|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den måske vigtigste af dem alle sammen, er skulpturen af Gustav II Adolf på Gustaf Adolfs Torg, som bev skabt af den svenske billedhugger Bengt Erland Fogelberg, og indvidet i 1854.

Bengt Erland Fogelberg: Gustav II Adolf

Kongen er afbildet i det øjeblik, hvor han ifølge traditionen udpeger stedet, hvor Gøteborg skulle anlægges.

Derfor peger han ned mod jorden med sin hånd. Mange gøteborgere kender historien som: “Här skall staden ligga” (“Her skal byen ligge”).

Gustav II Adolf

Gustav II Adolf regerede Sverige fra 1611 til 1632 og regnes som en af landets mest betydningsfulde konger.

Han moderniserede hæren, styrkede statsforvaltningen og gjorde Sverige til en stormagt i Europa under Trediveårskrigen. Han faldt i slaget ved Slaget ved Lützen i Tyskland i 1632.

På Gustav II Adolfs initiativ blev Gøteborg grundlagt i 1621 .På den tid havde Sverige kun en smal adgang til Nordsøen og Atlanterhavet.

Byen blev anlagt som en vigtig handels- og forsvarsby for at sikre Sveriges adgang til havet. Derfor kaldes Gustav II Adolf ofte Gøteborgs grundlægger.

Alle gode gange tre

Statuen havde en usædvanlig tilblivelse. Den første bronzestøbning var af så dårlig kvalitet, at den måtte kasseres.

En senere version blev støbt i München og sendt hjem med skib. Skibet sank i Nordsøen. Statuen blev bjærget, men bjærgningsomkostningerne var så høje, at Gøteborg i stedet bestilte endnu en ny støbning. Det er denne tredje udgave, der står på torvet i dag.

Når du står foran statuen på Gustaf Adolfs Torg, ser du altså ikke blot et monument over en svensk konge, men også et symbol på Gøteborgs grundlæggelse og Sveriges vej til at blive en europæisk stormagt.

John Börjesson: Karl IX

Skulpturen af Karl IX i Gøteborg er den berømte rytterstatue, som gøteborgerne kalder “Kopparmärra”.

Den blev skabt af billedhuggeren John Börjesson og indviet i 1904 på Kungsportsplatsen. Statuen er udført i kobber og bronze og er omkring 11 meter høj.

Karl IX

Karl IX regerede Sverige fra 1604 til 1611. Han var søn af Gustav Vasa og far til Gustav II Adolf. Han spillede en vigtig rolle i at sikre, at Sverige forblev protestantisk i en tid med religiøse konflikter i Europa.

Hans regeringstid lagde også grundlaget for den svenske stormagtstid, som hans søn senere førte videre.

Karl IX forbindes med Gøteborg, fordi han grundlagde en tidligere udgave af byen ved Färjenäs på Hisingen omkring 1603–1604.

Denne første by blev dog ødelagt under krige med Danmark-Norge. Senere grundlagde hans søn Gustav II Adolf det Gøteborg, vi kender i dag, i 1621.

Kopparmärra

Statuen blev rejst i 1904 på Kungsportsplatsen. Gøteborgere begyndte hurtigt at kalde den “Kopparmärra” (“kobberhoppen”), selv om hesten faktisk er en hingst.

Nogle mener, at navnet var et humoristisk eller let hånligt kælenavn. I 1935 blev statuen flyttet nogle meter, fordi den stod i vejen for den voksende trafik på Östra Hamngatan.

Den er i dag et af Gøteborgs mest kendte mødesteder. Mange aftaler stadig at “mødes ved Kopparmärra”.

Da John Börjesson arbejdede på monumentet, var planen oprindeligt blot at lave en statue af kongen.

Under arbejdet besluttede han sig imidlertid for at gøre den til en rytterstatue. Ifølge en senere fortælling sagde han, at der simpelthen “kom en hest mellem benene på ham”.

Så mens Gustav II Adolf regnes som grundlæggeren af det nuværende Göteborg, hædrer Kopparmärra Karl IX som manden bag byens første forgænger.

Ivar Johnsson: Torgny Sederstedt

Monumentet for Torgny Segerstedt på Vasaplatsen i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson.

Monumentet blev afsløret den 31. marts 1955, præcis ti år efter Segerstedts død. Det er en cirka ti meter høj trekantet granitobelisk, som blev rejst til ære for hans forsvar af ytringsfriheden og hans modstand mod nazismen.

Torgny Segerstedt – En stemme for demokrati

Torgny Segerstedt (1876–1945) var oprindeligt professor i religionshistorie, men blev især kendt som chefredaktør for avisen Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning.

Allerede før nazisternes magtovertagelse i Tyskland advarede han mod Adolf Hitler og nazismen. I 1933 skrev han den berømte leder, som sluttede med ordene: “Herr Hitler är en förolämpning” (“Hr. Hitler er en fornærmelse”).

Under hele 1930’erne og Anden Verdenskrig fortsatte han med at kritisere både Nazityskland og den svenske regerings eftergivende holdning over for Hitler-regimet.

Det gjorde ham til en kontroversiel figur, men også til et symbol på pressefrihed og civil courage.

Obelisken

Monumentet er udformet som en enkel, kraftfuld obelisk. På soklen er indhugget et citat fra en lederartikel, Segerstedt skrev i oktober 1940, efter at et nummer af avisen var blevet beslaglagt af myndighederne. Citatet handler om frihed og om at tage risici for sine overbevisninger.

En interessant detalje er, at der senere blev opdaget en lille fejl i den indhuggede tekst. Et ord var blevet gengivet forkert i forhold til Segerstedts oprindelige formulering. Fejlen har selv fået sin egen lille plads i monumentets historie.

Segerstedt betragtes som en af Sveriges vigtigste stemmer for demokrati og pressefrihed i det 20. århundrede.

Mens mange europæiske aviser og politikere undervurderede Hitler, var han blandt de første i Norden til offentligt at advare om nazismens fare.

Derfor står monumentet ikke kun som et minde om en person, men også som et symbol på fri presse og modet til at sige fra over for autoritære kræfter.

Charlotte Gyllenhammar: Till minne av Raoul Wallenbergs gärning

Monumentet står ved Haga Kyrkoplan i Gøteborg og hedder Till minne av Raoul Wallenbergs gärning.

Det blev skabt af den svenske kunstner Charlotte Gyllenhammar og afsløret den 25. maj 2007 af FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan.

Monumentet består af to dele. En høj sten- og betonplade med et portræt af den unge Raoul Wallenberg. Og, en bronzeskulptur foran portrættet, der viser to sovende drenge tæt sammen under en stor frakke.

Gyllenhammar ønskede ikke at fremstille Wallenberg som en traditionel helt på en sokkel. I stedet viser værket ham som ung, før hans skæbne blev beseglet, mens drengene symboliserer de mennesker, der blev ramt af historiens undertrykkelse og krigens rædsler.

Raoul Wallenberg

Raoul Wallenberg (1912–1945?; forsvandt i 1945) var en svensk diplomat, som under Anden Verdenskrig blev sendt til Budapest i Ungarn.

Her organiserede han en omfattende redningsaktion for Ungarns jøder, der var truet af deportation til nazistiske koncentrationslejre.

Hans vigtigste indsats omfattede udstedelse af svenske beskyttelsespas (Schutzpass), som gav tusindvis af mennesker en vis beskyttelse.

Oprettelse af såkaldte “svenske huse”, hvor forfulgte jøder kunne søge tilflugt. Og, direkte indgriben ved togtransporter og deportationer for at få mennesker frigivet.

Da den sovjetiske hær erobrede Budapest i januar 1945, blev Wallenberg arresteret af sovjetiske myndigheder. Derefter forsvandt han.

Sovjetunionen hævdede senere, at han døde i fængsel i Moskva i 1947, men omstændighederne er stadig ikke fuldt afklarede. Hans skæbne er derfor et af efterkrigstidens mest omtalte mysterier.

Wallenbergs eftermæle

Wallenberg regnes som en af de største humanitære helte fra Anden Verdenskrig. Han risikerede sit eget liv for at redde andre og blev senere hædret verden over.

Mindesmærket i Gøteborg er derfor ikke kun et monument over én mand, men også over mod, civilcourage og kampen mod Holocaust.

En interessant detalje er, at Charlotte Gyllenhammar bevidst valgte en eftertænksom og menneskelig fremstilling frem for en heroisk statue.

Monumentet handler lige så meget om de mennesker, Wallenberg reddede, som om Wallenberg selv.

Ivar Johnsson: Christopher Polhem

Monumentet for Christopher Polhem i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson og blev rejst i 1951, 200 år efter Polhems død. Værket står ved Nya Allén nær Heden i Gøteborg og er udført i granit og bronze.

Statuen viser Christopher Polhem stående i tidstypisk 1700-talstøj med hånden på et tandhjul, som symboliserer hans arbejde med mekanik og maskinkonstruktion. Monumentet er placeret på en høj sokkel i et bassin med springvandsfunktion.

Christopher Polhem

Christopher Polhem (1661–1751) regnes ofte som “den svenske mekaniks fader”. Han var opfinder, ingeniør, industrimand og en af de vigtigste skikkelser i Sveriges tidlige industrialisering.

Blandt hans vigtigste bedrifter var udvikling af maskiner til miner, landbrug og tekstilproduktion.

