|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den måske vigtigste af dem alle sammen, er skulpturen af Gustav II Adolf på Gustaf Adolfs Torg, som bev skabt af den svenske billedhugger Bengt Erland Fogelberg, og indvidet i 1854.

Bengt Erland Fogelberg: Gustav II Adolf

Kongen er afbildet i det øjeblik, hvor han ifølge traditionen udpeger stedet, hvor Gøteborg skulle anlægges.

Derfor peger han ned mod jorden med sin hånd. Mange gøteborgere kender historien som: “Här skall staden ligga” (“Her skal byen ligge”).

Gustav II Adolf

Gustav II Adolf regerede Sverige fra 1611 til 1632 og regnes som en af landets mest betydningsfulde konger.

Han moderniserede hæren, styrkede statsforvaltningen og gjorde Sverige til en stormagt i Europa under Trediveårskrigen. Han faldt i slaget ved Slaget ved Lützen i Tyskland i 1632.

På Gustav II Adolfs initiativ blev Gøteborg grundlagt i 1621 .På den tid havde Sverige kun en smal adgang til Nordsøen og Atlanterhavet.

Byen blev anlagt som en vigtig handels- og forsvarsby for at sikre Sveriges adgang til havet. Derfor kaldes Gustav II Adolf ofte Gøteborgs grundlægger.

Alle gode gange tre

Statuen havde en usædvanlig tilblivelse. Den første bronzestøbning var af så dårlig kvalitet, at den måtte kasseres.

En senere version blev støbt i München og sendt hjem med skib. Skibet sank i Nordsøen. Statuen blev bjærget, men bjærgningsomkostningerne var så høje, at Gøteborg i stedet bestilte endnu en ny støbning. Det er denne tredje udgave, der står på torvet i dag.

Når du står foran statuen på Gustaf Adolfs Torg, ser du altså ikke blot et monument over en svensk konge, men også et symbol på Gøteborgs grundlæggelse og Sveriges vej til at blive en europæisk stormagt.

John Börjesson: Karl IX

Skulpturen af Karl IX i Gøteborg er den berømte rytterstatue, som gøteborgerne kalder “Kopparmärra”.

Den blev skabt af billedhuggeren John Börjesson og indviet i 1904 på Kungsportsplatsen. Statuen er udført i kobber og bronze og er omkring 11 meter høj.

Karl IX

Karl IX regerede Sverige fra 1604 til 1611. Han var søn af Gustav Vasa og far til Gustav II Adolf. Han spillede en vigtig rolle i at sikre, at Sverige forblev protestantisk i en tid med religiøse konflikter i Europa.

Hans regeringstid lagde også grundlaget for den svenske stormagtstid, som hans søn senere førte videre.

Karl IX forbindes med Gøteborg, fordi han grundlagde en tidligere udgave af byen ved Färjenäs på Hisingen omkring 1603–1604.

Denne første by blev dog ødelagt under krige med Danmark-Norge. Senere grundlagde hans søn Gustav II Adolf det Gøteborg, vi kender i dag, i 1621.

Kopparmärra

Statuen blev rejst i 1904 på Kungsportsplatsen. Gøteborgere begyndte hurtigt at kalde den “Kopparmärra” (“kobberhoppen”), selv om hesten faktisk er en hingst.

Nogle mener, at navnet var et humoristisk eller let hånligt kælenavn. I 1935 blev statuen flyttet nogle meter, fordi den stod i vejen for den voksende trafik på Östra Hamngatan.

Den er i dag et af Gøteborgs mest kendte mødesteder. Mange aftaler stadig at “mødes ved Kopparmärra”.

Da John Börjesson arbejdede på monumentet, var planen oprindeligt blot at lave en statue af kongen.

Under arbejdet besluttede han sig imidlertid for at gøre den til en rytterstatue. Ifølge en senere fortælling sagde han, at der simpelthen “kom en hest mellem benene på ham”.

Så mens Gustav II Adolf regnes som grundlæggeren af det nuværende Göteborg, hædrer Kopparmärra Karl IX som manden bag byens første forgænger.

Ivar Johnsson: Torgny Sederstedt

Monumentet for Torgny Segerstedt på Vasaplatsen i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson.

Monumentet blev afsløret den 31. marts 1955, præcis ti år efter Segerstedts død. Det er en cirka ti meter høj trekantet granitobelisk, som blev rejst til ære for hans forsvar af ytringsfriheden og hans modstand mod nazismen.

Torgny Segerstedt – En stemme for demokrati

Torgny Segerstedt (1876–1945) var oprindeligt professor i religionshistorie, men blev især kendt som chefredaktør for avisen Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning.

Allerede før nazisternes magtovertagelse i Tyskland advarede han mod Adolf Hitler og nazismen. I 1933 skrev han den berømte leder, som sluttede med ordene: “Herr Hitler är en förolämpning” (“Hr. Hitler er en fornærmelse”).

Under hele 1930’erne og Anden Verdenskrig fortsatte han med at kritisere både Nazityskland og den svenske regerings eftergivende holdning over for Hitler-regimet.

Det gjorde ham til en kontroversiel figur, men også til et symbol på pressefrihed og civil courage.

Obelisken

Monumentet er udformet som en enkel, kraftfuld obelisk. På soklen er indhugget et citat fra en lederartikel, Segerstedt skrev i oktober 1940, efter at et nummer af avisen var blevet beslaglagt af myndighederne. Citatet handler om frihed og om at tage risici for sine overbevisninger.

En interessant detalje er, at der senere blev opdaget en lille fejl i den indhuggede tekst. Et ord var blevet gengivet forkert i forhold til Segerstedts oprindelige formulering. Fejlen har selv fået sin egen lille plads i monumentets historie.

Segerstedt betragtes som en af Sveriges vigtigste stemmer for demokrati og pressefrihed i det 20. århundrede.

Mens mange europæiske aviser og politikere undervurderede Hitler, var han blandt de første i Norden til offentligt at advare om nazismens fare.

Derfor står monumentet ikke kun som et minde om en person, men også som et symbol på fri presse og modet til at sige fra over for autoritære kræfter.

Charlotte Gyllenhammar: Till minne av Raoul Wallenbergs gärning

Monumentet står ved Haga Kyrkoplan i Gøteborg og hedder Till minne av Raoul Wallenbergs gärning.

Det blev skabt af den svenske kunstner Charlotte Gyllenhammar og afsløret den 25. maj 2007 af FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan.

Monumentet består af to dele. En høj sten- og betonplade med et portræt af den unge Raoul Wallenberg. Og, en bronzeskulptur foran portrættet, der viser to sovende drenge tæt sammen under en stor frakke.

Gyllenhammar ønskede ikke at fremstille Wallenberg som en traditionel helt på en sokkel. I stedet viser værket ham som ung, før hans skæbne blev beseglet, mens drengene symboliserer de mennesker, der blev ramt af historiens undertrykkelse og krigens rædsler.

Raoul Wallenberg

Raoul Wallenberg (1912–1945?; forsvandt i 1945) var en svensk diplomat, som under Anden Verdenskrig blev sendt til Budapest i Ungarn.

Her organiserede han en omfattende redningsaktion for Ungarns jøder, der var truet af deportation til nazistiske koncentrationslejre.

Hans vigtigste indsats omfattede udstedelse af svenske beskyttelsespas (Schutzpass), som gav tusindvis af mennesker en vis beskyttelse.

Oprettelse af såkaldte “svenske huse”, hvor forfulgte jøder kunne søge tilflugt. Og, direkte indgriben ved togtransporter og deportationer for at få mennesker frigivet.

Da den sovjetiske hær erobrede Budapest i januar 1945, blev Wallenberg arresteret af sovjetiske myndigheder. Derefter forsvandt han.

Sovjetunionen hævdede senere, at han døde i fængsel i Moskva i 1947, men omstændighederne er stadig ikke fuldt afklarede. Hans skæbne er derfor et af efterkrigstidens mest omtalte mysterier.

Wallenbergs eftermæle

Wallenberg regnes som en af de største humanitære helte fra Anden Verdenskrig. Han risikerede sit eget liv for at redde andre og blev senere hædret verden over.

Mindesmærket i Gøteborg er derfor ikke kun et monument over én mand, men også over mod, civilcourage og kampen mod Holocaust.

En interessant detalje er, at Charlotte Gyllenhammar bevidst valgte en eftertænksom og menneskelig fremstilling frem for en heroisk statue.

Monumentet handler lige så meget om de mennesker, Wallenberg reddede, som om Wallenberg selv.

Ivar Johnsson: Christopher Polhem

Monumentet for Christopher Polhem i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson og blev rejst i 1951, 200 år efter Polhems død. Værket står ved Nya Allén nær Heden i Gøteborg og er udført i granit og bronze.

Statuen viser Christopher Polhem stående i tidstypisk 1700-talstøj med hånden på et tandhjul, som symboliserer hans arbejde med mekanik og maskinkonstruktion. Monumentet er placeret på en høj sokkel i et bassin med springvandsfunktion.

Christopher Polhem

Christopher Polhem (1661–1751) regnes ofte som “den svenske mekaniks fader”. Han var opfinder, ingeniør, industrimand og en af de vigtigste skikkelser i Sveriges tidlige industrialisering.

Blandt hans vigtigste bedrifter var udvikling af maskiner til miner, landbrug og tekstilproduktion.

Konstruktion af låse, ure og mekaniske transmissionssystemer. Oprettelsen af et tidligt teknisk uddannelsesmiljø i Stockholm, som senere blev en del af grundlaget for Sveriges ingeniøruddannelser.

Og, udviklingen af det såkaldte “mekaniske alfabet”, en samling modeller der demonstrerede grundlæggende mekaniske principper.

Han arbejdede også med projekter, der senere fik betydning for anlæg som Göta kanal, og hans idéer om automatiseret produktion var flere generationer forud for sin tid.

Monumentet blev finansieret gennem donationer fra næsten 100 industrivirksomheder i Gøteborg.

Formålet var ikke blot at hædre Polhem som person, men også at markere industriens voksende betydning for Sveriges velstand. På soklen findes en inskription, der understreger netop dette budskab.

Valget af Polhem var oplagt for Gøteborg, som gennem 1800- og 1900-tallet udviklede sig til Sveriges vigtigste industri- og havneby. Han blev derfor et symbol på opfindsomhed, teknik og industrielt fremskridt.

Polhems eftermæle

Polhems betydning i Sverige kan sammenlignes med personer som James Watt i Storbritannien eller Leonardo da Vinci i renæssancen.

Hans portræt prydede endda den svenske 500-kroneseddel fra 2001 til 2016, og Sveriges prestigefyldte ingeniørpris, Polhemspriset, er opkaldt efter ham.

Monumentet i Gøteborg er derfor både et minde om en enkelt opfinder og en hyldest til den teknologiske udvikling, der var med til at forme det moderne Sverige.

Ingel Fallstedt: John Ericsson

Skulpturen af John Ericsson i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ingel Fallstedt.

Monumentet står ved Kungsportsavenyn mellem Allén og Parkgatan og blev indviet i oktober 1899.

John Ericsson

John Ericsson (1803–1889) var en svensk opfinder og ingeniør, som fik størstedelen af sin karriere i England og USA.

Han er især kendt for at have udviklet den moderne skibspropel. At have konstrueret det banebrydende panserskib USS Monitor. At have taget omkring 500 patenter i løbet af sit liv. Og, at have udviklet varm­luftsmaskinen, som blev en af hans største kommercielle succeser.

