|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen blev vist i Kino Muranow i Warszawa som en del af den årlige internationale Millennium Docs Against Gravity Film Festival.

Tilstede i Gerard salen var også filmens franske instruktør Olivier Sarbil, og lyddesignerne Peter Albrechtsen og Nicolas Becker fra henholdsvis Danmark og Frankrig.

Introduktion

Olivier Sarbil har igennem to årtier arbejdet med at dokumentere krig på film, så det var ikke en ny oplevelse for ham at skulle lave Viktor.

Arbejdet med at filme i krigszoner indebærer også en stor risiko for mediefolk. Dette oplevede Sarbil i 2012 da han var i Libyen.

Her fik han blev han ramt omkring håndleddet og fik skudt sin ørering af, hvilket påvirkede hans hørelse. Efterfølgende blev han indlagt på et hospital i ni måneder før han var fit igen.

Så det at skulle lave en film om en døv persons ageren under krig var i høj grad en personlig motivation for dokumentaristen.

Viktor

Instruktøren fandt Viktor på Facebook i en gruppe for ukrainske døve. Efter at have vurderet forskellige henvendelser var han ikke i tvivl om at det var ham som skulle have rollen da det var noget han kunne føle.

Filmen handler om en person som drømmer om at blive en stor kriger der skal være med til at kæmpe mod Rusland, efter landets fuldskala invasion af Ukraine og over et år frem.

Viktor bliver dog afvist af hæren da det ikke bare handler om at kunne skyde, men at det i høj grad handler om kommunikation, og det vil være et problem da han er døv.

Han bliver så alligevel tilsluttet en gruppe soldater med at fotografere og den måde ligesom filmens instruktør være med at dokumentere krigen.

Filmen blev til over flere måneder. I denne periode brugte Sarbil meget tid på ikke bare at filme, men også at observere Viktor og hans mor i hverdagen.

For at få en bedre forståelse af Viktors tanker og følelser bad han ham om skriftligt at besvare nogle spørgsmål han stillede.

Dette mundede ud i 52 A4 siders tekst. Heraf har instruktøren valgt at bruge 1½ side af disse til brug for en voice over i filmen.

Filmens lydside

Det der gør den sorte hvide dokumentar unik, er primært dens lydside. Arbejdet med at få lavet et koncept for hvordan dette skulle implementeret i filmen kom de to lyd designere ind på.

Her fortalte Peter Albrechtsen bl.a. om at ideen med at lave lyden sådan det svarede til hvordan Viktor oplevede verdenen, opstod allerede før filmoptagelserne startede.

I filmen er der tre forskellige strukturer for hvordan lyden bliver behandlet, Viktor i hjemmet med sin mor, Viktor som samuraikriger, og Viktor som pressefotograf.

Nicolas Becker fulgte op på dette ved at tilføje at for filmholdet var det vigtigste i filmen ikke dens handling. Men det at kunne ramme en døv menneskes oplevelse af hvordan de sanser verdenen det vigtigste.

Inden Olivier Sarbil fastslog at selvom en person er døv er det ikke ensbetydende med at alt er stille.

Efterskrift

Efter filmen var blevet fremvist kunne biografpublikummet se et panel. Denne bestod at de tre filmfolk, og en fra festivalen. Derudover var der en som oversatte fra polsk til engelsk og vice versa. Samt en døveoversætter.

På et tidspunkt bliver der spurgt fra festivalpersonens side om det er rigtigt at nogle af Viktors venner er til stede i salen.

Efter fem-seks døve ukrainske kvinder har rakt hånden op, bliver de spurgt om de har nogle spørgsmål til panelet. Det havde de dog ikke. Men de fortalte med et stort smil på læberne, at de alle sammen kommet pga. ham.

Dette var en situation som alle i salen fandt morsomt. Dette skyldes.den komplekse kommunikationsrække, hvor først to som forstår døvesprog kommunikerer med hinanden.

Efter det blev det så oversat til polsk og efterfølgende engelsk. Men hvor der er vilje, så er der vej. Også i en tid med krig – og fred.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Viktor – En døv ukrainsk mands kamp mod Rusland blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Enten synes folk at hans værker er helt vildt morsomme, og lyser op i en trist hverdag, eller så bliver han mødt med had og misundelse for at have indtaget Prag med nogle kunstneriske udtryk som den institutionelle kunstverden i Tjekkiet har svært ved at omfavne og tage til sig.

På den måde kan han godt minde lidt om popkunstens mester Andy Warhol, hvis værker oftest blev grint af, men på den anden side også nåede ud til et bredt publikum, som også talte dem som normalt ikke interesser sig for kunst.

Han kan som mange andre tjekkere godt lide ”at hænge ud”, som et af hans værker hedder. Her kan folk se en hængende skulptur af Sigmund Freud svævende ud fra en af byens tage i Prags indre bys smalle gademiljø.

Andetsteds i Prags centrum kan man i gårdhaven til det tilstødende museum for Franz Kafka se skulpturen Pis. Her står to mænd som hver især pisser ned i et vandbassin hvis omkransende form er lig med Tjekkiets grænser dets nabolande. Dette funderede nogle tyske skkoleelever sig over, for hvor er det lige på skulpturen at grænserne er til Tyskland en dag jeg kiggede forbi. På et andet tidspunkt så jeg en gruppe tyrkiske mandlige studerende som alle trak deres bukser lidt ned, og som så at sige nærmest pissede med. Og en sen nattetime, hvor jeg var sammen med en dansk kvinde som besøgte mig, så tog hun fat i en af lemmene, og ville have et billede af det!

