Men uanset hvilken alder Eurovision publikummet har, så har de fleste prøvet at hænge fast i indkøbsræset. Eller at bestride et kedeligt, monotomt arbejde, hvor der ikke er meget plads til kreativitet og leg.

I årets udgave af ESC er der en hel del numre som tilbyder eskapisme fra hverdagens trivialiteter. Ved at tilbyde løsninger der lægger op til at man kan følge sine passionner. Og, i dette indlæg sættes der spot på tre af dem.

GRÆKENLAND: Akylas: Ferto

Grækenlands eurodance bidrag i år er en humoristisk kommentar til vores tids forbrugersamfund, hvor det hele handler om at forbruge mere.

Denne konsumerisme er drivkraften for Akylas i musikvideoen til “Ferto”, der benytter sig af gameræstetik. Her minder han til forveksling om en kendt skikkelse, som er kendt for at underskrive den ene dekret efter den næste i et grotesk realityshow.

Igennem nummeret stopper grådigheden efter mere ikke, selvom alle luksuøse ønsker om gourmetmad, eksklusive huse og jetfly forlængst er blevet opfyldt.

Dette overforbrugsmønster forsætter indtil slutningen af nummeret. Her får vi forklaringen på at denne umættelig hang til at forbruge, primært skyldes artistens barndom, hvor han voksede op i yderst fattigdom og led afsavn.

Ved at twiste tekstens indhold bort fra den konstante jagt efter flere materielle genstande, henimod at det som giver livet mening, er evnen til at kunne forsørge og beskytte sine nærmeste, giver sangen et helt andet budskab.

I interviews har Akylas fulgt op på det. Her kommer han ind på at sangen handler om at ære hans forældre. De arbejdede hårdt for at kunne få det til at fungere i hjemmet. Derfor er den grådighed han beskriver i “Ferto” et stærkt ønske om at kunne gengælde dem, der støttede ham, så de ikke kommer til at lide et materielt afsavn.

Bookmakernes vurdering

Et af dette års outsidere til at vinde Eurovision Song Contest er Grækenland, som bookmakerne pt. spår til at ende som nummer fire.

Jeg er dog ikke af samme overbevisning da der er mange lignende up-tempo dance numre med i årets konkurrence, og derfor kan drukne i mængden. Ligesom jeg tror at den ældre del af befolkningerne ikke bryder sig om nummeret som de måske synes er for mærkelig. Så mit tip er en top-15 placering til Grækenland i år.

ARMENIEN: SIMÓN: Paloma Rumba

“Paloma Rumba” er en kritik af rutineprægede 9-5 jobs, hvor det handler om at udføre ”Copy-Paste” operationer dagen lang.

Derfor lægger den armenske sanger SIMÓN i stedet for op til at gøre sig fri af trivialiteterne og forfølge sine drømme og passioner.

Det drejer mao. om at at cutte båndene til det, som holder dig tilbage. Som kan være alt fra kontakter, gamle rutiner eller forpligtelser. Og fremadrettet erstatte det med forandring og bevægelse, som også findes i rumba.

Sangen kan derfor tolkes som en metafor om vigtigheden i at danse til sin egen rytme. Fejre spontanitet, glæde og følelsesmæssig frihed. Samt at leve autentisk og tro mod egen værdier. Som alt sammen er medvirkende til en modvægt for at blive tynget af gentagne forpligtelser.ud af deres komfortzoner.

Bookmakernes vurdering

Lige efter at nummeret blev præsenteret vurderede bookmakerne nummeret til at ende på en 13. plads. Nu er den så gledet ned på 21. pladsen.

Det er et af de numre som jeg synes er svært af placere, da jeg ikke har set nogle live optrædener af det endnu. Og, fordi den skal kæmpe med mange andre tilsvarende sange, som eksempelvis den græske, georgiske, bulgarske for at nævne nogle.

Da det er et bidrag som jeg hverken tror kommer til at dominere toppen eller som bliver en del af bunden skyder jeg den til at ende mellem 10. og 20. pladsen.

UK: Look Mum No Computer: Eins, Zwei, Drei

Bortset fra en enkelt andenplads I 2022 har de sidste tre årtier været noget af en lang ørkenvandring for Storbritannien i Eurovision Song Contest.

Så da BBC tidligere i år annoncerede at Sam Battle, som er kendt under kunstnernavnet Look Mum No Computer, skulle repræsentere Storbritannien i år, var de britiske medier total rystet. For nu synes bunden at være fuldstændig nået.

Battle, der i sin barndom byggede med LEGO-klodser, begyndte at følge tv-serien ”Robot Wars” i sine teenage-år. Da han blev voksen, var det i rollen som forsanger i indierock bandet Zibra der optog ham. Højdepunktet i deres karriere var da de optrådte på Glastonbury Festivalen i 2013.

Look Mum No Computer

Under pseudonymet Look Mum No Computer har han fået opbygget en stor fanbase på sociale medier. Her kan hans følgere følge hans arbejde med at bygge usædvanlige elektroniske musikapparater. Såsom eks. et Flammekaster-orgel, og Furby-orglet, hvor 40 legetøjsrobotter kreerer noise.

Derudover driver han This Museum Is Not Obsolete, der udstiller gammeldags analoge apparater, i den engelske by Ramsgate.

I Wien stiller han op med nummeret “Eins, Zwei, Drei”, der lyder som et nummer firserikonet Thomas Dolby kunne have skrevet sammen med den koreanske FLUXUS-kunstner Nam June Paik. Og, hvor de havde fået Terry Gilliam til at instruere musikvideoen.

I stedet for har Battle inviteret danske Thomas Stengaard og Julie Aagaard med på holdet med at skrive “Eins, Zwei, Drei”. Som en sidebemærkning kan det nævnes at Stengaard og Aagaard også er krediteret som sangskrivere på dette års bidrag fra Luxembourg og San Marino.

Ligesom Armeniens sang ”Paloma Rumba”, er “Eins, Zwei, Drei” en kritik af det konforme 9 til 5 slid, hvor man er fanget i en kontorbås, og føler sig som “en mus i et bur”. Ved at bryde ud af hverdagens rutiner, kan man finde glæde i at følge sine passioner.

Bookmakernes vurdering

The Guardian skrev tidligere i år da det blev offentliggjort at Look Mum No Computer skulle være Storbritanniens repræsentant før de overhovedet havde hørt nummeret at den nok vil ende som nummer 15, ligesom så mange andre britiske indslag.

Bookmakerne bakker op omkring deres vurdering, da de pt. har den som nummer 14. på deres liste. Jeg tror dog at det vil gå dem bedre i år, da de har en stærk historie i Look Mum No Computer. Og, fordi ”Eins, Twei, Drei” er tilpas retro, men også hårdtslående nok i sit udtryk, så tror jeg den har en bred appeal blandt publikum. Og, er i stand til at ende i Top-10, hvilket i dag vil være en succes for den gamle popmagt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del I)

Anmeldelse af Frankrig, Finland og Israels bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del II)

Anmeldelse af Ukraine, Moldova og Portugals bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del III)

Anmeldelse af Schweiz, Albanien og Kroatiens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Flygt fra hverdagens trivialiteter blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Og, selvom denne trend ikke for alvor har fået rod i årets ESC, så var der mange bidrag i de nationale konkurrencer som underbyggede denne iagttagelse.

Men nogle af de gotiske biddrag slap igennem nåleøjet og i dette indlæg sættes fokus på tre af dem.

RUMÆNIEN: Alexandra Căpitănescu: Choke Me

Undersøgelser viser at det er gruppen af de 18-24-årige som kæmper mest med psykiske problemer.

Rumæniens bidrag til Eurovision Song Contest 2026 er en af de sange som har fået mest omtale.

Det skyldes bl.a. at der i teksten til “Choke Me” af Alexandra Căpitănescu er sætninger såsom at “Jeg vil have dig til at kvæle mig” og “Få mine lunger til at eksplodere”.

Dette kan tolkes som værende et anstød til at normalisere og glorificere seksuel kvælning. Hvilket er en praksis med reelle sundhedsfarer og samtykkeproblemer.

Denne fortolkning af sangen tager Alexandra Căpitănescu afstand fra. Da hun er af den holdning at “Choke me” ikke er ment bogstaveligt. Men at det derimod er en metafor for de intense indre følelser hun rummer.

Hvilket konkret kan handle om at have selvtillid. Være følelsesmæssig overvældet. Have for høje forventninger til sig selv. At have angst. Og ikke mindst – at have følelsen af at blive mentalt “kvalt” af ens egen frygt.

Kvælningsbillederne symboliserer derfor en kamp mod ens indre stemmer. At kunne stå for presset med at få success. Og at kunne transformere frygt og streng selvkritik til styrke og selvaccept.

Den rumænske tv-station TVR bakker op omkring hendes udtalelser. De har derfor sammen med Alexandra Căpitănescu udsendt en pressemeddelelse for at understrege at ”Choke me” ikke går ind for en skadelig adfærd.

Bookmakernes vurdering

Alexandra Căpitănescu har en god stemme i forhold til den musikgenre hun udfører. Hvilket er rock. Og, i et år hvor der ikke er mange rocknumre med, spår jeg hun godt kan ende i Top-10 hvilket er lidt højere end bookmakerne der bedømmer ”Choke Me” til at ende på 13. pladsen.

SERBIEN: Lavina: Kraj mene

Vi lever i en tid hvor verdenen er i opbrud. Nye autoritære ledere kommer til magten. Og, med dem så begynder konflikterne at hobe sig op, da gamle alliancer som har sikret sikkerhed og stabilitet igennem årtier bliver brudt til fordel for en ny verdensorden, hvori gamle begreber såsom frihed, menneskerettigheder og demokrati skal revurderes.

I Serbiens bidrag “Kraj mene” af metalgruppen Lavina er det i lighed med mange andre numre i dette års ESC en ensidig ulykkelig kærlighed og følelsesmæssig smerte ved et brud som bliver skildret.

Den forsmåede part i forholdet bliver på ingen måde belønnet for at ville give alt for at få det til at fungere. Dette sker samtidig med at begge personer udmærket godt ved kærligheden ikke er gensidig.

Nummeret kan derfor tolkes som en afspejling af både hjertesorg, men også det at være stædig og ikke at kaste håndklædet i ringen under ”kampen”.

Bookmakernes vurdering

Serbiens metalballade kommer ikke til at vinde ESC I år. Bookmakerne tror den ender på 24. pladsen. Imens jeg betegne det som en triumf for bandet hvis de kvalificerer sig til finalen.

DANMARK: Søren Torpegaard Lund: Før vi går hjem

Selvom Danmark normalt regnes for et LGBTQ+ venligt land, så var der også kritiske røster fra specielt borgerlige og konservative kredse af samfundet at spore, da Søren Torpegaard Lund vandt Dansk Melodi Grand Prix 2026 med nummeret ”Før vi går hjem”.

I et kommentarspor på sociale medier fik sangeren bl.a. beskeden at ”…det er en bøsse i fiskenet, der har vundet”. Hvilket var efterfulgt af en bræk-emoji.

Men for Søren Torpegaard Lund lod han sig ikke slå ud af hadbeskederne om sin seksualitet. Han har i stedet for vendt det til noget positivt. Så nu kan du købe merchandise hvorpå teksten “Bøsse i fiskenet” er trykt.

Modsat det rumænske bidrag ”Choke me” som har chokeret mange rundt omkring i Europa, så er der dog ingen som har studset over sætningen “Holder om hinanden, til vi brænder ihjel. Glemmer at vi vågner, og fortrydеr igen”. Måske fordi det er en åbenlys metafor på lidenskab og smerte. Og, som ikke skal læses eller forstås bogstaveligt.