Hans konstruktion af USS Monitor gjorde ham til en nationalhelt i USA, fordi skibet spillede en afgørende rolle under den amerikanske borgerkrig.

Mange var til stede ved indvielsen

Historien bag monumentet i Gøteborg. Monumentet blev til efter initiativ fra jernbanebyggeren og politikeren Claes Adelsköld, som organiserede en indsamling blandt især Gøteborgs borgere.

Næsten en tiendedel af byens befolkning var til stede ved afsløringen i 1899, trods kraftig regn.

Monumentet blev desværre også det sidste værk af Ingel Fallstedt. Kort efter færdiggørelsen blev han indlagt med svær udmattelse.

Få måneder før statuen blev afsløret, døde han pga. selvmord under et ophold i København. Derfor oplevede han aldrig selv indvielsen af sit største monument i Gøteborg.

En af de største opfindere fra Sverige

Statuen viser Ericsson stående med en passer i hånden som symbol på ingeniørkunst og præcision.

Foran monumentet findes en bronzørn, som symboliserer hans liv og succes i USA.

Monumentet blev restaureret i 2017, hvor blandt andet den forsvundne passer blev genskabt ud fra gamle fotografier.

John Ericsson er måske mindre kendt i Sverige end Gustav II Adolf eller Victor Hasselblad.

Men internationalt set regnes han blandt de mest betydningsfulde svenske opfindere nogensinde. Hans propellerteknologi bruges stadig i princippet på moderne skibe verden over.

Ulf Celén: Viktor Hasselblad

Skulpturen af Victor Hasselblad på Götaplatsen i Gøteborg blev færdiggjort af Ulf Celén og afsløret den 8. marts 2006 på det der kunne have været hans 100-års fødselsdag.

Den oprindelige ler-model blev dog lavet af den svensk-finske forfatter og billedhugger Eino Hanski.

Efter Hanskis død videreudviklede Ulf Celén modellen ved hjælp af fotografier af Hasselblad og skabte den endelige bronzeskulptur.

Victor Hasselblad

Victor Hasselblad (1906–1978) var en af Gøteborgs mest berømte erhvervspersoner.

Han var fotograf, naturinteresseret, opfinder og grundlægger af det kamerafirma, der kom til at bære hans navn. Hans mellemformatkameraer blev verdenskendte for deres billedkvalitet.

Det, der gjorde ham internationalt berømt, var især samarbejdet med det amerikanske rumprogram.

Hasselblad-kameraer blev brugt under flere af NASA’s Apollo-missioner, herunder månelandingerne. Mange af de ikoniske billeder fra Månen blev taget med Hasselblad-kameraer.

Hasselblad er i skulpturen afbildet i en stående position med sit karakteristiske kamera i hænderne.

Ved soklen findes et aftryk af en “månestøvle” som en reference til kameraernes rolle i Apollo-programmet.

Statuen blev indviet af astronauten Harrison H. Schmitt, som selv gik på Månen under Apollo 17.

Det er derfor ikke bare en statue af en lokal erhvervsmand, men også et monument over Gøteborgs forbindelse til rumfarten og nogle af de mest berømte fotografier i menneskehedens historie.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del IV) – Personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I år vender Eurovision Song Contest tilbage til Wien. Men siden Conchita Wursts sejr i 2014 taler mange folk om at vi er på vej ind i en ny verdensorden. Og, den liberalisme som Conchita Wurst symboliserede er nu på vej ud for en mere konservativ dagsorden.

Dette paradigmeskifte ses også i musikvideoerne fra årets deltagerlande, hvori mange er optaget i mørke kontekster. Som dermed også virker som en slags metafor for den tid vi lever i.

EBU har siden 2023 forsøgt at neddrosle begreber som diversitet og inklusion til fordel for at det som forener os, er musikken. Og, det skal forstås bogstaveligt talt, for da årets svenske deltager FELICIA ytrede at hun ikke synes at Israel skulle deltage i årets ESC, så blev kvinden der lider af social angst, offentlig udskammet af EBU.

Det skete da unionen forlangte at hun kun holdt sig til at tale om musik og ikke måtte tale om musik. Efterfølgende bad de SVT om at sørge for at hun får noget medietræning.

Hvor der tidligere har været mange LGBTQ+ deltagere er feltet mere indskrænket i år. Ligesom de tekster som handler om kvinder. Ikke handler så meget om emancipation. Men i stedet for om deres rolle som gode og beskyttende mødre.

I krisetider har folk det med at vælge forskellige former for eskapisme. Nogle finder håb i nostalgien. Andre i gotikken med masser af smerte og hjerte. Endelig er der nogle prøver at flygte fra hverdagens trivialiteter.

Udfordringer i en krisetid

For ORF har det heller ikke været en nem opgave at stå for arrangementet i år for hvem vil komme og hvem vil boykotte ESC i år. Til positivsiden tæller det at de mere konservative signaler fra EBU har fået tre lande til at vende tilbage i konkurrencen. Imens fem lande har valgt konkurrencen fra i år pga. Israels deltagelse.

Selvom EBU og ORF vil nedtone dette forhold, så vidner det om at der stadig er kaotiske forhold i forhold til ESC. Hvilket startede med at tre autoritære lande, Ungarn, Belarus og Rusland, begyndende fra 2019-2022, af forskellige årsager ikke er at finde længere i konkurrencen.

Det som EBU kan trøste sig med, er at Eurovision Song Contest førhen har gennemgået alvorlige kriser i dens 70-årige historie, og overlevet dem alle.

Østrig i Eurovision Song Contest

Alpelandet debuterede i 1957. Siden da har Østrig deltaget 57 gange. I dette indlæg har jeg valgt seks historiske bidrag og årets sang. Grunden til at det netop blev disse numre skyldes primært at der er nogle spændende historier knyttet til dem.

Jeg har derfor udeladt to vindersange. “Merci, Chérie” af den legendariske østrigske sanger Udo Jürgens, der optrådte tre år i træk fra 1964-1966. Og, sidste års vindersang ”Wasted Love” af JJ, da denne allerede er blevet omtalt i en anden blog.

Derudover er der heller ikke vundet plads til nogle af de østrigske sange jeg har lyttet mest til.

Dette drejer sig om “Sonntag” af Mess (1982). “Hurricane” af Westend (1983). “Kinder dieser Welt” af Gary Luz (1985). “Loin d’ici” af Zoë (2016). Og, “My Little World” af Waterloo and Robinson (1975), som jeg har fået ørerne op for de sidste par år. Til gengæld er der så blevet plads til nogle andre.

KAROL GOTT: Tausend Fenster (1968)

I 1968 startede Alexander Dubček ”Foråret i Prag”. Han ønskede at reformere det kommunistiske system, så det blev mere demokratisk. Og gav større frihed til borgerne.

For at støtte liberaliseringen af samfundet i Tjekkoslovakiet valgte ORF,at sende Karol Gott, afsted til London. Den Gyldne Stemme fra Prag skulle fremføre”Tausend Fenster”. Hvilket endte som nummer 13 ud af 17 deltagere.

Nummeret, der var skrevet af Østrigs første ESC-vinder Udo Jürgens, var meget symbolsk. Den handler om naboer, der ikke kender hinanden. Hvilket var en skjult reference til jerntæppet i sangen.

Derudover bruges vinduer som et billede på, at mennesker får en mulighed for at se verdenen. Tænke frit. Og få nye perspektiver på tilværelsen.

I sin samtid blev sangen ofte tolket som et billede på Dubčeks reformer. Hvor folket håbede på mere åbenhed. Og mindre censur i Tjekkoslovakiet.

SCHMETTERLINGE: Boom boom boomerang (1977)

Protestgruppen Schmetterlinge stillede i 1977 op for Østrig. Det skete da de i London sang “Boom Boom Boomerang”.

Nummeret er dels en satirisk kommentar til Eurovision. Men er også en kritik af hvordan musikindustrien producerer hits på.

I stedet for at synge en klassisk kærlighedssang gør teksten grin med konkurrencens formel og gentagelser.

Hovedidéen er, at mange Eurovision-sange er ens og forudsigelige. At de bruger de samme banale ord og rim. Samt at sangen skal være let at huske og gentage. Dette medfører at sangskrivere og producenter konstruerer en simpel melodi som er skabt efter den samme opskrift.

Derfor bruger Schmetterlinge enkle ord. Gentager omkvædet mange gange. Og prøver at lave noget der kommer tilbage som en boomerang (en ørehænger). Ved at gøre det, så bliver kunstneren nærmest reduceret til et produkt. Hvori producenter og branchefolk bestemmer hvad der skal synges.

Dermed kritiserer sangen ikke kun Eurovision, men også popindustriens kommercialisering og den måde kunstnere kan blive brugt som redskaber i et markedsapparat.

Boom Boom Boomerang ses i dag som et tidligt eksempel på meta-pop i Eurovision Song Contest, da den kritiserer hitmaskinen, samtidig med at den deltager i Europas største popkonkurrence.

I sin samtid synes nogle at den var morsom og intelligent. Andre mente at sangen var for ironisk og gjorde for meget grin med konkurrencen. I østrigsk og tysk presse blev sangen beskrevet som en satirisk venstreorienteret kulturkritik om hitfabrikation og pladeindustriens kynisme i jagten på en popsucces.

Mange tv-seere fangede dog ikke disse pointer da teksten primært blev fremført på tysk. Og at satiren var ret subtil. Derfor blev den opfattet som en lidt fjollet popsang, der var for kabaretagtig og teatralsk med de marionetlignende figurer på scenen. Ud af 18 bidrag, endte Schmetterlinge med at få en 17. Plads.

SIMONE: Keine mauern mehr (1990)

En måneds tid efter at Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov i 1989 havde givet Østtysklands leder Erich Honecker dødskysset, faldt Berlinmuren. En sneboldeffekt startede og rullede igennem mange kommunistiske lande som oplevede et politisk magtskifte i de følgende uger, indtil det kulminerede i Rumænien da Ceaușescu-parret i julen blev henrettet.

Da Eurovision Song Contest nogle måneder senere stemplede ind for første og sidste gang i Jugoslavien i 1990, så var det et Europa som var præget af en stor grad af lykkefølelse, da der var et stort håb om fred, åbenhed og sammenhold.

Det handlede nu om at bryde de barrierer som i årtier havde været mellem mennesker på de to sider af Jerntæppet. Samt det forhold om nu at lægge de politiske og følelsesmæssige skel bag sig og se fremad.

I den italienske vindersang ”Insieme: 1992” sang Toto Cutugno om vigtigheden om at forene Europa i EU to år senere (Hvilket Danmark i første omgang dog ikke vil ratificere). Og, mange andre landes bidrag handlede om frihed i et nyt Europa.

Det gjaldt også for det østrigske bidrag “Keine Mauern mehr”, som blev fremført af Simone Stelzer. Et nummer som samtiden dengang betragtede som en klassisk, lidt højtidelig popballade om den nye politiske situation i Europa. Og, som sluttede midt i feltet da den blev nummer 10.

Optimismen efter Berlinmurens fald forduftede dog et års tid efter, da borgerkrigen i Eksjugoslavien brød ud. Og, i dag er der blevet bygget en ny lang mur gående fra Finland ned til Slovakiet.