Oprindeligt var skulpturen også tænkt i interaktive baner, da du kunne sende en sms med en tekst, og så ville de to fyre som står i vandbassinet efterfølgende skrive beskeden med deres peniser i vandet.

Når alt dette er sagt, så er han også en hårdtarbejdende iværksætter, som med sin kunstneriske fabarik Meetfactory, der både indeholder et galleri, et teater og en koncertsal. Derudover tilbyder venuet workshoppladser til kunstnere som har fået et stipendie. Og, senest har han åbnet Musaleum, der er et kunstmuseum udelukkende er fyldt op med hans værker, i den grad har bidraget til er rigt kulturliv i Prag.

Dette har danske bands som eksempelvis Efterklang og The Raveonettes nydt godt af, da de har givet koncerter i Meetfactory. Ligesom eks. den amerikanske robotkunster Kal Spelletich på et tidspunkt fik tildelt et stipendie som bragte ham til Prag i nogle måneder i 2011.

Dette indlæg vil først og fremmest dreje sig om MUSOLEUM, der som navnet antyder er en sammentrækning af et museum og et mausoleum, omhandlende den tjekkiske billedhugger og kunstner David Černý.

Pik, fisse, og Hornmusik

David Černý er med sin karakteristiske sorte manke og det sorte tøj, Tjekkiets svar på en Mick Jagger, da han har tillagt sig en lignende attitude af sex, drugs and rock and roll. Og, hvis han ikke var blevet kunstner, så havde han sikkert kørt rundt i en gammel stor Corvette på jagt efter nye kvinder.

Indenfor i DAVID ČERNÝ MUSOLEUM fylder en stor skulptur af en ubåd en stor del af pladsen, da den som en anden erigeret penis rejser sig fra den etage til den anden. På denne etage kan du så på væggene se store tredimensionelle vægskulpturer som er inspireret af kvinders vagina. Og, hvis du står og betragter dem tæt på, kan du opleve at der kommer dampe ud af dem.

I kunstmuseet er det også muligt at se modellen af LONDON BOOSTER, som laver høje erotiske støn, når den laver armbøjninger. Efter at den blevet udstillet uden for det tjekkiske hus i forbindelse med OL i London i 2012, blev den fragtet til en plads i en af Prags sydlige forstæder.

Den store positive feedback som den robotagtige skulptur fik, gjorde at han også i forbindelse med legene i Rio 2016 og Paris 2024 bidrog med store spetakulære automatiske værker inspireret af de tjekkiske sportsstjerner Emil Zátopek og Věra Čáslavská.

Entropa: Begyndelsen til enden for sammenholdet i EU?

Det absolutte hovedværk er dog ENTROPA fra 2009, da det var dette kærlige familieportræt af EU, som for alvor gjorde Černý kendt udenfor Tjekkiets grænser. Sammen med tre andre kunstneriske sjæle udarbejdede de ENTROPA, som blev præsenteret for offentligheden i forbindelse med åbningsarrangementet for Tjekkiets formandsskab i Bruxelles.

Meningen med værket var ifølge David Černý at få Europa til at grine, da det udstiller europæernes fordomme mod hinanden. I MUSOLEUM ses udkastet til det store kunstværk.

Eksempelvis bliver Italien fremstillet som et land af mastuberende fodboldspillere. Danmark er portrætteret som en Muhammed-tegning opført med LEGO-klodser. Bulgarien er et land fyldt med tyrkiske urinaler, og Storbritannien er slet ikke med på kortet, fordi de vil altid være udenfor som Černý udtrykte det syv år før Brexit.

Hvor der ikke kom nævneværdige reaktioner fra Italien, så viste stærkt højreorienterede danske partier ikke hvad de skulle mene om ENTROPA. Hvilket synes mærkelig da de nogle år for inden gjorde en stor dyd ud af at forsvare ytringsfriheden under Muhammedkrisen. Nu var de tavse, og havde ingen kommentarer til værket. LEGO derimod ville gerne udtale sig. De gav udtryk for at det ikke repræsenterede deres værdier i en global verden, og at enhver kunne se at dette var et udtryk for en kreativ persons tanker. Bulgarien derimod var på ingen måde interesset i at skulle sammenlignes som en tyrkisk toilet. Og det fremkaldte en diplomatisk krise nogle dage mellem Tjekkiet og Bulgarien indtil at en tjekkisk minister og Černý selv senndte en uforbeholden undskyldning afsted. Og, i resten af tiden under Tjekkiets formandsskab af EU var portrættet af Bulgarien dækket til med en sort tæppe.

Oprindeligt var det tanken at efter at ENTROPA udstillingen var overstået i Bruxelles, at den skulle hænge på Det ny teatersbygning lige ved siden af Nationalteatret i hjertet af Prag. Men efter den store negative diplomatiske krise den også fremkaldte, så blev det besluttet ikke at sætte den op der. Nogle år senere have et stort videnskabscenter i Pilsen købt værket. Og, det skal nu fungere som en del af undervisningen til skolebørn om hvad EU er for en størrelse!

GUNS: Er vi på vej mod en ny storkrig mellem mange nationer?