En anden person der også har oplevet at få mange sure opstød de seneste par år er Danmarks Radios Melodi Grand Prix-chef Erik Struve Hansen som nu kan ånde lettet op efter mange års danske skuffelser i ESC.

Bookmakernes vurdering

I år ser det endelig ud til at han har fået sendt en ”banger” afsted til Eurovision Song Contest i Wien, da Danmark pt. bliver vurderet af bookmakerne til at ende på en anden eller tredje plads. Hvilket i så fald vil være den bedste placering Danmark har fået siden Emmelie de Forest vandt ESC i 2013.

Selv tror jeg også på at Danmark ender i Top-5. For selvom vi bevæger os ind i en mere konservativ tidsalder hvor LGBTQ+ er mere ildeset, så er der stadigvæk mange fra miljøet som følger konkurrencen. Og, da bidraget er et af de mest synlige LGBTQ+ i år, sammenholdt med den stærke opbakning han har fået på sociale medier, så kan nummeret på en god dag, gå hele vejen, da den har nogle af de samme kvaliteter som da Käärijä sikrede Finland en anden plads i 2023.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del V)

Anmeldelse af Grækenland, Armenien og Storbritanniens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del I)

Anmeldelse af Frankrig, Finland og Israels bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del II)

Anmeldelse af Ukraine, Moldova og Portugals bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Gotisk pop, rock og metal i en mørk tid blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

I Eurovisions sammenhæng så har der i de seneste mange år også været mange bidrag om kvinder. Som igennem en længere årrække, ud fra et mere liberalt verdenssyn, handler om kvindefrisættelse, lighed og autonomi.

Dette mønster synes nu at stå for skud i år. Da der i nogle af bidragene bliver anlagt et mere konservativt syn på kvinden.

De fremstår nu som nogle gode mødre der gerne går igennem liv og vand for at beskytte deres børn. Eller som bliver skildret som nogle voldsramte kvinder, der skal have hjælp fra det omgivende samfund. Dette skildres bl.a. i dette års schweiziske bidrag.

SCHWEIZ: Veronica Fusaro: Alice

En gang imellem hænder det, at når du er på besøg ved nogle spørger ”Hvordan går det?”. Og, så er det partneren til vedkommende der i stedet for tager ordet og siger hvordan personen har det.

Hvis personen, som samtalen drejer sig om, aldrig får lov til af den anden at svare selv, så mener den schweiziske repræsentant Veronica Fusaro til årets ESC at vedkommende lever i et usundt forhold.

Teksten til ”Alice” er derfor skrevet i tredjeperson. Dette er for at understrege det dilemma hovedpersonen i fortællingen befinder sig i. Da hendes historie bliver fortalt af en narrator. Er hun af samme årsag blevet transformeret til et objekt fremfor et subjekt med egne meninger.

Samtidig med oplever vi som udenforstående at vi har den samme kølige distance til hende, som vi ofte har når vi læser om ofre i medierne.

Selvom denne adfærd fra den anden kan synes at være en form for hengivenhed og indsigt i sin partner, mener Fusaro at den er stærkt grænseoverskridende. Da forskellige former for manipulation, psykologisk pres og kontrol over en person ikke er kærlighed.

Her kan det at ville beskytte en person, også betyde begrænsninger i at personen kan udfolde sig. Eller når det at en person giver den anden overdrevent nærvær og opmærksomhed. Så kan det også udvikle sig til at blive en form for at besidde eller at overvåge den anden.

”Alice” kan derfor samlet set ifølge Veronica Fusaro ses som en kommentar til vold mod kvinder. Både fysisk og psykisk. Samt, om hvor vigtigt det er for samfundet at insistere på at få de mennesker som er blevet gjort tavse, i tale igen.

Bookmakernes vurdering

Pt. vurderer bookmakerne Veronica Fusalo til at ende på en 25. plads. Hvilket er en rutsjebanetur fra 15. pladsen da nummeret blev præsenteret.

Så galt tror jeg dog ikke at det kommer til at gå for hende, da det et af de bedre numre i dette års felt. Selvom dette ikke altid bliver belønnet i konkurrence, så er jeg mere fortrøstningsfuld og spår den til at ende mellem 10.-20. pladsen.

ALBANIEN: Alis: Nân

Mange unge i Balkan-regionen søger mod fremmede destinationer i deres søgen efter at få et bedre liv når de forlader hjemmet.

Dette rammer de bekymrede mødre hårdt når det sker. Og, de bliver ved med at vente på at deres børn vender tilbage til dem.

“Nân”, Albaniens sang i dette års ESC betyder ”Mor”. Den handler om mødernes længsel efter at se deres børn igen. Og, om den smerte som de oplever når de er væk. Samt om barnet der ved at de altid er til for dem. Selvom der går uger og år inden de ses igen.

Sangeren Alis fik ideen til sangeren efter at han i en drøm havde hørt en sige ”Farvel mor”. I teksten til “Nân” bliver vi inviteret tilbage til en tid hvor moren og barnet levede et trygt liv sammen.

På denne måde indskriver dette års albanske bidrag sig ind i andre bidrag, hvori nostalgien er i højsædet.

Bookmakernes vurdering

Albaniens bidrag i år er langt fra sikker på at kvalificere sig til finalen. Og bookmakerne bedømmer dat pt. til at være den 29. bedste nummer af de 35. deltagerlande. Selvsagt er det ikke en særlig prangende placering men Alis kan trøste sig med at sangen nu bevæger sig bort fra 35. pladsen som den lå på for nogle uger siden, og opad på listen.

Da nummeret vandt Festivali i Këngës në RTSH i december måned, blev det fremført sammen med et klassisk orkester, hvilket løftede ”Nân” rigtig meget. Og, da Alis modsat mange af de andre af de andre artister kan mere end bare at synge, men også at beherske mange musikalske nummer, har jeg en forventning om at udførelsen af sangen vil løfte sig i Wien. Men om det er nok til at sende bidraget i finalen er for tidlig at spå om.

KROATIEN: LELEK: Andromeda

Kroatien stiller i år op med ethno-folk gruppen LELEK som består af fem kvinder fra Zagreb.

I deres nummer Andromeda henter de inspiration til deres tekst, dels i historien og den græske mytologi.

Fra midten af det 15. århundrede til slutningen af det 17. århundrede var store dele af Kroatien underlagt Det Osmanniske rige.

Specielt i de kroatiske områder af det nuværende Bosnien-Hercegovina tatoverede katolske kvinder sig selv og deres børn med de kristne symboler som kendes under betegnelsen sicanje, som kvinderne fra LELEK også udsmykker sig med.

Andromeda

Det gjorde de for at signalere kulturelt sammenhold og modstand mod de muslimske osmannerne, som kunne finde på at slavegøre dem. Samt at fjerne deres drengebørn, for at gøre dem til janissaries, eller elitesoldater i den osmanniske hær. For så aldrig at se dem igen. Hvilket i parentes bemærket også er en frygt eksempelvis mange ukrainere føler i disse år i overgrebet fra en fremmed magt.

Mange kroatiske kvinder valgte derfor hellere døden end at ende sine dage som en osmannisk slavinde. I legenderne om Mila Gojsalić og Diva Grabovčeva fortælles der to vidt forskellige historier om hvordan de ofrede sig for en højere sags tjeneste.

På lignende vis ofrer Andromeda sig i den græske mytologi, da hun vælger at lænke sig til en klippe i Jaffa for at redde sit folk. Efter hendes død placerede gudinden Athena hende blandt stjernerne. Ved at vælge Andromeda som sangtitel udødeliggør LELEK dermed de kroatiske kvinder, som vægtede autonomien og værdigheden højere end det at føje sig for en tyrannisk magt.

Disse mytologiske skildringer af de heltemodige kroatiske kvinder og glorificeringen af fortiden begyndte at poppe op under borgerkrigen i Eksjugoslavien og er forsat frem til i dag. Det er uheldigt fordi historierne kan anspore til at blive misbrugt i en politisk kontekst mener den kroatisk-bosniske sociolog og teolog Ivan Markeši

Reaktioner fra tyrkiske og kroatiske medier

At nummeret allerede nu har gjort sig bemærket udenfor Kroatiens grænser understreges af at tyrkiske medier også har behandlet og anmeldt nummeret.

Der er dem som på den ene side mener at tekstens indhold er alt for negativ og stødende om tyrkerne, da det sætter Osmannerriget i et dårligt lys.

Og, så er der dem der på den anden side siger, at det intetsteds i teksten bliver nævnt nogle konkrete historiske begivenheder eller hvilket imperium der er tale om. Derfor fremstår teksten mere som nogle kunstneriske metaforer for begreber som frihed og identitetsopfattelse, hvilket ligger op til en mere åben fortolkning og samtale.

Hjemme i Kroatien har medierne også noteret sig den tyrkiske reaktion på Andromeda. De er ikke af den overbevisning af sangen er en kritik af Osmannerriget, men at brugen af de kristne sicanje tatoveringer er en del af den kroatiske kulturarv. Og, at der bliver brugt mange metaforer i sangen, som de mener er blevet misfortolket fra international side.

Derudover har kunstnerne og sangskriverne forklaret at motiverne til nummeret stammer fra tradition og mytologiske temaer. Og, dermed ikke fra et ønske om at fornærme eller kritisere en moderne nation eller et moderne folk.

Bookmakernes vurdering

Vi har tidligere set at nationer som sender mange unge smukke kvinder afsted for at synge et etnisk folk nummer som er blandet med mere moderne toner, kvalificerer sig til ESC-finalen. Og, det er også forventningen fra både bookmakernes og min side. De spår nummeret til at ende som nummer 18. Alt imens jeg vil skyde på at de ender mellem 15. og 20. pladsen. Selvom om jeg må erkende at studieversionen af nummeret er meget bedre end da de præsenterede den i DORA, hvilket er Kroatiens svar på Dansk Melodi Grand Prix.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del IV)

Anmeldelse af Rumænien, Serbien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del V)

Anmeldelse af Grækenland, Armenien og Storbritanniens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del I)

Anmeldelse af Frankrig, Finland og Israels bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Psykisk og fysisk vold mod kvinder blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Det er det flere årsager til. Det er stadigvæk bedst for den enkelte nation at benytte sig af det engelske sprog, hvis de vil vinde Eurovision Song Contest.

Dette har både Irland og Storbritannien smerteligt måtte erkende. For siden det blev tilladt for alle lande at synge på engelsk i 1999, så har ingen af de britiske deltagerlande, som i den grad dominerede konkurrencen op igennnem 1990erne været i stand til at vinde.

Til gengæld har et land som Aserbajdsjan nydt godt af dels at kunne synge nummeret på engelsk. Da de ellers nok ikke havde havde vundet ESC i 2011. Her stillede de op med en sang, som var skrevet af svenske sangskrivere.

Problemet ved denne udvikling var at de enkelte landes specielle musikalske udtryk forsvandt. Samtidig med kom numrerne til at virke for kunstige.

Fra globalisme til nationalisme

I 2017 virkede Salvador Sobral fra Portugal autentisk i sit udtryk. Ikke kun fordi han sang på modersmålet med sin Amar Pelos Dois. Men også fordi det var noget meget portugisisk over nummeret.

Sejren markerede også nationalismens tilbagekomst i konkurrencen. For selvom Armenien i 2015 og Ukraine i 2016 havde gjordt omverdenen opmærksom på folkedrab som tidligere var begået af tyrkere og russere. Så blev flere lande bevidste om at bruge ESC som et politisk redskab til at gøre folk opmærksomme på deres sag.