ALF POIER: Weil der mensch zahit (2003)

Østrig stillede i 2003 op i ESC med kabaretkunstneren og standupkomikeren Alf Poier. Han fremførte et dadaistisk inspireret nummer med det sloganagtige budskab ”Fordi menneskeheden er den, der tæller”.

På scenen i Riga leverede han en absurd satirisk kritik af moderne samfund, hvor han kombinerede naive tegninger, sang, nonsens-filosofi og provokation. Pointen var at vise offentligheden, hvor arbitrær kultur, kunst og argumention kan være.

Tilmed var ”Weil der mensch zahit” en skarp kritik af politisk korrekthed og moralsk selvhøjtidelighed. For hvor tit møder vi ikke mennesker som fremhæver humanistiske værdier, men som i praksis handler stik modsat.

I sangteksten spiller dyr en central rolle som satiriske metaforer. Da de bruges til at kommentere menneskelig adfærd og samfundets værdier.

Poier mener at dyr opfører sig mere ærligt og naturligt end mennesker, da de følger deres instinkter. Mennesket derimod, taler om moral og humanisme, men opfører sig ofte hyklerisk ved at gøre brug af slogans som ”Weil der mensch zahit”. Dermed bliver dyrene et spejlbillede på menneskets selvmodsigelser, da både dyr og andre mennesker i virkeligheden bliver dårligt behandlet.

Kabaret og Stand-Up som et politisk redskab

Med sin optræden ved Eurovision Song Contest skrev Alf Poier sig ind i en lang tradition i tysktalende lande. Både på den østrigske og tyske kabaretscene opereres der fra scenekanten i langt højere grad med filosofisk og politisk satirisk indhold, end den man kan opleve i dansk stand-up, der oftest er bygget op omkring personlige oplevelser og hverdagsobservationer. Og, som sætter inspirationen fra amerikansk comedy ind i en dansk kontekst.

Grunden til denne forskel skyldes primært den historiske kontekst. I begyndelsen af 1900-tallet i Wien var Karl Kraus en toneangivende kunstner, der brugte kabareten til at kritisere presse, propaganda og angribe politisk hykleri. Dermed blev kabaret fra dag et en platform for intellektuel samfundskritik. Dette mønster er forsat til i dag, hvor lange monologer, filosofiske refleksioner, og politiske analyser gennemsyrer den østrigske stand-up.

I Danmark derimod, udviklede kabareten sig i af starten af det 20. århundrede primært på Nørrebros teater. Der bestod indholdet typisk af lette satiriske sketches, karikaturer af politikere og samfundstyper, og humoristiske sange. Senere hen dyrkede Cirkusrevyen I en lang årrække ordspil og genkendelige hverdagssituationer, hvor det var Dirch Passer og Kjeld Petersen som stod for underholdningen. Fokuseringen på hverdagshumor bygget op omkring personlige erfaringer er forsat til i dag hvor Casper Christensen, Anders Matthesen og Mick Øgendahl har stået for denne udvikling.

Hvor man i Danmark mere har lagt vægt på revykultur, folkelig satire og senest personlig stand-up, så er det mere den filosofiske og politiske kabaret man ser i Østrig og Tyskland.

Europa tog godt imod Alf Poier

Modsat Schmetterlinge, der i 1977 endte med at få en bundplacering, så lykkedes det Alf Poier i 2003 at få Europa til at grine, da han endte med at få en flot 6. plads.

CONCHITA WURST: Rise Like a Phoenix (2014)

I 2014 stillede Østrig op i København med den skæggede Drag Queen Conchita Wurst, som vandt Eurovision med nummeret “Rise Like a Phoenix”.

Allerede før showet gik i gang på Refshaleøen var der underskriftsindsamlinger i lande såsom Rusland og Belarus, der gik på at artisten ikke skulle have lov til at optræde. Eller i det mindste, redigeres ud af tv-udsendelsen, fordi man fandt hendes fremtoning stødende.

Den armenske deltager Aram var heller ikke positivt stemt, da han først udtalte at Wursts livsstil “ikke var naturlig”. For så efterfølgende at trække udtalelsen tilbage med en undskyldning, hvortil han supplerede at hans tidligere kommentarer havde været ment som en joke.

Modsat så opfordrede vestlige medier som New Statesman og International Business Times deres læsere til at stemme på Wurst, da det også var en stemme imod russisk homofobi og transfobi.

Og, inde i de gamle B&W-produktionshaller hvor ESC blev afholdt, var der en gigantisk pibekoncert da Ruslands repræsentanter Tolmachevy Sisters gik på scenen, af samme årsag.

LGBTQ+ samfundet bliver forfulgt i Rusland

Dette skyldtes den såkaldte “anti-LGBT propaganda-lov” der blev gennemført i Rusland i 2013. Officielt hed den ”Lov med det formål at beskytte børn mod information, der går ind for en benægtelse af traditionelle familieværdier”.

Selv om loven oprindeligt officielt kun gjaldt for mindreårige, var det nu muligt for det autoritære styre i Moskva at straffe folk som spredte “propaganda af ikke-traditionelle seksuelle forhold” til børn og unge.

Konkret kunne lovens håndhævere nu censurere enhver positiv eller neutral fremstilling af LGBTQ+-personer i medier og kultur. Herunder kunst, film, reklamer, bøger og offentlige demonstrationer. Hvilket også betød at de nu kunne arrestere aktivister, og lukke organisationer, der talte om LGBT-rettigheder.

Disse tiltag ses af menneskerettighedsorganisationer som en fortsættelse af Putin-regeringens strategi med at fremstille LGBT-rettigheder som ubehagelige vestlige værdier og beskytte “traditionel familie” som fundamentet for det russiske samfund. Og, en måde på at institutionalisere diskrimination og skabe et klima, hvor homofobi blev socialt acceptabelt eller endda opmuntret.

Senere hen er der yderligere strammet op på anti-LGBT propaganda-loven, som nu gælder alle.

Delte meninger om Wursts sejr

“Rise Like a Phoenix” fik mange stemmer, specielt fra de vesteuropæiske lande, samt Georgien og Ukraine, som Rusland i 2008 og 2014 havde udført militære aktioner i.

Efterfølgende var kritikken mod Conchita Wursts sejr hård, specielt i stærkt konservative kredse, især i Østeuropa.

Den daværende formand for Tyrkiets udenrigsudvalg, Volkan Bozkır, bemærkede at “Gudskelov deltager vi ikke længere i Eurovision”.

Jarosław Kaczyński, lederen af Polens nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti, sagde, at “Conchita Wurst er et symbol på det Europa, jeg ikke ønsker. Mit Europa er baseret på kristne værdier”.

Ruslands vicepremierminister Dmitrij Rogozin skrev på Twitter, at resultatet “viste tilhængere af europæisk integration deres europæiske fremtid: en skægget pige.

Næstformanden for Ruslands Kommunistparti, Valerij Rashkin, mente, at “Det seneste Eurovision-resultat udviskede vores tålmodighed. Vi kan ikke tolerere denne endeløse vanvid”.

Endelig erklærede ultranationalisten Vladimir Zhirinovsky, “Der er ingen grænser for vores forargelse. Det er slutningen på Europa” og tilføjede senere, at “For halvtreds år siden besatte den sovjetiske hær Østrig. Vi begik en fejl ved at befri Østrig. Vi burde være blevet.”

Wursts reaktion på kritikken

Som reaktion på disse kritikere udtalte Conchita Wurst: “Det er så latterligt! For mig ville en perfekt verden være, når vi ikke behøver at tale om seksualitet, hvor man kommer fra, hvad man tror på. Er det det værste, politikerne tænker?”.

Set i det lys, er den James Bond-agtige sang ”Rise Like a Phoenix” et yderst relevant vidnesbyrd om at basale menneskerettigheder stadig står svagt. I teksten møder vi en Kristus-lignende figur, som kan være et billede på kunstneren selv, der rejser sig som en føniks ud af asken, med styrke og selvtillid efter at være blev slået ned.

TEYA & SALENA: Who The Hell Is Edgar? (2023)

Sangen er en humoristisk kritik af den moderne musikindustri og livet som kvindelig sangskriver.

Teksten leger med idéen om, at den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe “sidder i kroppen” på sangens fortæller, og skriver sangen for hende.

Hvilket kan tolkes som en metafor for, hvordan kreativitet kan føles som om den kommer fra et “spøgelse”. Men også at hvis det er en mand som har skrevet sangen, så er det mere værd end hvis en kvinde har gjort det tilsvarende.

Men hvor kunstneren i Schmetterlinges sang Boom boom boomerang var reduceret til kun at optræde som en marionetdukke, da musikbranchen tager sig af resten. Så tjener kunstneren nu ingenting for sin optræden.

På Spotify får sangskriveren “zero dot zero zero three” dollars (0,00316 $ pr. stream). Eller stort set ingenting.

I Liverpool blev Teya & Salena heller ikke belønnet for deres ”Who The Hell Is Edgar?” da den endte på en beskeden 15. plads, efter på et tidspunkt at have været betragtet som en sort hest til at vinde konkurrencen.

Til gengæld fik den ene halvdel af duoen oprejsning da Taya (Teodora Špirić) sammen med Thomas Thurner og JJ skrev den østrigske vindersang i 2025 ”Wasted Love”, som sidstnævnte sang til sejr i Basel.

COSMÓ: Tanzschein (2026)

Østrig stiller i år op med Cosmó, som blev født som Benjamin Gedeon i nabolandet Ungarn for 19 år siden.

“Tanzschein” er humoristisk kommentar til de mange diskoteker hvor folk ikke danser. Men har mere travlt med at se cool ud eller at filme sig selv, end at turde slippe sig selv løs på dansegulvet.

Derfor er det vigtigt at uddele “Tanzschein” som kan forstås som en slags invitation til de folk som vil danse. Og, dermed også medvirke til at andre får lyst til at være en del af et fællesskab som er kreative og har det sjovt.

Tanzschein i et historisk perspektiv

Selvom “Tanzschein” er et ordspil som Cosmó har opfundet, så har ideen om noget der minder om det, eksisteret længe.

For at kunne deltage i nogle bestemte baller eller dansearrangementer skulle man i nogle østrigske byer i det 19. århundrede have en slags officiel tilladelse eller medlemskort.

især 1800- og begyndelsen af 1900-tallet skulle man i nogle byer faktisk have en slags officiel tilladelse eller medlemskort for at deltage i bestemte baller eller dansearrangementer.

Udover at have fået tildelt en invitation skulle personen kunne danse nogle bestemte danse, som eks. vals, og følge meget strenge sociale regler, for at kunne deltage.

Nogle østrigske kulturkommentatorer mener derfor at “Tanzschein” også er en kommentar til Wiens gamle, aristokratiske dansekultur, hvori der er en kontrast og sammenhæng mellem klassiske baller og moderne klubber. Samt ideen om, at man stadig skal føle, at man skal have en “tilladelse” for at være med.

Derfor rammer sangen en ret typisk østrigsk selv-ironi, hvori landet med de elegante wienervalse sender en absurd klubsang om danse-licenser.

For at opsummere, så kan Tanzschein ses som en humoristisk klubsang om at bryde nogle sociale barrierer og turde slippe sig selv løs.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Francos Spanien i ESC

Den spanske autoritære nationalistiske leder ønskede at vinde ESC for enhver pris.

