|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der skulle gå otte år før, Paweł Pawlikowski, instruktøren af de prisbelønnede film Ida (2013) og Cold War (2018), igen kunne præsentere omverdenen for en ny film, Fatherland.

At der skulle gå så lang tid, var ikke planen for den britisk-polske filmskaber. Han måtte lide den torn at løbe ind i udfordringer med COVID-19 og det at skulle skaffe penge til The Island.

Samt den store skuespillerstrejke som satte ind to dage efter at optagelserne til filmen var gået i gang. Og derfor strandede.

Baggrunden for filmen

Desillusioneret over hans virke i filmbranchen satte det hans karriere lidt i bero. Indtil at et tysk filmselskab Nine Hours spurgte ham om han kunne være interesseret i at filmatisere en biografi af Colm Tóibín om den tyske nobelprisvindende forfatter Thomas Mann.

Pawlikowski, som ikke havde lyst til at lave en biografisk film eller en dokumentar, læste dog bogen. I den var der et kapitel som han kunne have lyst til at dramatisere.

Den handlede om da Thomas Mann vendte tilbage til Tyskland. Et land som nu var delt i to, i 1949, efter at havde forladt landet i 1933.

Ønsket om at skabe et drama

For at komme til sagens kerne, skar han en masse byer væk som Mann besøgte i Europa. For at kumme fousere på en i Forbundsrepublikken Tyskland og i DDR.

Ligesom han af dramatiske årsager undlod at bruge konen Katia, da hun ikke var lige så dramatisk interessant som datteren Erika. Der på denne måde fungerer som filmens hovedkarakter i rollen som den støttende chauffør på rejsen imellem de to tysklande.

Han valgte samtidig med at få Manns søn Klaus integreret i filmen, selvom denne havde begået selvmord 2-3 måneder forinden rejsen mellem de to Goethebyer. Frankfurt, hvor han blev født, og Weimar, hvor han levede størstedelen af sit liv.

Karakternes tilblivelse

Historierne i filmen om Richard Wagners slægtninge, der ønsker at få ham renset via Thomas Manns velsignelse af ham. Og den nazistiske skuespiller Gustaf Gründgens, der var gift med Erika Mann, og havde en affære med Klaus Mann, er ligeledes opdigtede.

Men et ønske fra Pawlikowski om at få nogle historiske spændende karakterer med i filmen gjorde at de kom med.

I et kunstnerisk lys, er det dog interessant af få linket til Mephisto med filmen, da Klaus Mann skrev bogen om kunstnere der bliver den nazistiske stats instrument, da den bygger på Manns oplevelser med Gründgens.

Faderen Thomas Mann var også dybt inspireret af Goethe. I sin bog Doktor Faustus der udkom i 1947, handler bl.a. om hvordan et land, som har frembragt store komponister som Beethoven og Bach, kunne forfalde til Adolf Hitler og nazismen.

Individ og samfund

Derudover nævner Pawlikowski i Cannes også inspirationen fra Bertold Brecht. Hvilket giver god mening, da den tyske dramatiker var optaget af karakterernes historiske og politiske virke.

I filmen giver dette sig til udslag i at Thomas Mann insisterer på at være neutral i det politiske spil mellem Vest- og Østtyskland. Han har dog svært ved at vikle sig ud af det da begge lande vil bruge ham politisk for at fremme deres budskaber.

For selvom Mann klokkeklart siger at sprog og kunst ikke kender til nogle grænser. Hvilket er en begrundelse for hvorfor han vil tage til Østtyskland for at holde en tale. Så tvinger systemerne ham ind i nogle bokse, han har det svært ved at komme ud af.

Som han bliver citeret for at sige i filmen, så skal gode samfund være en refleksion af mennesket, men ikke den anden vej rundt.

I 1949 var det stadigvæk svært for tyskere at tale om Fædrelandet, da det begreb stadig var linket op til nazismen.

Så når Thomas Mann bliver spurgt til hvad der er hans fædreland, så er det ikke ud fra en geografisk betragtning. Men mere ud fra en kulturel og familiemæssig vurdering at svaret lyder.

Efterskrift

Filmen er blevet mesterligt filmet af Lukasz Zal, som udover Pawlikowskifilmene Ida og Cold War, også var manden bag kameraet på The Zone of Interest og Hamnet.

Den tyske skuespillerinde Sandra Hüller kendes bl.a. fra Min Far Tony Erdmann. The Zone of Interest og The Anatomy of a Fall. Hun nærmer sig nu de halvtreds. Hvilket er en høj alder for en kvinde i branchen.

Så det er usædvanligt at hun nu står på tærsklen til et internationalt gennembrud i Hollywood. Her leverer hun dog også varen i Project Hail Mary, hvor hun spiller overfor Ryan Gosling.