I 2024 og 2025 steg den nationalistiske bølge til nye højder. Det skete da Israel to gange i træk stillede op med nogle yderst patetiske numre. Hvilket begge år var en klar henvisning til angrebet fra Hamas på Israel i 2023.

Det der var problematisk var at Israel forlængst havde mistet sympatien fra verdenssamfundet. Billederne af det sønderbombede Gaza-striben og det massive folkedrab på den palæstinensiske befolkning rystede folk. Derfor virkede deres bidrag yderst hykleriske. Og, flere lande truede med at trække sig fra konkurrencen.

Derfor er reglerne nu blevet skærpet. Dette har bl.a. gået ud over ytringsfriheden. Nu er det eksempelvis ikke længere tilladt for publikum at medbringe andet end deres eget lands flag med til eventet. Ligesom den svenske deltager i år er blevet udskammet af EBU. Det skete efter at hun havde udtalt sig kritisk om Israels medvirken i Eurovision Song Contest.

Selvom om de fleste af numrerne i år er blottet for alt hvad der minder om politiske budskaber, så er der heldigvis stadig nogle lande som har noget på hjertet i deres sange.

UKRAINE: LELÉKA: Ridnym

Som en følgevirkning af Euromajdan-revolutionen, flygtede den ukrainske præsident Viktor Janukovitj til Rusland i februar 2014. Store dele af det ukrainske folk var rasende over at han havde forkastet forhandlingerne med EU om en associeringsaftale for at rette blikket mod Moskva i stedet for.

Dette blev startskuddet til en endeløs række af krigshandlinger i Østukraine. Inden Rusland i 2022 valgte at indlede fuldskalakrigen mod Ukraine.

Ukraines bidrag til ESC i år er en kommentar fra den Berlin-baserede ukrainske folk-jazz sangerinde Viktoria Leléka om hvad der foregår i hendes hjemland. Det udtrykker hun i nummeret Ridnym. Hvilket kan oversættes til noget i retning af “Til de elskede“, eller ”Til de nærmeste”.

Ligesom den ukrainske litterære nationalskjold Taras Shevchenko benytter hun metaforer taget fra naturen. I sin sang fungerer de til at signalere længslen efter frihed. Og, til at kommentere Ukrainens nuværende politiske situation. Hvori begreber som håb, indre styrke, transformation og forbindelse til sine kære, fylder meget.

Sangen sammenkobler den traditionelle musik i Ukraine med et mere moderne udtryk. Den synes at udforske hvordan mennesker der lever med en dyb frygt i hverdagen, kommer til at acceptere denne ikke normale tilstand.

Samt om, hvordan de finder styrke til at vokse igen. Selv når alt omkring dem synes at falde fra hinanden. Pointen er, at selv i en tid med modgang kan selskabet med dine nærmeste bære dig frem i tilværelsen.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne har igen i år store forventninger til Ukraine som de pt. bedømmer til at ende på en niende plads.

Ukraine har altid været en del af finalen, og vil med garanti også blive det i år. Selvom nummeret efter mit temperament er svagt bedømt ud fra tidligere tiders bidrag, så er jeg sikker på at de vil modtage mange stemmer. Hvilket dels skyldes det faktum at der er mange ukrainerne som i dag lever udenfor landets grænser. Men også fordi der er mange lande som sympatiserer med Ukraine pga. Ruslands invasion af landet.

Så jeg hopper også med på vognen og siger at Ukraine vil få en top-10 placering i år.

MOLDOVA: Satoshi: Viva, Moldova!

I kølvandet på Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 ansøgte både Moldova og Georgien om medlemskab af EU. Men hvor Moskva sidenhen har formået at infiltrere styret i Tbilisi som nu er blevet pro-russisk. Så arbejder Moldovas liberale præsident Maia Sandu benhårdt for at det østeuropæiske land engang i nærmeste fremtid kan blive en del af den europæiske familie.

Hvis Putin for alvor troede på at Ukraine hurtigt ville overgive sig pga. de ingen ”selvstændig kultur” har. Så har han styrket den nationale selvbevidsthed. Ikke bare der. Men også i mange andre lande. Deriblandt Moldova, som ikke ønsker at blive underlagt en russisk sfære.

Viva, Moldova! bliver fremført af rapperen Satoshi Det er ikke bare et statement om national stolthed. Men også en markering af at landet i en kulturhistorisk kontekst er en del af den latineuropæiske sprogfamilie. Eksempelvis ved at ønske ”Salute a tutti” og erklære ”Hasta la vista”. Og, dermed tager nummeret også tage stærkt afstand fra Putins historiebevidsthed, da Moldova ikke er en del af den russiske sfære.

Derudover bliver vi introduceret byen Soroca som ligger ved grænsen til Ukraine. Danse og folkemusik stilarter som Doina og Hora. Moldovisk kultur, sproget Limba română, og udtrykket ”Familia e baza”, som er basisfundamentet for samfundslivet i Moldova. Slutteligt bliver vi alle inviteret til at udforske dette ved selvsyn, da der bliver sagt Welcome to Moldova.

For Satoshi så handler ”Viva, Moldova!” dybest set om at bekæmpe ideen om at det at være en mindre nation, er lig med at være mindre betydningsfuld. Det handler med andre ord om at være stolte af ens rødder, og se ens lands kultur som værende værdifuld, også overfor andre på en global scene.

Bookmakernes vurdering

Lige nu bedømmer bookmakerne til at de vil blive nummer 20. Det der er værd at hæfte sig ved her, det er at Moldova er et at de få lande som virkeligt har rykket sig på barometeret efter at deres bidrag er blevet offentliggjort. Det de så kan trøste sig med det er at pilen peger op ad efter at det en overgang var placeret helt i bund. Dvs. omkring plads nummer 33.

Der er ingen tvivl om at de ikke vil få mange stemmer fra Fagjuryen. Til gengæld tror jeg at de kan få rigtig mange points fra publikum, specielt hvis de deres bidrag bliver lagt efter nogle ballader. For Viva, Moldova! summer af energi, og en opfordring til folk om at komme op af stolene og more sig med dem. Ligesom deres landsmænd Zdob şi Zdub & Advahov Brothers gjorde det i 2022 hvor det væltede ind med stemmer fra publikum.

Men i et år hvor fagjuryen er vendt tilbage i semifinalen, må succeskriteriet for Moldova i første omgang bare at kvalificere sig til finalen og se hvad der sker.

PORTUGAL: Bandidos do Cante: Rosa

I krisetider søger nogle folk trøst i melankolien eller nostalgien. Eller ”Saudade” som de siger i Portugal, der dækker over begge begreber.

Til at synliggøre denne sindstilstand valgte portugiserne i år at sende folk gruppen Bandidos do Cante, der lyder som noget fra en svunden tid, til Wien.

Her skal de optræde med sangen ”Rosa” der bliver udført i en blanding af moderne sangskrivning og ”Cante Alentejano”. Hvilket er en speciel form for vokalmusik uden instrumentation. Og, som stammer fra deres hjemegn i Alentejo-regionen i den sydlige del af Portugal. I 2014 blev musikgenren optaget på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv.

Sangen ”Rosa” er en poetisk sang, som i stedet for at sige at jeg savner dig, benytter sig af metaforer fra naturen til at beskrive et kærlighedsforhold fra det blomstrede til det visnede.

Eksempelvis, er ”Rosen” et symbol på den elskede og tabte skønhed. ”Haven” er en repræsentation af forholdet der visner, hvis det ikke bliver plejet. Endelig er Tagus floden (Rio Tejo) ikke bare en stedbetegnelse, da floden i portugisisk kultur ofte også kan være er et billede på historie, traditioner og tidens gang.

Så, også i år har Portugal vanen tro valgt at gå egne veje i Eurovision Song Contest. Hvilket er prisværdigt da formålet med at deltage i den årlige sangdyst udefra betragtet, synes mere at det handler om at vise omverdenen landets kultur, end at gå efter at vinde selve konkurrencen.

Bookmakernes vurdering

Der er ikke ret mange som tror at Portugal kvalificerer sig til finalen i år. Og, bookmakerne levner dem heller ikke mange chancer i år, da Bandidos do Cante pt. er placeret fjerde sidst af samtlige 35 deltagerlande. Og, personligt tror jeg også på at semifinalen bliver endestationen for gruppen.

Men hvem ved. Måske kan de i lighed med sidste år overraske positivt da NAPA højst uventet kom i finalen. Det der tæller til deres fordel, det er at der er ingen af de andre deltagerlande som har sendt et bidrag som minder om den portugisiske. Og, man skal heller ikke undervurdere at der er mange fra den ældre del af befolkningen som ser konkurrencen, og vil stemme på et nummer, som de bedre kan relatere sig til. Så jeg vil ikke 100 procent afskrive nummeret.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del III)

Anmeldelse af Serbien, Rumænien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del IV)

Anmeldelse af Rumænien, Serbien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del V)

Anmeldelse af Grækenland, Armenien og Storbritanniens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – I en tid hvor nationalismen slår rødder blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Ligesom i de foregående år har der været en hel del postyr om hvordan eventen skal foregå. Men i den sidste ende har 35 lande valgt at dyste mod hinanden i den årlige tilbagevendende begivenhed. Der som altid handler om meget mere end selve musikken.

Det skyldes blandt andet, at det i dag handler ligeså meget om hvordan landene iscenesætter sig selv og hvilke historier der skal kommunikeres ud til den brede offentlighed.

I dette første indlæg om ESC 2026 fokuseres der på tre numre som alle har det til fælles at de er med i favoritfeltet til at vinde årets konkurrence i Wien. Samt, at der i disse år sniger sig elementer fra den klassiske musikscene ind i Eurovisionen.

FRANKRIG: Monroe – Regarde

En tendens i årets sangdyst er at mange af numrerne har hentet noget inspiration i Rosalias store pop-klassiske hit “Berghain” fra sidste år.

Dette folder sig også ud i Frankrigs bidrag “Regarde”. Som i den klassiske musiks hovedstad bliver repræsenteret af den 18-årige fransk-amerikanske mormon Monroe Vata Rigby.

Det der først og fremmest bærer nummeret er hendes fantastiske vokal-præstation. Og, hvis hun også kan ramme de høje toner i Wien i maj, vil der være mange douze points og kærlighed til hende fra fagjuryen.

Når jeg ser videoen til sangen, minder det mig meget om Sommer OL i Paris for to år siden. Her præsenterede Paris sig som en by med masser af finkulturelle tilbud. Og, som til forveksling ligner et spejlbillede på det Frankrig som Emmanuel Macron ønsker at omverdenen skal identificere sig med.

I en mørk tid lægger Monroe op til at der er lys for enden af tunnelen. Og, at der er kærlighed at finde overalt i hverdagen. Eller mao. det handler bare om at få øjnene op for det.

Bookmakernes vurdering

Der er mange som mener at Frankrig vil vinde dette års ESC hvis det udelukkende handlede om at det var fagjuryerne rundt omkring i Europa som bestemte. Men da deres points kunne tæller 50 procent i det samlede resultat, så rangerer de pt. Frankrig til at ende på en anden plads.

Der er gennem tiderne set mange skrækkelige eksempler på at artister som har sendt en smuk præsentationsvideo ikke har vist sig i stand til at kunne ramme tonerne korrekt når de står på en scene. Samt at deres staging falder fuldstændig igennem.