Lær mere

Sverige i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Schweiz i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Østrig i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Vi følger tre kvinder i filmen som har oplevet Orbans politiske ageren siden han kom til magten i 2010. Den social-liberale politiker Timea Szábo. Journalisten Babett Oroszi, som undersøger korruption, og den venstreorienterede aktivist og sygeplejeske Niko Antal.

Dengang var Ungarn kendetegnet ved halnazistiske grupperinger og korrupte socialister som Oroszi udtrykker det.

Viktor Orban og hans parti Fidesz stod derfor som det nye friske uberørte pust, som skulle sikre Ungarn fremgang. Ingen så en fare i at stemme på den lille gode mand, der blev valgt ind i parlamentet med mange stemmer, og overtog magten.

Første skridt i at nedbryde demokratiet

Noget af det første Orban og hans stab tog fat i, var at ændre, var selve måden de fremtidige valg skulle afholdes. Efter princippet at Vinderen tager det hele i en valgkreds, så blev de ændret så det var i favør for Fidesz.

Ved parlamentsvalget i 2018 kom disse nye regler kraftig til udtryk. For selvom Fidesz fik under halvdelen af stemmerne, sikrede de sig 2/3 af mandaterne i Parlamentet.

Grundloven blev lavet om. Nu skulle Ungarn fremstå som et kristent land. Ca. 40 procent af befolkningen var på det tidspunkt religiøse, og endnu færre af dem var kristne. Samtidig med blev det kun lovligt at indgå i et ægteskab, hvis det besod af repræsentation af to køn.

Retssystemet blev knust, da Orban indsatte sine egne dommere. Og, da Fidesz i første omgang overtog kontrollen over de offentlige medier. Og, senerehen fik venner af partiet til at købe de største ungarske medier, blev befolkningen udsat for en propagandastrøm, som styrede deres tanker. I dag kontrollerer Orban 400 medier i Ungarn.

Korruptionen gør Orban og hans venner rige

En af de mest grælle eksempler oå korruption i Orbans Ungarn var da han fik bygget et fodboldstadion med 4000 sæder lige ved siden af hans ferielejlighed i Felcsut. Og, en seks kilometer lang jernbanelinie som forbandt den 1700 mand store landsby med nabobyen. Alene den nye jernbanestrækning kostede 2 millioner Euro at anlægge. Hele projektet var støttet med EU-midler.

Selv benægtede Orban alle anklager, da han udtalte at det var en lokal entreprenør som havde stået for alle omkostninger.

Dette udsagn betvivler journalisten Babett Oroszi. Hun forklarer at måden at korruptionen foregår på er ved at staten først laver en udbudsrunde ved større byggeprojekter.. Dernæst er der tre som afgiver et tilbud. Og, altid er det en af Orbans venner som får opgaven.

Staten overfører så pengene til vennen, som bestiller byggematerialerne fra et specielt brud, som ejes af Orbans far.

I løbet af nogle år er den fattige landmandssøn Orban, sammen med hans entreprenørven Lőrinc Mészáros, der er uddannet som gastekniker, blevet nogle af Ungarns rigeste mænd i løbet af nogle år. Pga. EU-midlerne, der har betalt hele gildet.

Selvom Orban på den måde er blevet en velhavende mand pga. EU, så er han skeptisk overfor Bruxelles, som han laver kampagner imod. Dette fik Medlem af Europaparlamentet Frank Engel til at spørge Orban om “Hvorfor at han accepterer at modtage 5 milliarder Euro fra EUs strukturfonde – kun for propagandere mod EU.

Flygtningekrise i 2015

Ifølge Oroszi så skal der være en fjende, som Orban kan tilbyde at beskytte befolkningen imod. Og, i 2015 blev denne ikke navngivne fjende offentliggjort.

Det skete da der kom en stor flygtningestrøm fra Syrien. Og så fik den ellers ikke for lidt. Da de blev fremstillet som værende voldelige og krimminelle, som ville lave optøjer og begå terror, hvis de blev lukket ind i Ungarn.

Tryghedskortet blev spillet ud til stor glæde for hans kernevælgere, som slugte et argument såsom at …det er godt at vi kan gå trygt her – da det ikke er ligesom i Paris, Wien, Tyskland og Sverige, efter Orbans mening, som inspireret af den konservative tænker Samuel Huntington sagde at Ungarn og Europa befinder sig midt i en krig mellem civilsationer
‘
En kvindelig ungarsk parlamentsmedlem modsagde ham: “Ungarn er ikke migranternes endedestination. Det er løgn. Hvordan vil du have det hvis din familie blev tortureret? Eller at din partner blev voldtaget og dræbt? Og at du må flygte fra krig. Vær lidt mere human overfor jeres medmennesker

Et nedslidt sundhedssystem

Under Orban er sundhedsvæsenet blevet endnu mere forringet, end det var i forvejen.

Overalt i landet findes der nedslidte hospitaler, med utætte vinduer, der gør at sygeplejerskerne nogle gange skal arbejde med huer og frakker, for at kunne holde varmen.

For at “levere en god service” overfor borgerne bliver personalet udsat for aflytninger og ransagninger, hvilket gør at mange forlader jobbet.

Aktivisten og sygeplejersken Niko Antal valgte at sige sit arbejde op, da hun skulle bruge nogle at hendes egne penge på medicin til patienterne.

Børnebeskyttelsesloven diskriminerer LGBTQ

Børnebeskyttelsesloven blev for nogle år siden stemt igennem i det ungarske parlament. Dette betød at alt undervisning i og om LGBTQ blev forbudt i folkeskolen.

Derudover forbyder loven promovering og skildring af homoseksualitet i det offentlige rum. Og, det er ikke længere muligt for alle under 18, at få fortaget en kønsskifteoperation.

Slaveloven blev indført pga. unge flygtede

Hundredtusinde af unge ungarere har fået nok af Viktor Orban og hans regime, og er derfor immigreret til andre lande for at søge lykken om et bedre liv.

Dette skabte et problem i Ungarn, som nu manglede arbejdskraft. For at hjælpe virksomhederne fik Fidesz gennemført en lov, hvor det nu var tvunget overarbejde, og ingen betaling for de ekstra par timer for arbejdstagerne. Der for de flestes vedkommende arbejdede til mindstelønnen.

Mange partier gik imod Slaveloven som den kaldt, og fik mange tusinde mennesker til at demonstrere i gaderne. Men loven blev ikke rullet tilbage.

EU begynder langt om længe at stille krav

Viktor Orban vandt igen i 2022, selvom oppositonen, fra den yderste venstrefløj til centrumorienterede partier bakkede op om en uafhængig konservativ kandidat.

Op til valget skyggede Fidesz mange af deres politiske modstandere, deriblandt Timea Szábo, som blev udsat for en smædekampagne af Orbans parti.

Som en konsekvens af valgsejren lovede Viktor Oban sine tilhængere at nu skal venstrefløjen bekæmpes, i lighed med Bruxelles, Soros-imperiets organisationer, de internationale medier, og den ukrainske præsident.

Det fik mange fra oppositionen til at overveje om de skulle flytte til udlandet. Samt fik dem til at udbryde en frustration over EU, som de mente var medskyldig i Orbans magt, da de aldrig havde grebet ind.

Og, endelig begyndte de at reagere i Bruxelles, da EU tilbageholdte støttemidler til både Ungarn og Polen, pga. problemer med retsstaten, for ikke at tage imod asylansøgere, og pga. deres politikker overfor LBGT-samfundet.

For Ungarns vedkommende betød det at 30 milliarder Euro i første omgang ikke blev udbetalt. Senerehen fik Ungarn 10 milliarder Euro udbetalt pga. et kompromis i at få landet til ikke at nedlægge veto mod en EU-støttepakke til Ukraine.

Hvorfor stemmer folk på Orban og Fidesz?

Det er primært på landet at folk stemmer på Fidesz. Her har de opført mange nye skoler og andre institutioner.

Derudover har de indført at alle indbyggere skal have en stor sæk kartofler kvit og frit, hvilket glæder den yderst fattige del af befolkningen.

Børnefamilier bliver også begunstiget. Og, har fået det langt bedre end tidligere. Hvis en ungarsk kvinde føder mere end fire børn, er hun fritaget for at betale personskat resten af tilværelsen.

For andre, så ser de Orban som en stærk leder, der kan skabe orden i Ungarn. Hvilket de mener at liberale og kommunister ikke er i stand til.

Og, når de vil have folk til at tale deres sag, får deres vælgere på landet gratis transport til storbyerne for at demonstrere.

Da stort set alle medier er under kontrol af Fidesz, så bliver det svært for folk at danne andre meninger om samfundet, end dem de bliver præsenteret for.

Efterskrift

I EU-sammenhæng bliver Ungarn set som et pariastat, da mange vigtige beslutninger om landenes sikkerhed bliver blokeret af Viktor Orban, hvilket bl.a. glæder en Putin i Moskva, og en Trump i Washington.

Men med hensyn til demokrati og menneskerettigheder, har Orban været en bannerfører, og har påvirket mange europæiske politkere rundt omkring i Europa.

Yderliggående højrepartier står i dag stærkt i Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Storbritannien. Og, i Danmark har politiske partier som eks. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet også taget mange af Orbans ideer til sig.

Dog kan det være at Orban-æraen slutter senerehen i år, når der er parlamentsvalg i Ungarn i løbet af foråret.

Lige nu står Peter Magyar og hans populistiske centrum-højre parti Tisza til at vinde valget.

Om, det kommer til at betyde så meget nyt rent indenrigspolitisk i Ungarn er dog svært at spå om, hvis det sker han kommer til magten. Men i forhold til EU, vil de være glade i Bruxelles da Tisza er et pro-europæisk parti.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Solidaritet

Den polske fagforening banede på demokratisk vis vejen for et politisk systemstyre i Polen.

Lær mere

Præsident ved et tilfælde

Svetlana Tikhanovskajas kamp for frihed, demokrati og menneskerettigheder i Belarus.

Lær mere

Mordet på Journalisten

Efter drabet på Ján Kuciak blev det afsløret hvor galt det stod til med retsstaten i Slovakiet.

Lær mere

Indlægget Film: I Orbans Skygge – Democracy Noir i nutidens Ungarn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Tóth blev som ung uddannet fra Bauhausskolen i Dessau. Efter at have skabt store modernistiske bygninger i Ungarn, overlevede han holocaust under krigen.

László Tóths første møde med Lee Van Buren

Første stop bliver hos familiemedlemmet Attila, der driver en møbelforretning som tilbyder arkitekttegnede løsninger. Her får László ophold og arbejde.

En af de første opgaver for ham bliver at redesigne bibioteket hos den velhavende familie Lee Van Buren.

Selvom opgaven bliver løst tilfredsstillende, bliver arbejdet i den grad ikke værdsat af familiens overhoved Harrison. Efterfølgende vil han ikke betale for renoveringen.

Dette fører også til et brud mellem Attila og László, der må indkassere et stort økonomisk tab.

Harrison genoptager kontakten til Tóth

Harrison er nu kommet sig over chokket over det nyistandsatte bibliotek, som han er begyndt at holde meget af. Specielt efter at nogle af hans arkitekturkyndige venner har lovprist det.

Han kontakter derfor László, da han har et projekt i hoved som han vil tilbyde ham. Derfor inviterer han ham til en fest hjemme i privaten.

