Det er det flere årsager til. Det er stadigvæk bedst for den enkelte nation at benytte sig af det engelske sprog, hvis de vil vinde Eurovision Song Contest.

Dette har både Irland og Storbritannien smerteligt måtte erkende. For siden det blev tilladt for alle lande at synge på engelsk i 1999, så har ingen af de britiske deltagerlande, som i den grad dominerede konkurrencen op igennnem 1990erne været i stand til at vinde.

Til gengæld har et land som Aserbajdsjan nydt godt af dels at kunne synge nummeret på engelsk. Da de ellers nok ikke havde havde vundet ESC i 2011. Her stillede de op med en sang, som var skrevet af svenske sangskrivere.

Problemet ved denne udvikling var at de enkelte landes specielle musikalske udtryk forsvandt. Samtidig med kom numrerne til at virke for kunstige.

Fra globalisme til nationalisme

I 2017 virkede Salvador Sobral fra Portugal autentisk i sit udtryk. Ikke kun fordi han sang på modersmålet med sin Amar Pelos Dois. Men også fordi det var noget meget portugisisk over nummeret.

Sejren markerede også nationalismens tilbagekomst i konkurrencen. For selvom Armenien i 2015 og Ukraine i 2016 havde gjordt omverdenen opmærksom på folkedrab som tidligere var begået af tyrkere og russere. Så blev flere lande bevidste om at bruge ESC som et politisk redskab til at gøre folk opmærksomme på deres sag.

I 2024 og 2025 steg den nationalistiske bølge til nye højder. Det skete da Israel to gange i træk stillede op med nogle yderst patetiske numre. Hvilket begge år var en klar henvisning til angrebet fra Hamas på Israel i 2023.

Det der var problematisk var at Israel forlængst havde mistet sympatien fra verdenssamfundet. Billederne af det sønderbombede Gaza-striben og det massive folkedrab på den palæstinensiske befolkning rystede folk. Derfor virkede deres bidrag yderst hykleriske. Og, flere lande truede med at trække sig fra konkurrencen.

Derfor er reglerne nu blevet skærpet. Dette har bl.a. gået ud over ytringsfriheden. Nu er det eksempelvis ikke længere tilladt for publikum at medbringe andet end deres eget lands flag med til eventet. Ligesom den svenske deltager i år er blevet udskammet af EBU. Det skete efter at hun havde udtalt sig kritisk om Israels medvirken i Eurovision Song Contest.

Selvom om de fleste af numrerne i år er blottet for alt hvad der minder om politiske budskaber, så er der heldigvis stadig nogle lande som har noget på hjertet i deres sange.

UKRAINE: LELÉKA: Ridnym

Som en følgevirkning af Euromajdan-revolutionen, flygtede den ukrainske præsident Viktor Janukovitj til Rusland i februar 2014. Store dele af det ukrainske folk var rasende over at han havde forkastet forhandlingerne med EU om en associeringsaftale for at rette blikket mod Moskva i stedet for.

Dette blev startskuddet til en endeløs række af krigshandlinger i Østukraine. Inden Rusland i 2022 valgte at indlede fuldskalakrigen mod Ukraine.

Ukraines bidrag til ESC i år er en kommentar fra den Berlin-baserede ukrainske folk-jazz sangerinde Viktoria Leléka om hvad der foregår i hendes hjemland. Det udtrykker hun i nummeret Ridnym. Hvilket kan oversættes til noget i retning af “Til de elskede“, eller ”Til de nærmeste”.

Ligesom den ukrainske litterære nationalskjold Taras Shevchenko benytter hun metaforer taget fra naturen. I sin sang fungerer de til at signalere længslen efter frihed. Og, til at kommentere Ukrainens nuværende politiske situation. Hvori begreber som håb, indre styrke, transformation og forbindelse til sine kære, fylder meget.

Sangen sammenkobler den traditionelle musik i Ukraine med et mere moderne udtryk. Den synes at udforske hvordan mennesker der lever med en dyb frygt i hverdagen, kommer til at acceptere denne ikke normale tilstand.

Samt om, hvordan de finder styrke til at vokse igen. Selv når alt omkring dem synes at falde fra hinanden. Pointen er, at selv i en tid med modgang kan selskabet med dine nærmeste bære dig frem i tilværelsen.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne har igen i år store forventninger til Ukraine som de pt. bedømmer til at ende på en niende plads.