I dag oplever vi nogle af verdenens stormagter rette pistolen mod andre. Rusland har længe været i gang med en krig mod nabolandet Ukraine. I Kina er der et ønske om at Taiwan er udslettet fra landkortet inden 2049, hvilket er 100 året for den kinesiske borgerkrig, der blev afsluttet i 1949. Og, i USA har en Donald Trump planer om at gøre Amerika stort igen, hvis han bliver valgt som præsident den 5. november 2024.

GUNS er et af de første værker som David Černý lavede, tilbage i 1994. Selvom murens fald i Berlin signalerede en ny tro på at Europa igen kunne fungere som brødre og søstre igen, efter at have været adskilt af et jerntæppe igennem flere årtier, så var borgerkrigen i Eks-Jugoslavien et synligt bevis på at der stadig var mange uforløste konflikter som kunne eksplodere når og hvor som helst.

Det, der giver GUNS en ekstra dimension som ikke kan ses på billedet, det er det, at først kan du som beskuer opleve at først trækker den ene pistol, og gør klar til at skyde. Dernæst gør den næste pistol det samme, og så fremdeles. Men, der er ingen af pistolerne som faktisk begynder at skyde på hinanden, de truer kun. Og, selvom det aldrig er en speciel god situation for et land eller en person at blive truet af, så er det trods alt et bedre scenarie, end hvis det ender med at skuddene falder alligevel.

Efterskrift

Det fem-etagers store galleri er placeret i den oprindelige historiske Varna bryghusbygning, som var en del af det gamle Smíchov-destilleri, som havde været i ruiner i mere end 20 år.

I 2021 besluttede Trigema-gruppen og Černýs arkitektstudie, Black n’ Arch, at give det et nyt liv og udvikle stedet til et boligkompleks med et gastronomisk og kulturelt center (som er ved at blive opført ved siden af galleriet), efter endnu en dialog mellem Nationalgalleriet og David Černý var kørt af sporet.

Konflikten startede i kunstnerens unge år. Her ville han gerne have sine værker udstillet på Nationalgalleriet, men de fandt ikke hans skulpturer gode nok. Som en reaktion overfor denne afvisning fra den etablerede kunstverden lavede han Brown Noser, som er et værk der kan opleves i en baggård til Futura galleriet andetsteds i Prag, og som består af to store skulpturer, hvor der er placeret en stige på en af dem.

Hvis du bestiger den, og kigger ind i skulpturens røvhul, så kan du se en video hvor den daværende direktør af Nationalgalleriet og den tidligere præsiden Václav Klaus fodrer hinanden med puree imens “We Are The Champions” af Queen bliver afspillet.

To årtier senere ønskede Nationalgalleriet endelig at lave en udstilling med David Černýs værker. Dette blev dog ikke til noget, da Černý ikke ønskede at de skulle tjene penge på at vise hans kunst. Med renoveringen af den gamle bryghusbygning, så fik mange af hans værker endelig ro i det nye MUSOLEUM, efter at have have opmagasineret i det nærliggende Meetfactory, som også kan befales at se samtidig med.

Da mange af værker er maskinelle, er det vigtigt at understrege at billederne i denne anmeldelse kun er markører, da den fulde oplevelse kun fås ved at være på selve lokationen, som er placeret et stykke udenfor byens midtby.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

Cross Club

Prags mekaniske steampunk undergroundsclub som er et mødested for alternativ kultur.

Lær mere

Inferno

En robot performance udviklet af canadiske Bill Vorn og Louis-Philippe Demers.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: David Černý – Prags elskede og udskældte kunstnersøn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

EBU besluttede i vinters at ”UNITED BY MUSIC” skal gøres til et permanent slogan for ESC. Sloganet stammer fra det delte værtskab imellem Ukraine og Storbritannien sidste år.

I de sidste par år er EBU blevet kraftig udfordret i forhold til deres værdier om inklusion og diversitet.

Autoritære stater såsom Tyrkiet og Ungarn har for længst trukket sig fra konkurrencen. Uofficielt pga. de har det svært med dets fokus på LGBT-personer i tv.

På den anden side har EBU valgt at kyle andre autoritære stater såsom Hviderusland og Rusland ud af konkurrencen.

Dette er sket af forskellige årsager i forlængelse af andre politiske tiltag fra Vesten indenfor de sidste par år.

I år er der også politik at spore i sangene i Eurovision Song Contest. Tre af de mere politiske bidrag kommer fra EDEN GOLAN, TEYA DORA, og BABY LASAGNE.

ISRAEL: Eden Golan: Hurricane

I år blev der lagt et pres fra Island, samt nogle andre af de nordiske lande, om at udelukke Israel fra at deltage i ESC. Dette skyldes landets overgreb mod palæstinensere i Gaza.

Dette medførte at Israel selv truede med at blive hjemme. De ønskede at deltage med den oprindelige tekst til nummeret ”HURRICANE”. Hvilket er en sang som EBU fandt for politisk. Og i strid med reglerne.

Det endte dog med at Israel rettede i teksten til ”OCTOBER RAIN” som bidraget oprindelig hed.

Den handlede om de israelske følelser der var til stede efter at det var blevet angrebet af HAMAS sidste år.

Efterfølgende valgte Island den eneste deltager i deres lokale grandprix, som med sikkerhed ville deltage i Malmø, hvis hun vandt. Og, dette betød også at alle de stridende parter derfor stiller op i år.