Konstruktion af låse, ure og mekaniske transmissionssystemer. Oprettelsen af et tidligt teknisk uddannelsesmiljø i Stockholm, som senere blev en del af grundlaget for Sveriges ingeniøruddannelser.

Og, udviklingen af det såkaldte “mekaniske alfabet”, en samling modeller der demonstrerede grundlæggende mekaniske principper.

Han arbejdede også med projekter, der senere fik betydning for anlæg som Göta kanal, og hans idéer om automatiseret produktion var flere generationer forud for sin tid.

Monumentet blev finansieret gennem donationer fra næsten 100 industrivirksomheder i Gøteborg.

Formålet var ikke blot at hædre Polhem som person, men også at markere industriens voksende betydning for Sveriges velstand. På soklen findes en inskription, der understreger netop dette budskab.

Valget af Polhem var oplagt for Gøteborg, som gennem 1800- og 1900-tallet udviklede sig til Sveriges vigtigste industri- og havneby. Han blev derfor et symbol på opfindsomhed, teknik og industrielt fremskridt.

Polhems eftermæle

Polhems betydning i Sverige kan sammenlignes med personer som James Watt i Storbritannien eller Leonardo da Vinci i renæssancen.

Hans portræt prydede endda den svenske 500-kroneseddel fra 2001 til 2016, og Sveriges prestigefyldte ingeniørpris, Polhemspriset, er opkaldt efter ham.

Monumentet i Gøteborg er derfor både et minde om en enkelt opfinder og en hyldest til den teknologiske udvikling, der var med til at forme det moderne Sverige.

Ingel Fallstedt: John Ericsson

Skulpturen af John Ericsson i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ingel Fallstedt.

Monumentet står ved Kungsportsavenyn mellem Allén og Parkgatan og blev indviet i oktober 1899.

John Ericsson

John Ericsson (1803–1889) var en svensk opfinder og ingeniør, som fik størstedelen af sin karriere i England og USA.

Han er især kendt for at have udviklet den moderne skibspropel. At have konstrueret det banebrydende panserskib USS Monitor. At have taget omkring 500 patenter i løbet af sit liv. Og, at have udviklet varm­luftsmaskinen, som blev en af hans største kommercielle succeser.

Hans konstruktion af USS Monitor gjorde ham til en nationalhelt i USA, fordi skibet spillede en afgørende rolle under den amerikanske borgerkrig.

Mange var til stede ved indvielsen

Historien bag monumentet i Gøteborg. Monumentet blev til efter initiativ fra jernbanebyggeren og politikeren Claes Adelsköld, som organiserede en indsamling blandt især Gøteborgs borgere.

Næsten en tiendedel af byens befolkning var til stede ved afsløringen i 1899, trods kraftig regn.

Monumentet blev desværre også det sidste værk af Ingel Fallstedt. Kort efter færdiggørelsen blev han indlagt med svær udmattelse.

Få måneder før statuen blev afsløret, døde han pga. selvmord under et ophold i København. Derfor oplevede han aldrig selv indvielsen af sit største monument i Gøteborg.

En af de største opfindere fra Sverige

Statuen viser Ericsson stående med en passer i hånden som symbol på ingeniørkunst og præcision.

Foran monumentet findes en bronzørn, som symboliserer hans liv og succes i USA.

Monumentet blev restaureret i 2017, hvor blandt andet den forsvundne passer blev genskabt ud fra gamle fotografier.

John Ericsson er måske mindre kendt i Sverige end Gustav II Adolf eller Victor Hasselblad.

Men internationalt set regnes han blandt de mest betydningsfulde svenske opfindere nogensinde. Hans propellerteknologi bruges stadig i princippet på moderne skibe verden over.

Ulf Celén: Viktor Hasselblad

Skulpturen af Victor Hasselblad på Götaplatsen i Gøteborg blev færdiggjort af Ulf Celén og afsløret den 8. marts 2006 på det der kunne have været hans 100-års fødselsdag.

Den oprindelige ler-model blev dog lavet af den svensk-finske forfatter og billedhugger Eino Hanski.

Efter Hanskis død videreudviklede Ulf Celén modellen ved hjælp af fotografier af Hasselblad og skabte den endelige bronzeskulptur.

Victor Hasselblad

Victor Hasselblad (1906–1978) var en af Gøteborgs mest berømte erhvervspersoner.

Han var fotograf, naturinteresseret, opfinder og grundlægger af det kamerafirma, der kom til at bære hans navn. Hans mellemformatkameraer blev verdenskendte for deres billedkvalitet.

Det, der gjorde ham internationalt berømt, var især samarbejdet med det amerikanske rumprogram.

Hasselblad-kameraer blev brugt under flere af NASA’s Apollo-missioner, herunder månelandingerne. Mange af de ikoniske billeder fra Månen blev taget med Hasselblad-kameraer.

Hasselblad er i skulpturen afbildet i en stående position med sit karakteristiske kamera i hænderne.

Ved soklen findes et aftryk af en “månestøvle” som en reference til kameraernes rolle i Apollo-programmet.

Statuen blev indviet af astronauten Harrison H. Schmitt, som selv gik på Månen under Apollo 17.

Det er derfor ikke bare en statue af en lokal erhvervsmand, men også et monument over Gøteborgs forbindelse til rumfarten og nogle af de mest berømte fotografier i menneskehedens historie.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del IV) – Personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Allerede nu kan man se en lille del af en kæmpeskulptur, som når den står færdig vil strække sig over 300 meter. En LGBT+ monument. Og en pædagisk tænkt legeskulptur.

Huang Yong Ping: Rainbow Snake

Rainbow Snake i Gøteborg blev udtænkt af den kinesisk-franske samtidskunstner Huang Yong Ping.

Værket blev udvalgt som det vindende forslag til den kunstneriske udsmykning af den nye Haga-station i forbindelse med Västlänken-projektet.

Rainbow Snake er et gigantisk pytonslangeskelet på omkring 320 meter, som snor sig gennem hele Haga-stationen. Både over og under jorden.

Skeletdelene vil kunne ses forskellige steder i stationen, på perronerne, i hallerne og ved indgangene. Slangens hoved kommer op til jordoverfladen i området omkring Haga.

Historien og idéen bag værket

Huang Yong Ping blev født i Kina i 1954 og var en af de mest betydningsfulde kinesiske avantgardekunstnere.

Han grundlagde kunstgruppen Xiamen Dada i 1980’erne og blev internationalt kendt for monumentale installationer, der blandede østlige og vestlige idéer, filosofi og symbolik.

Efter begivenhederne i Kina i 1989 bosatte han sig i Frankrig og arbejdede resten af livet derfra.

Med Rainbow Snake ønskede han at skabe et værk, der forbinder de underjordiske stationer med byen ovenover og samtidig minder om de historiske lag, der ligger skjult under Gøteborgs gader.

Slangens krop bevæger sig gennem jordlagene som en slags forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid.

Over perronerne er nogle af ryghvirvlerne udformet med iriserende overflader, som reflekterer lyset i regnbuefarver. Herfra kommer navnet Rainbow Snake.

I 2019 døde Huang Yong Ping før værket kunne færdiggøres. Efter hans død besluttede Statens konstråd og Trafikverket at arbejde videre med projektet for at realisere hans vision. Derfor er Rainbow Snake også blevet et posthumt værk og et af de største offentlige kunstprojekter i Gøteborgs historie.

Mange ser værket som et symbol på forbindelser. Mellem byens forskellige niveauer. Mellem historiske tidslag og mellem forskellige kulturer, hvilket passer godt til Huang Yong Pings kunstneriske univers.

Conny Karlsson Lundgren: Gläntan 

Gläntan er skabt af den svenske kunstner Conny Karlsson Lundgren og blev indviet i november 2023 på Esperantoplatsen i det centrale Gøteborg. Værket er Gøteborgs og Sveriges første permanente LBTQ+-monument.

Gläntan er ikke et monument over én bestemt person. I stedet fortæller det historien om Gøteborgs LBTQ+-miljø, dets kampe, mødesteder og fællesskaber gennem flere generationer.

Værket bygger på mange menneskers fortællinger, erfaringer og minder fra byens queer-historie.

I centrum af monumentet ligger tre store rosa niveauer oven på hinanden. Hvert niveau repræsenterer et virkeligt rum fra Gøteborgs LBTQ+-miljøs historie. Steder hvor mennesker mødtes, festede, organiserede sig eller fandt fællesskab.

Selve bygningerne findes ikke længere, men deres grundplaner er genskabt i fuld størrelse (1:1) i monumentet.

Hvorfor hedder det “Gläntan”?

Navnet betyder “lysning” eller “skovlysning”. Hele pladsen er omgivet af træer, som med tiden skal skabe følelsen af en beskyttet og intim lysning midt i byen.

Kunstneren har beskrevet stedet som et offentligt rum, der samtidig kan føles personligt og trygt. Inspirationen kommer blandt andet fra parker og skjulte byrum, som historisk har fungeret som mødesteder for queer-miljøer.

Materialer og symbolik

Værket er udført i pigmenteret beton, terrazzo, messing, rosa marmor og beplantning.

De karakteristiske lyserøde farver henviser både til queer-historie og til idéen om et varmt, inkluderende og synligt rum i byen.

Monumentet fungerer samtidig som scene, mødeplads og opholdssted, hvor mennesker kan samles til arrangementer, samtaler eller markeringer.

Hvorfor er værket vigtigt?