Og, for Paweł Pawlikowski, så har han med sin tredje sort/hvide film endnu engang bevist at historiske dramaer har sin berettigelse.

Ligesom at indholdet i dem langt fra er sort/hvid, men spænder over mange forskellige gråzoner. Måske lykkedes det en dag for ham at finde et hjem. Noget som også de tre hovedkarakterer i Fatherland tumler med.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ida

Skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene i den prisvindende polske tante-niece roadmovie.

Lær mere

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Cold War

Varme følelser midt under kold krig på begge sider af Jerntæppet.

Lær mere

Indlægget Film: Fatherland – En kommentar til nationalismens kompleksitet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Cristian Mungiu slog sit navn fast internationalt i 2007 da han med sin film 4 Måneder, 3 Uger og 2 Dage vandt Guldpalmen ved Cannes Film Festivalen.

Filmen, som handler om et rumænsk samfund i 1980erne, hvori abort var illegalt, og derfor forgik under yderst risikable forhold, var med til at bane vejen for rumænsk film i nullerne.

Her var Mungiu, bl.a. sammen med Corneliu Porumboiu, der instruerede 12:08 Øst for Bukarest (2006), og Cristi Puiu, instruktøren bag Hr. Lazarescus død (2005), med til at sætte scenen for den rumænske new wave indenfor filmverdenen.

Det fik danske filmkritikere til at tale varmt om rumænske film, hvor disse socialrealistiske film, slog fødderne væk under dem.

Modsat, så kom Mungiu under sin masterclass i forbindelse med årets Warszawa Film Festival indpå, at udover italienske neorealistiske film fra fyrrene, så var det Dogme95-konceptet, og specielt filmene Festen (1998) af Thomas Vinterberg, og hans dogmebror Lars von Triers Breaking the Waves (1996), som han er filmisk set er inspireret af.

Dette skyldes at de var radikalt anderledes i deres måde at fortælle en historie på end de rumænske film i halvfemserne, som efter hans mening var meget konventionelle.

Cristian Mungiu

Selvom det efterhånden er en hel del år siden at Munguis navn var på alles læber, så er han langt fra glemt. Inden han trådte ind i biografsalen foran et talstærkt publikum, så havde han givet interviews til pressen.

Som ung vidste han at han gerne ville fortælle historier til andre. Men var ikke bevidst om igennem sprogelig medie han skulle gøre det.

Efter at have studeret engelsk litteratur på universitetet i hjembyen Iasi, arbejdede han efterfølgende nogle år som lærer og journalist.

At det så var filmen der blev hans endelige levevej, var ikke et 100 procent bevidst valg fra hans side. Dette skyldes at der kun var få rumænske filminstruktører da han voksede op. Samtidig med var det langt fra en skikker økonomisk vej til at få brød på bordet.

Bortset fra den mere eksperimenterende debutfilm Occident har hans stil kredset om at lave socialrealistiske film.

Som den primære inspiration til hans film er det oftest nyhedshistorier, dokumentarfilm, og historier som han hører blive fortalt fra famile, venner, og bekendte.

Mungius Masterclass

I sin Masterclass havde han udvalgt to lange filmklip, hvori kameravinklen er fastfrosset. Og som begge var kendetegnet ved at der er mange folk som taler ind over i hinanden.

Det første eksempel var en scene fra 4 Måneder, 3 Uger og 2 Dage. Heri ser man hovedrolleindehaveren, som er en ung kvinde sidde ved et middagsselskab sammen med sin kæreste. Ved siden af dem sidder nogle ældre mennesker og taler på kryds og tværs med hinanden.

Dramaet i denne scene består primært i at det unge par ikke er med i samtalen, hvilket er underlig, da de er placeret midt i selskabet.

15 år scenen er det i det andet eksempel, taget fra filmen R.M.N., i en langt større forsamling at kommunikationen foregår. Her er hundredvis af landsbybeboere samlet i en kirke i Ditrău, som ligger i Transsylvanien.

Et stort flertal at dem ønsker at tre bagere fra Sri Lanka som arbejder i det lokale bageri skal smides ud af landet. Og alt imens den stærkt racistiske samtale kører i kirkesalen, så er der nogle enkelte som forsvarer dem.

Det der var svært i begge scener var at gøre dem realistiske. For hvordan styrer man at et manuskrift bliver efterlevet, samtidig med at den ikke bliver kunstig og steril?

Løsningen ifølge Mungui var at skifte taktik undervejs og lytte til hvad statisterne bød ind med af ideer og tanker.

Så efter at have gennemset den første dags optagelser af den 15 minutter lange scene i kirken, blev oplægget til anden dagen at replikkerne skulle fordeles til flere, samt at der manuskriftet blev skilt ad og samlet på en ny måde. Derudover var det nu tilladt for statisterne at afbryde skuespillerne, når de sagde noget.

