen, da der i dag lever over 20 millioner polakker et andet sted end i hjemlandet, ligesom det også giver mening at Polonia er et hunkønsord, da hovedpersonen Apolonia Sokol er en feministisk kunstmaler, som nu samtidig med den jævnaldrende Lea Glob, er ved at slå kunstnerisk igennem, godt hjulpet på vej af dette værk.

Et portræt af et menneske som por-trætter andre mennesker

Optagelserne til denne film startede i 2009 og blev afsluttet i 2022. Og ligesom filmens titel Apolonia, Apolonia peger i forskellige retninger, så går der også meta i plottet, da den unge filmskolestuderende, der fik stillet opgaven at lave et portræt over et menneske, vælger at portrættere et menneske, som primært portrætterer hendes venner på det hvide lærred.

Som ganske lille pige kunne Lea ikke se det store i portrætkunsten, og hun lod sig kun male af bedstefaren, når han gav hende fem kroner i timen for at sidde stille. Nu bliver hun så draget ind i en rejse, som kommer til at vare 13 år, hvor alle hendes optjente penge bliver brugt på projektet, og som kommer til at skildre overgangen fra teenagealderen til det at blive voksen.

Samtidig med er det også en rejse som får filminstruktøren til at værdsætte malerkunsten, da hun erfarer hvad der ligger til grund for portrætterne, der alle rummer en unik historie, der måske ikke kommer frem til overfladen, ved første gennemsyn.

Mødet med Femen-aktivisten Oksana Shachko

Filmen starter i Paris. Efter at havde boet i Danmark siden hun var 8 år gammel, flytter Apolonia til Paris, for at bo i hendes barndomshjem, som er et undergrundsteater tæt ved Montmartre, som hendes franske far bestyrer. Tiden i Danmark var en sælsom oplevelse for Apolonia, som føler sig udstødt, og som keder sig bravt i København.

I teatret mødes intellektuelle og bohemeagtige mennesker, og aktivister, såsom FEMEN, den ukrainske feministiske gruppe, såsom en af medstifterne, Oksana Shachko, som flytter ind i teatret, og bliver en central del af filmen, da hun ligesom Apolonias familie på morens side, har været på flugt, og som har slaviske rødder.

Og, det at hun er en kunstnerisk aktivist, som både udstråler skrøbelighed og rebelskhed og vilje, er noget som Apolonia kan spejle sig i, og som er med til at forme hende som kunstner og menneske.

Ved specielt at fremhæve hendes rolle i portrættet, skræller Lea Glob, mange andres påvirkninger af Apolonia væk, men som på den anden side, er med til at styrke fortællingen om Apolonias baggrund, og hendes kunstneriske motivvalg, som oftest behandler aktivisme og kvinders vilkår i en mandsdomineret verden.

Ved at Glob ikke gør et stort nummer ud af Shachkos baggrund i FEMEN, gør også at fortællingen om Apolonia bliver mere stærk, i og med at Shachko oplever den samme ensomhed og frustration over at bo i et andet land end det land hun føler sig hjemme.

Men, den overdriver også den betydning som de to kvinder indøver på hinanden, trods den tætte relation der opstår, da de hver især har deres egen omgangskreds samtidig med, hvilket filmen ikke kommer ind på.

Skridtet fra Beaux-Arts de Paris til kunstverdenen

Apolonia, som brændende ønsker at bliver kunstner med stort K, bliver som 21-årig optaget på en af Europas bedste kunstskoler Beaux-Arts de Paris.

Konkurrencen mellem de vordende kunstnere er stor, og selvom det er tydeligt for enhver at hun rummer et stort talent, og som arbejder hårdt for sagen, så lykkedes det hende ikke at blive udvalgt som en af de 80 ud af 200 fra afgangsårgangen som efter endt eksamen bliver indbudt til at være en del af den præstigefyldte afgangsudstilling, hvor alle de ypperste personligheder indenfor Fransk kunst vil komme og se værkerne.

LÆS OGSÅ: The Brutalist: at skabe i en verden fyldt med had

Hun skal derfor finde en anden vej, for at kunne slå sit navn fast og samtidig med få noget brød på bordet. At vejen frem til den anerkendelse hun i dag har fået, hvor hun bliver betragtet som en af de vigtigste i generationen af nye franske kunstnere, har bestemt ikke været nemt, kommer Lea Glob også ind på i filmen, som dog godt kan ærgre sig lidt over at hun ikke købte nogle malerier af hende, imens hun var på vej frem.