Ukraine har altid været en del af finalen, og vil med garanti også blive det i år. Selvom nummeret efter mit temperament er svagt bedømt ud fra tidligere tiders bidrag, så er jeg sikker på at de vil modtage mange stemmer. Hvilket dels skyldes det faktum at der er mange ukrainerne som i dag lever udenfor landets grænser. Men også fordi der er mange lande som sympatiserer med Ukraine pga. Ruslands invasion af landet.

Så jeg hopper også med på vognen og siger at Ukraine vil få en top-10 placering i år.

MOLDOVA: Satoshi: Viva, Moldova!

I kølvandet på Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 ansøgte både Moldova og Georgien om medlemskab af EU. Men hvor Moskva sidenhen har formået at infiltrere styret i Tbilisi som nu er blevet pro-russisk. Så arbejder Moldovas liberale præsident Maia Sandu benhårdt for at det østeuropæiske land engang i nærmeste fremtid kan blive en del af den europæiske familie.

Hvis Putin for alvor troede på at Ukraine hurtigt ville overgive sig pga. de ingen ”selvstændig kultur” har. Så har han styrket den nationale selvbevidsthed. Ikke bare der. Men også i mange andre lande. Deriblandt Moldova, som ikke ønsker at blive underlagt en russisk sfære.

Viva, Moldova! bliver fremført af rapperen Satoshi Det er ikke bare et statement om national stolthed. Men også en markering af at landet i en kulturhistorisk kontekst er en del af den latineuropæiske sprogfamilie. Eksempelvis ved at ønske ”Salute a tutti” og erklære ”Hasta la vista”. Og, dermed tager nummeret også tage stærkt afstand fra Putins historiebevidsthed, da Moldova ikke er en del af den russiske sfære.

Derudover bliver vi introduceret byen Soroca som ligger ved grænsen til Ukraine. Danse og folkemusik stilarter som Doina og Hora. Moldovisk kultur, sproget Limba română, og udtrykket ”Familia e baza”, som er basisfundamentet for samfundslivet i Moldova. Slutteligt bliver vi alle inviteret til at udforske dette ved selvsyn, da der bliver sagt Welcome to Moldova.

For Satoshi så handler ”Viva, Moldova!” dybest set om at bekæmpe ideen om at det at være en mindre nation, er lig med at være mindre betydningsfuld. Det handler med andre ord om at være stolte af ens rødder, og se ens lands kultur som værende værdifuld, også overfor andre på en global scene.

Bookmakernes vurdering

Lige nu bedømmer bookmakerne til at de vil blive nummer 20. Det der er værd at hæfte sig ved her, det er at Moldova er et at de få lande som virkeligt har rykket sig på barometeret efter at deres bidrag er blevet offentliggjort. Det de så kan trøste sig med det er at pilen peger op ad efter at det en overgang var placeret helt i bund. Dvs. omkring plads nummer 33.

Der er ingen tvivl om at de ikke vil få mange stemmer fra Fagjuryen. Til gengæld tror jeg at de kan få rigtig mange points fra publikum, specielt hvis de deres bidrag bliver lagt efter nogle ballader. For Viva, Moldova! summer af energi, og en opfordring til folk om at komme op af stolene og more sig med dem. Ligesom deres landsmænd Zdob şi Zdub & Advahov Brothers gjorde det i 2022 hvor det væltede ind med stemmer fra publikum.

Men i et år hvor fagjuryen er vendt tilbage i semifinalen, må succeskriteriet for Moldova i første omgang bare at kvalificere sig til finalen og se hvad der sker.

PORTUGAL: Bandidos do Cante: Rosa

I krisetider søger nogle folk trøst i melankolien eller nostalgien. Eller ”Saudade” som de siger i Portugal, der dækker over begge begreber.

Til at synliggøre denne sindstilstand valgte portugiserne i år at sende folk gruppen Bandidos do Cante, der lyder som noget fra en svunden tid, til Wien.

Her skal de optræde med sangen ”Rosa” der bliver udført i en blanding af moderne sangskrivning og ”Cante Alentejano”. Hvilket er en speciel form for vokalmusik uden instrumentation. Og, som stammer fra deres hjemegn i Alentejo-regionen i den sydlige del af Portugal. I 2014 blev musikgenren optaget på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv.

Sangen ”Rosa” er en poetisk sang, som i stedet for at sige at jeg savner dig, benytter sig af metaforer fra naturen til at beskrive et kærlighedsforhold fra det blomstrede til det visnede.