Med hensyn til det første så plejer Frankrig at have tjekket på forhånd om solisten som skal synge balladen, rent faktisk kan synge. Så det er ikke der problemet ligger. Desværre så har det alt for ofte været alt for kedeligt at overvære. Hvilket desværre mange gange i den sidste ende har spændt ben for Frankrig. Så ud fra disse parametre vil jeg bedømme at Frankrig ender i Top-10.

FINLAND: Linda Lampenius og Pete Parkkonen: Liekinheitin

Finland er for niende år i træk blevet kåret til verdens lykkeligste folk. Og, i år har de måske snart noget mere at glæde sig over. Dette skyldes at landet med de tusinde søer er storfavorit til at vinde den 70. udgave af Eurovision Song Contest.

Siden starten af dette årti har det nationale finske tv-selskab YLE ændret konceptet for hvordan deres UMK (Melodigrandprix) skal afvikles.

erotiske indslag er nøglen til succes

Dette har medført mange gode bidrag fra Finland. Hvilket foreløbig kulminerede da Käärijä med hans ”Cha Cha Cha” i 2023 blev nummer to efter at have optrådt i bar overkrop.

Året efter var det deres Windows95man der prædikede” No Rules”. Samtidig med at han løb rundt på scenen kun iført en t-shirt og hans underhyler. Og sidste år var det Erika Wikman som iført et sort stram latex outfit højlydt sang “Ich Komme”. Alt imens hun stod på et kæmpe fallossymbol, der spyttede ild ud af sig.

Selvom årets finske deltagere Linda Lampenius og Pete Parkkonen er fuldt påklædte. Så har det ikke afholdt en finsk journalist fra at beskrive deres ”Liekinheitin”, der betyder ”Flammekaster” som værende et solidt erotisk nummer. Allerede nu er det et hit i hjemlandet. Dette skete da det strøg til tops på den finske hitliste.

I nummeret foldes de store følelser ud på scenen. Hvilket også giver god mening da Liekinheitin i denne sammenhæng er en metafor for et intenst følelsesmæssigt forhold. Der dog ender med pludselig at blive iskold.

Liekinheitin har givet de fleste seere gåsehud. Det er dog ikke Parkkonens vokale fremførelse der gør det. Men primært det eminente spil på violinen af Lampenius. Derudover er nummeret suppleret af en yderst teatralsk optræden, som dog deler vandende.

Første gang Finland vandt ESC var for 20 år siden med ”Hard Rock Hallelujah”. Tomi Putaansuu , forsangeren fra Lordi synes at Liekinheitin er “ret god” og har en “cool stemning”. Men han synes at det mangler et definerende “hook”. Hvilket jeg godt kan følge ham i.

Bookmakernes vurdering

Finland er som tidligere nævnt storfavoritter til at vinde Eurovision i år. Det var Sverige også sidste år med deres sauna-sang. Men de endte som bekendt som nummer fire.

Det er et af de numre som i den grad lever højt på deres sceneshow, for hvis dette bliver fjernet, og udelukker tænker på musikken, så er det langt henad vejen en ganske ordinær typisk Eurovision nummer på linje med eksempelvis Islands bidrag ”Never Forget” fra 2012, som blev fremført af Greta Salóme & Jónsi, som endte som nummer 20.

Så galt kommer det ikke til at gå for Finland. For hvis et nummer først er blevet en del af loopet, så vil vi alle blive påvirket til at stemme på den. Mit bud er derfor den ender i Top-5.

ISRAEL: Noam Bettan: Michelle

I år er der 35 lande som deltager i årets Eurovision Song Contest. Men tallet kunnet have været højere, hvis fem lande ikke havde truffet den beslutning at boykotte eventen pga. Israels tilstedeværelse.

KAN-problematikken

Siden Benjamin Netanyahu for første gang i 2017 prøvede at lukke landets nationale og politisk uafhængige medie KAN fordi den var ”for venstreorienteret”, har der været sået tvivl om Israels deltagelse i ESC.

Først var det EBU som forhindrede det, for hvis han fik gennemtrumfet sin vilje ville KAN blive udelukket fra unionen. Og, med det kunne Israel heller ikke stille op til det internationale melodigrandprix, hvilket ville være en bet for det jødiske land, som har et ønske om at være en del af den europæiske kulturkreds, frem for ”bare” at være en ganske almindelig stat i Mellemøsten.

Da Israel vandt ESC i 2018 og skulle være værter i Tel Aviv året efter, så indstillede Netanyahu kampen mod KAN indtil han kom tilbage som landets premierminister i 2022.

I de to følgende år prøvede han på at lave om på strukturen af public service-selskabet, samt at den skulle privatiseres. Hvilket har fået kritikere til at påpege at mediefriheden er i fare. Og, dette var også baggrunden for at EBU igen spændte ben for Netanyahu-regeringen.

Krigen i Mellemøsten starter

Efter at Biden-administrationen havde presset på igennem længere tid at få Israel og Saudi Arabien til at indgå en normaliseringsaftale, som skulle genåbne de diplomatiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige forbindelser imellem de to lande. Hvilket også skyldtes et amerikansk ønske om at dæmme op overfor Irans indflydelse i området, så valgte Hamas at angribe Israel i 2023, da de frygtede at opmærksomheden på palæstinensernes sag ville forsvinde for verdenens bevidsthed. Da Israel nu i det skjulte kunne forsætte med at bedrive rovdrift på de besatte områder.

For at fremstille sig selv som en uskyldig nation, der var blevet ofre for en meningsløs terrorhandling, som havde kostet 1200 civile israelske ofre, så ville Israel markere dette ved Eurovision Song Contest i 2024 ved at sende et bidrag som handlede om angrebet på deres stat.

Igen var det EBU som spændte ben, da konkurrencereglerne i ESC tilskriver at indholdet i sangene ikke må være politiske. EBU krævede derfor at israelerne modificerede nogle af linjerne i sangteksten.

Dette var de ikke meget for at gøre i starten, så alt tyede på et Israelsk exit i 2024 fra ESC indtil Israels præsident Isaac Herzog bankede i bordet og forlangte at landet fulgte de instrukser de havde fået af EBU.

ESC 2024 i Malmø

Da Eurovision Song Contest så skulle afvikles i maj 2024, var verdensbefolkningen dagligt gjort bekendt med Israels massive folkedrab og ødelæggelser der fandt sted på Gaza-striben igennem et halvt års tid.

Sympatien for Israel var derfor ikke stor. Både udenfor og indenfor i Malmø Arena var der massive tilkendegivelser til støtte for palæstinenserne. Hvilket igen, betød at der var store sikkerhedsforanstaltninger omkring den israelske delegation. Som igen, generelt set ikke fik meget kærlighed fra de andre landes optrædende pga. deres liv også bragt i fare ved Israels deltagelse, da de havde modtaget dødstrusler fra folk hvis de bakkede op omkring Israel.

Da en polsk journalist, som har dækket mange Eurovisionsfinaler, ved en pressekonference, spurgte den israelske deltager Eden Golan, hvordan hun havde det med at have bragt alle deltageres liv i fare ved hendes deltagelse? Så greb en pressefyr fra EBU ind og svarede at det behøvede hun ikke at svare på. Hvortil den hollandske deltager Joost Klein spurgte ”Hvorfor ikke?”

Dagen efter blev Klein smidt ud af konkurrencen. Og, selvom mange lande også truede med at forlade eventen få timer at finalen skulle finde sted, valgte de dog at blive. Og, den polske journalist, som stillede det kritiske spørgsmål, har sidenhen ikke fået pressekreditering til ESC.

Israels tilstedeværelse i ESC støder EBU-lande

Året efter, i 2025, gentog Israel ”kunststykket”. Nu var det en ung kvinde som havde deltaget i den musikfestival Hamas havde angrebet som skulle fremføre det israelske nummer. Og, i lighed med året før fik Israel masser af points fra publikum, imens fagjuryerne langt fra var lige så rundhåndet.

Det primære spørgsmål, som rejste sig, var hvorfor EBU ikke greb ind overfor Israel, og deres politiske budskaber som var frastødende, når unionen uden tøven tidligere havde kylet både Rusland og Belarus ud af ESC?

I kølvandet på ESC 2025 prøvede EBU at imødekomme kritikken, ved bl.a. at give mere magt til fagjuryen i semifinalen, og at publikum nu kun må afgive 10 stemmer, hvor de tidligere kunne afgive 10, for at modvirke at Israelske marketingsbudgetter skulle styre hvem der ville vinde konkurrencen.

Men lige meget hjalp det. Da EBU i december 2025 afholdte en afstemning blandt dets medlemmer om Israel stadigvæk skulle være en del af ESC, så stemte 2/3 dele for dette forslag. Og, i dagene efter valgte fem lande at forlade konkurrencen.

I Israel synes de dog at have lyttet til en del af kritikken, da de i år stiller op med et kærlighedsnummer som er renset for politiske budskaber. Men, hvis de havde taget den fuldstændig seriøs, så ville de have trukket sig fra konkurrencen indtil at der politisk set igen blæser nogle mere fredelige vinde fra Middelhavets kyst.

Bookmakernes vurdering

Dette års bidrag fra Israel er et af de bedre som det mellemøstlige land har stillet op med i ESC. Lige nu bedømmer bookmakerne den til at ende på en syvende plads. Men jeg tror godt at den kan ende på en af medaljepodierne.

For selvom EBU har strammet op omkring stemmeafgivningen, hvor hver person nu kun kan stemme 10 gange mod tidligere 20 gange, så tror jeg igen i år at hele deres diaspora som de har i Europa, vil blive aktiveret.

Dette sammenholdt med at jeg spår nummeret til at få væsentligt flere point fra fagjuryen end de gav de to middelmådige numre de var repræsenteret med de to tidligere år, gør at jeg tror at Israel kan blive en Dark Horse igen i år. Og, måske endda vinde konkurrencen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del II)

Anmeldelse af Ukraine, Moldova, og Portugals bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del III)

Anmeldelse af Schweiz, Albanien og Kroatiens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del IV)

Anmeldelse af Rumænien, Serbien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Vienna Calling for tredje gang blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I år vender Eurovision Song Contest tilbage til Wien. Men siden Conchita Wursts sejr i 2014 taler mange folk om at vi er på vej ind i en ny verdensorden. Og, den liberalisme som Conchita Wurst symboliserede er nu på vej ud for en mere konservativ dagsorden.

Dette paradigmeskifte ses også i musikvideoerne fra årets deltagerlande, hvori mange er optaget i mørke kontekster. Som dermed også virker som en slags metafor for den tid vi lever i.

EBU har siden 2023 forsøgt at neddrosle begreber som diversitet og inklusion til fordel for at det som forener os, er musikken. Og, det skal forstås bogstaveligt talt, for da årets svenske deltager FELICIA ytrede at hun ikke synes at Israel skulle deltage i årets ESC, så blev kvinden der lider af social angst, offentlig udskammet af EBU.

Det skete da unionen forlangte at hun kun holdt sig til at tale om musik og ikke måtte tale om musik. Efterfølgende bad de SVT om at sørge for at hun får noget medietræning.

Hvor der tidligere har været mange LGBTQ+ deltagere er feltet mere indskrænket i år. Ligesom de tekster som handler om kvinder. Ikke handler så meget om emancipation. Men i stedet for om deres rolle som gode og beskyttende mødre.

I krisetider har folk det med at vælge forskellige former for eskapisme. Nogle finder håb i nostalgien. Andre i gotikken med masser af smerte og hjerte. Endelig er der nogle prøver at flygte fra hverdagens trivialiteter.