Men, hun nåede dog at få købt en skitse som Apolonia havde lavet, hvilket bliver brugt i filmen til at illustrere hvordan kunstneren er i gang med at lægge en maske på sig selv, samtidig med at beskuer verdenen.

Ironisk nok, så er det Danmark, som hjælper Apolonia Solok afgørende på vej. Dette skyldes nok det faktum, at i Danmark er der en større forståelse for kvinders rettigheder end i eks. Frankrig og Polen, samt at begreber som køn og identitet er hotte emner pt. hvor maleriet er ved at komme tilbage i søgelyset indenfor kunsten. Og, så ikke mindst timingen, for selvom Globs APOLONIA, APOLONIA ikke modtager en Oscar, så har den vundet mange priser og blevet indstillet adskillige gange kloden rundt.

Fornyeligt afsluttede det store danske kunstmuseum Arken, den første store soloudstilling med Apolonia Sokol, hvor Lea Globs dokumentar APOLONIA, APOLONIA blev vist hver dag, og en ny, mindre udstilling med hendes værker bliver snart indviet på Christianshavn. Ligesom hendes gamle forbindelser i USA har fået øjnene op for den fransk-polske kunstner.

Modsat, så har Apolonia Sokol også hjulpet Lea Glob godt på vej. Ofte har den generte danske filminstruktør i interviews nævnt, at en af grundene til at hun filmede Apolonia i 13 år, var fordi hun gav hende styrke undervejs. Og, i kølvandet på den opmærksomhed og berettigede opmærksomhed som APOLONIA, APOLONIA har fået, kan Glob nu se en lys fremtid forme sig.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ny kunst i Dortmund

Tre unge bud på hvad kunstscenen i Dortmund for tiden indeholder.

Lær mere

Gallery of God

En kulsort komedie om en gruppe kunststuderende i Göteborg.

Lær mere

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Indlægget Film: Apolonia, Apolonia – Kunst, Feminisme og Aktivisme blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her har bl.a. præsidenten og justitsministeren i skarpe vendinger taget afstand fra filmen.

The Green Border

Filmen sætter fokus på de umenneskelige vilkår som en gruppe flygtninge, primært fra Mellemøsten, oplevede i november 2021.

Her bliver deres liv skildret i de vinterkolde omgivelser i skovene i grænselandet mellem Polen og Belarus.

Den negative kampagne fra statens side har sammenlignet filmen med den tredje riges propagandafilm. I dem bliver polakkerne beskrevet som de rene umennesker.

Kritikken bliver også støttet af grænsevagternes fagforening, som mener at biografgængerne til The Green Border, må betegnes som svin.

Alt dette, har bl.a. på den ene side medført, at instruktøren en overgang har måttet betale for personlig beskyttelse. Ligesom hun nu ikke kan gå tur med sin hund, i frygt for at blive overfaldet på gaden.

På den anden side har den massive omtale også medført at en smal film har trukket tusinder af mennesker ind i biograferne.

Flygtninge som “politisk affald” og pression mellem Belarus og Polen

The Green Border er inddelt i nogle kapitler, hvori vi bliver præsenteret for henholdsvis:

a) Flygtningene.
b) Grænsevagterne.
c) Aktivisterne.
d) Julia (en almindelig borger, som engager sig i flygtningesituationen).

Vi møder bl.a. den afghanske engelsklærerinde, der er på flugt fra Taliban. Og, som nu er på vej mod det civiliserede Polen, hun har hørt meget godt om.

Samtidig med bliver vi præsenteret for en stor gruppe syrere, som er flygtet pga. ISIS, der har tortureret nogle af dem, pga. politiske og religiøse årsager.

Syrene er blevet fortalt af en pårørende, at der er sørget for at de kan komme sikkert fra Minsk over Polen til Malmø i bil.

Men, allerede så snart denne gruppe af flygtninge er ankommet til grænsen mellem Belarus og Polen går det galt.

De bliver nu kastebold imellem de korrupte og sadistiske belarussiske grænsevagter og de polske grænsevagter. Som også går hårdhændet til værks med at få dem gennet tilbage til Belarus.