Gläntan blev til efter et initiativ fra Gøteborgs LBTQ+-råd, som i 2018 foreslog, at byen skulle have et monument, der synliggjorde LBTQ+-personers historie og rettighedskamp.

Kunstværket minder derfor både om fortidens diskrimination og om de fremskridt, der er opnået, samtidig med at det peger frem mod fremtidige generationer.

I modsætning til traditionelle monumenter med en statue på en sokkel er Gläntan tænkt som et levende sted, der kan bruges aktivt af byens borgere. Et monument, man kan sidde på, mødes ved og skabe nye historier omkring.

Egon Möller-Nielsen: Ægget

Skulpturen Ægget (svensk: Ägget eller Påskägget) i Gøteborg er lavet af den dansk-svenske kunstner og arkitekt Egon Möller-Nielsen.

Den blev skabt i 1951 og er en af hans såkaldte lekskulpturer, hvilket er kunstværker, som børn ikke blot må se på, men også klatre på, gemme sig i og lege i.

Idéen opstod, da Möller-Nielsens treårige datter fortalte ham, at hun ønskede sig noget, hun kunne klatre på, gemme sig i, og lege i.

Det inspirerede ham til at skabe en skulptur, der fungerede som både kunst og legeredskab.

Han mente, at kunst i det offentlige rum skulle være en del af menneskers hverdag, især børns.

Han udtalte blandt andet, at hvis børn har glæde af en ting, vil voksne også komme til at holde af den, selv om formen først virker fremmed.

Skulpturen er udført i farvet cement med knust marmor iblandet, hvilket giver den en karakteristisk organisk overflade. Formen minder om et åbent æg eller en hule, hvor børn kan kravle ind og lege.

Ägget regnes i dag som et tidligt og vigtigt eksempel på den moderne idé om legekunst, eller kunst, der inviterer til fysisk deltagelse.

Da den blev skabt i begyndelsen af 1950’erne, var det en ret ny tanke, at en offentlig skulptur skulle røres ved og bruges aktivt af børn.

Det er derfor både et kunstværk og en lille legeplads – præcis som kunstneren ønskede

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Gøteborgs personligheder

Siden Gustav II Adolf i 1621 grundlagde Gøteborg har mange store skikkelser præget byen.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del III) – Interaktion blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Rundt omkring i Gøteborg er der opstillet skulpturer og monumenter, der minder beboerne i den vestsvenske by om deres historiske arv.

Carl Milles: Poseidon med brunnskar

I forbindelse med Gøteborgs 300-års jubilæumsudstilling i 1923 blev Götaplatsen anlagt. For at færdiggøre denne var der et ønske om et monumentalt skulptur ovenpå springvandet.

Den færdige bronzestatue, “Poseidon med brunnskar”, blev indviet i september 1931 foran tusindvis af tilskuere, og er i dag et af byens mest kendte vartegn.

Hvorfor netop Poseidon?

Poseidon er havets gud i græsk mytologi. Valget passede godt til Gøteborg, som historisk har været en af Nordens vigtigste havnebyer.

Derfor er springvandet udsmykket med fisk, skaldyr, havvæsner og andre maritime motiver, som symboliserer byens tætte forbindelse til havet.

Den cirka syv meter høje bronzefigur står i en stor fontæne. Poseidon holder en fisk i den ene hånd og en konkylie i den anden. Rundt om ham findes mindre figurer og relieffer med havdyr og mytologiske væsener.

Modtagelsen

Da statuen blev afsløret, var reaktionerne blandede. Nogle syntes, at proportionerne var usædvanlige, og andre fandt den nøgne havgud provokerende.

Med tiden blev den dog et elsket symbol på Gøteborg og er i dag blandt de mest fotograferede steder i byen.

Erling Torkelsen: Masterna

Masterna blev skabt i 1971 af den norsk-svenske billedhugger Erling Torkelsen (1919–1987) og står midt på Masthuggstorget.

Værket består af en gruppe høje, udskårne træmaster, der rejser sig som stiliserede skibsmaster mod himlen.

Historien bag Masterna

Værket er en hyldest til Masthuggets ældste historie. Navnet Masthugget stammer fra den virksomhed, der foregik her fra 1600-tallet og frem.

Store fyrretræer blev hugget, bearbejdet og oplagret til skibsmaster for den svenske flåde og handelsskibe. Området lå tæt ved havnen og var et vigtigt centrum for Göteborgs maritime økonomi.

Torkelsen valgte derfor ikke at skabe en figurstatue af mennesker, men selve symbolerne på deres arbejde, masterne.

De lodrette træformer peger både på de fældede træstammer, skibsmasterne i havnen, og Göteborgs lange forbindelse til søfart og handel.

Erling Torkelsen

Erling Torkelsen var født i Stavanger i Norge og arbejdede det meste af sit liv i Göteborg.

Han blev især kendt for monumentale træskulpturer og offentlige kunstværker, hvor naturmaterialer og lokalhistorie ofte spillede en central rolle. Masterna er blandt hans mest kendte værker i byen.

På stedet findes en inskription, der fortæller, at Masthugget første gang blev omtalt i 1647, og at mastehuggerne arbejdede her i omkring 200 år. Værket fungerer derfor næsten som et historisk mindesmærke over et erhverv, som for længst er forsvundet, men som gav navn til hele bydelen.

Masterna er således både et kunstværk og et monument over Gøteborgs maritime rødder. En påmindelse om den tid, hvor skibsmaster var lige så vigtige for byen, som skibsværfter og havnekraner senere blev.

Svenrobert Lundquist: Skärgårdsfiskare

Skärgårdsfiskare er skabt af den svenske billedhugger Svenrobert Lundquist (født 1940). Skulpturgruppen blev opstillet i 2003–2004 ved Fisktorget mellem Feskekôrka og Stena Fastigheters daværende hovedkontor i Gøteborg.

Værket består af fem bronzefigurer, som tilsammen fortæller en historie fra Gøteborgs maritime fortid.

Man ser bl.a. en fisker, der renser en nyfanget fisk. En hund, der interesseret følger arbejdet. En ung dreng, som iagttager scenen. Og, en fisker, der afleverer en fiskekasse til en opkøber eller fiskehandler.

Historien bag Skärgårdsfiskare

Placeringen er nøje valgt. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var området ved Fisktorget stedet, hvor fiskere fra Gøteborgs skærgård lagde til med deres både og solgte dagens fangst.

Skulpturen er derfor en hyldest til de mennesker, der skabte grundlaget for byens fiskeri- og handelsliv. På værket står der: “Fiskare från skärgården landade och sålde här sin fisk under slutet av 1800-talet.”

Den lille dreng i værket har en særlig symbolsk rolle. Han siges at forestille enten Gustav Olsson som barn eller muligvis Sten A. Olsson selv. Kunstneren beskrev drengen som et barn, der betragter fiskerne og tænker over sin egen fremtid: “Skal han blive fisker eller en som reder menneskeliv?”

Dermed knytter værket forbindelsen mellem det traditionelle fiskersamfund i skærgården og den moderne skibsfart, som senere gjorde Stena-koncernen kendt verden over.

Hunden i skulpturen var inspireret af kunstnerens egen Staffordshire Bull Terrier ved navn Stina, som dermed blev foreviget i bronze.

Hvorfor er værket vigtigt?

I modsætning til mange monumenter, der hylder konger, generaler eller politikere, hylder Skärgårdsfiskare almindelige arbejdende mennesker.

Dvs. fiskerne, familierne og handelsfolkene, som var med til at bygge Gøteborg op som havne- og handelsby. Derfor betragtes værket ofte som et af byens mest folkelige monumenter.

Ivar Johnsson: Sjömanshustrun

Figuren af Ivar Johnsson som blev indviet i 1934 er et symbol på de kvinder, der ventede på sømænd, som sejlede ud fra Göteborg og andre svenske havne. Hun står med blikket mod havet og repræsenterer håb, længsel og usikkerhed.

Monumentet blev rejst til minde om de svenske søfolk, der omkom under Første Verdenskrig. På tårnet findes navnene på hundredvis af omkomne sømænd. Derfor repræsenterer hun indirekte alle disse mennesker og deres familier.

Eriksbergskranen

Eriksbergskranen er faktisk ikke et kunstværk eller monument i traditionel forstand.

Den blev bygget som en arbejdskran til skibsbyggeri på Eriksbergsvarvet, men er med tiden blevet et af Gøteborgs mest kendte monumenter og vartegn.

Kranen blev opført i 1968–1969 for Eriksbergs Mekaniska Verkstad, et af Sveriges største skibsværfter.

Selve stålkonstruktionen blev fremstillet af virksomheden NOHAB i Trollhättan, mens løfteudstyret blev leveret af den tyske virksomhed Pohlig-Heckel-Bleichert i Köln. Den blev samlet på værftet i Eriksberg i 1969.

Historien bag Eriksbergskranen

I 1960’erne var Gøteborg et af verdens vigtigste centre for skibsbygning. Eriksbergsvarvet byggede enorme tankskibe og fragtskibe, og den nye bockkran gjorde det muligt at løfte gigantiske skibssektioner og samle skibe på op til omkring 500.000 tons.

Men kranen fik kun en kort aktiv levetid. Allerede i 1970’erne blev den internationale værftsindustri ramt af en alvorlig krise, og Gøteborgs store værfter lukkede gradvist. Eriksbergsvarvet ophørte med skibsbygning omkring 1979.