Eksempelvis, er ”Rosen” et symbol på den elskede og tabte skønhed. ”Haven” er en repræsentation af forholdet der visner, hvis det ikke bliver plejet. Endelig er Tagus floden (Rio Tejo) ikke bare en stedbetegnelse, da floden i portugisisk kultur ofte også kan være er et billede på historie, traditioner og tidens gang.

Så, også i år har Portugal vanen tro valgt at gå egne veje i Eurovision Song Contest. Hvilket er prisværdigt da formålet med at deltage i den årlige sangdyst udefra betragtet, synes mere at det handler om at vise omverdenen landets kultur, end at gå efter at vinde selve konkurrencen.

Bookmakernes vurdering

Der er ikke ret mange som tror at Portugal kvalificerer sig til finalen i år. Og, bookmakerne levner dem heller ikke mange chancer i år, da Bandidos do Cante pt. er placeret fjerde sidst af samtlige 35 deltagerlande. Og, personligt tror jeg også på at semifinalen bliver endestationen for gruppen.

Men hvem ved. Måske kan de i lighed med sidste år overraske positivt da NAPA højst uventet kom i finalen. Det der tæller til deres fordel, det er at der er ingen af de andre deltagerlande som har sendt et bidrag som minder om den portugisiske. Og, man skal heller ikke undervurdere at der er mange fra den ældre del af befolkningen som ser konkurrencen, og vil stemme på et nummer, som de bedre kan relatere sig til. Så jeg vil ikke 100 procent afskrive nummeret.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del III)

Anmeldelse af Serbien, Rumænien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del IV)

Anmeldelse af Rumænien, Serbien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del V)

Anmeldelse af Grækenland, Armenien og Storbritanniens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – I en tid hvor nationalismen slår rødder blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den polske filminstruktør Konrad Szalajski ønskede efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 at lave en undersøgelse. Den skulle afdække om Putin og hans stab har undermineret sikkerheden i de gamle Warszawa-pagt lande som i dag er selvstændige.

Polen blev i 2014 ramt af en kæmpe skandale, hvori mange politikere fra Donald Tusks regering blev aflyttet. Det skete efter at den havde støttet Ukraine efter Rusland havde annekeret Krim.

Dette blev starten til enden for hans pro-europæiske styre. Hvilket skyldes at nogle af de mest kontroversielle udtalelser blev lækket til pressen. Og gav Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) magten ved det næste valg.

På rejse rundt i Central- og Østeuropa

Samme år eksploderede våbenlagre i Tjjekkiet og Bulgarien. Våbene som var tiltænkt som støtte til Ukraine kunne derfor ikke leveres.

Efter mange års undersøgelser, tydede det på at det i begge lande var russiske agenter som stod bag sabotageaktionerne.

I Moldova har situationen siden selvstændigheden opnåede i starten af halvfemserne været svær, da landet i lighed med Ukraine, ikke er medlem er hverken NATO eller EU.

Det er de til gengæld i Letland. Men i lighed med de to andre baltiske lande, så er en fjerdedel af befolkningen russere (og deres efterkommere) som flyttede til området i tiden under Sovjetunionen.

Det som bekymrer letterne er, vil russerne som bor i Letland demokrati og frihed, eller drømmer de om russiske imperialisme. Samtidig med at de har en frygt for at Putin vil angribe landene under påskud af at ville beskytte russerne som bor der.

Efterskrift

Szalajskis valg af primære kilder er ikke vægtet lige. Dvs at det bliver en blanding af journalister, politiske aktører, samt tidligere præsidenter, som udtaler sig om emnet i de forskellige lande.

Denne vægtning af materialet skyldes sikkert at mange centrale og tungere aktører ikke har villet stille op til filmen.

Hans konklusion bliver derfor noget søgt, da han konkulderer at uanset hvilken af de postkommunnistiske lande han har besøgt, så udtaler kritikerne af Vesten engagement af krigen i Ukraine, sig med samme ordlyd. Hvilket er til gavn for Rusland, der har held med sin hybridkrig i Europa.

Derudover kommer filmen ikke helt under huden på hvorfor det er at befolkningen rundt omkring falder for den russiske propaganda og misinformation. Er det fordi folk er sig selv nærmest, eller er det fordi de mener at det er Ukraine som er skyld i krigen?