Tóth, der nu har et usselt hårdt arbejde, og som er blevet heroinmisbruger, takker ja til invitationen.

Middagsselskabet

Ved middagsselskabet svarer László undvigende til forsamlingen på spørgsmålet om hvad han lavede i Europa før han kom til USA. Da sårene langt fra er helet fra krisens rædsler.

Til gengæld er han ikke bleg for at fremhæve at mange af de bygningsværker han lavede før krigen, stadig står der.

Efter middagen er over sidder Harrison og fører en samtale med László. Da han gerne vil vide hvad hans mening er om arkitektur.

Han fåer et visionært svar som i den grad tilfredsstiller ham. Kort tid efter tilbyder han derfor László at han skal tegne en stor og monumental forsamlingsbygning, som skal ære hans afdøde mor.

Et liv via dolorosa

Lászlós liv som indtil nu i store træk har været en hård prøvelse for ham, går i gang med opgaven.

Her erfarer han at processen med at skabe hans første store brutalistiske bygningsværk i Amerika også bliver en tur via dolorosa,

I en sen alder modtager en stor hyldest i forbindelse med arkitekturbiennalen i Venedig i 1980.

Kusinen som holder åbningstalen til udstillingen om hans værker, siger at det som altid har været en drivende kraft i alle hans bygningerne i efterkrigstiden er mindet om holocaust.

Til slut runder hun af med at sige, at for László Tóth så er hans læresætning i livet altid været, at “Uanset hvad de andre prøver at sælge dig, er det destinationen, ikke rejsen”.

Dermed bliver det kendte citat af den danske eksistensfilosof Søren Kierkegaard, om at “Målet er intet, vejen er alt” twistet 180 grader rundt.

László Tóths karakter er inspireret af Marcel Breuer

László Tóth, hvis karakter er delvis inspireret af den ungarske-tyske Bauhaus studerende og mesterlærer Marcel Breuers liv. Dette ses specielt i de møbler han skaber efter ankomsten til USA.

En anden lighedspunkt er at Marcel Breuer også flyttede til staterne. Her opførte han mange store modernistiske bygningsværker som eftertiden stadig kan se.

En musikalsk intermezzo

Adrien Brody som spiller László Tóth i “The Brutalist”, spillede også hovedrollen i Roman Polanskis Oscar-vindende film “Pianisten” fra 2002.

Her spiller han den polsk-jødiske klassisk musikalske begavelse Wladyslaw Szpilman, der overlevede holocaust i Warszawa.

Efter krigen var han med at skabe et minde om sig for sin eftertid, da han skabte en af Polens største musikfestivaler i Sopot. Polens svar på Skagen som ligger ved Østersøen, midt imellem Gdansk og Gdynia.

På nogle punkter minder de to film om hinanden. I “Pianisten” så er det Szpilmans polske venner, som i mange år under krigen hjalp ham med at overleve.

Inden det så i de sønderbombede ruiner af Warszawa, er en nazist som i den sidste ende skåner hans liv.

Han hjælper ham med mad og drikke, efter han er blevet betaget af Szpilmans evner ved klaveret.

Læs også: Polen: Mødet mellem Pianisten og Nazisten i Warszawa

I “The Brutalist”, så er det i første omgang et familemedlem i USA som hjælper Tóth med at overleve.

Inden det så bliver Harrison Lee Van Buren, der bliver redningsplanken for Tóth, der var på vej ud i et omfattende heroinmisbrug.

Efter krigen så skaber de to store kunstneriske personligheder deres eget monument for eftertiden. Szpilman indenfor musikken. Og, Tóth indenfor arkitekturen.

Udover det, så behandler begge film anti-semitismen. Men, hvor det i “Pianisten” drejer sig om holocaust under krigen, så er det fremmedhadet i efterkrigstiden, der bliver skildret i “The Brutalist”.

Her er det brutale arkitekturudtryk i den grad med til at opsætte rammerne for handlingen.

Da det ifølge instruktøren Brady Corbet er den mest omdiskuterede arkitektform, der har set verdenen. Og, som i den grad har splittet folk gennem tiderne.

Skuespilspræstationer udover det sædvanlige

Med “The Brutalist” har Brady Corbet slået sit navn fast som instruktør. Filmen har allerede vundet et hav af priser. Senest prisen for bedste film ved Golden Globes.

Her modtog Corbet prisen for bedste instruktør, imens Adrien Brody også blev belønnet med prisen for bedste mandlige hovedrolle.

Grunden til det er lykkes Brady Corbet at skabe en så vellykket film som “The Brutalist”, skyldes primært at skuespilpræstationerne er eminente i filmen.

Det skyldes sikkert det faktum at han har kunnet trække på sine erfaringer som skuespiller. Nogle husker ham måske i rollen som voldtægtsofferet Tim i Lars von Trier filmen “Melancholia”.

Adrien Brody

Af mange filmkritikere bliver Adrien Brody rost for sin præstation som László Tóth,. Som i sin skabelsesproces af monumentet er tæt på at skræmme alle sine nærmeste fra sig, i sit forsøg på at nå det ypperste.

Kulminationen sker da Harrison, der efter en natlig bytur i Italien voldtoger ham og gør ham syg. Efterfølgende skal han også gennemleve de traumer som skyldes dette overgreb.

Men det er ikke kun Brody som fortjener ros. Guy Pearce, leverer en mesterlig præstation som mæcenen Harrison Lee Van Buren.

Guy Pearce

Han holder masken hele vejen igennem filmen, hvor biografpublikummet i lighed med Tóth fornemmer at også han bærer rundt på nogle mørke personlige historier.

Sandsynligvis er han opvokset i et hjem uden kærlighed. Hvortil at det udtryk som Tóth vil give monumentet også passer ind i Harrisons ønske om at portrættere og hylde moderen, dels med ynde, men også med afsky.

Felicity Jones

Felicity Jones, som nogle måske husker fra “Rogue One: A Star Wars” filmen, hvor hun spillede hovedrollen som Jyn Erso, fortjener også en stor applaus.

I “The Brutalist” spiller hun rollen som Lászlós intelligente og kærlige kone Erzsébet Tóth, der pga. krigen er havnet i en kørestol.

Som filmen udvikler sig, bliver hun dog i stand til at rejse sig op fra den som en anden Lazarus.

Dette gør hende også i stand til, med dyb foragt i stemmen, at fortælle Harrison nogle sandheder, hvilket får nogle katastrofale konsekvenser.

Et brutalt efterspil

I dag lever vi i en tid, hvor USA med en kommende Præsident Donald Trump i spidsen, vil gøre op med indvandringen til føderationen. Dette skal ske ved at smide millioner af migranter ud af staterne.

Samtidig med, hvor hadet til de fremmede er stigende i mange lande kloden over, så er “The Brutalist” også en kommentar til denne udvikling.

For selvom en karakter som Harrison Lee Van Buren ikke kan siges at være en yderliggående højreradikal skikkelse, da han bl.a. er belæst og hyrer László Tóth til at arbejde for sig, så mærkes hverdagsracismen fra hans side i filmen.

På den måde kommer han til at repræsentere mange af de skikkelser som virker til at være liberale og åben overfor modernisme, til at være et skrækeksempel på hvad der kan ske, hvis der ikke bliver sat nogle etiske regelsæt op i interaktionen imellem mennesker.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Nationalbiblioteket i Pristina

Biblioteket skulle forene de to store etniske grupper i Kosovo

Lær mere

Unité D’Habitation

Beboelsesbygningen af Le Corbusier i Marseilles anses som starten på stilretningen Brutalisme

Lær mere

Indlægget Film: The Brutalist – At skabe i en verden fyldt med had blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der var forskellige typer af robot (robath) tvangsarbejde. Eksempelvis var begreber som håndrobot (Handrobath) og trækrobot (Zugrobath) noget tvangsarbejde som skulle udføres med et eller flere trækdyr (inklusive vogn og chauffør). Til dette kunne der også bruges fodrobotter.

I de lande som var en del af Habsburg-monarkiet var der meget forskellige robotforpligtelser, og de blev anset for at være en manifestation af livegenskab. Hvilket er en tilstand hvor en persons myndighed bliver varetaget af en anden person, typisk en herremand, eller lignende.

Disse robot, eller arbejdsforpligtelser som de livegne bønder skulle udføre blev beskrevet første gang ved lov i 1680. Loven om robotforpligtelserne blev opdateret i 1717 og 1738, og varede til 1848 hvor de opførte med at gælde, da tvansarbejdet blev forbudt. Dette var iøvrigt samme år hvor Franz Joseph 1 blev kronet som kejser. En post som han bestred indtil sin død i 1916.

Det tjekkiske landområde i tiden under Kejser Franz Joseph den førstes styre

I dag er der blandt turister bred enighed om at Prag er en af verdens smukkeste byer at besøge. De fire historiske bydele af Prag er på UNESCOs verdensarvliste, og i den tilstødende bydel Josefov blev der i Kejser Franz Joseph den førstes lange regeringsperiode opført elegante art nouveau bygninger. Noget som du kan opleve på Pařížská gaden, hvor eksklusive mærkevarefirmaer regerer i dag.

Det var også under Franz Joseph at Nationalteatret i Prag blev opført for tjekkiske penge. Bygningen som regnes for at være Tjekkiets næstvigtigste bygning efter slottet blev åbnet i 1881. Den er karakteristisk ved at have en meget høj og synlig tagkonstruktion, da det var meningen at folk fra slottet ville kunne se denne bygning, som også er et symbol på Tjekkiet. Da det var her at tjekkere kunne opføre dramaer fortalt og udført på tjekkisk, i et samfund, hvor det ellers kun var tilladt at tale tysk i offentligheden.

Økonomisk var der også gode tider i det tjekkiske landområde i tiden under habsburgerne. I årene op til første verdenskrigsudbrud var det en af klodens 10 mest industrialiserede samfund. Her var det bl.a. Škoda Fabrikken i Mladá Boleslav, der blev stiftet i 1895, under navnet Laurin & Klement, som blev en af bannerførerne i denne udvikling. Da fabrikken efter at have startet en bilproduktion op i 1905, hurtig blev den største bilfabrikant i Østrig-Ungarn, bl.a. pga. de integrerede samlebåndsprincippet og scientific management fra USA.

I slutningen af det habsburgske styre, blev det tilladt at lade andre religiøse udtryk komme til orde. Indtil da var det de katolske skulpturer, som de havde tilføjet det nuværende Karlsbroen, som skulle danne befolkningen.

Til brug for den ny opførte rådhus, blev der i årene 1908-1911 udarbejdet to skulpturer, hvor af den ene forestiller den jødiske rabbi Judah Loew ben Bezalel, som også er kendt som Maharal, og den anden af jernridderen, som nogle mener er en reference til den humanoide robotskikkelse Golem, imens andre hælder til at det er en reference til Den Tysk-Romerske Kejser Rudolf den Anden, som styrede området fra 1576-1612.

Den sidste historie er nok den mest sandsynlige fordi det jødiske samfund i Prag havde en stærk interesse i at signalere til omverdenen at jøder og lokalbefolkningen altid havde været gode venner, pga. den stigende antisemitisme der var i Europa i årtierne op mod første verdenskrig. Dette betød også at der i starten af 1900-tallet blev relanceret historien om det stærke forhold der var mellem mystikeren Rudolf den Anden og Rabbi Loew, som bl.a. havde brugt kabbala til at skabe Golem. Kulminationen på denne bølge skete i 1914, da bogen Golem af østrigeren Gustav Meyrink blev udgivet.