Udfordringer i en krisetid

For ORF har det heller ikke været en nem opgave at stå for arrangementet i år for hvem vil komme og hvem vil boykotte ESC i år. Til positivsiden tæller det at de mere konservative signaler fra EBU har fået tre lande til at vende tilbage i konkurrencen. Imens fem lande har valgt konkurrencen fra i år pga. Israels deltagelse.

Selvom EBU og ORF vil nedtone dette forhold, så vidner det om at der stadig er kaotiske forhold i forhold til ESC. Hvilket startede med at tre autoritære lande, Ungarn, Belarus og Rusland, begyndende fra 2019-2022, af forskellige årsager ikke er at finde længere i konkurrencen.

Det som EBU kan trøste sig med, er at Eurovision Song Contest førhen har gennemgået alvorlige kriser i dens 70-årige historie, og overlevet dem alle.

Østrig i Eurovision Song Contest

Alpelandet debuterede i 1957. Siden da har Østrig deltaget 57 gange. I dette indlæg har jeg valgt seks historiske bidrag og årets sang. Grunden til at det netop blev disse numre skyldes primært at der er nogle spændende historier knyttet til dem.

Jeg har derfor udeladt to vindersange. “Merci, Chérie” af den legendariske østrigske sanger Udo Jürgens, der optrådte tre år i træk fra 1964-1966. Og, sidste års vindersang ”Wasted Love” af JJ, da denne allerede er blevet omtalt i en anden blog.

Derudover er der heller ikke vundet plads til nogle af de østrigske sange jeg har lyttet mest til.

Dette drejer sig om “Sonntag” af Mess (1982). “Hurricane” af Westend (1983). “Kinder dieser Welt” af Gary Luz (1985). “Loin d’ici” af Zoë (2016). Og, “My Little World” af Waterloo and Robinson (1975), som jeg har fået ørerne op for de sidste par år. Til gengæld er der så blevet plads til nogle andre.

KAROL GOTT: Tausend Fenster (1968)

I 1968 startede Alexander Dubček ”Foråret i Prag”. Han ønskede at reformere det kommunistiske system, så det blev mere demokratisk. Og gav større frihed til borgerne.

For at støtte liberaliseringen af samfundet i Tjekkoslovakiet valgte ORF,at sende Karol Gott, afsted til London. Den Gyldne Stemme fra Prag skulle fremføre”Tausend Fenster”. Hvilket endte som nummer 13 ud af 17 deltagere.

Nummeret, der var skrevet af Østrigs første ESC-vinder Udo Jürgens, var meget symbolsk. Den handler om naboer, der ikke kender hinanden. Hvilket var en skjult reference til jerntæppet i sangen.

Derudover bruges vinduer som et billede på, at mennesker får en mulighed for at se verdenen. Tænke frit. Og få nye perspektiver på tilværelsen.

I sin samtid blev sangen ofte tolket som et billede på Dubčeks reformer. Hvor folket håbede på mere åbenhed. Og mindre censur i Tjekkoslovakiet.

SCHMETTERLINGE: Boom boom boomerang (1977)

Protestgruppen Schmetterlinge stillede i 1977 op for Østrig. Det skete da de i London sang “Boom Boom Boomerang”.

Nummeret er dels en satirisk kommentar til Eurovision. Men er også en kritik af hvordan musikindustrien producerer hits på.

I stedet for at synge en klassisk kærlighedssang gør teksten grin med konkurrencens formel og gentagelser.

Hovedidéen er, at mange Eurovision-sange er ens og forudsigelige. At de bruger de samme banale ord og rim. Samt at sangen skal være let at huske og gentage. Dette medfører at sangskrivere og producenter konstruerer en simpel melodi som er skabt efter den samme opskrift.

Derfor bruger Schmetterlinge enkle ord. Gentager omkvædet mange gange. Og prøver at lave noget der kommer tilbage som en boomerang (en ørehænger). Ved at gøre det, så bliver kunstneren nærmest reduceret til et produkt. Hvori producenter og branchefolk bestemmer hvad der skal synges.

Dermed kritiserer sangen ikke kun Eurovision, men også popindustriens kommercialisering og den måde kunstnere kan blive brugt som redskaber i et markedsapparat.

Boom Boom Boomerang ses i dag som et tidligt eksempel på meta-pop i Eurovision Song Contest, da den kritiserer hitmaskinen, samtidig med at den deltager i Europas største popkonkurrence.

I sin samtid synes nogle at den var morsom og intelligent. Andre mente at sangen var for ironisk og gjorde for meget grin med konkurrencen. I østrigsk og tysk presse blev sangen beskrevet som en satirisk venstreorienteret kulturkritik om hitfabrikation og pladeindustriens kynisme i jagten på en popsucces.

Mange tv-seere fangede dog ikke disse pointer da teksten primært blev fremført på tysk. Og at satiren var ret subtil. Derfor blev den opfattet som en lidt fjollet popsang, der var for kabaretagtig og teatralsk med de marionetlignende figurer på scenen. Ud af 18 bidrag, endte Schmetterlinge med at få en 17. Plads.

SIMONE: Keine mauern mehr (1990)

En måneds tid efter at Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov i 1989 havde givet Østtysklands leder Erich Honecker dødskysset, faldt Berlinmuren. En sneboldeffekt startede og rullede igennem mange kommunistiske lande som oplevede et politisk magtskifte i de følgende uger, indtil det kulminerede i Rumænien da Ceaușescu-parret i julen blev henrettet.

Da Eurovision Song Contest nogle måneder senere stemplede ind for første og sidste gang i Jugoslavien i 1990, så var det et Europa som var præget af en stor grad af lykkefølelse, da der var et stort håb om fred, åbenhed og sammenhold.

Det handlede nu om at bryde de barrierer som i årtier havde været mellem mennesker på de to sider af Jerntæppet. Samt det forhold om nu at lægge de politiske og følelsesmæssige skel bag sig og se fremad.

I den italienske vindersang ”Insieme: 1992” sang Toto Cutugno om vigtigheden om at forene Europa i EU to år senere (Hvilket Danmark i første omgang dog ikke vil ratificere). Og, mange andre landes bidrag handlede om frihed i et nyt Europa.

Det gjaldt også for det østrigske bidrag “Keine Mauern mehr”, som blev fremført af Simone Stelzer. Et nummer som samtiden dengang betragtede som en klassisk, lidt højtidelig popballade om den nye politiske situation i Europa. Og, som sluttede midt i feltet da den blev nummer 10.

Optimismen efter Berlinmurens fald forduftede dog et års tid efter, da borgerkrigen i Eksjugoslavien brød ud. Og, i dag er der blevet bygget en ny lang mur gående fra Finland ned til Slovakiet.

ALF POIER: Weil der mensch zahit (2003)

Østrig stillede i 2003 op i ESC med kabaretkunstneren og standupkomikeren Alf Poier. Han fremførte et dadaistisk inspireret nummer med det sloganagtige budskab ”Fordi menneskeheden er den, der tæller”.

På scenen i Riga leverede han en absurd satirisk kritik af moderne samfund, hvor han kombinerede naive tegninger, sang, nonsens-filosofi og provokation. Pointen var at vise offentligheden, hvor arbitrær kultur, kunst og argumention kan være.

Tilmed var ”Weil der mensch zahit” en skarp kritik af politisk korrekthed og moralsk selvhøjtidelighed. For hvor tit møder vi ikke mennesker som fremhæver humanistiske værdier, men som i praksis handler stik modsat.

I sangteksten spiller dyr en central rolle som satiriske metaforer. Da de bruges til at kommentere menneskelig adfærd og samfundets værdier.

Poier mener at dyr opfører sig mere ærligt og naturligt end mennesker, da de følger deres instinkter. Mennesket derimod, taler om moral og humanisme, men opfører sig ofte hyklerisk ved at gøre brug af slogans som ”Weil der mensch zahit”. Dermed bliver dyrene et spejlbillede på menneskets selvmodsigelser, da både dyr og andre mennesker i virkeligheden bliver dårligt behandlet.

Kabaret og Stand-Up som et politisk redskab

Med sin optræden ved Eurovision Song Contest skrev Alf Poier sig ind i en lang tradition i tysktalende lande. Både på den østrigske og tyske kabaretscene opereres der fra scenekanten i langt højere grad med filosofisk og politisk satirisk indhold, end den man kan opleve i dansk stand-up, der oftest er bygget op omkring personlige oplevelser og hverdagsobservationer. Og, som sætter inspirationen fra amerikansk comedy ind i en dansk kontekst.

Grunden til denne forskel skyldes primært den historiske kontekst. I begyndelsen af 1900-tallet i Wien var Karl Kraus en toneangivende kunstner, der brugte kabareten til at kritisere presse, propaganda og angribe politisk hykleri. Dermed blev kabaret fra dag et en platform for intellektuel samfundskritik. Dette mønster er forsat til i dag, hvor lange monologer, filosofiske refleksioner, og politiske analyser gennemsyrer den østrigske stand-up.

I Danmark derimod, udviklede kabareten sig i af starten af det 20. århundrede primært på Nørrebros teater. Der bestod indholdet typisk af lette satiriske sketches, karikaturer af politikere og samfundstyper, og humoristiske sange. Senere hen dyrkede Cirkusrevyen I en lang årrække ordspil og genkendelige hverdagssituationer, hvor det var Dirch Passer og Kjeld Petersen som stod for underholdningen. Fokuseringen på hverdagshumor bygget op omkring personlige erfaringer er forsat til i dag hvor Casper Christensen, Anders Matthesen og Mick Øgendahl har stået for denne udvikling.

Hvor man i Danmark mere har lagt vægt på revykultur, folkelig satire og senest personlig stand-up, så er det mere den filosofiske og politiske kabaret man ser i Østrig og Tyskland.

Europa tog godt imod Alf Poier

Modsat Schmetterlinge, der i 1977 endte med at få en bundplacering, så lykkedes det Alf Poier i 2003 at få Europa til at grine, da han endte med at få en flot 6. plads.

CONCHITA WURST: Rise Like a Phoenix (2014)

I 2014 stillede Østrig op i København med den skæggede Drag Queen Conchita Wurst, som vandt Eurovision med nummeret “Rise Like a Phoenix”.

Allerede før showet gik i gang på Refshaleøen var der underskriftsindsamlinger i lande såsom Rusland og Belarus, der gik på at artisten ikke skulle have lov til at optræde. Eller i det mindste, redigeres ud af tv-udsendelsen, fordi man fandt hendes fremtoning stødende.

Den armenske deltager Aram var heller ikke positivt stemt, da han først udtalte at Wursts livsstil “ikke var naturlig”. For så efterfølgende at trække udtalelsen tilbage med en undskyldning, hvortil han supplerede at hans tidligere kommentarer havde været ment som en joke.

Modsat så opfordrede vestlige medier som New Statesman og International Business Times deres læsere til at stemme på Wurst, da det også var en stemme imod russisk homofobi og transfobi.

Og, inde i de gamle B&W-produktionshaller hvor ESC blev afholdt, var der en gigantisk pibekoncert da Ruslands repræsentanter Tolmachevy Sisters gik på scenen, af samme årsag.

LGBTQ+ samfundet bliver forfulgt i Rusland

Dette skyldtes den såkaldte “anti-LGBT propaganda-lov” der blev gennemført i Rusland i 2013. Officielt hed den ”Lov med det formål at beskytte børn mod information, der går ind for en benægtelse af traditionelle familieværdier”.

Selv om loven oprindeligt officielt kun gjaldt for mindreårige, var det nu muligt for det autoritære styre i Moskva at straffe folk som spredte “propaganda af ikke-traditionelle seksuelle forhold” til børn og unge.