Efterskrift

Cristian Mungiu er ikke bange for at lave kontroversielle film, som giver stof til eftertanke. Ligesom han ikke er bange for at komme med markante holdninger.

Hans film, ligesom R.M.N., er ikke noget som politisk korrekte mennesker i Rumænien bryder sig om at se, da de er bange for at udlandet vil se landet som en samling facistiske landsbytosser.

Men Mungiu som mener at hvis man vil ændre virkelighedens verden, må man møde folket hvor de er, også tale med dem, hvis noget skal forandres, fremfor at kigge øjnene den anden vej.

I tillæg til dette statement, siger Mungiu, at der i disse år er der på den måde er en lignende undertrykkelse af folks meninger, som det også blev set under kommunisttiden. Og, det er grundlæggende forkert.

Hans job er ikke at filme smuk rumænsk natur, og lave turistfilm, som han udtrykker det, men at udvælge noget stof til en film som finder interessant, og så er det frit slag for andre at fortolker hans værker som de vil.

Hans kollegaer i filmbranchen får også en kæberasler med på vejen. Da Mungiu mener at man ikke skal lave film for sin egen fornøjelses skyld, da det handler om at kunne lave noget som fanger folks opmærksomhed, og giver dem lyst til at tage en tur i biograffen.

Og, der postulerer han, at det er der 80 procent af kollegaerne i artfilm branchen som ikke i stand til at levere. Hvilket han mener er en skam, da det efterhånden kun er midaldrende mennesker som gider at tage en tur i biograffen nu om dage.

Masterclassen er slut. På vej ud af biografsalen var der til en hyggesnak imellem instruktøren og nogle af hans fans.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ursus Fabrikkens Symfoni

En musikalsk hyldest til de arbejdere som havde deres daglige gang på traktorfabrikken Ursus.

Lær mere

Lift Lady

Kortfilmen skildrer Mzia Sabanadze der arbejder som elevatoringeniør i Nutsubidze, Tbilisi.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Polen: Masterclass med Cristian Mungiu ved WFF i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

2023 var et godt år for Sandra Hüller som fik sit internationale gennembrud i filmen ”Min far Tony Erdmann” fra 2016.

Siden da har der været lidt stille om den tyske skuespillerinde, inden hun gjorde opmærksom på sig selv igen i de prisvindende film ”The Zone of Interest” og ”Frit Fald”.

En fællesnævner for de forskellige roller hun har spillet i disse film, er at hun portrætterer kølige, selvstændige, ambitiøse og intelligente kvinder som bærer rundt med en SM-psykologi.

Frit Fald

I Frit Fald er hun den succesrige forfatter som skriver dramaer der blander fiktion og faktion.

Alt går tilsyneladende godt for den lille familie, der bor i et stort afsondres fransk bjerghytte. En dag bliver hendes mand bliver fundet af deres dreng i død tilstand ude foran deres hus.

Fra at leve høj i fiktionens verden, bliver Sandra (Sandra Hüller) nu hovedrolleindehaveren i et retssagsdrama. Her er hun stævnet af den statslige anklagemyndighed for at have slået hendes mand ihjel. Da de mener at det er hende som har skubbet ham ud af vinduet i anden sals højde.

Frit fald er dermed ikke bare en reference til det som forårsagede døden for hendes mand. Men er også er en reference til hendes karriere som forfatter, hvor folkedomstolen allerede har afgivet deres dom over hende.

Retsprocessen

Sandras advokat anbefaler hende før retssagen at køre på teorien med at det var et selvmord som forårsagede mandens dødsfald, da anklageren sandsynligvis vil gå efter hende.

Selvom Sandra først benægter at der kan have været tale om at han kunne have gjort dette, vælger hun hurtig at skifte holdning, da hun kommer for retten.

Ligesom hun løbende skifter forklaringer i løbet af retsprocessen, så skifter anklageren også taktik.

Fra først at køre på teorien om at det var pga. hun havde et forhold til en anden kvinde, som gjorde at Sandra endte med at dræbe ham.

Til at det skyldes faglig jalousi imellem mand og kone der førte til drabet. På en båndet optagelse kan man høre at samtidig med at manden har store skriveblokeringer, så blomster konens forfatterskab.

Til slut meddeler retten at deres søn, som har overværet sagen fra første række, at han ikke vil tale med moren i løbet af weekenden, og at han har nye oplysninger som han vil komme med ugen efter.

Dette får moren til at bryde sammen, efter at hun har virket rationel og kølig under hele retssagen.

Moren og hendes søn bliver dog genforenet igen efter retssagen er afsluttet. Og, dette er på trods af drengens klaverudgave af Serge Gainsbourgs Jane B, der er bygget over en dødssonate af Chopin, og som kunne indikerere noget andet. Men det er tydeligt at der er nogle åbne sår som skal bearbejdes.