Da det gamle værftsområde senere blev omdannet til boliger, kontorer og restauranter, valgte man at bevare kranen som et minde om byens industrielle storhedstid. I dag står den som et symbol på Gøteborgs maritime historie og er den eneste bevarede bockkran af sin type i Sverige.

I 2012 blev Eriksbergskranen officielt fredet som bygningsmindesmærke, hvilket betyder, at den er beskyttet som kulturhistorisk arv.

Sveriges højeste sted for bungyjump

Kranen er omkring 80 meter høj, vejer cirka 1.750 tons og kan ses fra store dele af Gøteborg. I 1990’erne blev den også kendt som Sveriges højeste sted for bungyjump.

Hvor mange monumenter hylder personer, hylder Eriksbergskranen en hel epoke. Den minder om de titusindvis af arbejdere, ingeniører, svejsere og skibsbyggere, som gjorde Gøteborg til en af verdens førende skibsbyer i det 20. århundrede.

Derfor betragtes den i dag som et af byens stærkeste symboler på industrihistorie, på linje med havnen og Göta älv selv.

Skulpturerne ved søfartsmuseet

Ved parken foran Sjöfartsmuseet Akvariet står en række portrætskulpturer af personer, der har haft stor betydning for Gøteborgs søfartshistorie.

De fem personer som er blevet portrætteret af Arvid Bryth og Erik Rafael-Rådberg er Wilhelm R. Lundgren, Fredrik Henrik af Chapman, Oscar Kjellberg, Dan Broström og Hugo Hammar. Skulpturerne blev opstillet i forbindelse med museets indvielse i 1933.

Wilhelm R. Lundgren

Wilhelm R. Lundgren var søkaptajn, skibsreder og medstifter af flere betydningsfulde svenske rederier.

Han var også med til at oprette Sveriges Redareförening og bidrog til arbejdet med at etablere Sjöfartsmuseet.

Fredrik Henrik af Chapman

Chapman regnes som en af de vigtigste skibsbyggere i svensk historie og blev senere Sveriges øverskibsbygmester og admiral.

Det var Chapmans tegninger af en kanonjolle, som lå til grund for de kanonjoller, som blev bygget i Danmark og Norge under krigen 1807-1814 med Storbritannien.

Kanonjollene var vigtige for at holde britiske orlogsskib ude af skærgården, men de kunne ikke bryde den frygtelige britiske blokade af især Norge.

Oscar Kjellberg

Oscar Kjellberg var ingeniør og opfinder. Han udviklede den moderne elektriske svejseteknik med belagte elektroder og var med til at grundlægge virksomheden ESAB, hvis teknologi fik stor betydning for skibsbygning verden over.

Derfor blev han hædret blandt de personer, som har haft særlig betydning for Gøteborgs maritime historie.

Dan Broström

Dan Broström (1870–1925) var en af Sveriges mest betydningsfulde skibsredere i begyndelsen af 1900-tallet.

Han overtog ledelsen af rederiet Axel Broström & Son efter sin far og byggede virksomheden op til en af Nordens vigtigste maritime koncerner.

Han var også med til at grundlægge bl.a. Svenska Amerika Linien, som sejlede emigranter og passagerer mellem Sverige og Nordamerika.

Ud over sin rolle i skibsfarten var han medlem af den svenske rigsdag. Medlem af Gøteborgs byråd. Svensk søfartsminister. Og, aktiv i en lang række maritime organisationer og industrivirksomheder.

Dan Broström døde allerede som 55-årig i 1925 efter en bilulykke nær Halmstad. Hans begravelse vakte stor opmærksomhed i Gøteborg, hvor han var en af byens mest kendte erhvervsledere.

Hugo Hammar

Hugo Hammar var en svensk ingeniør, skibsbygger og industrileder, som spillede en afgørende rolle i udviklingen af Gøteborgs værftsindustri.

Han var i mange år teknisk leder og senere administrerende direktør for Götaverken, som voksede til et af Nordens største skibsværfter under hans ledelse.

Han var kendt for at modernisere skibsbygningen og bidrog til, at Gøteborg blev et af Europas vigtigste centre for skibsbygning og søfart omkring år 1900.

Hans arbejde var med til at styrke både handelsskibsfarten og den tekniske udvikling inden for værftsindustrien.

Bianca Maria Barmen: Ett segelfartyg sover i hamnen

Bianca Maria Barmen arbejder ofte med åbne, poetiske fortællinger, hvor beskueren selv skal skabe forbindelser mellem figurerne. Temaer som møder mellem mennesker og dyr, drømme, erindringer og fantasi går igen i hendes kunst.

Titlen “Ett segelfartyg sover i hamnen” antyder en maritim fortælling, hvilket passer perfekt til Stigbergets og Masthuggets historie som søfartsområde.

Man kan forestille sig skibshunden, som venter på kajen. Sømandsdrengen, der drømmer om livet til søs, Og vulkanen som symbol på fjerne rejsemål, eventyr eller farer på havet.

Kunstneren har dog bevidst undladt at give en entydig forklaring, så værket fungerer mere som en visuel fortælling end som et monument med et bestemt budskab.

Bianca Maria Barmen

Bianca Maria Barmen (født 1960 i Malmø) er en svensk billedhugger, tegner og maler. Hun er især kendt for små, intime bronzeskulpturer, hvor dyr og mennesker indgår i stille, næsten eventyrlige fortællinger.

Hun har udført flere offentlige kunstværker rundt om i Sverige, men værket på Stigbergstorget er blandt hendes mest kendte i Gøteborg.

Det interessante ved netop dette værk er, at mange forbipasserende først tror, at figurerne forestiller en hund, en blomsterfigur og en kvinde på en bænk.

Når man kommer tættere på, opdager man, at “blomsten” faktisk er en vulkan, og at figurerne tilsammen danner en lille maritim fortælling – en slags moderne fabel midt på torvet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs personligheder

Siden Gustav II Adolf i 1621 grundlagde Gøteborg har mange store skikkelser præget byen.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del II) – Havnebyen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom i mange andre post-kommunistiske storbyer er der i Bukarest en righoldning samling af skulpturer som ærer kulturen.

Nationalteatret

Udenfor Nationalteatret ses en skulptur forestillende den rumænske dramatiker Ion Luca Caragiale som er designet af den kontroversielle billedhugger Ioan Bolborea.

Ved at placere Caragiale på en bænk i nærheden af et monument som forestiller en vogn med vogne i det offentlige rum, ønskede Bolborea at gøre kulturen og teaterhistorien nærværende for alle, der passerer forbi.

Statscirkusset

Tæt ved det modernistiske statscirkus er der en samling skulpturer som viser artister i forskellige positioner.

Vi ser bl.a. en liggende elefant som med sin snabel jonglerer med en bold. Samt nogle mennesker som gør øvelser med en stol og en ring. Alt imens der en siddende person som holder en stang.

Vi kan også se en stående cirkusklovn samt nogle væsener som jonglerer med hinanden.

Ved siden af skulpturerne af cirkusaktørerne er der placeret en lille monument til ære for den monegaskiske regent Fyrst Rainier III, som gjorde meget for at promovere cirkusset.

Læs også: Monaco: Den uimodståelige fyrstendømme ved Middelhavet

Tre løbere

På Calea Victoriei, som er den mest eksklusive alle i Bukarest, er der en replika af skulpturen Tre løbere lavet af den franske skulptør Alfred Boucher fra 1913.

Skulpturen som Gheorghe D. Anghel lavede i 1966, er lighed med monumentet af Fyrst Rainier III et forsøg på at linke Rumænien historisk og kulturelt med romanske lande i Vesten.

Monteorus Have

Grigore Constantinescu-Monteoru var en velstående forretningsmand. I dag er hans gamle herskabsvilla omdannet til et museum hvor der er skiftende udstillinger.

I haveanlægget er der en samling buster som ikke er placeret på nogle piedestaler, som giver dette foruroligende syn.

21. december 1989 revolutionen

Genfødslens Monument blev designet af den rumænske kunstner Alexandru Ghilduș. Det blev afsløret 15 år efter revolutionen, i 2005. Og, har siden været et markant og omdiskuteret symbol i byen.

Monumentet er placeret på Revolutionens Plads i Bukarest, hvilket var det sted revolutionen startede da folket tog afstand fra Ceaușescus tale den 21. november 1989.

Læs også: Ceaușescus over 80 værelser store palæ i Bukarest

De mænd, der står foran den hvide pæl på Genfødslens Monument, symboliserer de rumænere, som kæmpede og ofrede sig under revolutionen i 1989. De repræsenterer folkets styrke, lidelse og vilje til at opnå frihed.

Kransen, der er placeret øverst på pælen, tolkes ofte som et symbol på sejr. Og, et evigt minde om nationens genfødsel. Derudover kan den også ses som en markerering om håbet for en lysere fremtid.

Universitetspladsen

Efter Ceaușescus fejlslagne tale forsatte urolighederne omkring Universitetspladsen, hvor der er mange mindesmærker som hylder revolutionens helte.

Midt i den befærdede boulevard markeres nogle af ofrene som mistede livet for en højere sag, ligesom Jesus, som der bliver draget paralleler til.

Protestsangeren Cristian Paturca bliver også mindet langs vejen da hans anti-kommunistiske nummer Imnul Golanilor samlede befolkningen i oprøret mod diktaturet.

Sangeren som led af tuberkulose og problemer med leveren døde 46 år gammel i 2011.