OCTOBER RAIN

Noget af det som EBU havde svært ved at forlige sig med i teksten til ”OCTOBER RAIN” var dens fokus på blomster,. Hvilket i overført betydning refererer til faldne israelske soldater:

”Evening. Everything is black and white. Who is the fool. Who told you boys don’t cry. Hours and hours, and flowers. Life is not a game for the cowards… While time goes by. Every day, I’m losing my mind. Holding on”.

Nu er dette vers blevet modereret sådan at der ikke er nogle links til døde soldater på israelsk side længere.

Dele af den israelske presse er heller ikke begejstret for sangen. Da de mener den minder om en dårlig AI-genereret udgave af en popballade.

Bookmakernes vurdering

Hos bookmakerne er der større tiltro til nummeret. Som de pt. spår til at gå sikkert videre fra semifinalen. Og som vil få en Top-10 placering i finalen.

Efter at EBU sidste år ændrede reglerne, har jeg dog svært ved at se, hvordan Israel kan gå videre. Da det kun er publikums stemmer som tæller i semifinalen.

Lige nu er der en stigende og yderst berettiget international kritik af en af Donald Trumps gode venner. Den autoritære højre-nationalistiske Benjamin Netanyahus ageren i Gaza. Som er ansvarlig for at civilbefolkningen dagligt omkommer, og lider under Israels tilstedeværelse.

SERBIEN: Teya Dora: Ramonda

Balkanlandet stiller i år op med Teya Dora, og hendes sang Ramonda. Som er betegnelsen for en modstandsdygtig blomst.

Et Rusland venligt land

I Serbien bakker 95 procent af befolkningen op omkring den russiske leder Vladimir Putin.

Han er en person som de anser for at være en sand ven af landet. Hvorimod EU, som er landets største finansielle bidragsyder, kun får støtte af omkring 11 procent.

Dette er på trods af at landet er et EU-kandidat land. Som under ledelse af den autoritære Aleksandar Vučić, har valgt ikke at indføre nogle økonomiske sanktioner mod Rusland.

Derimod har de lavet en ny gasaftale med Rusland. Og hele 82 procent af serberne mener tilmed at de økonomiske sanktioner mod landet skal fjernes.

69 procent af den serbiske befolkning er også af den overbevisning at det var NATOs skyld at krigen i Ukraine startede.

Flertallet af befolkningen tror på at det var på foranledning af NATO, at Ukraine blev adskilt fra Rusland, og Kosovo fra Serbien.

Men for at Serbien engang kan blive en del af EU må de afstå ønsket om at indlemme Kosovo. Ligesom der er mange andre forhold der skal være afstemt imellem EU og Serbien.

Serbiens mistro mod Vesten

Den serbiske mistro mod Vesten har dybe historiske rødder. Den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip dræbte tronfølgeren til Østrig-Ungarn, Ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914. Og antændte dermed bålet til 1. verdenskrig.

Læse også: Bosnien-Hercegovina: Drabet på Franz Ferdinand i Sarajevo

Under krigen anslås det fra serbisk side, at både Østrig og Tyskland begik et folkedrab mod serberne. Her døde op imod 29 procent af serberne pga. krigshandlingerne.

Symbolet på serbernes modstandskraft, styrke, håb og endelig sejr under krigen er den serbiske ramonda lilje. Som også trives under ekstreme forhold i bjergene.

TEYA DORAs ballade ”RAMONDA” kan tolkes som en politisk reference, hvor Vesten ofte har været et problem for Serbien.

Men også til en personlig tragedie for TEYA DORA som fornyeligt mistede hendes far. Og som nu er ved at genopstå som menneske igen, efter en hård tid.

At EBU ikke valgte at slå ned på indholdet i den serbiske tekst, skyldes sandsynligvis at EU har en interesse i at holde sig på god fod med Serbien.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne tror pt. på at Serbien kvalificerer sig til finalen. Men at det vil slutte langt nede i feltet på en 20. plads i finalen.

KROATIEN: Baby Lasagne: RIM TIM TAGI DIM

I år det 35 år siden et kroatisk indslag har vundet ESC. Det skete med bandet RIVA, som vandt med ”ROCK ME” for Jugoslavien.

Da grandprixet det følgende år, i 1990, blev afviklet i Zagreb, var Berlinmuren faldet, og et nyt Europa var opstået, hvilket gav håb om fred og forening imellem øst og vest.

Dette var et tema i mange landes bidrag, og blev måske bedst udtrykt i vindersangen ”INSIEME (Unite, Unite, Europe)” af italienske Toto Cutugno.

Men, allerede året efter blæste der nye vinde i Europa da den jugoslaviske borgerkrig brød ud, og som medførte dannelsen af mange nye europæiske stater, deriblandt Kroatien.

Mange unge kroatere søger lykken udenlands

Hvor det er tydelig for enhver som besøger landet ved Adriaterhavet i dag at velstanden er vokset siden starten af halvfemserne. Så er velfærden desværre ikke fulgt med i samme tempo.

Dette har betydet at specielt mange kroatere er flyttet fra hjemlandet for at søge lykken i et andet land. Og i dag bor der flere kroatere udenfor landets grænse end i selve Kroatien.

”RIM TIM TAGI DIM”, der bliver leveret af BABY LASAGNA, er et humoristisk indslag, som kommenterer denne samfundsudvikling.