Konkret kunne lovens håndhævere nu censurere enhver positiv eller neutral fremstilling af LGBTQ+-personer i medier og kultur. Herunder kunst, film, reklamer, bøger og offentlige demonstrationer. Hvilket også betød at de nu kunne arrestere aktivister, og lukke organisationer, der talte om LGBT-rettigheder.

Disse tiltag ses af menneskerettighedsorganisationer som en fortsættelse af Putin-regeringens strategi med at fremstille LGBT-rettigheder som ubehagelige vestlige værdier og beskytte “traditionel familie” som fundamentet for det russiske samfund. Og, en måde på at institutionalisere diskrimination og skabe et klima, hvor homofobi blev socialt acceptabelt eller endda opmuntret.

Senere hen er der yderligere strammet op på anti-LGBT propaganda-loven, som nu gælder alle.

Delte meninger om Wursts sejr

“Rise Like a Phoenix” fik mange stemmer, specielt fra de vesteuropæiske lande, samt Georgien og Ukraine, som Rusland i 2008 og 2014 havde udført militære aktioner i.

Efterfølgende var kritikken mod Conchita Wursts sejr hård, specielt i stærkt konservative kredse, især i Østeuropa.

Den daværende formand for Tyrkiets udenrigsudvalg, Volkan Bozkır, bemærkede at “Gudskelov deltager vi ikke længere i Eurovision”.

Jarosław Kaczyński, lederen af Polens nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti, sagde, at “Conchita Wurst er et symbol på det Europa, jeg ikke ønsker. Mit Europa er baseret på kristne værdier”.

Ruslands vicepremierminister Dmitrij Rogozin skrev på Twitter, at resultatet “viste tilhængere af europæisk integration deres europæiske fremtid: en skægget pige.

Næstformanden for Ruslands Kommunistparti, Valerij Rashkin, mente, at “Det seneste Eurovision-resultat udviskede vores tålmodighed. Vi kan ikke tolerere denne endeløse vanvid”.

Endelig erklærede ultranationalisten Vladimir Zhirinovsky, “Der er ingen grænser for vores forargelse. Det er slutningen på Europa” og tilføjede senere, at “For halvtreds år siden besatte den sovjetiske hær Østrig. Vi begik en fejl ved at befri Østrig. Vi burde være blevet.”

Wursts reaktion på kritikken

Som reaktion på disse kritikere udtalte Conchita Wurst: “Det er så latterligt! For mig ville en perfekt verden være, når vi ikke behøver at tale om seksualitet, hvor man kommer fra, hvad man tror på. Er det det værste, politikerne tænker?”.

Set i det lys, er den James Bond-agtige sang ”Rise Like a Phoenix” et yderst relevant vidnesbyrd om at basale menneskerettigheder stadig står svagt. I teksten møder vi en Kristus-lignende figur, som kan være et billede på kunstneren selv, der rejser sig som en føniks ud af asken, med styrke og selvtillid efter at være blev slået ned.

TEYA & SALENA: Who The Hell Is Edgar? (2023)

Sangen er en humoristisk kritik af den moderne musikindustri og livet som kvindelig sangskriver.

Teksten leger med idéen om, at den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe “sidder i kroppen” på sangens fortæller, og skriver sangen for hende.

Hvilket kan tolkes som en metafor for, hvordan kreativitet kan føles som om den kommer fra et “spøgelse”. Men også at hvis det er en mand som har skrevet sangen, så er det mere værd end hvis en kvinde har gjort det tilsvarende.

Men hvor kunstneren i Schmetterlinges sang Boom boom boomerang var reduceret til kun at optræde som en marionetdukke, da musikbranchen tager sig af resten. Så tjener kunstneren nu ingenting for sin optræden.

På Spotify får sangskriveren “zero dot zero zero three” dollars (0,00316 $ pr. stream). Eller stort set ingenting.

I Liverpool blev Teya & Salena heller ikke belønnet for deres ”Who The Hell Is Edgar?” da den endte på en beskeden 15. plads, efter på et tidspunkt at have været betragtet som en sort hest til at vinde konkurrencen.

Til gengæld fik den ene halvdel af duoen oprejsning da Taya (Teodora Špirić) sammen med Thomas Thurner og JJ skrev den østrigske vindersang i 2025 ”Wasted Love”, som sidstnævnte sang til sejr i Basel.

COSMÓ: Tanzschein (2026)

Østrig stiller i år op med Cosmó, som blev født som Benjamin Gedeon i nabolandet Ungarn for 19 år siden.

“Tanzschein” er humoristisk kommentar til de mange diskoteker hvor folk ikke danser. Men har mere travlt med at se cool ud eller at filme sig selv, end at turde slippe sig selv løs på dansegulvet.

Derfor er det vigtigt at uddele “Tanzschein” som kan forstås som en slags invitation til de folk som vil danse. Og, dermed også medvirke til at andre får lyst til at være en del af et fællesskab som er kreative og har det sjovt.

Tanzschein i et historisk perspektiv

Selvom “Tanzschein” er et ordspil som Cosmó har opfundet, så har ideen om noget der minder om det, eksisteret længe.

For at kunne deltage i nogle bestemte baller eller dansearrangementer skulle man i nogle østrigske byer i det 19. århundrede have en slags officiel tilladelse eller medlemskort.

især 1800- og begyndelsen af 1900-tallet skulle man i nogle byer faktisk have en slags officiel tilladelse eller medlemskort for at deltage i bestemte baller eller dansearrangementer.

Udover at have fået tildelt en invitation skulle personen kunne danse nogle bestemte danse, som eks. vals, og følge meget strenge sociale regler, for at kunne deltage.

Nogle østrigske kulturkommentatorer mener derfor at “Tanzschein” også er en kommentar til Wiens gamle, aristokratiske dansekultur, hvori der er en kontrast og sammenhæng mellem klassiske baller og moderne klubber. Samt ideen om, at man stadig skal føle, at man skal have en “tilladelse” for at være med.

Derfor rammer sangen en ret typisk østrigsk selv-ironi, hvori landet med de elegante wienervalse sender en absurd klubsang om danse-licenser.

For at opsummere, så kan Tanzschein ses som en humoristisk klubsang om at bryde nogle sociale barrierer og turde slippe sig selv løs.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Francos Spanien i ESC

Den spanske autoritære nationalistiske leder ønskede at vinde ESC for enhver pris.

Lær mere

Sverige i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Schweiz i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Østrig i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Miss B. Haven var et dansk band som eksisterede fra 1986-1997. Bandet bestod af Lise Cabble, Mette Mathiesen, Anne Vig Skoven, Lene Eriksen og Minna Grooss.

I dag, hvor musikken mere bliver solgt på begreber, som køn, krop og seksualitet, ville bandet nok være blev præsenteret som et lovende LBQT-band. Fremfor om det var et punk, rock, pop, eller heavy band, som i den grad definerede tøjsmag og identitetsopfattelsen for den ungdom der voksede op i firserne.

Hvornår denne ide med at sætte folk i bås skiftede karakter vides ikke. Men et godt bud kunne være fra midten af halvfemserne. Her besvarede eks. en Lars H.U.G. spørgsmålet fra en journalist om hans plade Kiss & Hug from a Happy Boy skulle findes under rock, pop, eller jazz i pladebutikken, med at den kunne han finde under Kiss & Fuck!

Hvor bands som TV-2, Gnags og de kvindelige solister som udsprang fra Shit & Chanel var med til at gøre Århus til Danmarks rockhovedstad i firserne.

Så var det bands som Mercyful Fate, Sort Sol, Disneyland After Dark (D-A-D), The Poets, Gangway, og Miss B. Haven i København, der havde en mere international appeal. Selvom pladesalget var begrænset.

Clinic Q

Det er ikke første gang at Torben Skjødt Jensen beskæftiger sig med populærmusikken fra firserne. Det gjorde hans også i filmene Som et strejf (1993), som er en generel introduktion til perioden, og City Slang Redux (2011), der kredser om tilblivelsen af Lars Hugs mest eksperimenterende plade til dato.

I Endeløse Nat er det Miss B. Haven, som har sigtekornet på. Filmen er hovedsagligt bygget kronologisk op. Så den første figur vi bliver præsenteret for er frontfiguren Lise Cabble.

Her hører vi om hvordan hendes barndomsdrøm som gik på at kunne danne et band, der kunne blive ligeså populære som The Rolling Stones, udvikler sig fra teenageværelset indtil hun sammen med resten af medlemmerne i den kvindelige punkgruppe Clinic Q får en pladekontrakt i starten af firserne.

Udover Lise Cabble bestod kollektivet af Gitte Trier, Dorte Kopp-Rasmussen og Suzanne Unruh. Og, det var specielt sidstnævnte der var primusmotor i at få pladekontrakten i hus, efter at hun havde kimet adskillige selskaber ned.

Deres album Aye blev indspillet i Sweet Silence Studios, hvor bl.a. også Gasolin, C.V. Jørgensen og Kliche havde indspillet plader under ledelse af Flemming Rasmussen.

Efterfølgende blev de signet af Århus Musik Bureau samtidig med TV-2. Unruh fornemmede at deres management nok kun havde overskud til at gøre en 100 procent indsats for den ene af grupperne, og thaj, det var ikke anmelderroste Clinic Q. Nok fordi deres musik appellerede til en for smal målgruppe.

Dette betyder at Gitte Trier og Dorte Kopp-Rasmussen træder ud af bandet, og ind kommer Finn Verwohlt og Hilmer Hassig ind for en kort bemærkning. Inden de beslutter sig for at bandet kun skulle bestå af kvinder. Hvilket igen, førte Mette Mathiesen og Anne Vig Skoven ind i bandet.

Fødslen af Miss B. Haven

Med tilføjelsen af de to nye medlemmer besluttede de sig for at genopfinde sig selv til det der blev til Miss B. Haven.

Teksterne skulle dog stadig være på engelsk. Dette skabte problemer i forhold til pladeselskaberne, som ville have dem til at synge på dansk.

Og, da de tog til London for at få musikbranchen til at tage imod dem var svaret at de kunne godt lide musikken. Men de krævede til gengæld at de flyttede til metroploen, hvilket de ikke havde lyst til.

Finn Verwohlt, som bl.a. var kendt for sit samarbejde med Lars Hug, blev deres producer. De første par indspilninger de kom med til plademanageren var bestemt ikke OK. Så han blev ved at skubbe dem kreativt, indtil der var tre numre, han var ved at falde baglæns over. Ikke bare musikalsk, men specielt tekstmæssigt.

Og, da numrerne Coco, Læg dig ind under himlen, og Alt er dit, blev råspillet i P3 af Monika Krog Meyer, begyndte der at ske noget. Så det var en tilfreds Ernst Jørgensen som efter en del ventetid kunne se sin investering blive til en økonomisk gevinst, da debutpladen solgte pænt.

Den internationale drøm

I 1987 spillede Miss B. Haven for et stort publikum på Roskilde Festivalen. Og året efter udkom On Honeymoon. Et album som Finn Verwohlt også var inde over som producer. Denne gang dog lidt mere ud på sidelinjen da kvinderne nu selv ville styre produktionsprocessen mere.

Dette album var også min primære indfaldsvinkel til bandet, da jeg fik pladen i julegave. Og, efterfølgende hørte den meget den næste halve års tid, efter at jeg en uge senere var flyttet til København, hvor jeg boede hos en pensioneret sømand, som også havde kassereren fra Rødovre Ishockeyklub til at bo der som lejer.