Udenfor det rumænske tvs bygninger, som var i vildrede om hvordan mediedækningen skulle være, da oprøret fandt sted, markerer også mindet om dem som mistede livet for et frit Rumænien.

Politikere

I indgangspartiet til Kong Michael den Førstes Park ses en statue at den franske socialistiske prøsident Charles de Gaulle.

Grunden til at der står en skulptur i mange af de post-kommunistiske stater er fordi han blev betragtet som en symbol på en person som kæmpede mod Tyskland og Sovjetunionen.

Ion C. Brătianu

Rigmandssønnen bliver igen hyldet på Universitetspladsen efter at kommunisterne fjernede monumentet i 1948.

Han blev valgt som Rumæniens første statsminister i 1878 efter at området løsrev sig fra Osmanerriget i 1877. Før det var han en vigtig skikkelse i 1848-oprøret.

Iuliu Maniu

I mellemkrigsårene var han i perioden fra 1928-1933 Rumæniens statsminister tre gange. Før det havde han bl.a. arbejdet som rådgiver for Østrig-Ungarns tronfølger Franz Ferdinand.

Læs også: Bosnien-Hercegovina: Drabet på Franz Ferdinand i Sarajevo

Efter mordet på ham i Sarajevo, arbejdede han for Rumæniens og Transylvaniens sammenslutning.

I 1947 blev han arresteret af de kommunistiske myndigheder og seks år efter døde han i et fængsel.

Monumentet som hylder ham kan ses på Revolutionspladsen, som hylder de folk der havde et andet syn på tilværelsen end den som kommunisterne havde.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

De kvindelige billedhuggers haver i Krakow

I Krakow kan man se nogle af tre store polske kvindelige billedhuggeres værker i det fri.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Rumænien: Monumenter og Skulpturer i Bukarest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

De tre kvinder som bliver hyldet er Teofila Certowitz, som oprettede Krokows første skole for kvindelige kunstnere. Magdalena Abakanowitz og Barbara Falender, der begge opnåede anerkendelse i både ind- og udland.

Teofila (Tero) Certowitz (1862-1918)

Morfeus er i græsk mytologi Guden for drømmene. Og i Teofila Certowitzs værk fra 1903 bliver han skildret symbolsk.

Fontainen med skulpturen kan ses inde i haveanlægget til Czapski Paladset i Krakows midtby.

Magdalena Abakanowitz (1930-2017)

Samme sted kan den prisbelønnede polske kunstner Magdalena Abakanowitzs skulpturinstallation Gående Figurer fra 2005-2006 ses.

De tre hovedløse skulpturer er afstemt til at passe ind i det omgivende miljø som hovedsagelig består af træer.

Læs også: Det Kongelige Wawel Slot i Krakow (Del V) – Haverne

Barbara Falender (1947-)

Lige ved siden af Stanislaw Wyspianski museet i Krakow kan man finde tre skulpturer af Barbara Farender.

Værkerne er fra venstre mod højre Sarkofag til min mor, Sarkofag til min forældre, og Hyldest til Alina Szapocznikow

Efterskrift

De kvindelige billedhuggers haver er et kunstnerisk projekt som fortjener opmærksomhed, da det er kvalitet over kvantitet. Og som samlet set giver en lyst til at dykke ned i de tre kvinders kunstneriske bagkatalog.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cricoteka

I Tadeusz Kantor Centeret for Dokumentation i Krakow kan se mesterens værker.

Lær mere

Manggha

Det Japanske Museum for Kunst og Teknologi blev stiftet af Andrzej Wajda og hans kone.

Lær mere

MOCAK

Museet for Moderne Kunst i Krakow sætter fokus på lokale talenter og internationale navne.

Lær mere

Indlægget Polen: De kvindelige billedhuggers haver i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Bag ved den ortodokse Kashveti-kirke og Nationalgalleriet på hovedpulsåren Rustaveli Allé i Tbilisi ligger 9. april parken. Den går ned af en bakkeskråning indtil den møder Giorgi Leonidze parken på den anden side af vejen.

Oprindelig hed de to parker siden dens grundlæggelse i 1865 for Alexander II parken for at ære den russiske monark som herskede over Georgien i disse år.

Efter at det kaukasiske land igen blev selvstændig i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud i starten af 1990erne, blev den navngivet 9. april parken.

9. april parken

Parkens navn er en reference til 9. april tragedien som skete 9. april 1989. Her demonstrerede anti-sovjetiske grupperinger som ønskede Georgiens uafhængighed ude i Tbilisis gader.

Begivenheden uartede sig til uroligheder. Og, mange mennesker søgte tilflugt i Kashveti-kirken og i parken. Da dagen var omme havde den sovjetiske hær dræbt 21 mennesker og kvæstet 427 af demonstranterne.

Parken hylder derfor de georgiere som kæmpede for landets frihed ca. et halvt års tid før murens fald i Berlin.

Skulpturparken

Tbilisi er en by med tung og larmende trafik. På en marts dag med høje temperaturer søgte jeg efter et sted hvor jeg kunne slappe af. Og, det fandt jeg i parken.

Sådan startede mit møde med 9. april parken, der blev anlagt af den svenske arkitekt Otto Simonson i 1865.

Det jeg først noterede mig var de mange skulpturer som alle er af høj kunstnerisk kvalitet, og meget forskelligartet i sit udtryk.

De fleste af skulpturerne hylder store georgiske kulturpersonligheder. Og er opstillet på en måde, der giver dem et selvstædigt rum, og som fungerer godt sammen i parken der er fyldt med træer.

I dag står 9. april parken som et rungende symbol på modstandskraft og fred. Specielt det sidste mærker jeg i min færden rundt i det grønne område.

På vej ned af det bakkede terræn ser jeg skulpturen af Ramaz Chkhikvadze (1928 – 2011), som med sit dynamiske kropssprog signalerer at her har vi med en skuespiller at gøre.

Efter en tiltrængt hvilepause på en bænk, var det nu tid til at forlade 9. april parken i Tbilisi. Så efter en behagelig gåtur langs de smalle stier nåede jeg frem til den tilstødende park.

Giorgi Leonidze parken

Den nederste del af den oprindelige Alexander II park blev adskilt fra den øverste, da der under Sovjettiden blev besluttet at anlægge en sporvejsforbindelse igennem parken.

I 1980erne blev denne del, som fylder 36.000 m2, renoveret. Og i år 2000 blev den navngivet Giorgi Leonidze parken.

Leonidze blev op igennem 1920erne en populær litterær skikkelse i Georgien, Det skyldes primært Sovjetstyrets ønsker om at kunstnere skulle behandle emner såsom historie og patriotisme.

Da Stalin op igennem 1930erne begyndte udrensningen af kritiske kunstnere, interlektuelle og videnskabsfolk, så gik Leonidze over til at komme med en overdreven stor hyldest til Stalin. Da han ønskede ikke samme skæbne som overgik hans bror og mange af hans kollegaer, da endte med at blive dræbt.

Senerehen i livet støttede den velhavende Leonidze (1899-1966) sin landsby økonomisk med at tildele dem store summer af sin formue. Og han endte med at blive leder af Det Georgiske Institut for Litteratur ved Det Georgiske Videnskabsakademi.

Det sidste kunstværk jeg betragtede inden jeg gik ud af Giorgi Leonidze parken var monumentet “Evigt minde om revolutionens helte” fra 1981, som blev udført af arkitekterne G. Dzhaparidze, D. Sultanishvili, og T. Tevzadze, i samarbejde med kunstneren G. Shkhvatsabay.

Efterskrift

De to parker er et populært åndehul i Tbilisis centrum. Det er et sted, hvor du via skulpturene kan dykke mere ned i Georgiens nyere kulturhistoriske og politiske udvikling.

Samtidig med er det et område hvor du føler dig godt tilpas at færdes rundt i. Og mange mennesker benytter det da også som et sted, hvor de kan lege med deres børn ved legepladserne, eller tage sig en slapper på en af de mange bænke som er opstillet der.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

Street Art i Varketili

Langt ude i en af de østlige forstæder til Tbilisi findes byens bedste Street Art.

Lær mere

Indlægget Georgien: 9. april og Giorgi Leonidze parkerne i Tbilisi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Lidt udenfor Tbilisis centrum står Georgiens krøniker placeret på Keeni bjerget som rejser sig ca. 200 meter over byens centrale plan.

Georgiens krøniker

Efter at have taget en bybus fra hovedbanegården i Tbilisi, så var det tid til at se Georgiens krøniker.

Det første jeg mødte var denne store skulptur, som beskriver at monumentet er en hyldest til 3000 år for den geogiske stat og 2000 år med kristendom.

Indgangspartiet

Ved synet at den lange trappe som fører op til den 30-35 meter høje samling af skulpturelle søjler, tænkte jeg at der var tid til at sunde mig i en 5-10 minutters tid.

Her ses det også tydeligt at monumentet aldrig er blevet færdiggjort. Da arbejdet påbegyndtes i 1985 var der store økonomiske udfordringer i Sovjetunionen.

Og i starten af halvfemserne kollapsede økonomien ved Sovjets sammenbrud. Senere hen har krigen mellem Rusland og Georgien også gjort det vanskeligt at få det færdigjort.

Selvom der stadig arbejdes på projektet er det tvivlsomt om den nogensinde kommer til at stå færdig med det udtryk som kunstnerern ønsker sig, da han bliver ældre som tiden går.

