|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den måske vigtigste af dem alle sammen, er skulpturen af Gustav II Adolf på Gustaf Adolfs Torg, som bev skabt af den svenske billedhugger Bengt Erland Fogelberg, og indvidet i 1854.

Bengt Erland Fogelberg: Gustav II Adolf

Kongen er afbildet i det øjeblik, hvor han ifølge traditionen udpeger stedet, hvor Gøteborg skulle anlægges.

Derfor peger han ned mod jorden med sin hånd. Mange gøteborgere kender historien som: “Här skall staden ligga” (“Her skal byen ligge”).

Gustav II Adolf

Gustav II Adolf regerede Sverige fra 1611 til 1632 og regnes som en af landets mest betydningsfulde konger.

Han moderniserede hæren, styrkede statsforvaltningen og gjorde Sverige til en stormagt i Europa under Trediveårskrigen. Han faldt i slaget ved Slaget ved Lützen i Tyskland i 1632.

På Gustav II Adolfs initiativ blev Gøteborg grundlagt i 1621 .På den tid havde Sverige kun en smal adgang til Nordsøen og Atlanterhavet.

Byen blev anlagt som en vigtig handels- og forsvarsby for at sikre Sveriges adgang til havet. Derfor kaldes Gustav II Adolf ofte Gøteborgs grundlægger.

Alle gode gange tre

Statuen havde en usædvanlig tilblivelse. Den første bronzestøbning var af så dårlig kvalitet, at den måtte kasseres.

En senere version blev støbt i München og sendt hjem med skib. Skibet sank i Nordsøen. Statuen blev bjærget, men bjærgningsomkostningerne var så høje, at Gøteborg i stedet bestilte endnu en ny støbning. Det er denne tredje udgave, der står på torvet i dag.

Når du står foran statuen på Gustaf Adolfs Torg, ser du altså ikke blot et monument over en svensk konge, men også et symbol på Gøteborgs grundlæggelse og Sveriges vej til at blive en europæisk stormagt.

John Börjesson: Karl IX

Skulpturen af Karl IX i Gøteborg er den berømte rytterstatue, som gøteborgerne kalder “Kopparmärra”.

Den blev skabt af billedhuggeren John Börjesson og indviet i 1904 på Kungsportsplatsen. Statuen er udført i kobber og bronze og er omkring 11 meter høj.

Karl IX

Karl IX regerede Sverige fra 1604 til 1611. Han var søn af Gustav Vasa og far til Gustav II Adolf. Han spillede en vigtig rolle i at sikre, at Sverige forblev protestantisk i en tid med religiøse konflikter i Europa.

Hans regeringstid lagde også grundlaget for den svenske stormagtstid, som hans søn senere førte videre.

Karl IX forbindes med Gøteborg, fordi han grundlagde en tidligere udgave af byen ved Färjenäs på Hisingen omkring 1603–1604.

Denne første by blev dog ødelagt under krige med Danmark-Norge. Senere grundlagde hans søn Gustav II Adolf det Gøteborg, vi kender i dag, i 1621.

Kopparmärra

Statuen blev rejst i 1904 på Kungsportsplatsen. Gøteborgere begyndte hurtigt at kalde den “Kopparmärra” (“kobberhoppen”), selv om hesten faktisk er en hingst.

Nogle mener, at navnet var et humoristisk eller let hånligt kælenavn. I 1935 blev statuen flyttet nogle meter, fordi den stod i vejen for den voksende trafik på Östra Hamngatan.

Den er i dag et af Gøteborgs mest kendte mødesteder. Mange aftaler stadig at “mødes ved Kopparmärra”.

Da John Börjesson arbejdede på monumentet, var planen oprindeligt blot at lave en statue af kongen.

Under arbejdet besluttede han sig imidlertid for at gøre den til en rytterstatue. Ifølge en senere fortælling sagde han, at der simpelthen “kom en hest mellem benene på ham”.

Så mens Gustav II Adolf regnes som grundlæggeren af det nuværende Göteborg, hædrer Kopparmärra Karl IX som manden bag byens første forgænger.

Ivar Johnsson: Torgny Sederstedt

Monumentet for Torgny Segerstedt på Vasaplatsen i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson.

Monumentet blev afsløret den 31. marts 1955, præcis ti år efter Segerstedts død. Det er en cirka ti meter høj trekantet granitobelisk, som blev rejst til ære for hans forsvar af ytringsfriheden og hans modstand mod nazismen.

Torgny Segerstedt – En stemme for demokrati

Torgny Segerstedt (1876–1945) var oprindeligt professor i religionshistorie, men blev især kendt som chefredaktør for avisen Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning.

Allerede før nazisternes magtovertagelse i Tyskland advarede han mod Adolf Hitler og nazismen. I 1933 skrev han den berømte leder, som sluttede med ordene: “Herr Hitler är en förolämpning” (“Hr. Hitler er en fornærmelse”).

Under hele 1930’erne og Anden Verdenskrig fortsatte han med at kritisere både Nazityskland og den svenske regerings eftergivende holdning over for Hitler-regimet.

Det gjorde ham til en kontroversiel figur, men også til et symbol på pressefrihed og civil courage.

Obelisken

Monumentet er udformet som en enkel, kraftfuld obelisk. På soklen er indhugget et citat fra en lederartikel, Segerstedt skrev i oktober 1940, efter at et nummer af avisen var blevet beslaglagt af myndighederne. Citatet handler om frihed og om at tage risici for sine overbevisninger.

En interessant detalje er, at der senere blev opdaget en lille fejl i den indhuggede tekst. Et ord var blevet gengivet forkert i forhold til Segerstedts oprindelige formulering. Fejlen har selv fået sin egen lille plads i monumentets historie.

Segerstedt betragtes som en af Sveriges vigtigste stemmer for demokrati og pressefrihed i det 20. århundrede.

Mens mange europæiske aviser og politikere undervurderede Hitler, var han blandt de første i Norden til offentligt at advare om nazismens fare.

Derfor står monumentet ikke kun som et minde om en person, men også som et symbol på fri presse og modet til at sige fra over for autoritære kræfter.

Charlotte Gyllenhammar: Till minne av Raoul Wallenbergs gärning

Monumentet står ved Haga Kyrkoplan i Gøteborg og hedder Till minne av Raoul Wallenbergs gärning.

Det blev skabt af den svenske kunstner Charlotte Gyllenhammar og afsløret den 25. maj 2007 af FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan.

Monumentet består af to dele. En høj sten- og betonplade med et portræt af den unge Raoul Wallenberg. Og, en bronzeskulptur foran portrættet, der viser to sovende drenge tæt sammen under en stor frakke.

Gyllenhammar ønskede ikke at fremstille Wallenberg som en traditionel helt på en sokkel. I stedet viser værket ham som ung, før hans skæbne blev beseglet, mens drengene symboliserer de mennesker, der blev ramt af historiens undertrykkelse og krigens rædsler.