Humane aktivister i det grønne grænseland

I skovene er det ikke kun grænsevagterne som flygtningene kan løbe ind i. Men også aktivisterne, som kan yde dem lægehjælp, og give dem lidt mad og drikke. Samt oplyse dem om hvilke retslige rettigheder de har.

Til denne gruppe tilslutter psykologen Julia sig, da hun bliver oprørt over den måde flugtningerne bliver behandlet på.

Hun trodser dog aktivisternes retningslinjer, og bevæger sig på egen hånd ind på de områder som er sat i undtagelsestilstand af de polske myndigheder, og bliver bl.a. vidne til at en ung syrisk dreng dør i sumpen.

Læs også: Pigen med nålen: Vic Carmen Sonne stråler i mørket

Men, det er ikke kun hos aktivisterne, og nogle af de almindelige borgere i Polen som bliver berørt af situationen.

En af grænsevagternes hårde facade begynder langsomt at krakelere. Og begynder stiltiende at hjælpe flygtningene, når det er muligt.

Forskelsbehandling af flygtninge

I filmens epilog oplever vi hvordan flygtninge også kan modtages i Polen. Da landet med åbne arme modtog to millioner ukrainske flygtninge på en uge i slutningen af februar 2022.

Efter at landet i årevis ikke en gang ville leve op til bare at kunne tage imod EU’s kvoteflygtninge.

Selvom det er den polske stat, som siger god for at tage imod ukrainerne. Så er det i praksis den polske befolkning, som viser menneskelighed, solidaritet, medfølelse og empati.

De bidske grænsevagter er nu som forvandlet. De bliver portrætteret som nogle der kan samle små tøjbamser op som børnene har tabt på vejen og give dem til deres mødre.

De ukrainske flygtninge ses nu i nogle busser, der gratis vil fragte dem videre til de polske storbyer, som de har udset sig til at være deres nye holdepunkter i tilværelsen.

Agnieszka Hollands instruktørskab

Den 74-årige polske instruktør Agnieszka Holland tog i sine unge år til Prag, for at studere på byens berømte filmskole FAMU.

Hun var optaget af den tjekkoslovakiske New Wave som rummede et stærkt element af sort humor. Det kan bl.a. ses i nogle af filmene som er instrueret af Miloš Forman og Jiří Menzel.

Dermed skilte hun sig ud i forhold til mange af de andre store polske instruktører, der blev uddannet i 1950erne og 60erne primært i Łódź.

Grotesk humor i en alvorlig film

I The Green Border kommer den groteske humor sig til udtryk i det hjerteskærende realistiske drama, der er meget svært ikke at blive berørt af.

F.eks. i en scene, hvor en bil fuld af aktivister bliver stoppet i en skov af to grænsevagter.

Da den ene af dem undrer sig over, hvorfor den mørkhårede Julia ikke siger noget, vil han gerne have hende til at sige noget på polsk.

Hun går så højlydt i gang med at fremsige fadervor, som med sine sætninger om næstekærlighed, bliver for meget for grænsevagterne. De siger til aktivisterne at nu kan de godt passere.

Senere i The Green Border, bliver nogle flygtninge indlogeret hos en af psykologen Julias kunder. Hans traume er den siddende polske regering!

Lige pludselig er hans humør steget betydeligt, da han nu gør noget aktiv som trodser deres politik, i stedet for bare at tale om det.

Efterskrift

Filmen vandt for nylig Specialprisen ved filmfestivalen i Venedig. Og den er nu blevet indstillet til European Film Awards.

Denne skulderklap til holdet bag, er værdsat. Da der har været seriøse problemer med at få den finansieret. Filmen blev derfor udskudt med et års tid.

Instruktøren frygtede i denne periode, at projektet i værste fald kunne blive censureret af den polske stat.

Dette scenarie kunne udspille sig, hvis den nuværende regering forsætter i en ny valgperiode, efter det forestående polske parlamentsvalg om to uger.

Heldigvis overlevede The Green Border. Og blev den mest sete polske film i premiereweekenden.

I fredags, en uge efter lanceringen, har over 260.000 mennesker nu set filmen om flygtningernes overlevelseskamp i skovene mellem Polen og Belarus.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

20 dage i Mariupol

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Bønderne

Wladyslaw Reymonts nobelprisvindende storværk om et landsbysamfund omsat til film

Lær mere

Indlægget The Green Border: Velkommen til Fort Europa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.