16 søjler fortæller historien om Georgien og Kristendom

Der har levet mennesker i Kaukasus i flere tusinde år. Her har Homo erectus levet og udviklet sig langsomt til Homo Sapiens siden den ældste stenalder (12.800 f.Kr. – 8.900 f.Kr.).

Det var i Georgien at ideen om at lave vin opstod. Derudover blev planter integreret som del af husbeholdningen hos de enkelte landbrug. Dette er sidenhen blevet kaldt for en forhistorisk europæisk landbrugsrevolution.

I toppen af monumentet kan man se historien om keramikfremtstilling. Det blev en del af Georgisk kultur efter kristendommens indførelse i år 337.

I den midterste del af Georgiens krøniker er det Georgien store konger og dronninger som der bliver skildret indtil at landet blev annekteret af Rusland i 1801. Og senerehen igen i 1921 af Sojvetunionen.

Selvom Josef Stalin var geogier og har sat sit aftryk mange andre steder i postkommunistiske lande, så bliver han ikke hyldet her.

I bunden af søjlerne er det kristendommens historie som bliver fortalt. Her er det primært fortællingen om Jesus som bliver fortalt.

Bygningerne som omkranser monumentet

Som en del af det samlede udtryk af Georgiens krøniker er der også nogle små brutalistiske bygninger med udstillingslokale og andre faciliteter.

Det er også muligt at gå ovenpå dem og få et godt view udover byen og naturen i det fjerne.

Sankt Nino den oplystes kirke

Ved siden af monumentet er der en krike som ærer Georgiens vigtigste gejstelige figur Sankt Nino den oplyste.

Hendes symbol er vinrankorset, som kan ses oven på kirkens bygning. Og hun er en meget synlig geogisk ortodosk skikkelse der går igen i mange af landets kirker.

Tbilisi havet

Oppe fra Georgens krøniker er der en god udsigt over Tbilisi havet som er en kunstig anlagt sø.

Søen, som er over 25 kvadratkilometer stor, blev anlagt i 1953, og er placeret i en hæjde på 650-800 meter over havniveau.

Efterskrift

Georgiens krøniker er en nærmest ukendt turistspot i Tbilisi. Måske fordi den ligger langt væk fra byens historiske centrum.

Men efter at Instagram er kommet til, og interessen for den arkitektoniske stirlretning brutalisme er stadig stigende, så er mindesmærket begyndt at få en større opmærksomhed.

Dette betyder den ikke at seværdigheden er overrendt af turister. Da jeg var derude var der 20-30 mennesker der. Så det er på ingen måde en stressende oplevelse at være der, sammenlignet med eksempelvis Akropolis.

Hvis du som person har set Georgiens krøniker vil du aldrig glemme det. Fordi udtrykket er så bastant og så massivt. Nu var det tid til at finde tilbage til bustoppestedet og forsætte rejsen mod nutidens krøniker fra Georgien.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Gamle Bydel i Tbilisi

Sololaki-området i Tbilisi rummer mange bygninger og stræder med sjæl.

Lær mere

Tbilisi On My Mind

Strøtanker om emner såsom samfund, politik, trafik og turisme i Georgiens hovedstad.

Lær mere

Rezo Gabriadze Marionetteater

Tbilisis kunstneriske marionetdukketeater fremfører skuespil om georgisk kultur.

Lær mere

Indlægget Georgien: Det brutale Stonehenge monument Georgiens krøniker blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dette indlæg kredser sig om en brøkdel af de mange kunstneriske udtryk som jeg så på min vej da jeg besøgte Tbilisi fra den 8.-15. marts 2025.

Halvdelen af dem stammer fra tiden hvor Georgien var en sovjetisk republik, og den anden halvdel fra tiden efter kold krigs ophør.

EXPO Georgien

I den eneste kongrescenterområde i Georgien er det muligt at se forskellige modernistiske skulpturer.

Deriblandt “Monumentet for kreativitet”, som kan ses i billedet allerøverst i denne artikel. Samt “Forhøjelse af sindet” ovenover.

Georgiernes Mor (Kartlis Deda)

I 1958 fejrede Tbilisi sit 1500-års jubilæum. I den forbindelse blev statuen af Georgiernes mor indviet.

Den 20 meter høje statue, som er lavet af den georgiske billedhugger Elguja Amashukeli (1928-2002), viser en kvinde iført den georgiske nationaldragt.

I den ene hånd holder hun en skål som er fyldt med vin. Og i den anden hånd et sværd. Disse to artefakter symboliserer den georgiske nationalkarakter.

Hvis du kommer som ven vil du blive budt på vin. Og hvis du kommer som fjende vil du blive mødt med et sværd.

Den udgave som de besøgende kan se på toppen af ​​Sololaki-bakken stammer fra 1997, og kan bedst ses hvis du går lidt ned af højen.

Modersmålsmonumentet

Et andet centralt monument som Elguja Amashukeli har skabt i Tbilisi er Modersmålsmonumentet.

Den symboliserer Georgiens uafhængighedskamp. Og, står placeret i Modersmålsparken, som er et yndet sted for demonstranter at mødes.

I 1977 ønskede Sovjetunionen at ændre en forfatning fra 1936, som fastslog at georgisk var nationalsproget i Georgien, til at denne regel ikke længere var gyldig.

Det medførte en række protester. Den 14. april 1978 blev der holdt et stort møde i Modersmålsparken for at kræve bevarelsen af ​​sprogets status. Dette bar frugt og georgisk forblev nationalsproget.

I momumentet ses en figur som symboliserer de georgiske helte som ofrede deres liv for uafhængighed.

Figurens kropsholdning og strakte arme opad udtrykker ønsket om at bryde fri fra holde sig tilbage, samt at stræbe efter frihed.

Den åbne bue ovenover figuren, som består af flere kampesten, symboliserer historiens vægt og håbets dør, der åbner til Georgiens fremtid.

Pendulet som hænger over skulpturen, symboliserer tidernes gang. Og kan også referere til lidelsen og den vedholdende tro på Georgiens vej mod uafhængighed.

Hurtig flag

I Giorgi Leonidze parken i Tbilisi kan man se det store monument “Hurtig Flag” udformet af billedhuggeren Giorgi Shkhvatsabaia (Født 1940).

Skulpturen forestiller en mand med en kæmpe kappe som han holder. I højre side under den, er der to rifler som peger op mod himlen.

Monumentet er inspireret af digtet “Lad bannerne bølge højt!”, som er skrevet af den berømte digter Galaktion Tabidze. Og som handler om februarrevolutionen i 1917.

Mzechabuki

Ude foran det socialistisk modernistiske Sportspaladset i Tbilisi står der en stor skulptur af en atletisk udformet olympisk sportsudøver.

I 1965 blev skulptuen rejst efter et oplæg af arkitekten Alexis Meskhishvili, og som blev modelleret og udført af Juna Mikatadze.

Muse

Foran den nyopførte Tbilisi Koncerthal blev der i 1971 installeret bronzeskulpturen “Muse”. Folk kunne ikke lide skulpturen til at starte med. Men i dag har den udviklet sig til at blive et ikonisk symbol på byen.

Det enestående kunstværk blev omhyggeligt udformet af den ansete georgiske billedhugger Merab Berdzenishvili (1929 – 2016). Og betragtes i dag som en integreret del af Tbilisis kulturelle arv.

Berikaoba

Tæt ved Rezo Gabriadze marionetteater er der en skulptur som er fyldt med sprudlende og smilende dansere i en livlig rundedans.

Den hylder et gammelt hedensk ritual der er kendt som Berikaoba. Og dansen bliver afviklet for at hilse forårets frugtbarhed velkommen. Samt at ønske hinanden held og lykke gennem året.

Under fejringen af begivenheden gik maskerede berikaer gennem landsbyer og efterspurgte varer som æg og vin.

Hvis landsbyens borgere leverede varerne til dem, troede de på at de fik et produktivt og velstående forår. Paraden blev afsluttet med fest, brydning og spil.

Tusinder af år senere er traditionen næsten forsvundet. Kun nogle få landsbyer i Kakheti i det østlige hjørne af Georgien fejrer stadig Berikaoba.

Skulpturen er skabt af Avtandil Monaselidze i 1981. Den er en påmindelse om, at den georgiske kultur som helhed altid har været en smeltedigel af forskellige traditioner og retninger.

Lygtetænderen

Monumentet er et minde om byens historiske lampetændere. Statuen forestiller en mand som er i gang med at tænde en gadelampe, hvilket symboliserer en svunden tid, hvor gaslamper oplyste Tbilisis gader.

Skulpturen der tjener som en nostalgisk påmindelse om byens fortid er udarbejdet af Irakli Tsuladze.

Monumentet for Georgisk film

Udenfor Ambassadori Tbilisi Hotel er der en samling skulpturer som hylder store og folkekære georgiske skuespillere.

Skuespillerene som bliver portrætteret er Sofiko Chiaureli, Dodo Abashidze, Ipolite Khvichia, Kakhi Kavsadze, Mamuka Kikaleishvili, Sandro Zhorzholiani, Otar Megvinetukhutsesi og Guram Pirtskhalava.

Mikheil Tsotsorias værk er betillingsarbejde for hotellet. Formålet er dels at sætte et spotlys på georgisk film, men også at lære besøgende samt folk som går forbi disse populære fotospots om georgisk kultur.