I det Rammstein inspireret nummer lyder det bl.a. ”Ayy. I’m a big boy now. I’m going away and I sold my cow. …Gonna miss you all, but mostly the cat. … Bye mom, bye dad. Meow, cat, please, meow back. Don’t cry, just dance. Rim-tim-tagi-digi-dim-tim-tim”.

Bookmakernes vurdering

Hvem ved. Så er det måske i stedet for Europas befolkning som drager mod Zagreb næste år.

I lighed med bookmakerne, som pt. spår ”RIM TIM TAGI DIM” til at ende på andenpladsen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at sangen vil få mange points fra tv-publikummet hjemme i stuerne.

Men om den vil få ligeså mange fra landenes fagjuryer er jeg dog i tvivl om. Jeg vil dog blive overrasket hvis den ikke ender i Top-3.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

ør ESC 2024 (Del I)

Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del IV)

Der var mange numre som bød op til en fest. Bl.a. fra Finland, Estland og Holland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del III)

LGBT+ samfundet var synlig repræsenteret i bidragene fra Irland, Schweiz og Storbritannien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Storpolitik, Musik og Samfund blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det er en film som blander fakta med fiktion, hvilket man som biografgænger oplever allerede i anslaget. Her ser vi Marie Antoinette blive ført hen til guillotinen, inden hovedet bliver kappet af. I den store mængde som betragter henrettelsen af den upopulære dronning, er også Napoleon, hvilket mange historikere betragter som et falsum han har været.

Selvom, Scott på denne måde, synes at ville komme med et varsel om Napoleons storhed og fald, og linke os tidsmæssigt til tiden efter Den Franske Revolution, der varslede menneskerettighedserklæringen, det moderne demokratis genopståen i Europa, og slagordene ”Frihed, Lighed, og Broderskab” der kunne høres i gaderne, så kunne han med fordel have udeladt denne scene, da ingen af disse begivenheder, bliver behandlet i filmen, da fokus primært er på hans forhold til hans første kone Josephine, og nogle af de mest berømte slag. Og, ved at have dette blik, synes han lige så verdensfjern fra folket, ligesom Marie Antoinette var det.

Fra spirende demokrati til Austokrati

Værre bliver det, da Scott vil behandle afsættelsen af Maximilien Robespierre, manden som førte Frankrig ind i et terrorregime.

Her er Napoleon tilfældigvis også til stede i en kontekst der ligner et parlament. Under en ophedet debat med andre politikere prøver Robespierre først at løbe væk, for derefter at forsøge at skyde sig selv uden held. Efterfølgende lyder det: Før ham til guillotinen. Men, også her er det en forenkling og forkert beskrivelse af det som skete i 1794.

Militæret havde fået ordre om at arrestere Robespierre på hotellet hvor han befandt sig. Da de havde pågrebet ham, kunne offentligheden se, at han var blevet såret. Nogle mener i lighed med Scott, at det skyldes Robespierre, andre at det var en anden person som havde skudt ham. Efter at Robespierre var blevet henrettet, så brød Napoleon forbindelsen til hans bror, som han var venner med, hvilket også er en historie som Scott undlader at fortælle.

Som beskuer af filmen er vi nu ført ind i et fransk samfund, hvor det er almindelig praksis at tage magten ved et kup, og at Napoleon ikke er smurt negativt ind i terrorregimentet som Robespierre praktiserede. Men, også at han er en militær begavelse, som bl.a. allerede som ung, har fordrevet englænderne fra deres belejring af Toulon, og som nu er i gang med at kurtisere Josephine, kvinden som han gifter sig med, inden han tager magten i 1799.

At Scott bruger historisk fiktion på en faktuel måde, er selvsagt problematisk. Tilmed kommer filmen til at fremstå som hans personlige fortælling om Napoleon, hvilket man sagtens kan leve med, hvis der bare var mere drama, og bedre personskildringer, hvor de udvikler sig igennem handlingen.

Eks. så fremstår Napoleon nærmest identisk, da han 15 år efter Den Franske Revolution i 1804, kroner sig selv som kejser, foran Paven, som nærmeste vidne, til nederlagets stund i Waterloo. Ligesom Josephine nærmest virker lige så interesseret i at være gift med og skilt fra ham. Hvis filmen var en fransk produktion, ville man forvente langt mere passion og lidelse.

Danmark: Fra ufrivillig allieret til næsten at blive udslettet fra landkortet

Lige som mange andre lande og områder i Europa, påvirkede Napoleon, også Danmark. I 1807 angreb englænderne København, da de frygtede at Danmark ville gå i forbund med Frankrig, og dermed blive en trussel for Det forenede Kongeriges sikkerhed. Dengang rådede Danmark over verdens andenstørste flåde, og da den danske konge ikke frivilligt ville give englænderne den, så blev København bombet, og flåden var tabt.

”Slaget ved København” var også en af de primære årsager til at N.F.S Grundtvig skrev bogen ”Nordens Mytologi”, der blev udgivet året efter. Her belyste Grundtvig om Danmarks glorværdige fortid, hvor de danske vikinger erobrede England, og var en trussel for sine naboer. Disse tanker om at koble Danmarkshistorien sammen med disse heroiske og krigeriske vikinger, blev en vigtig bestanddel af de nationalromantiske tanker i Danmark op igennem dette århundrede.

Samme år, i 1808, sendte Frankrig, som Danmark nu var blevet allieret med, nogle spanske lejetropper til Koldinghus. Udover at feste og have en god tid i Danmark, så blev fæstningsværket brændt ned ved et uheld.