Putins legeplads bliver derfor ikke den legeplads som giver ny indsigt eller forståelse for hvorfor disse holdninger finder indpas i Europa lige nu og her.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Vi er Rusland

Unge russere har det svært med at bo i Putins Rusland, hvor befolkningen er undertrykt.

Lær mere

Putins krig mod Vesten

I 2014 starter Ruslands krigsførelse i Ukraine og annektering af land efter Maidan-revolutionen.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Putins legeplads – Ruslands hybridkrig i Central og Østeuropa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Tv-serien bliver beskrevet som en satirisk indslag om Donald Trumps første ni måneder i hans anden præsidentperiode.

Selvom der er mange morsamme scener, så er det tragikomiske indhold i den en intelligent kommentar til hvordan en uortodoks administration af Det Hvide Hus forandrer verdenen radikalt i disse dage.

Elon Musk hjælper Trump til magten

At blive skudt i hovedet er normalt ikke det bedste som kan ske for en person. Men for Donald Trump var det vendepunktet i det amerikanske præsidentvalg i 2024.

Nyheden om manden som var blevet ramt i øreflippen, og med knyttet næve i vejret rejser sig imens han svolver og det som skete ved attentatforsøget gik viralt kloden rundt.

Rigmanden Elon Musk så det. Og dagen efter donerede han 288 millioner dollars til Trumps kampagne, som blev valgt et par måneder efter.

Med på holdet var Musk som blev leder af DOGE, hvis formål var at reducere statens udgifter kraftigt.

Med en årlig budgetunderskud på 2 billioner dollars, så vil USA gå konkurs. Derfor vil Musk finde udgifter på 1 billion dollars til “ligegyldige projekter” som kan bespares væk.

Dette gik bl.a. hårdt ud over nødhjælpsorganisationen USAID, hvis programmer blev kratig beskåret af hans hold bestående af fem teenage drenge.

På et tidspunkt ryger 50 millioner dollars støtten til et projekt i Gaza, som Trump overfor pressen siger blev brugt til at Hamas kunne sende missiler der ramte Israel.

Senerehen finder en journalist ud af at pengene gik til en kamp mod HIV i Gaza i Mozambique! Og, Musk fortæller hende, at vi alle kan begå fejl.

Og, fejl, det mener Musk i allerhøjeste grad Trump er igang med da han han får sin Store, Smukke, Lovpakke igennem, som giver massive skattelettelser, og en øget gæld for staten på 4.5 billioner dollars årligt.

Musk kritiserer Trump offentligt. Og, dagen efter står Musk, som har fået et blåt øje, ved siden af Trump på kontoret og modtager en gylden nøgle, som tak for indsatsen.

Spøgelset Epstein dukker op

Musk er på ingen måde tilfreds med at have fået fyresedlen. På sit medie X sviner han sin gamle arbejdsgiver ned, da han siger at Trump er dybt involveret i Epstein-sagen.

Et brev fra Trump til Epstein, hvor der inden i en stregtegning, som forestiller en nøgen kvinde, slutter han af med sætningen: “Tillykke med fødselsdagen. Må hver dag være en endnu vidunderlig hemmelighed”.

Dette tolker flere som om der er en forbindelse imellem sexforbyderen Epstein og Trump som ikke tåler dagens lys.

Derudover truer Musk med at oprette en ny parti, hvilket kke bliver til noget. Dette skyldes formentlig en blanding af en Trump som truer hans virksomheder, og forbrugerne som i den grad fravælger at købe en af hans Tesla-biler pga. Musks facisistiske attitude.

Lov og orden

På Labor-dag hylder man normalt arbejderne i USA. Men i Det Hvide Hus er det Trumps indekreds som hver især skal hylde deres store leder, der bedømmer hvert svar om det er tilfredsstillende.

Dette er introduktionen til det andet afsnit i tv-serien, inden der bliver stillet om til hvor Trumps USA håndterer lov og orden. Men først skal vi en tur i kirke, dagen efter at han blev indsat til at varetage embedet.

Her får præsidenten, som har følt Guds kærlige hånd, en formodning af præsten om at efterleve det. Fordi mange amerikanere er nu bange.

Lige fra mennesker i LBGT-miljøet til retskafne indvandrere, som varetager alle de usle jobs i samfundet. Og, hvis eneste lovbrug er at de ikke har papirerne i orden. For vi var alle engang fremmede i dette land.