Monumentet for karaktererne fra filmen Mimino

I 2011 blev der indviet et nyt monument af Zurab Tsereteli (Født 1934) i Tbilisi, som hylder de tre hovedkarakterer fra den sojvetiske film Mimino fra 1977 og dens instruktør George Danelia.

Filmen handler om den georgiske amatørpilot Valiko Mizandari som tager til Moskva, da han gerne vil arbejde som pilot på stor passagerfly. I storbyen møder han den armenske lastbilchauffør Ruben Khachikyan, og den russiske 2. verdenskrigs veteran Ivan Volokhov. Og, de oplever mange ting sammen.

Monumentet, der står på pladsen foran Avlabari metrostationen er et fremtrædende og værdsat vartegn i Tbilisi. Den hylder ikke kun Georgiens og Armeniens kulturarv, men tjener også som en påmindelse om glæde og venskabets vedvarende kraft, der er portrætteret i filmen.

Bronzestatuerne på Baratashvilibroen

Den 150 meter lange Baratashvilibroen i Tbilisi hylder den georgiske romantiske digter Nikoloz Baratashvili.

Broen, der også kendes også som Kærlighedsbroen, fik i 2006 tilføjet nogle bronzeskulpturer, der er udformet af billedhuggeren Gia Japaridze (Født 1945)

Broen som de lokale associere med begreber som historie, kunst og romantik, er et yndet sted at bevæge sig på, da der er en god udsigt over byen.

Drengen med ræven

I indgangsporten til den store Mziuri Park i Vake bydelen af Tbilisi er der påmonteret en anden af Gia Japaridzes værker.

Værket Drengen med ræven blev indviet i 1983. Og, er i lighed med skulpturene på Kærlighedsbroen og skulpturen af den georgiske instruktøren Mikhail Tumanishvili, blandt kunstnerens markante bidrag i Tbilisi.

Musikfontaine ved Vake Park

Udenfor det store offentlige Vake Pake i velhaverkvarteret Vake i Tblisi står der denne samling af musikanter.

Jeg har ikke kunne finde yderligere oplysninger om hvem der har har lavet skulpturen som står i et udtømt vandbassin, eller hvornår det blev opført.

Ærens mindesmærke

De første tanker om en stor bypark i Vake-området i Tbilisi blev udfoldet et par måneder efter Anden Verdenskrigs afslutning i 1945 af stadsarkitekten Zakaria Kurdiani. Og arbejdet med at anlægge parken startede seks år senere.

I 1981 blev Ærens mindesmærke, som er anlagt i forlængelse af den centrale akse af Vake Park, åbnet. Og parken blev samtidig med omdøbt til Sejrsparken.

Mindesmærket er designet af arkitekterne Vladimer Alexi-Meskhishvili, Kiazo Nakhutsrishvili i samabejde med kunstneren Zurab Tsereteli.

Det indeholder bl.a. også et monument for den ukendte soldat. Og en skulptur på toppen. De er begge udarbejdet af Giorgi Ochlauri.

Sankt Nino Monumentet

Monumentet som blev opført i 1988-1994 hylder Sankt Nino (296 – 338/340). Hun var een kvinde som var en væsentlig figur i at kristne Kongedømmet Iberia, det daværende Georgien, i det 4. århundrede.

I lighed med Georgiens krøniker, designet af Ærens mindesmærke, og Monumentet for karaktererne fra filmen Mimino, er det Zurab Tsereteli som er den kunstneriske ophavsmand til værkerne.

Den 20 meter høje monument står placeret på den samme høj hvor man kan finde Tbilisi Arkæologiske Museum i den nordligere del af byen.

Monumentet kan være svært at nå frem til hvis du stoler blindt på Google Maps. Det fandt jeg ud af på den hårde måde. Så spørg derfor nogle lokale om hvad der er den letteste vej frem til det.

Frihedsmonumentet

Det 35 meter store monument der står midt på Frihedspladsen, og som stod færdig i 2006, er en gave til Tbilisi fra Zurab Tsereteli.

Den egentlige skulptur er 5,6 meter høj og forestiller Sankt George som slagter dragen. Værkets budskab er en hyldest til Georgiens frihed og uafhængighed. Og, erstattede den tidligere monument af Vladimir Lenin, som blev fjernet i 1991.

Heltemonumentet

På Heltepladsen er der placeret et 51 meter højt monument. Den blev opført i 2009 i Mikhail Saakasjvilis tid som præsident.

På monumentet er der indskrevet navnene på mange af de faldne georgiske helte som døde i kampen landets frihed og uafhængighed.

Det primære formål med skulpuren at ære mindet om faldne helte fra Georgien. Primært dels i krigen mod den sovjetiske hær i 1921 og oprøret i 1924.

Samt ofrene i Abkhasien i 1992-1993, og de over 4000 georgiere som døde i den russiske-georgiske krig i 2008.

Livets træ

I den centrale Rike Park står skulpturen Livets træ som blev tilføjet parken i 2016. Den er blevet udført af billedhuggeren David Monavardisashvili.

Træet er rigt dekoreret med fuglehuse, insekter, blade og agern. Monavarlisashvili ide er at oversætte livet i den gamle by i et kunstnerisk udtryk som også fortæller Tbilisis historie.

Udenfor Teknisk Universitets Metro Station i Tbilisi kan man se en anden af David Monavardisashvilis træer.

Efterskrift

Tbilisi er en by som er fyldt med monumenter og skulpturer. Mange af dem er af særdeles høj kunstnerisk kvalitet. Og for mange georgiske billedhuggere har dette også betydet at de har fået bestillingsarbejde udenfor landets grænser.

I modsætning til mange andre lande, er det dog ikke konger, biskopper, eller andre af magtens mænd som er mest synlig i gadebilledet.

Derimod er det stærke aktører fra kulturens verden som bliver hyldet, ligesom abstrakte begreber såsom frihed, heltemod, ære, modersmål, osv. også bliver det.

Ved at dykke ned i historierne om værkerne gemmer der sig oftest nogle sidehistorier om et land og et folk som er dybt forankret og bevidste om værdien af deres kulturarv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Brutalistisk Arkitektur i Tbilisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

9. April Parken i Tbilisi

Parken som ligger i Centrum af byen indeholder en righoldig samling af skulpturer.

Lær mere

Indlægget Georgien: Monumenter og Skulpturer i Tbilisi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

I forbindelse med ferniseringen demonstrerede han brugen af sine udstillede instrumenter, som ligner musikinstrumenter, som eks. strenge-, keyboard- og blæseinstrumenter. De har dog alle det til fælles, at du ikke kan lave melodier ved brugen af dem.

Læs også: Schweiz: I Cabaret Voltaire blev Dada undfanget

Til gengæld kan du kreere lyde og tegninger eller malerier ved at bruge dem, som er afstemt de handlinger der bliver foretaget af udøveren.

Hans interaktive skulpturer er en afspejling af hans interesse for menneskets aktivitet i hverdagen. Paradoksalt nok, er hans maskiner ikke altid til hjælp for brugeren, og mange gange komplicerer og hæmmer de netop de opgaver, de er designet til. På den måde har han nærmest en nærmest anarkistisk holdning til den teknologiske revolution, der udspiller sig for vores øjne.

Udstillingen kan ses indtil 19. januar 2025 på Ujazdowski Slotscenteret for Samtidskunst i Warszawa.

Læs også: Oribotics: Et glædeligt gensyn med Matthew Gardiner

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cabaret Voltaire

I denne bygning i Zürich mødtes dadaister og skabte revolutionerende antikunst.

Lær mere

Nam June Paik

Udstillingen I Expose the Music handler om den musiske side af Nam June Paik.

Lær mere

Jean Tinguely

Den schweiziske kunstner var inspireret af dadaisme i mange af sine værker.

Lær mere

Indlægget Polen: Adam Garnek – Stålets luminositet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der var forskellige typer af robot (robath) tvangsarbejde. Eksempelvis var begreber som håndrobot (Handrobath) og trækrobot (Zugrobath) noget tvangsarbejde som skulle udføres med et eller flere trækdyr (inklusive vogn og chauffør). Til dette kunne der også bruges fodrobotter.

I de lande som var en del af Habsburg-monarkiet var der meget forskellige robotforpligtelser, og de blev anset for at være en manifestation af livegenskab. Hvilket er en tilstand hvor en persons myndighed bliver varetaget af en anden person, typisk en herremand, eller lignende.

Disse robot, eller arbejdsforpligtelser som de livegne bønder skulle udføre blev beskrevet første gang ved lov i 1680. Loven om robotforpligtelserne blev opdateret i 1717 og 1738, og varede til 1848 hvor de opførte med at gælde, da tvansarbejdet blev forbudt. Dette var iøvrigt samme år hvor Franz Joseph 1 blev kronet som kejser. En post som han bestred indtil sin død i 1916.

Det tjekkiske landområde i tiden under Kejser Franz Joseph den førstes styre

I dag er der blandt turister bred enighed om at Prag er en af verdens smukkeste byer at besøge. De fire historiske bydele af Prag er på UNESCOs verdensarvliste, og i den tilstødende bydel Josefov blev der i Kejser Franz Joseph den førstes lange regeringsperiode opført elegante art nouveau bygninger. Noget som du kan opleve på Pařížská gaden, hvor eksklusive mærkevarefirmaer regerer i dag.