Efter Napoleons fatale nederlag i Rusland i 1812, hvor kun 40.000 soldater vendte tilbage, ud ad de 600.000 som blev sendt afsted, så gik Danmark bankerot i 1813, pga. øgede militærudgifter og den engelske blokade af de norske havne.

Året efter mistede Danmark, Norge til Sverige, pga. fredsaftalen i Kiel. Men, den danske chefforhandler kunne dog fortælle Kongen at Danmark stadig havde Island, Grønland, og Færøerne, da Sverige, i deres begejstring over at få Norge, havde glemt alt om, hvilke områder som også var norsk.

I 1815, da et nyt Europakort skulle tegnes efter Napoleonskrigene, i Wien, ”overlevede” Danmark kun som selvstændig stat, pga. ingen af stormagterne havde en interesse i at Kongeriget blev indlemmet i en af dem.

Napoleons Eftermæle

Selvom Napoleon endte sine dage på Skt. Helena i 1821, hvor han var blevet bragt i eksil af englænderne på den afsides ø, langt væk fra Afrikas kyst, så døde myten om ham ikke. Den dag i dag er han stadig en af de mest kendte historiske skikkelser, på linje med Aleksander den Store og Julius Cesar, selvom hans regeringsperiode var relativt kort og brutal for sine fjender.

Ridley Scott mener ca. 3.000.000 soldater menes at være omkommet i krigshandlingerne under Napoleonskrigene. Ligesom mange civile mennesker mistede livet i de franske oversøiske arealer. Men, også her strides historikerne om antallet, hvor nogle nævner et større antal, andre et færre antal.

Dette forhindrer dog ikke i, at Napoleon, modsat andre senere despoter, bliver skildret i et positivt lys, den dag i dag. Årsagerne til dette, skyldes sandsynligvis at han efter kroningen som Kejser i 1804, indførte et kodeks, som tog nogle af elementerne fra Den Franske Revolution op. Generelt set skete der en stor liberalisering i samfundet. De franske mænd fik frihed og lighed, og der var religiøs frihed for alle. Ligesom bankvæsenet og uddannelsessystemet blev moderniseret.

Derudover stabiliserede han Frankrig, som tilmed under hans styre ekspanderede i størrelse. At Napoleon på denne måde, fremstod generøs overfor sine undersåtter, kommer Scott ikke ind på sin film. Instruktøren får dog flettet den side af Napoleons personlighed ind, da hærføreren, efter at de franske styrker havde slået de østrigske og russiske hære, undlader at ydmyge dem totalt.

Efterskrift

Filmen om Napoleon når desværre ikke nogen af Ridley Scotts tidligere produktioner, såsom ”Alien”, ”Blade Runner” og ”Thelma og Louise” til sokkeholderne. Men, den har inspireret mig til at få nogle Napoleonshatte og en Napoleonskage, næste gang jeg befinder mig i en dansk bager.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

20 dage i Mariupol

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Alexander den Store

I Nordmakedonien hylder de krigerkongerne Filip II og Alexander den Store.

Lær mere

Korsridderne

Slaget i 1410 i Tannenberg i det nuværende Polen var skelsættende for Centraleuropas fremtid.

Lær mere

Indlægget Film: Napoleon Bonaparte: Frankrig, Hæren, Josephine blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den primære forskel på de to museer er at den i Zagreb behandler afsluttede kærlighedsforhold, så er det historierne fra de børn, som boede i Sarajevo da byen var belejret igennem flere år, som bliver fortalt.

Min gamle nabo fra Skjoldhøj-kollegiet

Min nabo fra Skjoldhøjkollegiet, var som lille pige, sammen med hendes familie, ankommet til Danmark fra Sarajevo som flygtninge.

De nåede at slippe ud af Sarajevo, inden serbiske og bosnisk-serbiske styrker omringede og belejrede den bosniske hovedstad i 1494 dage fra den 5. april 1992 til den 29. februar 1996.

Selvom hun var i sikkerhed i Danmark, så havde hun også sine traumer. Fordi hun var overbevist om at de andre kollegiebeboere proppede noget i hendes mad i fælleskøleskabet.

En dag fik hun derfor anskaffet sig sin egen køleskab til brug i hendes lille værelse på kollegiet.

Eurovision Song Contest: En muslimsk mærkedag

En af hendes gode minder fra Bosnien var at se Eurovision Song Contest sammen med hendes familie.

For hende fungerede sang konkurrencen lidt som juleaften. Det fejrede de af gode grunde ikke, da hun kom fra et muslimsk hjem. Så når ESC gik i gang hyggede de sig med god mad og drikke foran fjernsynet.

Om hun kendte nummeret ”Ja Sam Za Ples”, som opnåede en flot 4. plads i 1987 for Jugoslavien vides ikke. Men, det er et nummer som jeg har hørt blive spillet i Kroatien, Serbien, Montenegro, og Nordmakedonien, og senest Bosnien.

War Childhood Museum

På War Childhood Museum i Sarajevo, kan man primært se legetøj, og læse nogle personlige beretninger fra børn, som voksede op under borgerkrigen i Eks-Jugoslavien. Her er dans og musik også forbundet med de oplevelser nogle af børnene havde.