Året efter, i 1915, blev den store skulptur af den protestantiske reformator Jan Hus så indviet på byens gamle rådhusplads. I lighed med de andre religiøse skulpturer var det Ladislav Šaloun som var kunstneren bag værkerne.

Den 21 november 1916 dør den habsburgske kejser Franz Joseph den første kort tid før sin 86 års fødselsdag. De sidste par år af hans levetid må bestemt ikke have været sjovt for ham at opleve. For efter at have indlemmet Bosnien i hans store rige i 1878, kom Østrig-Ungarn på kant med Serbien. I 1914 dør hans søn og tronfølger Franz Ferdinand ved et attentat i Saravejo, og da Franz Joseph efterfølgende stiller helt urimelige krav til Serbien, så bliver dette startskuddet til 1. verdenskrig. Og, midtvejs i denne, må han havde gjort sig nogle tanker om at han var blevet ramt af et nemesis, og at det store Østrig-Ungarske rige kunne tabe krigen, og måske endda også synke i grus.

I Žižkov-kvarteret i Prag står der en skulptur, som er udført af Karel Nepraš, med lidt hjælp af datten Karolína som fuldførte den i årene efter hans død i 2002. Den er rejst til ære for den tjekkiske forfatter Jaroslav Hašek tæt ved det sted hvor han skrev den mest solgte tjekkiske bogudgivelse til dato, “Den gode soldat Svejks eventyr”. I denne bog fortæller han om en soldats oplevelser i den Østrig-Ungarske hær under krigen på en sjov og underfundig måde i en krig som kostede mange ofre, også i Tjekkiet, hvor 150.000 soldater omkom, og 200.000 blev krigsinvalide ifølge Anna Parker, som er ekspert i tjekkisk kulturhistorie.

Fra frie robot arbejdere til frie Tjekkoslovakiske borgere

Tomáš Masaryk blev den første præsident for den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet, som kom til verdenen efter afslutningen af første verdenskrig i 1918, hvor Habsburgerne blev sat fra magten og Østrig-Ungarn var blevet splittet op i atomer. Andre tabere af krigen var Tyskland som af Frankrig blev fastlagt at skulle betale et uhørt stort beløb i krigsskadeerstatning ved Versailles freden i 1919. Og, Rusland, som i lighed med de nævnte storriger også mistede store landområder, da de allerede havde trukket sig ud af krigen, pga. den russiske revolution, hvor arbejderne havde overtaget magten.

I Tjekkoslovakiet skulle Tomáš Masaryk nu transformere den nyoprettede stat til en bæredygtig demokratisk samfund. Disse tanker var ikke fremmede for ham, fordi allerede før krigen brød ud arbejdede han for at omdanne Østrig-Ungarn til et demokrati.

Efter at de livegne bønder i 1948 slap for at skulle udføre robot arbejder for en herremand, der havde myndigheden over dem, så var det nu hele den tjekkiske og slovakiske nation som var blevet frie borgere.

En af de personer som blev vigtige i dette politiske skifte i styreform blev den unge forfatter Karel Čapek, som skulle advokere for demokratiet ved brug af sine evner for at skrive. Men, først skulle han skrive et værk, som han i et internationalt perspektiv altid vil blive husket for.

Čapek-brøderne gav ordet robot en helt ny betydning

Brøderne Čapek blev født i det habsburgske Østrig-Ungarn i henholdsvis 1897 og 1890. Storebror Josef Čapek var den udadvendte kubistiske maler, som blev uddannet ved AAAD i Prag. I nabobygningen blev, i det filosofiske fakultet af Karlsuniversitetet, blev den indadvendte lillebror, forfatteren Karel Čapek uddannet.

I 1920 skrev Karel Čapek “R:U.R. (Rossum’s Universal Robots)”. Det er fra dette drama at begrebet robot, hvis betydning vi kender det som i dag opstod.

Efter sigende blev det til i løbet af sommeren 1920. Her besøgte Čapek-brøderne deres far som holdt til i kurbyen Trenčianske Teplice (som ligger i nutidens Slovakiet). En dag spurgte Karel broderen Josef om hvad disse artificielle arbejdere skulle hedde. Selv havde han tænkt på ordet “Laboří”, men han synes det lød for fortænkt. “Robota” svarede Josef tørt, og sådan blev det.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Det, der adskilte Čapeks brug af Robota fra det udtryk som blev brugt om de livegne bønder, der udførte tvangsarbejde, var at hans robotarbejdere var mekaniske i deres udtryk. Hvilket kan hænge sammen med en rygmarvsskade han havde, hvilket helt konkret gjorde, at han bevægede sig mere mekanisk. Samt, den aktuelle erfaring fra den russiske revolution, der rystede det bedre borgerskab rundt omkring i Europa, da de universelt tænkende arbejdere tog magten. Derfor var det også vigtig for Rossum, som skaber robotterne i Čapeks historie, at de ikke skulle have følelser, da de udelukkende skulle fokusere på at arbejde.

Ved at tillægge robotterne revolutionære evner, så gjorde Čapek robottene til at være nogle stærke skikkelser, som i stærk kontrast til habsburgernes brug af begrebet, gjorde tvangsarbejderne til en svag befolkningsgruppe. Dette twist af Robota, har gjort at mange mennesker i dag frygter robotter, enten pga. de vil tage arbejdet fra mennesket, eller i værste konsekvens, at udrydde menneskeheden.

I dag benytter industrien derfor helst Isaac Asimovs videre bearbejdning af ordet, da hans begreb robotteknologi, udrydder alt hvad der har med mennesket at gøre.

Efterskrift: Bevæger vi os mod en teknofeudal 1000-års rige?

I dagens samfund er vinderne de store teknologivirksomheder, som bl.a. er blevet rige pga. AI og robotteknologi, der styrer verdenen, da de er blevet så velhavende at de på demokratisk vis kan kuppe sig til magten ved hjælp af algoritmer. I det lys bliver habsburgernes brug af livegne robot arbejdere pludselig yderst aktuel igen, fordi bevæger vi mod en universel feudal rige, hvor befolkningen bliver holdt ned pga. avanceret teknologi? Og, er det tid til at lade hovederne rulle af magtens indehavere?

Udenfor Liechtenstein Paladset i Prag er der et værk bestående af 27 skulpturer som er lavet af den tjekkiske kunstner Karel Nepraš. De symboliserer de adelsmænd, som mistede deres hoveder, da de blev henrettet i 1623, pga. deres ledende roller i de afsluttende krigshandlinger mod Habsburgerne, der annekterede området i 1620 efter sejren ved Det hvide bjerg, som i dag er en integreret del af den tjekkiske hovedstad. Beslutningen om deres henrettelse blev foretaget inde i paladset.

Selvom habsburgernes aftryk i Prag stadig er meget markant, specielt udtrykt i mange af de bygninger som findes i den indre bydel af den tjekkiske hovedstad, så er der bortset fra de meget markante skupturer på Karlsbroen, der blev opført i starten af 1700-talet, og Mozarts tilknytning til byen, ikke meget i bybilledet der skal få lokalbefolkningen til at tænke på tiden under deres styre, udover det robotlignende værk af Karel Nepraš.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Robot – Habsburgerne lagde fundamentet for ordet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

EBU besluttede i vinters at ”UNITED BY MUSIC” skal gøres til et permanent slogan for ESC. Sloganet stammer fra det delte værtskab imellem Ukraine og Storbritannien sidste år.

I de sidste par år er EBU blevet kraftig udfordret i forhold til deres værdier om inklusion og diversitet.

Autoritære stater såsom Tyrkiet og Ungarn har for længst trukket sig fra konkurrencen. Uofficielt pga. de har det svært med dets fokus på LGBT-personer i tv.

På den anden side har EBU valgt at kyle andre autoritære stater såsom Hviderusland og Rusland ud af konkurrencen.

Dette er sket af forskellige årsager i forlængelse af andre politiske tiltag fra Vesten indenfor de sidste par år.

I år er der også politik at spore i sangene i Eurovision Song Contest. Tre af de mere politiske bidrag kommer fra EDEN GOLAN, TEYA DORA, og BABY LASAGNE.

ISRAEL: Eden Golan: Hurricane

I år blev der lagt et pres fra Island, samt nogle andre af de nordiske lande, om at udelukke Israel fra at deltage i ESC. Dette skyldes landets overgreb mod palæstinensere i Gaza.

Dette medførte at Israel selv truede med at blive hjemme. De ønskede at deltage med den oprindelige tekst til nummeret ”HURRICANE”. Hvilket er en sang som EBU fandt for politisk. Og i strid med reglerne.

Det endte dog med at Israel rettede i teksten til ”OCTOBER RAIN” som bidraget oprindelig hed.

Den handlede om de israelske følelser der var til stede efter at det var blevet angrebet af HAMAS sidste år.

Efterfølgende valgte Island den eneste deltager i deres lokale grandprix, som med sikkerhed ville deltage i Malmø, hvis hun vandt. Og, dette betød også at alle de stridende parter derfor stiller op i år.

OCTOBER RAIN

Noget af det som EBU havde svært ved at forlige sig med i teksten til ”OCTOBER RAIN” var dens fokus på blomster,. Hvilket i overført betydning refererer til faldne israelske soldater:

”Evening. Everything is black and white. Who is the fool. Who told you boys don’t cry. Hours and hours, and flowers. Life is not a game for the cowards… While time goes by. Every day, I’m losing my mind. Holding on”.

Nu er dette vers blevet modereret sådan at der ikke er nogle links til døde soldater på israelsk side længere.

Dele af den israelske presse er heller ikke begejstret for sangen. Da de mener den minder om en dårlig AI-genereret udgave af en popballade.

Bookmakernes vurdering

Hos bookmakerne er der større tiltro til nummeret. Som de pt. spår til at gå sikkert videre fra semifinalen. Og som vil få en Top-10 placering i finalen.

Efter at EBU sidste år ændrede reglerne, har jeg dog svært ved at se, hvordan Israel kan gå videre. Da det kun er publikums stemmer som tæller i semifinalen.

Lige nu er der en stigende og yderst berettiget international kritik af en af Donald Trumps gode venner. Den autoritære højre-nationalistiske Benjamin Netanyahus ageren i Gaza. Som er ansvarlig for at civilbefolkningen dagligt omkommer, og lider under Israels tilstedeværelse.

SERBIEN: Teya Dora: Ramonda

Balkanlandet stiller i år op med Teya Dora, og hendes sang Ramonda. Som er betegnelsen for en modstandsdygtig blomst.

Et Rusland venligt land

I Serbien bakker 95 procent af befolkningen op omkring den russiske leder Vladimir Putin.

Han er en person som de anser for at være en sand ven af landet. Hvorimod EU, som er landets største finansielle bidragsyder, kun får støtte af omkring 11 procent.

Dette er på trods af at landet er et EU-kandidat land. Som under ledelse af den autoritære Aleksandar Vučić, har valgt ikke at indføre nogle økonomiske sanktioner mod Rusland.

Derimod har de lavet en ny gasaftale med Rusland. Og hele 82 procent af serberne mener tilmed at de økonomiske sanktioner mod landet skal fjernes.

69 procent af den serbiske befolkning er også af den overbevisning at det var NATOs skyld at krigen i Ukraine startede.