Efterskrift

I lighed med Demi Moore blev Sandra Hüller forbigået, da det blev den unge smukke stjerneskud Mikey Madison, som løb med prisen som bedste kvindelige skuespillerinde ved Oscar-prisuddelingen i 2025 for hendes rolle som Anora i filmen af samme navn.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

The Substance

Demi Moore i rollen som en tidligere feteret mediestjerne som nu er blevet for gammel.

Lær mere

Anora

En sexarbejder drømmer om guld og grønne skove efter at have mødt en russisk oligark.

Lær mere

Indlægget Film: Frit Fald – Et ægteskabelig drama med døden til udfald blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Selvom præmissen for komedien er at det er kapitalen som styrer kærligheden, og ikke omvendt.

De fleste danske anmeldere er også begejstret for filmen og giver den seks ud af seks stjerner.

Og, hvis du hører til en af dem som kun går i biografen en gang om året, så er dette en film, som du bør se. Da det er 2½ times underholdning hvor du ikke keder dig i et sekund.

Jo tættere du kommer på Warszawas centrum, hvor de dyrere grunde og bygninger befinder sig, bliver kvinderne smukkere.

Nogle af de yngste af dem render rundt i lårkorte nederdele og lange netstrømper og støvler midt i vintervarmen på de omkring de fem grader celsius. Og som måske drømmer om guld og grønne skove til jul.

Sexarbejderen Anora

Midt i denne kontekst, i Kultur og Videnskabspaladsets biograf, så jeg ved middagstid filmen om ANORA.

Til daglig ernærer hun sig til dagen og vejen i New York som stripper og escortpige. ANORA vil dog helst kaldes Ani for at skjule sit usbekiske ophav.

En dag på arbejde på natklubben bliver hun af hendes chef bedt om at betjene en russisk fyr Ivan. Da hun kender til det sprog han fortrinsvis taler.

Inden hun får set sig om, er hun efter hendes ”Greatest Day” havnet i et orgie med fester, sex, alkohol og stoffer. ”Take That” vil nogen måske sige.

Det gør hun så sammen med sin rige kunde, der er søn af en yderst velhavende gangsterfamilie, som er bosiddende i Rusland.

Green Card eller Liebhaverbolig

Ani bliver straks forelsket i det søde liv og den store eksklusive liebhaverbolig drengerøven bor i.

Ivan derimod, er forelsket i det frie liv som han oplever at have i Amerika. Han har ikke meget lyst til at vende tilbage og arbejde i forældrenes virksomhed. Hvilket han efter planen skal inden så længe.

Da et ægteskab med Ani kan give ham et green card, pga. hun er amerikansk statsborger, forslår Ivan hende om de skal giftes. Og det bliver de så hurtigt efterfølgende i Las Vegas.

Alt synes nu som ren lykke for det charmerende unge par. De har en fælles symbiose i at de aldrig rigtig har mødt hvad kærlighed er for en størrelse.

Han ved udmærket godt ved at pigerne falder for hans rigdom fremfor hans person. Og hun synes kun at kunne give varme følelser når der er penge indblandet i relationen.

Ivans forældre er ikke begejstret for bryluppet

I Rusland, har Ivans forældre dog en anden forståelse af deres valg, da de ikke vil have at deres søn er blevet gift med en prostitueret.

Derfor vil de nu have gennemført en skilsmisse for dem. Dette træk betyder, at de sender tre armenske håndlangere, som er bosiddende i staterne, ud for at ordne sagerne.

Det bliver nu begyndelsen til nærmest en endeløs række af komiske episoder. Inden slutscenen der for alvor perspektiver filmens fixpunkter om hvad der er livets største faktor i forholdet mellem penge, sex og kærlighed.

Hvilket for nogle mennesker er de væsentligste begreber for at måle succes i tilværelsen i dag.

Sublime skuespilpræstationer

Det der dog bærer filmen hele vejen frem til målstregen, er dog de mesterlige skuespilpræstationer.

Specielt af Mikey Madison, der spiller Ani, og som nu spås af filmkritikere at få en stor karriere. Samt Yura Borisov, der spiller Igor, en af de armenske håndlangere.

Med ANORA har indie-instruktøren Sean Baker for alvor slået sit navn fast. Da filmen, udover de gyldne palmer, allerede nu før Golden Globes og Oscar priserne bliver uddelt, pt. har vundet 68 filmpriser, specielt ved amerikanske filmfestivals.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Poor Things

Emma Stone er forrygende i rollen som “Frankensteins sexmonster” Bella Baxter.

Lær mere

Barbie

Livet i pink og hvidt kan også have en bagside erfarer Barbie i filmen af samme navn.