Raoul Wallenberg

Raoul Wallenberg (1912–1945?; forsvandt i 1945) var en svensk diplomat, som under Anden Verdenskrig blev sendt til Budapest i Ungarn.

Her organiserede han en omfattende redningsaktion for Ungarns jøder, der var truet af deportation til nazistiske koncentrationslejre.

Hans vigtigste indsats omfattede udstedelse af svenske beskyttelsespas (Schutzpass), som gav tusindvis af mennesker en vis beskyttelse.

Oprettelse af såkaldte “svenske huse”, hvor forfulgte jøder kunne søge tilflugt. Og, direkte indgriben ved togtransporter og deportationer for at få mennesker frigivet.

Da den sovjetiske hær erobrede Budapest i januar 1945, blev Wallenberg arresteret af sovjetiske myndigheder. Derefter forsvandt han.

Sovjetunionen hævdede senere, at han døde i fængsel i Moskva i 1947, men omstændighederne er stadig ikke fuldt afklarede. Hans skæbne er derfor et af efterkrigstidens mest omtalte mysterier.

Wallenbergs eftermæle

Wallenberg regnes som en af de største humanitære helte fra Anden Verdenskrig. Han risikerede sit eget liv for at redde andre og blev senere hædret verden over.

Mindesmærket i Gøteborg er derfor ikke kun et monument over én mand, men også over mod, civilcourage og kampen mod Holocaust.

En interessant detalje er, at Charlotte Gyllenhammar bevidst valgte en eftertænksom og menneskelig fremstilling frem for en heroisk statue.

Monumentet handler lige så meget om de mennesker, Wallenberg reddede, som om Wallenberg selv.

Ivar Johnsson: Christopher Polhem

Monumentet for Christopher Polhem i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson og blev rejst i 1951, 200 år efter Polhems død. Værket står ved Nya Allén nær Heden i Gøteborg og er udført i granit og bronze.

Statuen viser Christopher Polhem stående i tidstypisk 1700-talstøj med hånden på et tandhjul, som symboliserer hans arbejde med mekanik og maskinkonstruktion. Monumentet er placeret på en høj sokkel i et bassin med springvandsfunktion.

Christopher Polhem

Christopher Polhem (1661–1751) regnes ofte som “den svenske mekaniks fader”. Han var opfinder, ingeniør, industrimand og en af de vigtigste skikkelser i Sveriges tidlige industrialisering.

Blandt hans vigtigste bedrifter var udvikling af maskiner til miner, landbrug og tekstilproduktion.

Konstruktion af låse, ure og mekaniske transmissionssystemer. Oprettelsen af et tidligt teknisk uddannelsesmiljø i Stockholm, som senere blev en del af grundlaget for Sveriges ingeniøruddannelser.

Og, udviklingen af det såkaldte “mekaniske alfabet”, en samling modeller der demonstrerede grundlæggende mekaniske principper.

Han arbejdede også med projekter, der senere fik betydning for anlæg som Göta kanal, og hans idéer om automatiseret produktion var flere generationer forud for sin tid.

Monumentet blev finansieret gennem donationer fra næsten 100 industrivirksomheder i Gøteborg.

Formålet var ikke blot at hædre Polhem som person, men også at markere industriens voksende betydning for Sveriges velstand. På soklen findes en inskription, der understreger netop dette budskab.

Valget af Polhem var oplagt for Gøteborg, som gennem 1800- og 1900-tallet udviklede sig til Sveriges vigtigste industri- og havneby. Han blev derfor et symbol på opfindsomhed, teknik og industrielt fremskridt.

Polhems eftermæle

Polhems betydning i Sverige kan sammenlignes med personer som James Watt i Storbritannien eller Leonardo da Vinci i renæssancen.

Hans portræt prydede endda den svenske 500-kroneseddel fra 2001 til 2016, og Sveriges prestigefyldte ingeniørpris, Polhemspriset, er opkaldt efter ham.

Monumentet i Gøteborg er derfor både et minde om en enkelt opfinder og en hyldest til den teknologiske udvikling, der var med til at forme det moderne Sverige.

Ingel Fallstedt: John Ericsson

Skulpturen af John Ericsson i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ingel Fallstedt.

Monumentet står ved Kungsportsavenyn mellem Allén og Parkgatan og blev indviet i oktober 1899.

John Ericsson

John Ericsson (1803–1889) var en svensk opfinder og ingeniør, som fik størstedelen af sin karriere i England og USA.

Han er især kendt for at have udviklet den moderne skibspropel. At have konstrueret det banebrydende panserskib USS Monitor. At have taget omkring 500 patenter i løbet af sit liv. Og, at have udviklet varm­luftsmaskinen, som blev en af hans største kommercielle succeser.

Hans konstruktion af USS Monitor gjorde ham til en nationalhelt i USA, fordi skibet spillede en afgørende rolle under den amerikanske borgerkrig.

Mange var til stede ved indvielsen

Historien bag monumentet i Gøteborg. Monumentet blev til efter initiativ fra jernbanebyggeren og politikeren Claes Adelsköld, som organiserede en indsamling blandt især Gøteborgs borgere.

Næsten en tiendedel af byens befolkning var til stede ved afsløringen i 1899, trods kraftig regn.

Monumentet blev desværre også det sidste værk af Ingel Fallstedt. Kort efter færdiggørelsen blev han indlagt med svær udmattelse.

Få måneder før statuen blev afsløret, døde han pga. selvmord under et ophold i København. Derfor oplevede han aldrig selv indvielsen af sit største monument i Gøteborg.

En af de største opfindere fra Sverige

Statuen viser Ericsson stående med en passer i hånden som symbol på ingeniørkunst og præcision.

Foran monumentet findes en bronzørn, som symboliserer hans liv og succes i USA.

Monumentet blev restaureret i 2017, hvor blandt andet den forsvundne passer blev genskabt ud fra gamle fotografier.

John Ericsson er måske mindre kendt i Sverige end Gustav II Adolf eller Victor Hasselblad.

Men internationalt set regnes han blandt de mest betydningsfulde svenske opfindere nogensinde. Hans propellerteknologi bruges stadig i princippet på moderne skibe verden over.

Ulf Celén: Viktor Hasselblad

Skulpturen af Victor Hasselblad på Götaplatsen i Gøteborg blev færdiggjort af Ulf Celén og afsløret den 8. marts 2006 på det der kunne have været hans 100-års fødselsdag.

Den oprindelige ler-model blev dog lavet af den svensk-finske forfatter og billedhugger Eino Hanski.

Efter Hanskis død videreudviklede Ulf Celén modellen ved hjælp af fotografier af Hasselblad og skabte den endelige bronzeskulptur.

Victor Hasselblad

Victor Hasselblad (1906–1978) var en af Gøteborgs mest berømte erhvervspersoner.

Han var fotograf, naturinteresseret, opfinder og grundlægger af det kamerafirma, der kom til at bære hans navn. Hans mellemformatkameraer blev verdenskendte for deres billedkvalitet.

Det, der gjorde ham internationalt berømt, var især samarbejdet med det amerikanske rumprogram.