Flertallet af befolkningen tror på at det var på foranledning af NATO, at Ukraine blev adskilt fra Rusland, og Kosovo fra Serbien.

Men for at Serbien engang kan blive en del af EU må de afstå ønsket om at indlemme Kosovo. Ligesom der er mange andre forhold der skal være afstemt imellem EU og Serbien.

Serbiens mistro mod Vesten

Den serbiske mistro mod Vesten har dybe historiske rødder. Den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip dræbte tronfølgeren til Østrig-Ungarn, Ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914. Og antændte dermed bålet til 1. verdenskrig.

Læse også: Bosnien-Hercegovina: Drabet på Franz Ferdinand i Sarajevo

Under krigen anslås det fra serbisk side, at både Østrig og Tyskland begik et folkedrab mod serberne. Her døde op imod 29 procent af serberne pga. krigshandlingerne.

Symbolet på serbernes modstandskraft, styrke, håb og endelig sejr under krigen er den serbiske ramonda lilje. Som også trives under ekstreme forhold i bjergene.

TEYA DORAs ballade ”RAMONDA” kan tolkes som en politisk reference, hvor Vesten ofte har været et problem for Serbien.

Men også til en personlig tragedie for TEYA DORA som fornyeligt mistede hendes far. Og som nu er ved at genopstå som menneske igen, efter en hård tid.

At EBU ikke valgte at slå ned på indholdet i den serbiske tekst, skyldes sandsynligvis at EU har en interesse i at holde sig på god fod med Serbien.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne tror pt. på at Serbien kvalificerer sig til finalen. Men at det vil slutte langt nede i feltet på en 20. plads i finalen.

KROATIEN: Baby Lasagne: RIM TIM TAGI DIM

I år det 35 år siden et kroatisk indslag har vundet ESC. Det skete med bandet RIVA, som vandt med ”ROCK ME” for Jugoslavien.

Da grandprixet det følgende år, i 1990, blev afviklet i Zagreb, var Berlinmuren faldet, og et nyt Europa var opstået, hvilket gav håb om fred og forening imellem øst og vest.

Dette var et tema i mange landes bidrag, og blev måske bedst udtrykt i vindersangen ”INSIEME (Unite, Unite, Europe)” af italienske Toto Cutugno.

Men, allerede året efter blæste der nye vinde i Europa da den jugoslaviske borgerkrig brød ud, og som medførte dannelsen af mange nye europæiske stater, deriblandt Kroatien.

Mange unge kroatere søger lykken udenlands

Hvor det er tydelig for enhver som besøger landet ved Adriaterhavet i dag at velstanden er vokset siden starten af halvfemserne. Så er velfærden desværre ikke fulgt med i samme tempo.

Dette har betydet at specielt mange kroatere er flyttet fra hjemlandet for at søge lykken i et andet land. Og i dag bor der flere kroatere udenfor landets grænse end i selve Kroatien.

”RIM TIM TAGI DIM”, der bliver leveret af BABY LASAGNA, er et humoristisk indslag, som kommenterer denne samfundsudvikling.

I det Rammstein inspireret nummer lyder det bl.a. ”Ayy. I’m a big boy now. I’m going away and I sold my cow. …Gonna miss you all, but mostly the cat. … Bye mom, bye dad. Meow, cat, please, meow back. Don’t cry, just dance. Rim-tim-tagi-digi-dim-tim-tim”.

Bookmakernes vurdering

Hvem ved. Så er det måske i stedet for Europas befolkning som drager mod Zagreb næste år.

I lighed med bookmakerne, som pt. spår ”RIM TIM TAGI DIM” til at ende på andenpladsen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at sangen vil få mange points fra tv-publikummet hjemme i stuerne.

Men om den vil få ligeså mange fra landenes fagjuryer er jeg dog i tvivl om. Jeg vil dog blive overrasket hvis den ikke ender i Top-3.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

ør ESC 2024 (Del I)

Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del IV)

Der var mange numre som bød op til en fest. Bl.a. fra Finland, Estland og Holland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del III)

LGBT+ samfundet var synlig repræsenteret i bidragene fra Irland, Schweiz og Storbritannien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Storpolitik, Musik og Samfund blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Tre af de mere kreative, ambitiøse og provokerende bidrag til dette års Eurovision Song Contest kommer fra OLLY ALEXANDER, BAMBIE TRUG, og NEMO. 

Mange fra LGBT-samfundet ser showet

Den transkønnede Dana International vandt Eurovision Song Contest for Israel i 1998. Efterfølgende fandt arrangørerne bag verdens største tv-dækkede musik event ud af, at der var mange fra LGBT-samfundet som så showet.

Det skete i en tid hvor engelsktalende lande som Irland og Storbritannien var ved at sejre konkurrencen igen. Og, hvor nye deltagerlande fra Central- og Østeuropa ønskede at være med i konkurrencen.

Ved at sprede vesteuropæiske ideer om tolerence, som en fast del af showets indholdsmæssige udtryk, kunne det være med til at danne de nye deltagerlande.

Disse tanker var ikke et problem i starten. Da specielt de gamle postkommunistiske lande ønskede at vifte med flaget.

Men i takt med at autoritære ledere tog over i omtalte lande. Har dette ført til at lande såsom Tyrkiet og Ungarn nu har valgt at trække sig. Dette skete samtidig med at Eurovision Song Contest blev mere progressiv i udtrykket.

Efterfølgende har Eurovision i 2021 og 2022 valgt at udelukke Belarus og Rusland, pga. nogle andre årsager.

STORBRITANNIEN: Olly Alexander: Dizzy

I år har BBC valgt at sende den tidligere frontfigur i YEARS & YEARS afsted til Sverige. Nogle husker måske bandet, som hittede stort med numrene ”KING” og ”SHINE” i 2015.

BBCs valg giver god mening. Da lidt over 20 procent af tv-seerne af Eurovision Song Contest i Storbritannien tilhører LGBT-samfundet. Hvilket OLLY ALEXANDER er en aktiv stemme for.

På den anden side, så vil homoseksuelle ALEXANDER, bruge ESC til at få gang i sin solokarriere.

Solisten har tidligere samarbejdet med ELTON JOHN, KYLIE MINOGUE, og PET SHOP BOYS. Derudover har han en vokskopi stående af sig i MADAME TUSSAUD i London.

Dizzy

Nummeret ”DIZZY” bliver af The Guardian betegnet som en god sang. Avisen synes dog at der mangler noget passion fra ALEXANDERs side.

Tilmed synes The Guardian at nummeret minder om noget som kunstig intelligens kunne have skrevet, hvis den fik denne opgave. Hvordan ville det lyde hvis PET SHOP BOYS stillede op i ESC?

Derudover hæfter mediet sig også ved, at han i teksten til ”DIZZY” refererer til et andet firserband DEAD OR ALIVE. Som havde queer-ikonet PETE BURNS som forsanger.

Da OLLY ALEXANDER i omkvædet synger følgende. ”Won’t you make me dizzy from your kisses? Will you take my hand and spin me ’round and ’round until the moment never ends”.

Specielt den sidste linie kan fortolkes som en direkte reference ti DEAD OR ALIVEs store hitsingle YOU SPIN ME ROUND.

På sociale medier udtrykker gamle fans af YEARS & YEARS dog stor begejstring for nummeret.

Nogle af dem vil dog gerne have lagt noget mere bass på. Så i skrivende stund, bliver der stadig arbejdet på nummeret.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne er ikke helt oppe og ringe over ”DIZZY”. Og regner med at det britiske bidrag vil ende midt i finalefeltet.

IRLAND: Bambie Thug: Doomsday Blue

Efter at Sverige sidste år vandt Eurovision Song Contest, er de nu sammen med Irland de mest vindende lande i konkurrencen. Da begge lande har vundet konkurrencen syv gange.

I år er det så den nonbinære irsk-svenske gotiske sangerinde BAMBIE THUG, der repræsenterer hjemlandet Irland.

Men på sin vis repræsenterer hun også Sverige, da svenskerne i år har valgt to nordmænd at stille op for værtslandet. Når konkurrencen bliver afviklet om mindre end en måneds tid i Malmø.

Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest

Irlands gyldne periode var imellem 1990-1997. Her vandt den grønne ø fire gange, og blev nummer to, to gange.

Men lige siden, så har det set meget slemt ud for Irland. Dette hang bl.a. sammen med, at efter det igen blev mulig for deltagerlandene at synge på et andet sprog, end deres officielle sprog.

Siden 2013 har Irland kun formået at kvalificere sig til finalen en gang, og der blev de nummer 18 i 2016.

Doomsday Blue

Det er set mange gange før i konkurrencen, at når et land ikke performer godt rent resultatmæssigt, så sniger der en desperation ind.

Og, det mærkes tydeligt i år i nummeret ”DOOMSDAY BLUE”, som handler om de svære følelser der opstår efter et brud med en kæreste.

Her blandes elementer fra Industrial, Noise, Jazz og Pop, ind i noget, der mest af alt lyder som et skizofrent råb efter kærlighed.

Læs også: Før ESC 2024: Verdensmusik og kønne kvinder med attitude

I Irland har nummeret delt vandene. Grandprix-legenden Johnny Logan mener at det har potentiale til at vinde konkurrencen. Og han er sikker på at Europa nok vil huske nummeret mange år efter.

Knap så positiv er meldingen ikke fra en af de højreorienterede irske politikere i parlamentet. Han mener at nummeret er en skændsel og en skamplet på Irland.

Og, en katolsk præst tilføjede i en prædiken ”at den lille djævel hverken kan synge eller danse”.

Stilen i musikvideoen

Da musikvideoen til ”DOOMSDAY BLUE” skulle laves, ønskede holdet bag, at den skulle holdes meget mørk.

Men da de fik meldinger om at det specielt var børn som kunne lide sangen, ændrede de videoen til at være lidt lysere, mere uhyggelig og komisk.

Derfor kan den godt kan minde lidt om Tim Burtons animationsfilm ”The Nightmare Before Christmas”.

Bookmakernes vurdering

Efter at ”DOOMSDAY BLUE” igennem længere tid lå på 20. pladsen på bookmakernes liste. Er der sket ting og sager indenfor den sidste uges tid, da den nu er rykket op på 10. pladsen, hvilket er en placering bedre end Sverige.

Meget afhænger dog af om den klarer cuttet i semifinalen, hvor BAMBIE THUG kæmper med et par andre deltagere om de sidste par pladser.

SCHWEIZ: NEMO: The Code

Sidste gang Schweiz vandt Eurovision Song Contest var da CELINE DION i 1988 sang ”NE PARTEZ PAS SANS MOI” i Dublin.

Bookmakernes vurdering

Men i år kan det være, at det for første gang i 36 år lykkedes for alpelandet at få deres tredje sejr i alt i sangkonkurrencen.

Da bookmakerne i skrivende stund tror på at NEMO, der med ”THE CODE”, har fundet nøglen til hvordan sejren skal komme i hus, da artisten ligger øverst på deres liste.

Populært at blande musikalske stilarter i ESC

En stigende tendens i de senere års udgaver af ESC, er at blande mange forskellige musikalske stilarter i et nummer.

Det skyldes de enkelte landes tv-selskaber er bange for at netop deres nummer af tv-publikummet bliver benyttet til at holde en tissepause.