Selvom den i filmen bliver præsenteret som en lidt svagere album end debutpladen, så synes jeg stadig den dag i dag at den holder. Måske fordi den er med at fremkalde nogle billeder fra den periode i mit liv.

Da den næste plade Nobody’s Angel udkom købte jeg den kort tid efter den var udkommet. Indholdet var engelsksprogede versioner af de bedste numre fra deres to første udgivelser. Og, var produceret af Jeff Lyhne fra Electric Light Orchestra.

Grunden til at der nu var en international stjerne indover var fordi de nu var blevet signet af Warner, som i starten investerede både tid og penge ind i projektet, indtil et nyt management trådte til tre måneder efter.

Pladen solgte ikke specielt godt. Og, da de ikke boede i London, og var tilgængelig overfor presse, og andre gode kontakter, døde drømmen om det internationale gennembrud.

Det kommercielle gennembrud i Danmark

Bandet lagde dog skuffelsen hurtig bag sig, da de med den mere poppede album Mellem hjerter og spar, der var produceret af Andy Piercy, og som udkom i 1991, nåede ud til hele den danske befolkning.

For Ernst Jørgensen, som nu fungerede som bandets manager, så var den deres mest geniale pladeudgivelse.

For mig personligt, så havde jeg en mere ambivalent forhold til albummet. For selvom jeg nynnede med på numre som ”Til sommer” og ”Vent til vi ses igen”, så var det nok blandingen imellem lyd, tekst, og den måde som de blev markedsført på, som jeg synes var noget hult. Så, jeg fik aldrig købt pladen.

Og, da Suk & Stads, der var produceret af Richard Gottehrer, som bl.a. havde arbejdet med Blondie, fra 1994 udkom, tænkte jeg at det nok var mere af samme skuffe.

Det eneste jeg kunne huske da jeg så filmen, var at jeg havde set coveret i et musikmagasin. Men, måske skulle jeg give den en lyt i en af de nærmeste dage, for de brudstykker som blev præsenteret i Skjødts film, lød meget overbevisende.

Ligesom min bevidsthed om Miss B. Haven var ved at glide ud, så gled bandet også stille og langsomt fra hinanden i 1997.

Fra punk til Eurovision

Efter en skuffende 23. plads til Tommy Seebach i Dublin i 1993 med ”Under stjernerne på himlen” kunne Danmark ikke deltage i den næste udgave af Eurovision Song Contest året efter.

Dette betød også at Danmarks Radio prøvede at gentænke Dansk Melodigrandprix. I 1995 blev Musik Event ’95 introduceret. Og, det nye koncept var meget omfattende. Og, radikalt anderledes end hvad seerne forstod ved MGP.

Bl.a. var det lykkedes DR at få etablerede sangskrivere såsom Anne Linnet, Lars Muhl, Jascha Richter (Michael Learns To Rock), Elisabeth, m.fl. til at bidrage med sange.

Lise Cabble og Mette Mathiesen fra Miss B. Haven var også med på holdet af sangskrivere, og deres bidrag ”Fra Mols til Skagen” som blev fremført af den gamle The Poets sangerinde Aud Wilken, der var kendt fra det mere punkede undergrundsmiljø i København, vandt konkurrencen.

Selvom vindersangen nåede en flot femteplads i Dublin (som igen var værtsby for ESC), og fremstår som en moderne Grandprix klassiker, så gentog DR aldrig Musik Event konceptet igen. Måske fordi det havde mistet den modsat MGP havde mistet den folkelige appeal.

Sejren i Malmø

Dette afholdt dog ikke makkerparret Lise Cabble og Mette Mathiesen at prøve igen. Da de i både 2000 (hvilket var det år Brødrene Olsen vandt det hele med ”Smuk som et stjerneskud” / ”Fly on the Wings of Love”) og 2002 havde skrevet en sang til en anden tidligere The Poets medlem, Sanne Gottlieb.

Efterfølgende har Lise Cabble skrevet sange til den store sangdyst mange gange. I 2013 var hun med på det hold som skrev ”Only Teardrops” til Emmelie de Forest. Et nummer der som bekendt for de fleste danskere vandt Eurovision Song Contest i Malmø. Og, som gjorde Cabble i stand til at købe en ny bil efterfølgende.

Derudover har hun også været med til at vinde Dansk Melodigrandprix i 2011 og 2019 med numrene ”A Friend in London” og ”Love Is Forever”, hvilket også gjorde en god figur ved ESC.

Efterskrift

Det der bærer Torben Skjødts dokumentar oppe er interviewene med bandets medlemmer. Som alle, på nær Anne Vig Skoven, der døde i 2013, er tilstede i samme rum.

Miss B. Haven er i dag en del af den danske populær musik historie når der ses tilbage på hvad der skete i firserne og halvfemserne.

Deres drøm om et internationalt gennembrud lykkedes dog først da bandet var ved at gå i oplæsning, og trådte fra scenens rampelys. Hvor det var Aud Wilken og Emmelie de Forests optrædner ved ESC som den dag i dag giver økonomisk output til speciel Lise Cabble.

For de andre medlemmer af bandet, så det stadig inden for de kreative fag hvor pengene kommer fra. Uanset om det er som lærer. Eller som radiovært i DR.

Rent karriermæssigt har det på ingen måde været en Endeløs Nat. For selvom de aldrig blev de nye Stones. Så blev de noget andet. Og, måske også noget bedre.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

D-A-D

Det danske rockbands første koncert i Polen fandt sted i Warszawa i 2025.

Lær mere

Kliche

Bogen Supertanker fortæller historien om det banebrydende danske New Wave band.

Lær mere

TV-2

Historien om pladeudgivelserne som TV-2 har udgivet er nu beskrevet i en bog.

Lær mere

Indlægget Film: Endeløse Nat / Nobody’s Angel – Historien om Miss B. Haven blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. Israels ageren i Gaza de sidste to års tid valgte Spanien, Irland, Holland, og Slovenien at trække sig fra Eurovision Song Contest 2026. Og, i næste uge kan det være at Island af samme årsag, vælger at sige fra overfor den årlige europæiske sangdyst.

Så det der skulle markere en ny begyndelse i jubilæumsshowet, hvortil at der er blevet udviklet et nyt grafisk design til, er nu forlængst lagt i graven, da konflikten imellem de forskellige deltagerlande i ESC på ingen måde er løst.

De turbulente starttyvere

I lighed med andre store events såsom De Olympiske Lege og Europamesterskabet i fodbold, blev Eurovision Song Contest ikke afviklet i 2020 pga. COVID-19.

Dette betød også at forhåndsfavoritterne Little Big fra Rusland og islandske Daði & Gagnamagnið ikke oplevede at vinde Eurovision Song Contest.

I stedet for kunne de dog trøste sig med at de en stor positiv omtale, da mange som normalt ikke lytter til ESC delte deres numre på sociale medier. Og, for Little Big betød det også at bandet nåede et stort vestligt publikum. Hvilket de ca. 300.000.000 visninger af den officielle video på ESCs YouTube-kanal også vidner om.

Året efter takkede de dog nej til at optræde for Rusland, da konkurrencen startede igen i Rotterdam. Her forløb eventen med store COVID-19 sikkerhedsforanstaltninger. Dette betød bl.a. andet at det kun var et begrænset publikum, der bar ansigtsmaske og sprittede hænderne, som var tilstede.

Derimod kunne Daði & Gagnamagnið fra et hotelværelse i byen se italienske Måneskin vinde konkurrencen. Her befandt de sig i isolation pga. et af bandets gruppemedlemmer var blevet smittet efter semifinalen.

Som altid var der kritik af vindersangen. Inkarnerede Eurovision fans synes sangen var for rocket og ikke hørte hjemme i ESC. Men det tror jeg at EBU så stort på. Da de kunne se nogle internationale stjerner i svøb, som henvendte sig til et ungt publikum.

Østeuropæisk exit og triumf

I 2021 blev Belarus diskvalificeret da de ville optræde med et nummer som tekstmæssigt var for kontroversielt.

I første forsøg fik de forkastet Ya Nauchu Tebya som hyldede slaveri og politisk undertrykkelse. Da de blev bedt om at ændre teksten, kom de tilbage med et nummer, hvori de tog tykt pis på homoseksuelle mænd.

Virakken omkring Belarus medførte at det østeuropæiske land ikke fik lov til at deltage i ESC. Og seks dage efter at Eurovision var blevet afholdt, blev landet smidt ud af EBU.

Året efter var det Rusland som blev udelukket af medieunionen. Det skete efter at landet havde indledt fuldskalaangrebet på Ukraine i slutningen af februar 2022.

Et par måneder senere kunne Kalush Orchestra sole sig i den sympati Ukraine fik pga. krigen som Rusland startede.

Det ukrainske band vandt suverænt med nummeret Stefania. Teksten til den var på ingen måde tligeså politisk kontroversiel som da landsmandinden Jamala i 2016 vandt med nummeret 1944.

Denne sang var modsat eks. det bidrag som Belarus tænkte at optræde med i 2021 sluppet igennem nåleøjet. Hvilket kan undre, da den var stærkt politisk, da den handlede om russernes folkeudrensning af Krim-tatarerne under 2. verdenskrig,

United by Music

Af sikkerhedsmæssige årsager kunne Eurovision Song Contest ikke blive afviklet i Ukraine i 2023.

I stedet for blev det Storbritannien der blev værtsnation. I 2022 vaskede de et kvart århundredes skuffelse fra sig, da Sam Ryder sluttede som nummer 2 i Torino. Hvilket af mange grandprixfans blev betragtet som den rigtige vinder af konkurrencen,

Under sloganet United by Music sørgede briterne for at forene britisk og ukrainsk kultur i Beatles-byen Liverpool året efter.

Nogle af deltagerlandene sendte en kommentar til krigen. Den gamle kroatiske punkgruppe Let 3 sang om en krigsliderlig Putin. Og den tjekkiske pigegruppe Vesna slog et slag for feminisme og deres ukrainske medsøstre i My Sister’s Crown.

Igen var det Sverige som vandt ESC, da Loreen for anden gang vandt konkurrencen. Denne gang med nummeret Tattoo.

Selvom kvinden der fik et stort Eurodancehit med Euphoria i 2012 var spået af bookmakerne til at vinde, så var der mange både udenfor og indenfor venuet i Liverpool der mente at Finland og Käärijä med sin Cha Cha Cha var blevet frarøvet sejren.

Og, selv i Sverige, så var der mange der var enige i kritikken. Da mange troede på at den egentlige årsag til at det skandinaviske land vandt, udelukkende skyldes at EBU gerne ville fejre 50-året for ABBAs sejr i ESC i Sverige.

EBUs Waterloo i Malmø

Den syvende oktober 2023 angreb den palæstinensiske terrororganisation Hamas Israel, og 1219 israelere blev dræbt.

Modsvaret fra Israel var mange gange mere grusomt. Og den sympati der var for Israel forsvandt udenfor dets grænser i løbet af de næste måneder. Da mange reagerede på billederne af lidende palæstinensere på Gaza-striben.

For at få Europas sympati for deres folkedrab på lokalbefolkningen ønskede Israel at stille op med nummeret October Rain til ESC i 2024. Da EBU fandt nummeret for politisk, blev israelerne bedt om at ændre teksten. Og, det nummer Hurricane (som alle vidste handlede om det samme) blev godkendt.

Da konkurrencen skulle løbe af stablen i Malmø demonstrerede tusinde af borgere mod Israels overgreb på palæstinenserne. Dette betød at den israelske deltager Eden Golan skulle køres frem og tilbage til eventstedet under politibeskyttelse.