Hasselblad-kameraer blev brugt under flere af NASA’s Apollo-missioner, herunder månelandingerne. Mange af de ikoniske billeder fra Månen blev taget med Hasselblad-kameraer.

Hasselblad er i skulpturen afbildet i en stående position med sit karakteristiske kamera i hænderne.

Ved soklen findes et aftryk af en “månestøvle” som en reference til kameraernes rolle i Apollo-programmet.

Statuen blev indviet af astronauten Harrison H. Schmitt, som selv gik på Månen under Apollo 17.

Det er derfor ikke bare en statue af en lokal erhvervsmand, men også et monument over Gøteborgs forbindelse til rumfarten og nogle af de mest berømte fotografier i menneskehedens historie.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del IV) – Personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

David Borenstein er en Amerikansk film og TV instruktør som er bosat i København, hvor han til daglig har sin base.

I forbindelse med årets Millennium Docs Against Gravity Film Festival i Warszawa kiggede han forbi Kinoteka i det store Kultur og Videnskabspaladset i den polske hovedstad, som var en gave af Stalin.

Mr. Nobody Against Putin

Pasha arbejder som skolelærer på den skole i Rusland han selv gik i som barn. Her har han tjansen som skolens eventkoordinator.

Dette betyder også at han skal sørge for at få videofilmet alle større begivenheder på skolen på video.

Men efter at Rusland indledte krigen i Ukraine i slutningen af februar 2022 så voksede arbejdsbyrden betydelig for ham. Da styret i Moskva nu har et ønske om at danne alle børn og unge til at blive gode russiske patrioter.

Udover at undervisningens indhold bliver anderledes, så skal der nu sendes videodokumentation til det russiske undervisningsministerie, som skal kontrollere om alt nu foregår på rigtig vis.

Pasha har det dårlig med de nye tiltag da han ikke har lyst til at blive brugt som et nyttig instrument i at danne børnene til at blive gode patrioter.

Dette fører også til at han kommer i kontakt med David Borenstein som køber hans ide om at få lavet en dokumentar om hvad der sker på de russiske folkeskoler. Og, hvor han er hovedpersonen i den.

Oplægget fra Borenstein er at han skal filme alt hvad han synes er interessant. Dette fører også til at han begynder at filme udenfor skolen i Karabash. Byen som er kendt for at sin store forurening, og hvor gennemsnitsalderen er 38 år pga. det.

I takt med at krigen forsætter, så ændrer Rusland taktik på slagmarken, hvilket medfører større tab. Og Putins stigende mistro til sin egen befolkning gør også at nu kan forrædere af moderlandet kan forvente store fængselsdomme.

På skolen mærker de konsekvenserne af krigen, da nogle af dens ældre elever bliver sendt til Ukraine. Og, det er ikke alle som vender hjem i live.

I sommeren 2024 efter skolen har holdt afslutningsfest, så flygter Pasha ud af Rusland. Dels pga. han ikke kan forlige sig med det der sker i Rusland, men også fordi han frygter for sit eget liv.

Efterskrift

Efter både den morsomme og rørende film var vist var der tid til at høre mere om Mr. Nobody Against Putin fra instruktørens egen mund.

Her fortalte David Borenstein at den største udfordring med at få lavet filmen var sikkerhedsspørgsmålet.

Da han aldrig havde mødt Pasha var det så en person han kunne stole på. Havde han reelle hensigter? Og, hvad med ske med ham, hvis han blev opdaget?

Undervejs i processen blev optagelserne sendt med enkrypterede filer. BBC som har med indover, har stor erfaring med det, pga. deres russiske netværk.

Så da Borenstein mødtes med Pasha for første gang, hvilket var dagen efter at han var flygtet, var størstedelen allerede redigeret og klippet sammen til en film, der i store træk ligner det færdige resultat.

Arbejdet med at få det lavet færdig fortsatte det næste halve års tid. Her var Pashas indspark meget brugbare for at få rettet forskellige misforståelser omhandlende indholdet i filmen.

I dag lever Pasha i Europa. Han kan leve de næste 1½-2 års tid for den løn han har fået for at være en del af filmproduktionen. Og, Borenstein regner med at Pashas ansøgning om at blive anerkendt som politisk flygtning i EU går igennem.

Pasha er gået i gang med at lære engelsk og vil engagere sig aktiv i kampen mod Putin i samarbejde med andre russere i eksil.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Godnat, Hr. Stalin

En af historiens mest grusomme diktatorer bliver stadig husket i hjembyen Gori.

Lær mere

Viktor

En ung døv ukrainsk mand drømmer om at kæmpe mod Rusland på slagmarken.

Lær mere

Indlægget Film: Mr. Nobody Against Putin – Dannelsen af nye elever i Rusland blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Tbilisi blev grundlagt i 455 af Kong Vakhtang I Gorgasali af Iberien. Hvilket var datidens navn for Georgien. Efterfølgende er Tbilisi blevet jævnet med jorden 29 gange og genopført tilsvarende antal gange efterfølgende.

Tbilisi Lufthavn

Jeg ankom til Shota Rustaveli lufthavnen i Tbilisi klokken 4.40 om morgenen. 40 minutter efter var jeg kommet igennem paskontrollen efter at have besvaret nogle spørgsmålet om hvad formålet var med rejsen.

I ankomsthallen blev jeg straks omringet af nogle taxachauffører som vil fragte en til byen. Dem takkede jeg nej tak til, da jeg havde hørt at nogle af dem kunne finde på at opkræve 750 kroner for en tur ind til centrum.

I stedet for gik jeg hen til Georgiens Bank for jeg kunne købe et rejsekort til offentlig transportmidler for fem kroner. Og efterfølgende at få kortet aktiveret ved en automat og betale 50 kroner ekstra for en uges billet.

Lige ankommet

En time efter kunne jeg tage den første morgenbus mod Tbilisi Hovedbanegård. Og ved 8-tiden kunne jeg tjekke ind på hotellet.

Jeg blev vist en på et lille mørkt og meget tilrøget værelse, hvilket jeg brokkede mig over da jeg havde bokket et 40 m2 stort værelse med balkon.

Hotel

2½ time senere kunne jeg tjekke ind på mit værelse som jeg fik 20 procent rabat på, af forskellige årsager.

Dels havde det taget noget tid at rengøre værelset, og bagefter så var der andre forhold som heller ikke var i orden. Bl.a. var der hul i slangen i bruseren, som også skulle fikses.

Da vejret var godt, tænkte jeg at det var bedre bare at gå ud i byen og starte med at tjekke den ud, da jeg primært bare skulle bruge værelset til at sove i.

Bitcoinautomat

En del af aftalen med hotellet var at de ville have pengene kontant. Derfor blev den betaling jeg havde fortaget på nettet tilbageført.

På jagt efter et hæveautomat, fandt jeg ud af at der stod en masse automater i byen.

De flest fungerede dog kun som en borgerservice, hvor ældre mennesker kunne få ordnet deres sager. I forlængelse af dem var der mange gange også en kryptoautomat ved siden af.