Lær mere

Triangle of Sadness

Ruben Östlunds Cannes vindende film om overklassens magt og afmagt

Lær mere

Indlægget Film: Anora – All I Want For Christmas Is You! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. at dårlig net forbindelse i toget skulle jeg igennem en masse sikkerhedstjek, og det endelig lykkedes at trænge igennem og se billetten på hotellet synes alting at være OK. Desværre var der så ikke muligt at komme på WiFi udenfor den store UFO-lignende Tauron-arena, så jeg tænkte hvad skulle jeg så gøre.

Men, jeg fornemmede hurtigt at der var en hel del andre som havde samme problem, da sikkerhedsvagterne pegede dem i retning mod billetlugerne. Der kunne jeg så få billetten i en printet udgave efter at have forevist ID.

Så, alt imens at jeg nu troede at det ville være nemt for mig at finde mt sæde, så var der ingen anvisning til sektor B (hvor jeg skulle sidde), kun til A og C, så jeg spurgte en vagt om hvor B var at finde. Du skal bare tage en elevator op til den, og da jeg steg ud, kunne jeg se at B var det normale VIP-område med rødt gulvtæppe og SKY-bokse inde i restauranten, og kort tid efter var jeg at finde det rigtige sted.

Her kunne jeg så sidde og vente på at koncerten gik i gang. Over højtaleren lød det at pga. artisten fandt det forstyrrende hvis folk tog billeder under koncerten, så ville hendes hold tage nogle billeder og lægge på hendes sider på nettet, som vi så kunne se og benytte hvis vi ville.

Rent visuelt lignende koncerten i Krakow de andre hun har givet på hendes Cornucopia tour, bortset fra at hendes outfit var knapt så ekstravagant.

I restauranten havde jeg mødt en Björk look-a-like som hun så ud da hun brød igennem til de store masser i starten af halvfemserne. Efter bruddet med det legesyge band Sugarcubes, udsendte hun albummet ”Debut”.

Politiken var ikke særligt begejstrede for pladen, som skulle blive en af de mest skelsætterne udgivelser indenfor den alternative pop i årtiet, og kvitterede i deres overskrift med at sige: ”Sidste nyt fra den islandske skrigeballon”. Anmelderen har nok sidenhen fortrudt de hårde ord.

Sidenhen kom singlen ”It’s Oh So Quiet”, hvor man i videoen til den, kan se at sangerinden løber op ad en mur og laver en saltomortale. Dette ”move” synes Lars von Trier godt om, så han inviterede hende til at spille hovedrollen i filmen ”Dancer in the Dark” som bl.a. blev belønnet med De Gyldne Palmer i Cannes, og hvor Björk fik en pris for bedste kvindelige hovedrolle i hendes første og sidste film.

Læs også: Lars von Trier: Før Riget Exodus

Under optagelserne til filmen løb sangerinden bogstaveligt talt væk fra produktionen, og var væk i tre dage indtil hun vendte tilbage igen, pga. hun havde fået nok af den danske instruktør. Filmens producer Peter Aalbæk har senere udtalt at hvis hun var blevet væk i en dag til, så måtte filmholdet slutte produktionen da de mistede ½ million kroner per dag.

Modsat mange andre nutidige kunstnere, så er Björk ikke bange for at give sine politiske meninger til kende: I videoen til ”Declare Independence” har den islandske sangerinde påført sig et grønlandsk og færøsk flag på sine skuldre, alt imens hun insisterer: ”Don’t let them do that to you. Start your own currency- Make your own stamp. Protect your language”.

Sangen var ikke ment som en speciel kritik af Danmark, men af alle lande som søger at udøve magt over andre. Dette bragte hun hende i konflikt med Kina, da hun ville have at Tibet skal være et frit land, og i den aktuelle krig i Mellemøsten er hjertet med palæstinenserne, som siden 1947 er blevet drevet ud af store dele af det landområde som de besad.

Under koncerten kommer der også først et budskab om at vi skal værne om vores klima og miljø, inden den unge svenske aktivist Greta Thunberg får ordet i tidsrummet mellem at bandet har afsluttet koncerten og inden det skal tilbage og give nogle ekstranumre. Og, i en by som Krakow, hvor man i sporvognene kan blive opdateret om hvor god luftkvaliteten pt. er, i en af Europas byer med størst luftforurening, går dette budskab rent ind.

Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest

Siden velmagtsdagene i 90erne er Björk blevet meget personlig i hendes albumudgivelser, som nu kan handle om bruddet med en ekskæreste og tabet af sin mor. Men, hvis der er en ting hun ikke gider at tale om, når hun bliver interviewet, så er det spørgsmål om hende selv, hvilket er et sympatisk træk, da hun ”har sagt, hvad der er at sige om det”, og så må journalister og andre selv bearbejde stoffet.