Det var også under Franz Joseph at Nationalteatret i Prag blev opført for tjekkiske penge. Bygningen som regnes for at være Tjekkiets næstvigtigste bygning efter slottet blev åbnet i 1881. Den er karakteristisk ved at have en meget høj og synlig tagkonstruktion, da det var meningen at folk fra slottet ville kunne se denne bygning, som også er et symbol på Tjekkiet. Da det var her at tjekkere kunne opføre dramaer fortalt og udført på tjekkisk, i et samfund, hvor det ellers kun var tilladt at tale tysk i offentligheden.

Økonomisk var der også gode tider i det tjekkiske landområde i tiden under habsburgerne. I årene op til første verdenskrigsudbrud var det en af klodens 10 mest industrialiserede samfund. Her var det bl.a. Škoda Fabrikken i Mladá Boleslav, der blev stiftet i 1895, under navnet Laurin & Klement, som blev en af bannerførerne i denne udvikling. Da fabrikken efter at have startet en bilproduktion op i 1905, hurtig blev den største bilfabrikant i Østrig-Ungarn, bl.a. pga. de integrerede samlebåndsprincippet og scientific management fra USA.

I slutningen af det habsburgske styre, blev det tilladt at lade andre religiøse udtryk komme til orde. Indtil da var det de katolske skulpturer, som de havde tilføjet det nuværende Karlsbroen, som skulle danne befolkningen.

Til brug for den ny opførte rådhus, blev der i årene 1908-1911 udarbejdet to skulpturer, hvor af den ene forestiller den jødiske rabbi Judah Loew ben Bezalel, som også er kendt som Maharal, og den anden af jernridderen, som nogle mener er en reference til den humanoide robotskikkelse Golem, imens andre hælder til at det er en reference til Den Tysk-Romerske Kejser Rudolf den Anden, som styrede området fra 1576-1612.

Den sidste historie er nok den mest sandsynlige fordi det jødiske samfund i Prag havde en stærk interesse i at signalere til omverdenen at jøder og lokalbefolkningen altid havde været gode venner, pga. den stigende antisemitisme der var i Europa i årtierne op mod første verdenskrig. Dette betød også at der i starten af 1900-tallet blev relanceret historien om det stærke forhold der var mellem mystikeren Rudolf den Anden og Rabbi Loew, som bl.a. havde brugt kabbala til at skabe Golem. Kulminationen på denne bølge skete i 1914, da bogen Golem af østrigeren Gustav Meyrink blev udgivet.

Året efter, i 1915, blev den store skulptur af den protestantiske reformator Jan Hus så indviet på byens gamle rådhusplads. I lighed med de andre religiøse skulpturer var det Ladislav Šaloun som var kunstneren bag værkerne.

Den 21 november 1916 dør den habsburgske kejser Franz Joseph den første kort tid før sin 86 års fødselsdag. De sidste par år af hans levetid må bestemt ikke have været sjovt for ham at opleve. For efter at have indlemmet Bosnien i hans store rige i 1878, kom Østrig-Ungarn på kant med Serbien. I 1914 dør hans søn og tronfølger Franz Ferdinand ved et attentat i Saravejo, og da Franz Joseph efterfølgende stiller helt urimelige krav til Serbien, så bliver dette startskuddet til 1. verdenskrig. Og, midtvejs i denne, må han havde gjort sig nogle tanker om at han var blevet ramt af et nemesis, og at det store Østrig-Ungarske rige kunne tabe krigen, og måske endda også synke i grus.

I Žižkov-kvarteret i Prag står der en skulptur, som er udført af Karel Nepraš, med lidt hjælp af datten Karolína som fuldførte den i årene efter hans død i 2002. Den er rejst til ære for den tjekkiske forfatter Jaroslav Hašek tæt ved det sted hvor han skrev den mest solgte tjekkiske bogudgivelse til dato, “Den gode soldat Svejks eventyr”. I denne bog fortæller han om en soldats oplevelser i den Østrig-Ungarske hær under krigen på en sjov og underfundig måde i en krig som kostede mange ofre, også i Tjekkiet, hvor 150.000 soldater omkom, og 200.000 blev krigsinvalide ifølge Anna Parker, som er ekspert i tjekkisk kulturhistorie.

Fra frie robot arbejdere til frie Tjekkoslovakiske borgere

Tomáš Masaryk blev den første præsident for den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet, som kom til verdenen efter afslutningen af første verdenskrig i 1918, hvor Habsburgerne blev sat fra magten og Østrig-Ungarn var blevet splittet op i atomer. Andre tabere af krigen var Tyskland som af Frankrig blev fastlagt at skulle betale et uhørt stort beløb i krigsskadeerstatning ved Versailles freden i 1919. Og, Rusland, som i lighed med de nævnte storriger også mistede store landområder, da de allerede havde trukket sig ud af krigen, pga. den russiske revolution, hvor arbejderne havde overtaget magten.

I Tjekkoslovakiet skulle Tomáš Masaryk nu transformere den nyoprettede stat til en bæredygtig demokratisk samfund. Disse tanker var ikke fremmede for ham, fordi allerede før krigen brød ud arbejdede han for at omdanne Østrig-Ungarn til et demokrati.

Efter at de livegne bønder i 1948 slap for at skulle udføre robot arbejder for en herremand, der havde myndigheden over dem, så var det nu hele den tjekkiske og slovakiske nation som var blevet frie borgere.

En af de personer som blev vigtige i dette politiske skifte i styreform blev den unge forfatter Karel Čapek, som skulle advokere for demokratiet ved brug af sine evner for at skrive. Men, først skulle han skrive et værk, som han i et internationalt perspektiv altid vil blive husket for.

Čapek-brøderne gav ordet robot en helt ny betydning

Brøderne Čapek blev født i det habsburgske Østrig-Ungarn i henholdsvis 1897 og 1890. Storebror Josef Čapek var den udadvendte kubistiske maler, som blev uddannet ved AAAD i Prag. I nabobygningen blev, i det filosofiske fakultet af Karlsuniversitetet, blev den indadvendte lillebror, forfatteren Karel Čapek uddannet.

I 1920 skrev Karel Čapek “R:U.R. (Rossum’s Universal Robots)”. Det er fra dette drama at begrebet robot, hvis betydning vi kender det som i dag opstod.

Efter sigende blev det til i løbet af sommeren 1920. Her besøgte Čapek-brøderne deres far som holdt til i kurbyen Trenčianske Teplice (som ligger i nutidens Slovakiet). En dag spurgte Karel broderen Josef om hvad disse artificielle arbejdere skulle hedde. Selv havde han tænkt på ordet “Laboří”, men han synes det lød for fortænkt. “Robota” svarede Josef tørt, og sådan blev det.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Det, der adskilte Čapeks brug af Robota fra det udtryk som blev brugt om de livegne bønder, der udførte tvangsarbejde, var at hans robotarbejdere var mekaniske i deres udtryk. Hvilket kan hænge sammen med en rygmarvsskade han havde, hvilket helt konkret gjorde, at han bevægede sig mere mekanisk. Samt, den aktuelle erfaring fra den russiske revolution, der rystede det bedre borgerskab rundt omkring i Europa, da de universelt tænkende arbejdere tog magten. Derfor var det også vigtig for Rossum, som skaber robotterne i Čapeks historie, at de ikke skulle have følelser, da de udelukkende skulle fokusere på at arbejde.

Ved at tillægge robotterne revolutionære evner, så gjorde Čapek robottene til at være nogle stærke skikkelser, som i stærk kontrast til habsburgernes brug af begrebet, gjorde tvangsarbejderne til en svag befolkningsgruppe. Dette twist af Robota, har gjort at mange mennesker i dag frygter robotter, enten pga. de vil tage arbejdet fra mennesket, eller i værste konsekvens, at udrydde menneskeheden.

I dag benytter industrien derfor helst Isaac Asimovs videre bearbejdning af ordet, da hans begreb robotteknologi, udrydder alt hvad der har med mennesket at gøre.

Efterskrift: Bevæger vi os mod en teknofeudal 1000-års rige?

I dagens samfund er vinderne de store teknologivirksomheder, som bl.a. er blevet rige pga. AI og robotteknologi, der styrer verdenen, da de er blevet så velhavende at de på demokratisk vis kan kuppe sig til magten ved hjælp af algoritmer. I det lys bliver habsburgernes brug af livegne robot arbejdere pludselig yderst aktuel igen, fordi bevæger vi mod en universel feudal rige, hvor befolkningen bliver holdt ned pga. avanceret teknologi? Og, er det tid til at lade hovederne rulle af magtens indehavere?

Udenfor Liechtenstein Paladset i Prag er der et værk bestående af 27 skulpturer som er lavet af den tjekkiske kunstner Karel Nepraš. De symboliserer de adelsmænd, som mistede deres hoveder, da de blev henrettet i 1623, pga. deres ledende roller i de afsluttende krigshandlinger mod Habsburgerne, der annekterede området i 1620 efter sejren ved Det hvide bjerg, som i dag er en integreret del af den tjekkiske hovedstad. Beslutningen om deres henrettelse blev foretaget inde i paladset.

Selvom habsburgernes aftryk i Prag stadig er meget markant, specielt udtrykt i mange af de bygninger som findes i den indre bydel af den tjekkiske hovedstad, så er der bortset fra de meget markante skupturer på Karlsbroen, der blev opført i starten af 1700-talet, og Mozarts tilknytning til byen, ikke meget i bybilledet der skal få lokalbefolkningen til at tænke på tiden under deres styre, udover det robotlignende værk af Karel Nepraš.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Robot – Habsburgerne lagde fundamentet for ordet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.