Men en hæveatomat, det var straks sværere at finde. Tilsidst lykkedes det dog og jeg fik hævet nogle kontanter som jeg kunne give til hotellet om aftenen.

Som en tur til Sovjet lige efter murens fald

Det første indtryk af Tbilisi frembragte nogle billeder frem fra nogle ture til Budapest og Sankt Peterborg i starten af halvfemserne. Da mange af betonbyggerierne fremstod nedslidte, og fortorvene er i dårlig stand.

Imellem højhusene var der mange grønne områder med små legepladser. Der var masser af liv og trafik i gaderne, og jeg følte mig godt tilpas, da jeg følte at jeg var den eneste turist i gaderne hvor jeg gik.

Efter at have gået en lang strækning langs floden med meget tung trafik besluttede jeg mig for at ændre kurs. Dette ledte mig ind i et slumkvarter.

Her hang der noget vasketøj til tørre midt ude på en lille vej. Og bygningerne lignede nogle teaterkulisser.

På en nedlagt fabriksbygning hænger et falmet georgisk nationalflag. Flaget som indeholder det store Sankt George kors og fire små georgiske korse, blev oprindelig brugt i middelalderen.

Efter at Mikheil Saakashvili kom til magten i 2004, blev flaget genindført som Georgiens nationalflag.

Rosenrevolutionen

Det skyldes dels en afstandstagen til Eduard Shevardnadze styre. Ligesom det blev var blevet en symbol for Rosenrevolutionen der væltede Gorbatjovs udenrigsminster, der efterfølgende blev præsident i Georgien.

Efter at have bevæget mig væk fra slummen så jeg denne farvestrålende bygning, som viste sig at være en skole, midt i en masse grå bygninger.

Georgien har deres eget skriftsystem, hvis første udgave stammer tilbage til det tredje århundrede før år 0.

I en af de følgende dage kunne jeg tydelig mærke forskellen på hvor de rige og de fattige bor i hvoedstaden af Georgien. For i dette velhaverkvarter af Tbilisi er der mere eksklusive fliser lagt ned i fortorvet. Og vejene var ikke fyldt med huller.

I de bedre dele af Tbilisi var der installeret et affaldssystem, der gjorde at affaldet ikke hobede sig op på stræder og gader.

Og i hovedbygningerne for Tbilisi universitet var alle bygninger istandsatte og de unge studerende gik i afslappet, men finere tøjbrug, end mange af deres landsmænd.

Politik

Georgien blev oprettet som stat for 3000 år siden. Så det er meget at skulle holde styr på i forhold til landets historie.

I nyere tid har georgierne dog mærket konsekvenserne af hvad skiftende autoritære styreformer kan betyde for folkets frihed og livsvilkår.

I souvenirbutikkerne i Tbilisi kan man købe portrætter af Josef Stalin som med fingrene danner et hjerte.

Denne form for kitsch virker som et dårlig eksempel på at menneskeliggøre en af verdenshistoriens største tyranner, der var ansvarlig for mange millioners menneskers død og lidelser.

Under hans regeringsperiode oplevede mange georgiere konsekvenserne af deres landsmands brutalitet. Og, det er da også kun i turistbutikkerne at du kan mærke hans tilstedeværelse i Tbilisi.

Nu om dage, så er det Vladimir Putin som prøver at styre Georgien fra Moskva. Den russisk-georgiske krig fra 2008 er langt fra glemt i Tbilisi. Og på murene rundt omkring i Tbilisi kan man se mange tegninger hvor han bliver sammenlignet med Adolf Hitler.

Noget som også fanger ens opmærksomhed i gadebilledet er nogle af de beskrivelser, som fortæller baggrundshistorier om personers skæbner.

Oftest er pointen dog den samme, at den pågældende kunstner måtte bøde for sin kamp for frihed under Sovjettiden. Enten med livet, hårde fængselsstraffe, eller torturering.

Shota Rustaveli er navnet på Georgiens nationalpoet. Han levede i middelalderen. Men er i dag vakt til live mange steder i byen. Han har både en lufthavn og en metrostation opkaldt efter sig. Og på billedet ses også en skulptur som ærer den gamle digter.

Kunstnerne bliver hyldet i bybilledet

Noget som også springer i øjnene i en by såsom Tbilisi, det er at det er kunstnerne som bliver mindet. Ikke så meget politikere eller kirkens mænd. Dette skyldes i høj grad arven fra Sovjet, hvor religion var ugleset, efter murens fald, så blev mange skulpturer af politiske personligheder fjernet.

På Revolutionspladsen demonstrerede vrede demonstranter imod styret i november 2003 i to uger før det faldt. Dette førte til at den neoliberale provestlige 36-årige autoritære politiker Mikheil Saakashvili blev valgt til præsident året efter.

Mikheil Saakashvili

I hans regeringsperiode fra 2004-2013 steg Georgiens BNP med 70 procent og lønningerne med 300 procent i gennemsnit.

For at bekæmpe korruption blev landets politstyrker fyret og nogle nye indsat. Alle de offentlige ansatte fik et kæmpe lønhop, for at modvirke at det ikke længere kunne betale sig at modtage bestikkelse.

Deruover blev landets politistationer og offentlige kontorer opgraderet med nye smarte transperante arkitektoniske bygningsværker. Og offentligheden kunne vandre over Fredsbroen, der nu er blevet en af byens kendetegn.

Verdensbanken roste disse initiativer. Men op til valget i 2012 braste korthuset sammen. Fængslerne var blevet overbelastede pga. af alt for mange fanger i dem.

Det blev dokumenteret at flere at dem blev udsat for fysisk og seksuel vold. Og en politisk modstander var allerede død af overgrebene.

Dette kunne have været undgået, hvis præsidenten ikke havde styret medierne så hårdt og at der var fuld ytringsfrihed i landet mente landets studerende på de højere læreanstalter. Alt dette førte til Mikheil Saakashvilis fald.

EU og NATO

I 2008 blev både Ukraines og Georgiens ønske om medlemskab af NATO afvist. For Georgiens vedkommende skyldes det russisk kontrol over to georgiske udbryderrepublikker.

Prisen for at stå udenfor NATO medførte også at der kort tid efter var krig mellem Georgien og Rusland i 2008.

Og for Ukraines vedkommende har det store land i den grad mærket konsekvenserne af dette, specielt efter Ruslands fuldskala invasion i 2022.

Kort tid efter søgte Georgien om EU medlemsskab, hvilket nu er sat på stand by pga. russisk indblanding i georgisk politik.

I centrum af Tbilisi er der dog et stort EU og NATO informationscenter, som dog var lukket da jeg vandrede forbi det.

At diplomati ikke behøver at udspille sig i magtens korridorer inde i centrum af byen, er denne skilt som hedder Svensk-Georgisk venskabshjørne et bevis for. Da den befinder sig langt ude i forstæderne i en park med masse af socialt byggeri omkring det.