Min lillebror blev dræbt dagen før han vandt sang konkurrencen

Eksempelvis, fortæller en nu voksen kvinde, om hendes lillebror, som havde deltaget i en prestigefyldt sangkonkurrence, men dagen inden at vinderen blev offentliggjort, blev han dræbt af en granat.

Og, dagen efter blev han begravet, på det som skulle have været en stor dag i hans liv.

Min søster døede dagen efter hun havde optrådt i en kjole hun havde på til en dansekonkurrence

En anden kvindes beretning handler om hendes søster som manglede en kjole for at kunne få lov til at deltage i en dansekonkurrence, før hendes træner skaffede hende en kjole, som deres mor, så efterfølgende fiksede, så hun så smart ud.

Billeder blev nu taget af Nina, som dagen efter dansekonkurrencen, blev såret, og døde kort tid efter på hospitalet, som en af de sidste børn under den lange belejring.

Min mor stoppede med at ryge for at få råd til at hun kunne give mig den dukke jeg ønskede mig

At forholdene var trange i Sarajevo i disse år, beretter en tredje pige om. Som lille pige var hun sammen med hendes mor en tur ude i byen. Hun får øje på en dukke, som hun kigger på rigtigt længe.

Dette bemærker moren, som i de næste mange måneder lagde cigaretterne på hylden, for at kunne få råd til at købe dukken til datteren. Og, denne handling fra morens side, gav hende stor respekt fra datteren.

Efterskrift

I dag samler museet stadig på børns krigserindringer, men ikke bare fra Bosnien-Hercegovina, som var den oprindelige ide, men også fra andre steder på kloden hvor børn har oplevet, eller oplever krigen på tæt hold, som eks. i Syrien og i Ukraine.

I 2018 blev museet tildelt den prestigefyldte pris “European Museum of the Year Award (EMYA)” for deres vigtige arbejde efter min mening.

Fordi et samfund kommer ikke positivt videre hvis traumerne forevig bliver fortiet (i bedste hensigt) af forældrene til den næste generation.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sarajevo

I Europas Jerusalem mødes vestlig og østlig kultur i skøn harmoni i den bosniske hovedby.

Lær mere

I Sarajevo startede 1. Verdenskrig

Mordet på det Østrig-Ungarske tronfølgerpar forandrede Europakortet forevigt.

Lær mere

Hotel Sarajevo

Hotellet fungerede som mediecenter for Vinter OL i 1984 og igen under Den Jugoslaviske Borgerkrig.

Lær mere

Indlægget Bosnien-Hercegovina: War Childhood Museum i Sarajevo blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen er den første polske film som bliver filmet med en 35mm filmrulle. Den blev optaget i træningsanlægget til den kaserne, som ligger to km fra hvor jeg bor i Warszawa. Samt på location i Westerplatte lidt udenfor Gdansk.

Fra Socialistisk Realisme til Italiensk Neorealisme

I efterkrigstidens Polen blev det dikteret fra Moskva at kunstnere, arkitekter, designere, m.fl. skulle lave socialistisk realisme.

Dette var ikke ensbetydende med at folk ikke kunne arbejde med andre udtryk, Men faren for at blive ekskluderet af samfundet var ganske stor, hvis de gik deres egne veje.

Efter Stalins død i 1953 blev der imidlertid løsnet lidt for grebet. Det betød at store polske filminstruktører udgav store kunstneriske filmproduktioner inspireret af den italienske neorealisme.

Læs også: Afterimage: Andrzej Wajdas sidste budskab til eftertiden

Eksempelvis er der i Andrzej Wajdas mesterværker ”De 63 dage” (1956) og ”Aske og diamanter” (1958) intet synligt spor af kommunistisk propaganda.

Ligesom der heller ikke blev forsøgt at heltegøre polske kommunistiske soldater på samme måde som der var i gennembrudsfilmen ”En generation” (1955).

Starten på Anden Verdenskrig

På lignende måde som de førnævnte film, er ”Westerplatte” i bund og grund en anti-krigsfilm, hvori plottet handler om hvorfor gå i krig mod en overmagt?

Vi ser derfor ikke hvordan overvejelserne bag krigsmanøvrerne var fra både tysk og polsk side.

I slaget som foregik i nutidens Gdansk markerede militært starten på Anden Verdenskrig.

Det er kun fra polsk side, at vi ser hvordan overvejelserne bliver gjort. Af en hær, som både var langt mindre bemidlet rent mandskabsmæssigt og krigsmaterielt.

Filmens hovedperson er Major Henryk Sucharski, som allerede før slaget, betvivlede projektets ide, da han godt vidste at det var en nytteløs kamp. Men han vælger dog at gå forrest i den polske hærs kamp.

Halvvejs under slaget, som varede en uges tid, vil han rejse det hvide flag. Lazarettet er stigende. Samtidig med får soldaterne ikke får meget søvn, og bliver mere og mere udmattet.

Som den moderne leder han var, rådfører han sig dog med de andre ledende soldater om hvad de skal gøre.

Og da de insisterer på at kæmpe videre, siger han god for det. Indtil et par dage efter, hvor han befaler at de skal overgive sig til tyskerne.

I slutscenen spørger en undrende tysk major ham om, hvorfor de valgte at kæmpe, når de vidste det vil blive en håbløs kamp. Dette vælger han dog ikke at svare på.

Efterskrift

I dag forandrer Putin historiebevidstheden i Rusland. Bl.a. ved at undervisningssystemet skal lære befolkningen at det var Polens egen skyld at Anden Verdenskrig brød ud.