Under koncerten er hendes første personlige talte statement da også et ”tak”, da hun havde fremført hendes numre i hovedsættet. Som beskuer til dette show, der mest af alt minder om en opførelse du kan opleve i Det Kongelige Teater, er det svært at genrebestemme, da hun ubesværet eksperimenterer med at sammensætte dem på en ny måde i numrene.

Anden gang hun bevæger sig væk fra dem er inden det sidste nummer bliver præsenteret, her er det så alle hendes musikere, som får et ”tak”. Og, ”tak”, vil jeg også sige til artisten, for en mageløst koncertoplevelse.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Fever Ray

En af de mest hotte svenske artister igennem to årtier præsenterede nye sange i Warszawa.

Lær mere

Maustetytöt

Hele den finske ambassade i Warszawa var tilstede da de to søstre gav koncert i byen.

Lær mere

Kraftwerk

Med Autobahn var det muligt for Kraftwerk at nå ud til et bredere publikum.

Lær mere

Indlægget Polen: Björk koncert i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her var biografpublikummet primært 5-8-årige børn som så denne animation i Kino Muranow i byens midte.

Robot Dreams

Den spansk-franske indie-produktion ROBOT DREAMS er en animeret semi-stumfilm fra 2023 uden vokal tale. Men med underlægningslyde, og Earth, Wind & Fires ”September” som primært musikalske indslag.

Den blev første gang vist i forbindelse med dette års Cannes festival, og får officiel premiere om en månedstid i hjemlandene.

Det er en film som har kører i et langsomt tempo. Her er der ikke mange effekter. Og med sine generelt glade karakterer, må siges at være en pædagogisk film, om relationerne imellem beboerne i firsernes New York.

Hund og Robot

I Robot Dreams møder vi den ensomme HUND som beslutter sig for at købe og samle en ROBOT, der hurtig bliver dens bedste ven.

Sammen kan de drage ud i storbyens parker, danse, spise hotdogs, og tage en tur i en robåd ned ad en flod i september måned.

Alt er ideel indtil en dag da HUND bliver nødt til at efterlade ROBOT på en strand, da denne er gået i udu, pga. manglende olie.

Problemet for HUND, er at den ikke kan komme i kontakt med ROBOT da den kommer tilbage. For stranden er nu blevet lukket indtil 1. juni året efter.

De to karakterer begynder nu at drømme om hinanden

Filmen kører nu i to parallelle spor. En, hvor vi følger HUND. Og en, hvor vi følger ROBOT som nu har gode drømme om deres samvær. Men gang på gang må konstatere den barske virkelighed, når drømmen er slut.

Da HUND endelig kommer tilbage til den åbne strand, så finder den kun en af benene af ROBOT. Filmen stopper dog ikke der.

Efterskrift

Robotten er i den vestlige kulturkreds oftest blevet skildret som en farlig kreation, som ender med at gøre oprør mod dens skabere.

Omkring årtusindeskiftet begyndte der at udkomme flere film som beskriver robotten som et positivt bekendtskab. Det er denne slipstrøm at ROBOT DREAMS befinder sig.

Det er svært at identificere hvilken målgruppe animationen henvender sig til. For selvom de små børn så ud til at følge med i den 7 kvarter lange film.

Så synes den ikke at appellere hverken til dem eller de større børn. Og, en voksen målgruppe vil måske afvise denne perle, da de vurderer den til at være en film for børn.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Den Vilde Robot

Hvad vil der ske hvis en robot lander på en øde ø og som Robinson Crusoe skal klare sig selv?

Lær mere

Hello Robot

En særudstilling på Vitra Design Museum i Tyskland om robotter.

Lær mere

Indlægget Film: Robot Dreams – Mit liv som hund – og robot blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

På vej til Nice med flyveren fra Bruxelles fik en passager det dårlig. Heldigvis var der en læge med om bord, som kunne tilse ham.

Efter at flyet var landet i Nice afventede det en ambulance. Og, efter at han var blevet afhentet, var det tid til at udforske Den Franske Riviera. Et område, jeg aldrig havde været i før.

Nice

Vejret i Nice var alle dage varmt. Hvilket vil sige imellem 28-34 grader. Mange mennesker holdt sig derfor klogeligt under en parasol, når de var en tur på stranden.

Efter at have fundet stedet i midtbyen, hvor jeg skulle bo. Var det tid til at komme ind i den lille lejlighed jeg havde lejet. Heldigvis var det en ung kvinde inde i lejligheden, som var ved at gøre rent da jeg kom.

Ellers tror jeg aldrig at jeg var kommet ind, da jeg ellers skulle få nøglerne fra en nøgleboks, som jeg havde besvær med at bruge.