Andre steder i byen kan man se at her kan folk søge om at få et amerikansk greencard. Hvordan processen er nu efter at der er kommet en ny administration til i Washington vides dog ikke.

Trafik

Allerede efter at have vandret rundt i Tbilisi i et par timer, så er noget af det man ikke kan undgå at se og høre, det er den tunge traffik som befinder sig i byen.

Den øredøvende larm gør også at der er områder at byen hvor du ser at folk ikke benytter sig af en gåtur på fortorvene, hvilket kan skyldes dette fænomen.

Ved Heltepladsen så jeg to cyklister som i den grad var kommet på afveje. Og som sundede sig inden de besluttede sig for at trække deres cykler igennem de underjordiske gangsystemer.

Senerehen så jeg denne bil, som lignede noget som er blevet efterladt for flere årtier siden. Og, hvor jeg tænkte, hvorfor der ikke er nogle som har fjernet den fra kørebanen.

At dette ikke var et særsyn oplevede jeg en anden dag da jeg så en bil som lignede noget som ikke var blevet rengjort længe holde imellem to veje uden en chauffør ved rattet.

Jeg kunne også konstatere at det stadig er muligt at se gamle russiske biler fra Sovjettiden.

Noget andet jeg også så, en gang om dagen, var biler som havde været indblandet i trafikuheld køre rundt på vejene.

Men så er det godt at det er muligt at få hjælp. På nogle gader kan man se flere små automekanikere som er placeret ved siden af hinanden. Og, de så ikke ud til ikke at have noget at lave.

På vej tilbage til hotellet ude i ingenmandsland en aften så jeg ligepludselig en skilt som skulle føre ned til en togstation.

Da jeg gik nedad stien så endte det ved nogle beboelsesejendomme. Altså blind vej. Og tilbage oppe af bakke.

Offentlig transport

I de områder af Tbilisi hvor internationale gæster må formodes at komme forbi. Såsom eksempelvis ude ved det store kongresområde er busstoppestederne af høj standard med elektroniske lystavler. Der viser hvornår de forskellige busser forventes at ankomme.

Inde i busserne er det ikke unormalt at man sidder forskudt af hinanden. Om dette mere dynamiske design er til det bedre, vil jeg lade andre om at bedømme.

Ligesom i andre metroer som blev opført da Georgien var en del af Sovjetunionen, så ligger stationerne langt under jordens overflade.

Dette benytter mange sig af til at tage et hvil, når de sidder på rulletrappen på vej nedad. Oftest imens de er i gang med at læse en bog mer høretelefoner i ørerne.

I Tbilisi findes der også nogle lift som kan føre en op på toppen af det bjerg som omkranser den sydlige del af byen.

Kunst og Arkitektur

Nær Rustaveli metrostationen findes der nogle markante museer. Blandt andet denne store og høje grønne bygning som er tilegnet kunst.

Andet steds i Tbilisi, kan turister opleve kunst i øjenhøjde. Ingen af de fremviste værker er dog værd at bruge penge på.

Gadekunsten er meget fremtrædende i den georgiske hovedstad. Her kan folk også se det på et af træerne i byen.

Der findes mange forskellige arkitektoniske stilretninger i Tbilisi. Selvom de fleste af bygningerne blev opført under tiden med kommunisme, er der også synlige spor fra mellemøstlige og vestlige typer af arkitektur.

Mange af monumenterne der blev opført i Sovjettiden står og forfalder. Dette gælder også Sejrsmonumentet, som kunstneren Zurab Tsereteli har været involveret i.

Da det store imperium nærmede sig sin udløbsdato i 1989 flyttede kunstneren og hans familie til Rusland.

Her blev han hurtig gode venner med Moskvas borgmester Yuri Luzhkov. Han gjorde straks ham til den bedst betalte kunster i den russiske hovedstad.

I starten af 2000erne var han blevet milliardær på sin kunst. Og kom med på listen over Ruslands rigeste oligarker.

Tbilisi er også kendt for sine brutalistiske arkitektoniske mesterværker. Mange af dem er dog svært at komme i nærheden af, pga. forskellige forhold.

Eksempelvis er Ritualernes Palads nu et lukket område for offentligheden da det er ejet af en oligark.

Parker

I Tbilisi er der mange store parker. Som giver befolkningen et tiltrængt pause fra det støjende gademiljø. Som her i Vake parken.

Sololakigaden siges at være den smukkeste i Tbilisi, da der er god udsigt udover byen fra bjergtoppen. Selv synes jeg at det er noget af en overdrivelse, da jeg fandt gaden noget overvurderet.

Derimod var det en større fornøjelse at begive sig nedad bjerget. Måske fordi du hele tiden også skulle holde et øje med stien og dens trapper.

Da gangstien ikke var lige velholdt alle steder kunne man hvis uheldet var ude, nemt skvatte. Og, det var jeg selvfølgelig ikke interesseret i.

I andre parker dominerer skulpturer og vandbassiner (uden vand) landskabet. Og, da der er mange bænke, og legepladser, er de et yndet sted for hele familien at opholde sig i.

Mad og drikke

Det er billig at gå ud og spise og drikke for en dansk turist i Tbilisi. Midt i turistområdet kostede en stegt fisk med brød og en øl 50 danske kroner. Hvilket er det samme som en McDonalds meal koster i landet.

I Europas kulturelle vugge blev planterne indtæmmet og blev en del af husbeholdningen. Og, det var også her at vinen blev opfundet for 8000 år siden.

Efter at have tilbragt en uge i hovedstaden i Georgien, var det nu tid til at vende snuden hjemad. Selvom jeg sagtens kunne have brugt en uge til i Tbilisi, så fik jeg set det meste af det som jeg gerne ville se.

Turen til Georgien bliver forhåbenlig ikke den sidste. Og, hvis jeg engang i fremtiden beslutter mig for at besøge landet igen, så vil det nok blive med et fokus på at se dets smukke natur som det fremtræder forskellige steder.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Gamle Bydel i Tbilisi

Sololaki-området i Tbilisi rummer mange bygninger og stræder med sjæl.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

Rezo Gabriadze Marionetteater

Tbilisis kunstneriske marionetdukketeater fremfører skuespil om georgisk kultur.

Lær mere

Indlægget Georgien: Tbilisi On My Mind blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Nogle er de mest kendte og synlige eksempler socialistisk realisme er at finde i Kultur og Videnskabspaladset (PKiN) og på Forfatningspladsen i Warszawa.

I 1956 blev doktrinen om socialistisk realisme ophævet, da den ny tiltrådte polske kommunistiske regering ønskede at tage afstand fra stalinismen.

Med denne nye regulering af lovgivning fik den polske befolkning større kunstnerisk frihed.

Det var ikke bare inden for arkitekturen de heroiske og hårdtarbejdende arbejdere skulle hyldes. Stilretningen skulle også inkorporeres indenfor kunsten, litteraturen, og poesien.

Socialistisk Realisme på Kultur og Videnskabspaladset

Der er ingen tvivl om at for Stalin var det en stor fjer i hatten at få Polen under sovjetisk kontrol.