Hvis de havde opfyldt Tysklands krav, om at tildele dem retten til Fristaden Danzig (Gdansk), så var krigen ikke startet.

Problemet ved den tilgang til historien er at det bygger på en falsum. Da der allerede i forvejen var indgået en aftale mellem Tyskland og Sovjetunionen om at dele Polen imellem sig.

Filmen Westerplatte synes umiddelbart at bevæge i samme bølgelængde. Da Sovjetunionen havde en interesse i ikke at idolisere og herorisere de polske krigshelte fra slaget ved Westerplatte, for ikke at “forvirre folk”.

På den anden side, så kan man også argumentere for at filmen er en kommentar til sin samtid. For i 1967, hvor filmen udkom, var det almindeligt at venstreorienterede antikrigsbevægelser i Vesten var imod Vietnamkrigen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Oppenheimer

Den Oscar-belønnede film om fysikeren som blev kaldt for Atombombens far

Lær mere

Der Fall Gleiwitz

En østtysk film om den iscenesatte hændelse som igangsatte anden verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Film: Westerplatte – Polsk antikrigsfilm fra kommunisttiden blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom i Ringenes Herre, eller tilsvarende film, så er man ikke i tvivl om hvem der er de gode, og hvem der er de onde.

Dette gør også at det bliver et meget karikeret portræt af Den Tyske Orden, der bliver fremstillet som nogle meget grusomme riddere.

Som tilmed ikke tøvede med hverken at brænde kirker eller landsbyer af, eller at dræbe andre kristne.

Jurand og hans opofrelse for datten

Dette får filmens polske helte også at føle helt tæt ind på kroppen. Jurand, som er en mægtig kæmpe, får den smertefulde oplevelse at konen bliver dræbt. Og at datteren kidnappes af Den Tyske Orden.

De snyder tilmed polakken, da han efter at have betalt en stor løsesum, må konstatere at datteren ikke som forventet bliver udleveret.

I ren arrigskab over dette, kæmper han efterfølgende en voldsom kamp mod nogle af ridderne som han dræber i kampens hede.

Han ender dog til slut med at tabe kampen mod overmagten.

Læs også: Westerplatte: Polsk antikrigsfilm fra kommunisttiden

Straffen for Jurand er den at ridderne gør ham blind på det ene øje. Skærer den ene af hans hænder af. Samt gør ham stum.

Efterfølgende i filmen, da den ældre Jurand får mulighed for at gøre gengæld mod en af ridderne, som stod bag torturen af ham, vælger han at vende den anden kind til. Da han som en god kristen giver ordre til at løslade ridderen.

Henryk Sienkiewicz og Korsridderne

Filmen bygger på Henryk Sienkiewiczs bog ”Korsridderne” fra 1900. Bogen er en indirekte kommentar til aktuelle forhold der skete i Polen i den sidste halvdel af det 19. århundrede.

Her begik tyskerne under ledelse af Otto von Bismarck kulturelle overgreb mod den polske befolkning. Som befandt sig i det omåde som Preussen erobrede i løbet af tre krige fra 1768-1794.

Læs også: Bønderne: Wladyslaw Reymonts storværk omsat til film

Sienkiewicz tilhørte en gruppe kunstnere, som var trætte af at Polen blev fremstillet som et land fyldt med tabere.

Derudover ville de gøre op med det billede af Polen som værende et sindsbillede på en lidende Kristus, som engang vil genopstå.

Hvilket var noget som forfattere Adam Mickiewicz og Juliusz Słowacki promoverede under den første bølge af den polske nationalromantik.

Derfor ønskede de at skildre de mere positive tider af den polske historie, hvor landet fremstod stærkt.

N.F.S. Grundtvig og den danske nationalromantik

Et tilsvarende ønske havde den danske digterpræst N.F.S. Grundtvig om Danmark.

Da han ønskede at fremhæve vikingernes sejre. Samt det at Harald Blåtand havde kristnet både Danmark og Norge, efter at Danmark, som en følge af Napoleonskrigene, tabte netop Norge til Sverige i 1814.

Det der dog adskiller Grundtvig fra de polske nationalistiske orienterede kunstnere var at han havde et øje for demokratitanken og vigtigheden af det levende ord.

Efterskrift

”KORSRIDDERNE” (1960) er en film der er instrueret af Aleksander Ford, som måske bedst er kendt for sit virke som professor ved Filmskolen i Lodz, hvor han bl.a. underviste Roman Polanski og Andrzej Wajda.

Læs også: Ida: Når skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene

I 1968 emigrerede den polsk-jødiske filminstruktør til USA, efter en kort overgang at havde bosat sig i Israel, Tyskland og Danmark, pga. den stigende antisemitisme der herskede i Polen.

”Korsridderne” blev i sin samtid set af mere end 10 millioner polakker, samt over 2,5 millioner tjekker, som i efterkrigstiden havde et behov for at se at det engang i middelalderen var muligt at besejre deres store tyske nabo.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om liver i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

20 Dage i Mariupol

Dokumentarfilm om krigens 20 første dage i Mariupol, Ukraine.

Lær mere

Napoléon 

Napoléons sidste ord skulle ifølge Ridley Scott have været ”Frankrig, Hæren, Josephine.

Lær mere

Indlægget Film: Korsridderne – Slaget ved Tannenberg i 1410 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.