Indenfor i Malmø Arena tog mange af deltagerne i ESC skarpt afstand til den israelske deligation. Nogle pga. de sympatiserede med den palæstinensiske sag. Andre fordi, de havde fået dødstrusler, hvis de ikke gjorde det samme.

Europe. Let’s Come Together

Denne syrlige kontekst kunne EBU ikke håndtere. Nogle timer før finalen skulle afvikles var alt kaos. Ingen vidste helt præcist hvor mange lande der ville stille op efter at den hollandske deltager Joost Klein var blevet diskvalificeret. Angiveligt pga. han havde slået en kvindelig kameramand.

En anden version hvorfor han blev smidt på porten, var fordi han under en pressekonference udbrød “Hvorfor skal hun ikke svare på det”. Dette skete efter en polsk jornalist havde spurgt Eden Golan om hvordan hun havde det med at bringe alle deltageres sikkerhed på spil pga. hendes tilstedværelse.

Derfor ønskede mange deltagere at trække sig fra konkurrencen i sympati med hollænderne. Hvis nummer ironisk nok handlede om vigtigheden af at samle Europa kulturelt. Og den polske journalist som havde dækket Eurovision i årevis blev nægtet adgang året efter af EBU.

At mediedækningen blev mere intens end EBU ønskede var fordi de havde tilladt bloggere at være tilstede i nærheden af artisterne. Og, pga. det kunne de derfor ikke “styre” kommunikationen.

The Winner Takes It All

Musikalsk set levede 2024-udgaven af ESC op til konkurrencens værdier om at være fyldt med diversitet, da stort alle musikalske stilarter var repræsenteret,

Det var bedst eksemplificeret ved Irlands bidrag. Det blev fremført af den gotiske sangerinde Bambie Thug. I hendes Doomsday Blue kunne man høre elementer fra alt lige fra pop, jazz, og noise.

Hendes show vil stå forevig i grandprixets historie. Ligesom engelske Olly Alexander, som holdt ord, og leverede den mest bøssede indslag i ESC til dato.

Indslagende fra de britiske øer provokerede meningmand. I den anden ende af skalaen kunne tv-seerne bl.a. se Danmarks bidrag Sand som på ingen måde var stødende. Nummerets vildeste effekt var da Saba strøede sand på scenen. Jeg ved ikke hvordan DR kom på denne geniale ide!

Under normale omstændigheder ville Israels sang være et hurtigt overstået kapitel, da den ligesom det danske bidrag var totalt intetsigende.

Men pga. den store opmærksomhed der var på det mellemøstlige land, og den yderst patetiske fremstilling af Hurricane, blev Eden Golan udsat for en kæmpe pibekoncert, hvilket EBU havde fjernet i transmissionen af eventen.

Under pointafgivningen endte Israel på femtepladsen, hvilket primært skyldes de mange point nummeret fik fra seerne.

Vinderen kom fra Schweiz, hvor den non-binære person Nemo, også havde delt vandene under koncerten pga. sin identitetsopfattelse. Og, mange svenskere var forarget over at ABBA-medlemmerne ikke dukkede op fysisk. Da det var eventen som introducerede dem udenfor landets grænser.

Ytringsfriheden blev indskrænket i Schweiz

Før Eurovision Song Contest blev afviklet i kulturbyen Basel i 2025, blev ytringsfriheden indskrænket fra EBUs side.

Bloggere, og andre mediefolk kunne nu ikke være ligeså tæt på deltagerne på eventstedet, pga. sikkerhedsmæssige årsager! Og, deltagerne skulle nu fremføre deres numre uden at det kunne støde nogen i alle aldersgruppe. Hvilket var en klar hilsen til de to britiske repræsentanter fra Storbritannien og Irland i 2024.

Den progressive og ungdommelige frisind som havde havde kendetegnet eventen i de første par år af 2020erne var nu bombet tilbage til start.

Grækenland stillede op med en sangerinde som lignede og lød som en klon af Nana Mouskouri. Og fyrstendømmet Luxembourg sendte en hilsen til France Galls vindersang fra 1965 Poupée de cire, poupée de son. (som dog både i sin samtid og i dag skaber debat pga. synet på kvinden).

Der var dog stadig plads til mere originale indslag. Estiske Tommy Cash gjorde grin med italiensk livsstil i Espresso Macchiato. Og da Finlands og Australiens deltagere spillede på sex, så var der stadig lidt at grine af i Basel.

Wasted Love

Selvom det var Østrig som løb med sejren, da JJ, en hver bedstemors drøm blandede opera med tekno i nummeret Wasted Love, så var det igen Israel som fungerede som en elefant i rummet.

Nærmest som en tro kopi af den emotionelle ballade Hurricane blev New Day Will Rise fremført af en ung sangerinde Yuval Raphael, som igen ledte tankerne hen på angrebet fra Hamas på Israel den 7 oktober 2023.

Yuval Raphael var en af de mange unge som deltog i musikfestivalen der dræbte mange under aktionen.

Og, publikums reaktion var det samme. Folk i salen var temmelig utilfredse med hendes tilstedeværelse, og igen fik Israel mange stemmer fra tv-seerne og få point fra fagjuryerne rundt omkring i Europa.

Dette var dog nok til at sikre Israel nok til at sikre en andenplads i Eurovision Song Contest. Men mon ikke EBU var godt tilfredse med at ESC i jubilæumsåret 2026 skulle afholdes i Jerusalem.

Kontrorversielle Afstemningsresultater

I maj 2023, hvilket var et par måneder før krigen startede i Mellemøsten, stillede Israel op med en ung sangerinde Noa Kirel.

Hendes catchy og radiovenlige sang Unicorn, der blev fremført i et energisk sceneshow, blev efterfølgende et hit mange steder i Europa.

Hun fik mange point fra både fagjury og tv-seerne hvilket skaffede hende en tredjeplads.

Bare ikke fra Danmark, som ikke tildelte nummeret et eneste point, hvilket jeg undrede mig over, da det var en af mine personlige favoritter til at vinde konkurrencen i Liverpool.

I 2024 og 2025 sluttede Israel på henholdsvis en femte og en andenplads. Men det var med nogle numre som både grandprixfans og fagjuryer fandt middelmådige.

Alligevel var der en sand pointregn som regnede ned over Israel, da hver tv-seer kan afgive op til 20 stemmer.

Lande bliver væk pga. Israels deltagelse i ESC 2026

Allerede i 2024 startede den offentlige debat om hvorfor Israel skulle deltage i Eurovision, da EBU uden at blinke af forskellige årsager havde kylet Belarus og Rusland ud af konkurrencen.

Men hvor Israel reddede skindet i 2024 med at ændre lidt i teksten til deres bidrag, så var det dels blandingen imellem Israels grusomheder mod den palæstinensiske befolkning og afstemningsresultaterne fra både 2024 og 2025 som fik mange lande op i det røde felt i 2025.

Dette førte til en ny justering af reglerne. Her blev de befolkningstynde lande tilgodeset ved at fagjuryen bliver genindført i semifinalen. Og, at det nu fremadrettet kun er mulig for tv-seerne at afgive 10 stemmer hver.

Deruover er det ikke længere tilladt for deltagelandene at lave betalte kampagner for at promovere deres numre på sociale medier. Denne regel var direkte myntet på Israel som har brugt store summer på markedsføring af de sidste to bidrag på sociale medier.

For at få fat i et yngre publikum, skal to af jurymedlemmerne i en national jury nu bestå af mindst to medlemmer i aldersgruppen 18-25 år.

Forståelig boykot af eventen

Selvom EBU på den måde prøvede at række ud til en række lande, som i lang tid har opnået skuffende placeringer i ESC, så var det ikke nok til at berolige de lande som ville udelukke Israel, da der var et flertal som talte landets sag.

Kort tid efter at beslutningen om Israels deltagelse i ESC 2026 var offentliggjort, valgte fire lande at boykotte eventen.

Det som var kendetegnet ved disse lande, er at de igennem årerne har udmærket sig ved ikke at sende kontroversielle numre med problematiske tekster afsted til konkurrencen.

På den baggrund er der ingen af de lande, som har kravlet for højt op i et træ de ikke kunne komme ned ad igen, som en kommentator fra DR udtalte til en formiddagsavis.

Men snarere nogle lande som føler sig dårlig behandlet af EBU, da de i gennem de senere år har oplevet EBUs dobbeltmoral og politiske ageren, hvor nogle lande kan sende politiske bidrag afsted uden konsekvens, imens andre bliver straffet for det.

EBU og styring af kampagner

Selvom nogle af de nye regler synes at være logisk for at forhindre at et land såsom Israel dræber konkurrencen indefra, så har jeg mine tvivl med hvordan de vil kontrollere kampagner på nettet, da det synes umuligt.

I de seneste to år har Eurovision fansider på sociale medier oplevet at der er blevet en diskurs som går på at hvis du som enkelt individ er kritisk over et bidrag fra Israel bliver stemplet som antisemit. Og, modsat hvis du roser Israels bidrag, bliver samme person betragtet som en helt.

Antallet af likes er ekstremt højt på de indlæg som omhandler Israel er ekstremt højt i forhold til andre indlæg. Dette gør at indlæggene bliver synlig, eller går viral på sociale medier overfor en modtagelig grandprixpublikum, som ikke reflekterer dybt over hvad kampagnerne dækker over.

Israelsk markedføring på sociale medier

Hvordan vil EBU nu sikre sig at de lande eller artister som bakker op om at bpykotte eventen ikke bliver forfulgt af et blodtørstig jodisk publikum?

For selom en meme der sammenligner Israels placeringer i 2018, 2023, 2024 og 2025 med Spaniens i samme år, kan synes uskyldig. Så er pointen klar, at træde Spanien over tæerne over landets dårlige placeringer i ESC.

Og når en anden meme som viser en tekstudsnit fra X hvor en blogger skriver om det ikke er en god ide at invitere Palæstina med til en musikfestival, så er svaret fra en anden blogger, at det er det ikke, for hvad sker der ikke når de bevæger sig ind på en festival. Dermed bliver palæstinensere stemplet som terrorister.

Endelig så er der kommentarer og holdninger fra gamle grandprixdeltagere som bliver benyttet til at skabe opmærksomhed om Israels sag uanset om de udtaler sig for eller imod det mellemøstlige lands deltagelse.

I ovenstående eksempler er der ingen af dem som direkte promoverer eksempelvis et israelsk bidrag, men som er med til at skabe synlighed på sociale medier. Og spørgsmålet er hvordan EBU vil forholde sig til disse mekanismer i fremtiden.

ESC 2026 i Wien

Inden for den nærmeste fremtid vil EBU vide hvor mange lande som vil deltage i ESC 2026 i Wien.

Hvis Island som ventet gør alvor af at trække sig, så vil det med Rumænien, Moldova, og Bulgariens genkomst til konkurrencen ende på 35 nationer.

Dette antal gør at det stadig giver mening at afholde to semifinaler. Men hvis opløsningstendenserne fortsætter i de følgende år, vil det så give mening at holde Eurovision Song Contest i sin nuværende koncept. Hvilket igen vil lægge et pres på dem som skal arrangere eventen. Ikke bare organisatorisk, men også finansielt.

Derfor er der et stort pres på at eventen i Wien kommer til at forløbe på en måde hvori de lande som boykotter ESC i år kan se sig selv ind i igen. Ellers ser det sløjt ud med sloganet United by Music.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2023

Storbritannien ønskede sammen med Ukraine at forene Europa musikalsk Liverpool.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Europe. Let’s Come Together. It’s Now Or Never! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.