At der skulle være et højt tårn i Josef Stalins Kultur og Videnskabspalads, som bygningen hed i dets første leveår, var således hans ide.

Ved sin indvielse i 1955 var det Europas anden højeste bygning, kun over overgået af en tilsvarende bygning i Moskva. På denne måde blev der kommunikeret en samhørighed imellem de to hovedstæder.

Mange fremtrædende medlemmer af det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti ønsker at bygningen bliver destrueret.

Men pga. den historiske betydning Warszawas ”vartegn” har, kan det ikke lade sig gøre da PKiN er fredet.

I stedet for tydes der til gamle metoder fra kommunisttiden. Der blev der opført høje boligblokke rundt omkring i Polen for at eliminere kirkens synlighed.

På samme måde bliver PKiN i disse år omringet af en af kapitalismens store symboler, de høje business skyskrabere.

Socialistisk Realisme på Forvatningspladsen

I den nærliggende Forfatningsplads blev Europas første moderne forfatning skabt den 3. maj i 1791. I den er der en klar tredeling imellem, den lovgivende magt, den udøvende magt, og dømmende magt.

Også på denne centrale historiske plads i Warszawa, hvor demokratiet blev født, ønskede Stalin at sit store fingeraftryk på. For her skulle socialistisk realisme danne befolkningen om en ny fremtid.

I skyggen af fremtid

Vi lever alle i skyggen af fremtiden, var der en munk der mente for et par hundrede år siden.

Hvis vi glemmer fortiden, vil vi komme til at gentage de samme fejltagelser igen i en modificeret form.

Her til efteråret skal polakkerne til valg. Og, meget tyder pt. på at Lov og Retfærdighedspartiet i samarbejde med de fascistiske grupperinger i parlamentet, kan beholde magten.

I de seneste år er magtens tredeling ved at smelte sammen til et i Polen. Den frie presse er stort set sat ud af spillet. Og, det kan politiske modstandere, også blive det, efter at en lov er blevet gennemført.

Stalin, og ligesindede antidemokratiske personligheder, synes derfor desværre ikke at have levet forgæves.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Kirkegården som er opført i socialistisk realistisk stil hylder de soldater der faldt under krigen.

Lær mere

Modernistiske togstationer i Warszawa

I den polske hovedstad findes der mange fine modernistiske togstaioner.

Lær mere

Indlægget Polen: Socialistisk Realisme i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kirkegården, som er et markant udtryk for stilretningen socialistisk realisme, blev indviet den 9. maj 1950.

Dagen var valgt da styret ønskede at forbinde åbningen af kirkegården med den årlige fejring af sejren over Nazi-Tyskland.

Den Sovjetiske Kirkegård

Det er et monument, som igennem alle årene har været kontroversiel. I 1940 udslettede Den Røde Hær i 1940 hele den polske militære intelligentsia i Katyn-massakren.

Senere i 1944, stod Den Røde Hær kynisk på østsiden af Wisla-floden, og greb ikke ind i Warszawa-opstanden. Det var først efter at tyskerne havde nedkæmpet borgerne i Warszawa og nedbrændt byen, at de krydsede floden.

Efter krigen blev Polen, som nu var blevet befriet for nazisme, styret autoritært fra Moskva, indtil afslutningen på Kold Krig.

Her blev alle de ugerninger som Sovjetunionen havde påført Polen, endelig bekræftet fra russisk side, da Boris Jeltsin styrede Rusland i 1990erne.

Polsk omskrivning af budskabet i kirkegården

Efter at Lov og Retfærdighedspartiet generobrede magten i det polske parlament i 2015, er nye autoritære og nationalistiske strømninger skyllet indover Polen.

Indskriften på monumentet, lød tidligere:

”Til evig ære for de heroiske soldater fra den uovervindelige sovjetiske hær, som faldt i kampene mod angrebene fra Hitler, og for befrielsen af Polen og vores hovedstad Warszawa”.

Nu er teksten ændret til:

”Til minde om faldne sovjetiske hærsoldater i befrielsen af Polen fra tysk besættelse i årene 1944-1945”.

Det er værd at bemærke at ”Hitler” er blevet slettet i sætningen. Ligesom det er sket med mange monumenter der indeholder ordet ”nazisme”, i Polen i de senere år.

I stedet for er disse ord blevet erstattet med ”Tyskland”, eller ”Tysk besættelsesmagt”. Og, samtidig med er ”de heroiske soldater og uovervindelige sovjetiske hær”, blevet til ”et minde om faldne sovjetiske hærsoldater”.

Hvad sker der når monumenter udtrykker nye budskaber?

For Lov og Retfærdighedspartiet, som minder om Dansk Folkeparti, så er det ikke så meget den nazistiske ideologi, der er problemet. Da partiet arbejder gerne sammen med nogle beslægtede brødre og søstre, som befinder sig langt ude i den radikaliserede del af højrefløjen i Polen.

Det er derimod Tyskland som begreb, der er problemet. Dermed er de også i sync med deres vælgere, at deres naboland mod vest før og nu altid har været et problem.

Fremfor at se indad, og sørge for at retsstatsprincipperne bliver overholdt, så er de af den holdning, at det er Tyskland, som er den helt store skurk i EU,

Og, som styrer unionen, da de mener at det er Tyskland som blokerer for at Polen kan få del af den store COVID-19 genopretningspakke.

Samtidig med, er store dele af den polske befolkning imod Rusland. I disse dage behøver de polske politikere ikke at komme med eksempler på, hvorfor det store naboland mod øst er en trussel.

Efter Ruslands invasion af Ukraine skiftede betydningen af kirkegården igen

Efter at Ruslands startede fuldskalakrigen mod Ukraine den 24. februar 2022, er Den sovjetiske Kirkegård i Warszawa, igen blevet brugt til at markere politiske synspunkter.

I dagene op til den 9. maj i 2022 blev kirkegården overhældt med rød maling. Og året efter blev der placeret en masse ukrainske flag, som den russiske ambassadør i Polen, kunne iagttage i hans årlige besøg på pladsen.

Men, det virker dog ikke til at Polen vil gå lige så langt, som Letland, hvor et tilsvarende monument, blev sprængt i stumper og stykker sidste år, under kraftige protester fra landets russiske mindretal.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Socialistisk Realisme i Warszawa

Stilretningen var dikteret fra Moskva og skulle hylde arbejderne.

Lær mere

Modernistiske togstationeri Warszawa

I den polske hovedstad findes der mange fine modernistiske togstaioner.

Lær mere

Indlægget Polen: Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Jeg har aldrig før set så mange EU-flag på samme tid. Og, så i et land, som ikke engang er et EU-land. Men iscenesættelsen fra den liberale moldoviske præsident Maia Sandus side er ikke til at tage fejl af.

Moldova ønsker nu at opgive en del af sine hidtidige neutralitetsprincipper det havde haft siden nationens oprettelse i 1992, da det ca. samtidig med Georgien søgte medlemskab af EU, mindre end 10 dage efter at Rusland startede sin fuldskalakrig mod Ukraine den 24. februar 2022.