Derfor skal der ske meget mere under de tre minutter som hvert land har til at afvikle deres nummer.

”THE CODE” er ingen undtagelse. Og vi bliver bl.a. præsenteret for pop, opera, og rap, mm. Men alt sat sammen på en måde, der virker naturligt og ikke påtaget.

The Code

Nummeret, der får undertegnede til at tænke på en tidlig udgave af QUEEN i mødet med MARC ALMOND, handler om artistens vej til en selvforståelse som en nonbinær person.

Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation

Efterfølgende har NEMO fået meget ros fra omverdenen for at komme frem til denne selverkendelse.

Samtidig med har han også modtaget mange hadefulde beskeder som er under bæltestedet på sociale medier.

Nogle af kommentarerne har vist sig at være så grove, at NEMO nu har måttet trække stikket og aflyse nogle offentlige arrangementer. Da disse sætninger har ramt NEMO så meget at artisten er gået ned med flaget rent følelsesmæssigt.

Efterskrift

Om ”THE CODE” vil vinde i Malmø er dog for tidligt at spå om. For selvom NEMO har demonstreret ved diverse pre-ESC-events, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at synge det svære nummer live, så er der 3-4 andre bidrag i år som også kan snuppe titlen.

Hvilket også bevirker at 2024-udgaven af ESC bliver mere spændende at overvære end de to foregående udgaver af popdysten, hvor der ikke var den store tvivl om at Ukraine og Sverige ville vinde i henholdsvis 2022 og 2023.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2024 (Del I)

Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del IV)

Der var mange numre som bød op til en fest. Bl.a. fra Finland, Estland og Holland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Homosex og nonbinære personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Byen, som stammer fra det tredje århundrede før Kristi fødsel, blev grundlagt af græske tilflyttere.

Adriaterhavsbyen, der er en del af det gamle historiske område Dalmatien, har igennem tiderne blandt andet været styret af Venedig, Ungarn, Jugoslavien og Kroatien.

I dag udgør ca. 50 procent af byens indtægter fra de mange turister som årligt besøger Adriaterhavsbyen.

Den venezianske periode

Fra 1420 til 1797 var Trogir en del af Venedig. Det er i denne periode at de karakteriske bygninger i veneziansk stil blev opført i byen.

I tiden under Venedig oplevede Trogir stor økonomisk vækst. Dette betod også at byen anskaffede sig en stor mængde renæssancekunst.

Det var også i Trogir at et gammelt romersk litterær værk blev fundet i det 16. århundrede.

Selvom byen blev en del at det store habsburgske rige i 1797, var der stadigvæk mange italiensk sindede personer som forblev i byen. I 1880 var over 60 procent af byens indbyggere italienske dalmatinere.

Efter fødslen af Jugoslavien i 1918 flyttede mange af den italienske befolkning til Italien, og i 2010 var der kun 10 italienske indbyggere tilbage i Trogir.

Trogir er kendt for sin velbevarede romansk-gotiske bygningskompleks

Trogirs middelalderlige kerne, som er omkranset af en mur, omfatter et fredet slot og et tårn, samt en række boliger og paladser i romansk, gotisk, renæssance og barok stil.

Byens mest bemærkelsesværdig bygning er Trogir-katedralen, som er det mest betydningsfulde værk i den romansk-gotiske stil i Kroatien.

Og rundt omkring i Trogir kan man opleve Venedig i mini format ved at gå i de smalle stræder, inden man kan tjekke Kamerlengo slottet ud.

Efterskrift

Efter at have spist en tre retters menu, som bl.a. også betod af en fiskeret, var det tid til at se havneområdet i byen, inden turen gik ud til lufthavnen i Split.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Diocletians Palads

Diocletian var en romersk kejser som omkring år 300 opførte en stor palads i Split.

Lær mere

Dubrovnik

Selv på en overskyet dag er Dubrovnik Adriaterhavets Perle.

Lær mere

Pafos

Sidste stop for pilgrimsrejsende i Middelalderen inden de nåede Det Hellige Land var Cypern.

Lær mere

Indlægget Kroatien: Veneziansk arkitektur i Trogir blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I aften spiller Borussia Dortmund topopgør mod Bayern München i München. Den sydtyske by har domineret Budesligaen i mange år, og de seneste 10 sæsoners mestre i Bundesligaen, Hvilket i sig selv er en uhørt bedrift.

Men, hvis opgøret var blevet spillet på Signal Iduna Park i Dortmund. Så ville det være at betragte som den vigtigste turistdestination i Ruhr-byen.

Tyskland Fodbold Museum

Den næstvigtigste attraktion i Dortmund har også noget med fodbold at gøre. I det store Tyskland Fodbold Museum, kan man bl.a. opleve det tyske landsholds væsentligste bedrifter. Sammen med højdepunkter fra Bundesligaen, mm.

Miraklet i Bern

I museet bliver ”Miraklet i Bern” fortalt. I 1954 havde Vesttyskland tabt med 8-3 til Ungarn i den indledende runde, Derfor var der reelt set ingen der troede på at tyskerne kunne slå ungarerne, da de igen mødtes i finalen.

Og da Ungarn var kommet foran med 2-0 efter bare 8 minutters spil, så troede mange at kampen allerede var afgjort.

Men Forbundsrepublikken Tyskland ville det anderledes. Og det endte med at holdet slog Puskas og co. med 3-2.

Dermed sikrede vores naboer mod syd den første af sine i alt fire VM-titler. Hvoraf den første kom i hus efter at have slået verdens bedste landshold dengang,

VM i 1974: Nederlag til DDR og fødslen af totalfodbold

I 1974 vandt Tyskland med Franz Beckenbauer på holdet over Johan Cruyffs Holland.

Selvom mødet mellem to store legender er værd at nævne. Så var det hollændernes introduktion af totalfodbold som bedst huskes i dag.

En mindre, men mere følelsesladet opgør var kampen mellem Vesttyskland og DDR. Her var det lillebror som slog deres storebror på hjemmebane i gruppespillet med 1-0.

EM 1992: Deutschland – Alles ist vorbei

Tysklands overraskende EM-finalenederlag til Danmark med 2-0 i 1992 bliver også nævnt.

Men før konklusionen kommer bliver de tyske besøgende beroliget med at det var Tysklands fjerde EM-finale deltagelse, hvilket var rekord.

VM 2014: Knusende 7-1 sejr over værterne fra Brasilien

I dag har Tysklands ry, som værende et hold, der først er slået, når kisten er sømmet til og der er kastet jord på den, fået et blakket ry.

Ironisk nok startede nedturen efter VM i 2014, hvor Tyskland vandt deres sidste VM, efter bl.a. havde slået værterne Brasilien med 7-1 i semifinalen.

Bayern München: Flagskibet i Tysk Fodbold

Men når landsholdet ikke længere kan levere varen, så er det specielt Bayern München der giver tysk fodbold ære.

32 gange har de vundet det nationale mesterskab. Derudover har de også seks Champions League titler på CVen. Hvoraf de seneste blev tilføjet i 2013 og 2020.

I denne sæson må de også betegnes som en af de absolutte favoritter til at vinde pokalen igen. Specielt efter at de fornyeligt slog PSG ud i ottendedelsfinalen.

Efterskrift

Udstillingen slutter dog med det vigtigste, da der er mulighed for de besøgende selv kan spille en gang fodbold.

Nu var det tid til at nyde en god omgang tysk mad og øl i museets restaurant, som er åben overfor alle.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Real Madrid CF

Med 14 vundne Champions League titler kalder klubben sig selv for verdens bedste.

Lær mere

FC Barcelona

På rundtur i FC Barcelona Museum, Stadion og Fanshop.

Lær mere

FC Barcelona – Girona FC

Det var en stor oplevelse at besøge Camp Nou selvom publikum så en kedelig 0-0 kamp.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Fodbold Museum i Dortmund blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter at have tjekket ind på hotellet, var det tid til at finde noget at spise. At det blev til en burger med nogle fritter til på en amerikansk restaurant, skyldes primært at det lå tæt på. Samt at det gerne måtte være noget som de hurtig kunne servere.

Burgeren som var specielt tilberedt smagte som forventet. Og, efter at have tygget af var det tid til at få en god nats søvn.

Széll Kálmán tér

En af de mest travle pladser i Budapest er Széll Kálmán tér, som er opkaldt efter en tidligere ungarsk statsminister, som var på posten fra 1899-1903, da området var ledet af Kejser Franz Joseph d. 1.

Det var her på denne smukt designet plads, der blev renoveret mellem 2005-2006, at min tur igennem byen startede denne morgen.

Efter at have tænkt over det i nogle minutter om jeg skulle tage en sporvogn, besluttede jeg i stedet for at bevæge mig ud på en gåtur, som skulle føre mig forbi Fiskerbastionen, slottet og Citadella.

Selvom intentionerne var gode, så lykkedes det mig ikke at se nogle af de ønskede destinationer, da jeg i mangel af et velfungerende kort på smartphonen prøvede at improvisere mig frem i terrænet.

Gåtur i Buda

Den vestlige side af Donau-floden hedder Buda. Og, det var her at jeg startede min gåtur fra Széll Kálmán tér.

Først skulle jeg op af en lang og smal trappesti inden jeg nærmede mig toppen af bakken.

Her kunne jeg i stilhed gå og nyde mange af de store beboelsesejendomme der ligger i kvarteret, inden jeg gik ned mod Elisabeth-broen, som er opkaldt efter Kejserinde Sisi af Østrig-Ungarn.

Budapest Keleti station

På min vej ud mod Ferenc Puskás Stadion kom jeg forbi Budapest Keleti stationen som er Hovedbanegården i Budapest.

Bygningen som blev tegnet af de ungarske arkitekter Rochlitz Gyula og Feketeházy János stod færdigopført i 1884.

László Papp Budapest Sports Arena

Det gamle stadion som hyldede en af fodboldsportens mest legendariske spillere Ferenc Puskás fandt jeg aldrig, da den var lige netop blevet nedrevet året før, for at give plads til en ny arena.

Til gengæld så jeg så László Papp Budapest Sports Arena. Multisportsarenaen er navngivet efter en ungarsk boksestjerne, der ved Sommer-OL i 1948, 1952, og 1956, alle tre gange formåede at vinde guld.

Den var klar til indvielse i 2003, og kan benyttes til eksempelvis boksning, håndbold, ishockey, og koncerter.

Efterskrift

Der er nogle der siger at træerne ikke vokser ind i himlem. Men i Budapest kan duu se en tankstation, hvor to kunstige træer er vokset igennem halvtaget!

Næste morgen var det tid til at tage en tur ud i lufthavnen. Og, i et land, som har deres helt specielle og unikke sprog, frygtede jeg på på forhånd at det kunne være en prøvelse mht. det offentlige transportsystem at komme hele vejen derud. Men designet og tydligheden af de forskellige piktogrammer, gjorde rejsen nemt og ubesværet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Kejserinde Sisi

Den tyskfødte Sisi blev Kejserinde af Østrig, og ses af mange som datidens Lady Diana.

Lær mere

Bratislava

Et kort stop i en af Europas mest undervurderede hovedstæder Bratislava.

Lær mere

I Orbans Skygge

I sin tid ved magten har Viktor Orban udfordret demokrati og menneskerettigheder i Ungarn.

Lær mere

Indlægget Ungarn: Budapest er som en god rødvin, der ældes med ynde blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.