Efter at have sundet mig lidt var det tid til at se se byens strandområde og den gamle bydel, inden jeg gik tilbage til lejligheden for at forberede mig på morgendagens lange tur/retur til italienske Cinque Terre over Genova.

Tilbage i Nice, så jeg i de kommende dage, bl.a. den ufærdige teaterbygning tegnet af Daniel Libeskind udefra. Når den står færdig vil teatret også rumme butikker, restauranter og et luksushotel.

På en aften gåtur kom jeg forbi byens bibliotek som er formet som en firkantet hoved. Tête Carrée (2002) som bygningen hedder er tegnet af arkitekterne Yves Bayard and Francis Chapus, udfra skulptøren Sacha Sosnos oplæg.

Cannes

Næste stop på rundturen i Den Franske Riviera var Cannes. Byen som er mest kendt for sin Film Festival.

Og, i en dansk kontekst, Lars von Triers udskejelser der. Som i mange år medførte at han var Person Non Grata, pga. nogle anstødelige udtalelser.

Jeg så bygningen udefra hvor festivalen foregår. Her var det populært at stille sig op på røde løber, der var placeret på trappen. Posere, og lade sig fotografere.

Tæt ved venue var det også tid til at tage en slapper på den strand hvor mange håbefulde pinup piger festival efter festival lader sig forevige foran blinkende kameraer.

Bådtur på Middelhavet

For at komme til Saint Tropez tog jeg afsted med en båd fra Nice. Umiddelbar synes alt at være stille og rolig søndag morgen. Men da jeg båden sejlede ud af havnen i Nice mødte den nogle høje bølgeskulp som gjorde mine medpassagerer til venstre for mig drivvåde.

Det tog de med godt humør sikkert fordi vejret var varmt, og de hurtig vil blive tørre igen. Undervejs på turen udnyttede nogle surfere de bølger som mini-færgen lavede.

Efter 2½ times afslappet rejse nåede vi frem til den sidste destination Saint Tropez, efter bl.a. at have lagt til kajs i Cannes.

Saint Tropez

I halvfemserne hvor DR sendte Beverly Hills, så var TV2s modsvar til det, at sende en fransk ungdomsserie som på dansk kom til at hedde Saint Tropez.

Den fulgte jeg så med i som en af de få. For imens mine jævnaldrende talte om Brenda, Brandon og Dylan, så tænkte jeg på Caroline, Laure og Jessica.

Så det var sjovt at se en særudstilling om tv-serien inde i byens filmmuseum. Her blev historien om Gud skabte kvinden instrueret af Roger Vadim også præsenteret.

Det er i denne film fra 1956 som er optaget i Saint Tropez at Brigitte Bardot fik sin internationale gennembrud.

Som en følgevirkning af filmens succes blev Saint Tropez kendt som en kunstnerisk by, som i de næste 20 år tiltrak celebrities fra speciel Paris til at komme til den lille by ved Den Franske Riviera.

Det benyttede skuespillerinden Catherine Deneuve og sangerinden France Gall sig bl.a. af. Men folk kom også langvejs fra.

Det var således også i Saint Tropez at Mick Jagger i 1971 sagde ja for første gang da han blev gift med Bianca Perez.

Efterfølgende var det tid til at se den idyliske by, hvor Roger Vadim også ligger begravet på byens kirkegård ned til Middelhavet.

Da jeg ventede på at komme på båden tilbage til Nice, så dejsede en ældre kvinde om på en bænk. Selvom hun sad i skygge havde varmen slået hende ud.

Personalet sprøjtede vand på hende og gav hende vand, imens der var en af dem som havde tilkaldt en ambulance.

Men da den var nået frem havde hun fået det bedre, og ambulance personalet vurderede at hun godt kunne klare hjemrejsen.

Marseilles

Heldigvis forløb turen frem til Marseilles og tilbage til Nice uden problemer. I den store franske havneby så jeg byens havn efter at have set Le Corbusiers store mesterværk Unité d’Habitation.

Selvom det var fristende at se nogle af de mange museer langs havnen, så valgte jeg at skippe det, da det vil være mission impossible, pga. jeg var allerede proppet med indtryk.

Efterskrift

Hjemrejsen fra Nice til Warszawa var noget af en kold dukkert. I München landede jeg klokken 10 om formiddagen, så der var god tid til at strække ben før næste fly skulle afgå fire timer efter.

Da folk var ved at boarde flyet kom der en meddelelse over højtalerne at al flytraffik var blevet indstillet på ubestemt tid.

Men heldigvis kom der endelig en tilladelse flere timer efter, og jeg var hjemme ved 10 timer om aftenen, 15 timer efter at jeg forlod lufthavnen i Nice.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Split

Fra gammel kroatisk industriby til attraktiv turist destination.