Hvad den pro-europæiske Maia Sandu så fortalte sine tilhængere fra talerstolen, som den første taler, i dagens program der handlede om Moldovas forhold til Europa, kan jeg af gode grunde ikke referere. Men, jeg hørte adskillige højlydte ”BRAVO” og ”EUROPA” imens Moldovas første kvindelige præsident var på.

Hvornår der så kommer gang i reelle forhandlinger imellem EU og Moldova om medlemskabet er dog svært at spå om, bl.a. pga. Moldovas specielle og uafklarede forhold til Transnistrien.

Det afspejler sig også til parlamentsvalgene fordi befolkningen i Moldova politisk set er meget splittede, da den ene halvdel vil Bruxelles, og den anden halvdel vil Moskva (hvilket også betyder at den 50-årige Sandu på ingen måde sidder sikker på magten).

I forlængelse af dette: Selvom befolkningen er noget lunken overfor et NATO-medlemskab (kun en fjerdedel af tilhængere af dette), så er der ingen tvivl om at både i NATO og i den liberale politiske elite i Moldova kan se et interessefællesskab pga. krigen i Ukraine, som også påvirker landets situation. Og, jeg så da også nogle enkelte, der viftede med et NATO-flag ved dagens møde.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del I)

Kulturlivet er meget synlig repræsenteret i arkitekturen i Moldovas hovedstad.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Moldova: EU-dag med Maia Sandu i det østeuropæiske land blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

De mørke skyer trænger sig på, og inden længe er der regn på vej. Og, tingene har da også forandret sig gevaldigt i Albanien siden 1991, da folket gjorde oprør mod det kommunistiske styre, og tog magten. Men, dog mere imod en lysere retning.

Tirana er by med kant. Den er ikke lige så velpoleret og glatbarberet som eks. Wien er det. Og, det der skulle være byens største seværdigheder, kan man se inden for kort tid, da de alle er på, eller i nærheden af den store Skanderbegplads i byens centrum.

Det, der så gør Tirana unikt, er byen i sig selv. Det summer af liv, her, der og alle vegne. Dog, ikke på en lige så kaotisk og hektisk måde som eks. i Istanbul, men med den samme gode energi.

Der er masser af rekreative områder i Tirana, og byen bliver ved med at overraske, når man bevæger sig rundt i den, da tingene bestemt ikke tager sig ud på samme måde, i det næste kvarter.

Tirana er også en by som rummer på en anderledes fortælling end mange andre byer i Europa, fordi Albanien i mange årtier under Enver Hoxhas styre forvandlede sig til Europas mest lukkede samfund.

Taiwanparken

Efter at Albanien brød med Kina i 1950erne, blev det samtidig med også det første land i verdenen, som officielt anerkendte Taiwan som en suveræn stat. Midt inde i byen i hovedstaden Tirana kan man derfor finde Taiwanparken, som i dag primært fungerer som en stor legeplads for børn.

I Parken er der også to spændende modernistiske bygninger, som i dag fungerer som en kasino og en restaurant.

Checkpoint

Checkpoint er en memorial til den kommunistiske isolation, som landet oplevede.under Envar Hoxha.

Den indeholder et stykke af Berlin-muren (som er blevet givet i gave af bystyret i Berlin), indgangen til bunkeren TR III 1976 I (hvor Enver Hoxha og hans vigtigste håndlangere fik passage til deres boliger), samt et stykke beton (som er taget fra den frygtelige arbejdslejr fra 1968-1990 i Spac for politiske modstandere af styret).

1. maj i Tirana

Engang blev arbejdernes internationale kampdag fejret med store mængder af mennesker i gadebilledet. Sådan er det også i dag. Dog med den forskel, at nu samles folk ikke om politiske paroler og kampråb.

Således mødte langt flere pressefolk end politiske aktivister mødt frem til dette første maj møde, da folket nød fridagen med at samles på cafeer og vandre rundt i byen.

Udstilling om Polen

I Tirana var det også muligt at se den midlertidige plakatudstilling om Polen, som giver et skønhedsportræt af det store centraleuropæiske land, som desværre ikke helt holder vand.

Det er korrekt at Polen var fremme i skoene mht. demokrati som blev indført allerede i 1791, og at republikken i disse år yder en stor hjælp til folk fra Belarus og Ukraine, som er kommet i knibe pga. de politiske handlinger der udspiller fra Minsk og Moskva. Hvilket i sig selv er meget prisværdigt.

Men, udstillingen nævner ikke med et ord at siden den nationalkonservative regering kom til magten i 2015 er Polen havnet i en stor konflikt med EU om grundlæggende retsstatsprincipper, der skal være til stede, før et land kan kalde sig for et fuldblods-demokrati, og at LGBT-samfundet og kvinders rettigheder er blevet formindsket, i samme periode. Og, det er beklageligt!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Lær mere

Enver Hoxha

Det gjalt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Ny Arkitektur i Tirana

I disse år sker der en markant og spændende transformation af arkitekturen i Tirana.

Lær mere

Indlægget Albanien: Tirana en fremadstræbende by med kant og sjæl blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Jeg hoppede på et aftentog fra Warszawa klokken 6. Ved midnatstid skulle jeg skifte tog ved den polsk-ukrainske grænse i Przemyśl. Og klokken 6 om morgenen ankom nattoget til Lviv.

Læs også: I Warszawa er stationsbygningerne perler langs skinnerne

Grunden til at den sidste del af rejsen tog så lang tid, er dels pga. grænsekontrol, men også fordi togsporerne i Polen og Ukraine er ikke lige brede. Derfor bliver der skiftet hjul i den ukrainske station Mościska II.

Efter at have spist morgenmad på hodvedbanegården i Lviv var det tid til at mødes med min ukrainske kammerat, som havde rejst fra Kyiv.

Monumenter og Skulpturer

Der findes mange markante hyldester til kulturelle personligheder i Lviv. Som kan ses rundt omkring i den ukrainske kulturhovedstad.

Læs også: Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv

Adam Mickiewicz Monumentet

Efter at have været en polsk by i århundreder blev Lviv en del af Habsburgernes Østrig i 1795.

I 1855 døde den polske nationalpoet Adam Mickiewicz. Og, allerede året efter var der tanker om at rejse et monument for ham i Lviv. Dette ønske blev dog forkastet pga. for stor politisk modstand mod dem.

Et par årtier efter, i takt med at de forskellige regioner i det store Østrig-Ungarske rige oplevede en højere grad af liberalisering, begyndte der i løbet af 1880erne at blive opført en masse Adam Mickiewicz skulpturer i Galicien som var rejst af polsksindede mennesker.

Og, i 1904 var turen kommet til Lviv, hvor monumentet som er udformet under leldelse af arkitekterne Alfred Zachariewicz og Józef Sosnowski, blev indviet med Adam Mickiewiczs søn Władysław som vidne.

Ivan Fedorov Monumentet

Under Sovjettiden gjorde styret i Moskva et stort nummer at knytte kulturelle bånd imellem dem og en anden by.

Til det formål var Ivan Fedorov en passende medierende figur, da typografen og bogtrykkeren blev født i Moskva på et tidspunkt mellem 1510–1525 og døde i Lviv i 1583.

Derfor blev Monumentet for Ivan Fedorov, som er udført af Lviv-billedhuggerne Valentyn Borysenko og Valentyn Podolskyi, samt arkitekten Anatoliy Konsulov, opført i socialistisk-realistisk stil i 1964. Dette skulle markere at det var 400 år siden at han trykte den første bog.

Da mindesmærket for bogtrykkeren stor på et sted hvor der ikke var meget offentligt trafik, blev det besluttet at rykke det til den nuværende plads i 1977.

Taras Shevchenko Monumentet

Efter Sovjetunionens sammenbrud og Ukraines selvstændighed i 1991, blev der opført et monument året efter som ærer den ukrainske nationalpoet Taras Shevchenko i Lviv.

Fire efter blev der til skulpturen af Shevchenko tilføjet en 12 meter høj stele, som symboliserer den nationale genoplivning.

Monumentet er kreeret af billedbuggerne Andriy og Volodymyr Sukhorski. Samt arkitekterne Yuriy Dyba og Yuriy Kromey.

Læs også: Taras Shevchenko Parken og udsigt til Sortehavet i Odesa

Lvivs historiske centrum er en del af verdensarven

Ukraines femte største by er en syntese af østeuropæiske traditioner påvirket af traditioner fra Italien og Tyskland.

Dette sammenholdt med at mange forskellige etniske og religiøse udtryk i bygningsstilen har gjort at Lvivs hiistoriske centrum, Pidzamche højen, Ruinerne af Lvivs Højslot, og Sankt Georgs Katedralen kom på UNESCOs verdensarv i 1998.

Sankt Georgs Katedralen

Katedralen blev bygget på en bakke i Lviv mellem 1744-1762 i barok-rokokostil, da Lviv var en del af Polen, på foranledning af Athanasius Szeptycki og færdiggjort i 1762 af Leo Szeptycki.

Arbejdet med at få den græsk-ortodokse katedral opført blev lagt i hænderne på arkitekt Bernard Meretyn og billedhugger Johann Georg Pinsel.

Lviv Nationale Opera

Lviv Opera blev bygget mellem 1897-1900 da Lviv var hovedstad i den autonome provins Galicien i det Østrig-Ungarske kejserrige.

Efter en arkitektkonkurrence valgte en komite Zygmunt Gorgolewskis forslag på bekostning af blandt andet de international anerkendte Wiener-arkitekter Ferdinand Fellner og Hermann Helmer, som har tegnet Operahuset i Odesa, og mange andre prestigebygninger.

Læs også: Sortehavets perle Odesa blev grundlagt af Katarina d. 2.

Lviv Rådhus

Hovedparten af det byggeri vi kender i dag stammer fra det 14. århundrede. Den høje tårn blev tilføjet i 1830-1835. Det er i dag offenligt tilgængelig. Og, fra toppen er der en god udsigt over byens midte.

Den 25. juni 1848 blev to blå og gule bannere af ukendte gerningsmænd ophængt på rådhuset. Dette er den første dokumenterede brug af Ukraines nuværende gul-blå flag.,

De østrigske myndigheder i Lemberg (Lviv) og Det Østrigske Kejserrige tog afstand fra denne handling. Ligesom Det Øverste Ruthenske Råd som var en ukrainsk politisk organisation gjorde det.

Hverdagsliv

Lviv er kendt for sine mange kulturelle tilbud. Der er en spændede kunst, teater, og litterær scene i den vibrerende vestukrainske by, som også er kendt som et kraftcenter indenfor IT og Finans.

For 100 år siden talte over halvdelen af byens befolkning. Ligesom en tredjedel af byens befolkning var jøder i perioden lige før 2. verdenskrig. I dag er disse to etniske grupper erstattet af 90 procent der taler ukrainske, og ca. 10 procent der taler russisk.

Selvom byen i dag er ukrainsk, er der dog stadig mange i Polen som siger at hvis du vil se hvordan en polsk by så ud før 2. verdenskrig, skal du tage en tur til Vilnius i Litauen, eller Lviv.

Shopping

I Lviv er der mange forskellige muligheder for at handle. For både turister og lokale er de udendørs markeder, hvor man kan købe bøger og kunstværk interessante at opsøge.

I Kryivka, som er en kombineret restaurant, som serverer traditionel ukrainsk mad, og butik, kan man købe alle mulige genstande, som handler om krig.

Det kan være alt fra legetøjstanks, til militære dukker, kasketter, bøger, og meget mere. Da det tydelig bærer præg af at være niche-agtig, er det en lille butik, som skiller sig ud fra mængden.

Mad og Drikke

Ligesom mange andre steder i Ukraine, er mad og drikke velsmagende, og billig i forhold til vesteuropæiske priser.

Selvom der også findes gode steder for veganere og vegetarer, så var det primært resturanter som kunne servere nogle god bøffer, der var i høj kurs hos mig og min rejsefælle.

Engang imellem var der dog også tid til at tage en kop kaffe eller to, ved nogle af byens hyggelige cafeer.

Fællestrækkene for dem var at de havde gjort noget ud af indretningen, hvilket burde at være en selvfølge. Men bare ikke i denne region af Europa.

Efterskrift

Første September er starten på et nyt skoleår. Her møder både nye og gamle elever op i skoleuniformer, ofte i ledskab med deres familier.

Andet steds i Lvivs centrum blev et brudepar gift i en kirke på en varm indian summer dag.

Sluttelig kan det nævnes at det var i Lviv at Danmark tabte til Portugal med 2-3 og til Tyskland med 1-2 under EM i fodbold som blev afholdt i Polen og Ukraine i 2012, efter at have vundet den første kamp over Holland med 1-0 i Kharkiv.

Læs også: Ukraine: Premier League: Dynamo Kyiv – FC Karpaty Lviv 0-2

Da jeg skulle tilbage til Warszawa tog jeg flyet fra Lviv til Warszawa. Da der var en familie som ikke gad at betale ekstra for at sidde ved siden af hinanden på forhånd, så forårsagede de at en masse andre flypassagerer skulle bytte deres plads med dem. Det var lidt anstrengende, men det overskyggede på ingen måde den positive oplevelse jeg havde af Lviv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Shevchenkivskyi Hai

I udkanten af Lviv ligger et museum som foukserer på folkearkitektur og landliv.

Lær mere

Lychakiv Kirkegården i Lviv

Kirkegården er kendt for kunstfærdige gravmonumenter og de polske krigeres gravplads.

Lær mere

Monumenter og Skulpturer i Lviv

I byen hylder de både den vestukrainske del og hele Ukraine i deres skulpturelle værker.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Løvebyen Lviv er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.