Lær mere

Monaco

Miniputstaten ved Den Franske Riviera som er beboet af jetsettet.

Lær mere

Den Italienske Riviera

Havnebyen Genova og de idyliske landsbyer i Cinque Terre området.

Lær mere

Indlægget Frankrig: Den Franske Riviera var mere end Nice blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Et halvt århundrede senere, går Ruben Östlund sine landsmænd i bedene, med satiren ”TRIANGLE OF SADNESS”. En film som både langer ud til højre og venstre, og som fik De gyldne palmer i Cannes i år.

Influencere på krydstogtophold

Vi møder det sammensatte unge modelpar Carl og Yaya. De har fået en gratis tur på et krydstogtsskib, da de er gode influencere.

Til dagligt lever de af at tage/få taget intetsigende billeder af dem selv til brug for diverse firmaer. Eller til deres følgere på Instagram.

På rejsen møder de bl.a. det gamle russiske ægtepar Vera og Dmitry, som (også) har tjent til vejen på at sælge shit, som Dmitry fortæller parret.

I en tid, hvor han, og de fleste andre fra de gamle postkommunistiske lande har han fravalgt socialismen til fordel for kapitalismen.

Socialisme versus Kapitalisme

Dmitry repræsenterer modstykket til skibets fordrukne amerikanske kaptajn, som aldrig har oplevet bagsiden af socialismen på egen krop. Og, som stadig hylder den:

I en kæmpe brandert med Dmitry afrunder de to den mest hæsblæsende og grotesk humoristiske del af filmen.

Her er det ikke bare havet som laver ravage. Men også de nærmest endeløse orgier af bræk der flyder på interiøret fra det øvrige rigmandsklientel.

I noget som minder om et stille intermezzo midt i filmen spørger Vera en af tjenestepigerne hvad hendes højeste ønske i livet er.

Dette kan hun ikke svare på. Ligesom hun heller ikke er meget for at bytte roller med hende. Da dette er uden for hendes jobbeskrivelse. Men hun går dog med at springe en tur i spabadet efter meget overtalelse.

Skibet hedder afsked

Ligesom i de gamle græske skrifter går skibet ned. Og der er kun de ledende karakterer i filmen som overlever.

Ikke nok med det. De skal også have en ny tilværelse op at køre på en idyllisk eksotisk ø. Alt imens de venter på at komme tilbage til ”den virkelige verden” igen.

I denne nye samfundsstruktur er rollerne i den grad byttet om. Nu er det skibets kvindelige ædruelige asiatiske rengøringschef som viser både kurs og retning for de andre, i hendes nye rolle som holdets kaptajn.

Hun ved hvordan hun kan realisere sine drømme. Og hvordan hun kan styre en besætning som bl.a. tæller hendes egen chef og de rige krydstogtsturister.

Deruodver ved hun hvordan der samtidig med kommer mad på bordet. I hendes idealsamfund hygger hun sig sammen med Carl, alt imens Triangle of Sadness er ved at nå sin afslutning.

Her føler hun at hendes magt er truet da omverdenen så småt at banke på igen. Hvad hun vælger at gøre for at beholde sin magt i hendes autoritære samfund må du se filmen for at få at vide.

Efterskrift

Med “Triangle of Sadness” følger Ruben Östlund fint op på ”The Square”. Som er en film som bl.a. handler om kunstens magt og afmagt i en tid, hvor kvalitet oftest målets i kvantitet,

Dette kan eksempelvis munde ud i, hvor mange mennesker som vil troppe op og se en film som denne.

Det er både ustyrligt morsomt, men også tankevækkende i en tid, hvor herre/slave forholdet er ved at finde indpas igen som en accepteret norm i nutidens mere konservative selvforherligende samfund.

Her synes frihed, lighed, og broderskabsparolen fra den franske revolution nu er yt. Ligesom demokratibegrebet som Carl og Yaya ikke rigtigt aner hvad er for ”et produkt” i mødet med et ældre britisk ægtepar.

Hvor Östlund er en person som nu for alvor har karrieren foran sig, så er den desværre slut for Charlbi Dean, som spiller Yaya.

Hun gik bort i en alt for tidlig alder for lidt over en måneds tid siden. I en ikke uvæsentlig birolle stråler den dansk-kroatiske skuespiller Zlatko Buric i rollen som Dmitry.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Poor Things

Emma Stone er forrygende i rollen som “Frankensteins sexmonster” Bella Baxter.

Lær mere

Barbie

Livet i pink og hvidt kan også have en bagside erfarer Barbie i filmen af samme navn.

Lær mere

Anora

En sexarbejder drømmer om guld og grønne skove efter at have mødt en russisk oligark.

Lær mere

Indlægget Film: Triangle Of Sadness – En film om magt og afmagt blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.