Denne tale brød Donald Trump sig bestemt ikke om, fordi hans næste træk var at sætte hårdhændet ind overfor flygtninge og invandrere i USA, som opholder sig ulovligt i landet. Men først skal alle dem som stormede Kongressen, og prøvede at begå et statskup benådes og løslades fra fængslet.

Til at bistå Donald Trump med at lede landets sikkerhed mod illegale indvandrere blev Kristia Noem valgt.

Hendes største udmærkelser før dette job var at hun engang blev valgt som South Dakotas Snow Queen. Samt, havde skudt en fire måneder gammel hundehvalp, fordi den ikke ville lystre.

Arbejdet med at få sendt tusinder at invandrede (hvor mange havde stemt på Trump) afsted til beskyttede fængsler i El Salvador lykkes over alt forventning.

Rn gammel lov fra slutningen af 1700-tallet om national sikkerhed bliver taget i brug for at undgå at de skal stilles for en dommer først. Og, tilmed bliver ikke illigale indvandrede sendt afsted.

pressefriheden ændres og Nationalgarden indsættes

I mange år har det været kotyme at de største amerikanske medier havde en særret til at kunne komme i kontakt med præsidenten. Men under Trump bliver dette lavet om, da han ønsker at nye mediehuse kan dække ham (og forhåbenligt lave en bedre pressedækning, som ikke er så kritisk indstillet over for ham).

Efterfølgende begynder han at indsætte Nationalgarden og Marinekorpset i flere amerikanske delstater som er demokratisk ledet. Og, som åbenbart ikke har styr på fredelige demostrationer. Dette fører bare til øget vold og ildspåsættelse i gaderne. Samt at en senator bliver lagt i håndjern da han kritiserer styrets indgriben i hans stat.

Den mest skøre udenrigspolitik i USAs historie

Allerede i sin indtrædelsestale gjorde Trump det klart overfor nationen at han ville omdøbe Den Mexicanske Golf til at være Den Amerikanske Golf.

Derudover ønskede han at gøre Canada til en delstat under USA, købe Grønland, samt tage kontrol over Panamakanalen. Senerehen vill han lave en folkeudrensning af palæstinensere, købe Gaza og genopføre det som en ny riviera i Middelhavet.

Forbindelsen til Rusland

Hvad ville Putin have USAs regering til at gøre hvis han kunne styre den? Sådan spørger en nyhedsoplæser en dag sine seere.

Det er et retorisk spørgsmål, med mange svarmuligheder. Men, der er ingen tvivl om at mange af de handlinger som er sket med Trump ved magten, kan give svaret.

I perioden med Joe Biden ved magten kom både Trumps nationale sikkerhedschef og hans kampagneleder i fængsel pga. tætte forbindelser til Rusland. Disse bliver straks sat på fri fod da Trump vender tilbage i Det Hvide Hus.

Ligesom det FBI-hold, der efterforsker russisk indblanding i amerikanske valg bliver nedlagt. Samme skæbne overgår dem som er ansat til at styre sanktionerne mod Rusland. Der alle ender med at blive fyret. Tilmed bliver CIA udsat for store besparelser.

Hvis dette ikke varr nok, så ophørte støtten til Ukraines elforsyning, som blev lukket. Og, den amerikanske finansiering af den militære bistand til det krigsplagede land ophørte nærmest med at eksistere.

Trumps møde med Zelenskyj

Et af de øjebliksbilleder der vil stå skarpest i mange folks erindring er da den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj mødte Donald Trump i begyndelsen af 2025.

Det der skulle være en normal udveksling af ord mellem to statsoverhoveder løb helt af stablen, da Zelenskyj spurgte Vicepræsident J.D Vance om hvorfor han mente at diplomati er godt.

For det Ukraine oplevede efter at have indgået en fredsaftale med Rusland i 2014, allerede blev brudt af russerne i 2015. Problemet med denne sætning er ikke at den ikke er sand. Men at den udfordrede Trumps statement af Rusland ville aldrig gøre det mens han var præsident. Og, det var manden som vil være kendt som Fredspræsidenten i 2015.

Efter at have mundhugget med hinanden i flere minutter, spørger en journalist Donald Trump om hvad der vil ske hvis russerne bryder en fredsaftale? Det var Trump ikke i stand til at give et konkret svar på. Og, Trump afbryder kort tid efter live sendingen med ordene “Dette bliver godt tv”.

Krigsministeren som spillede med åbne kort

Inden Pete Hegseth blev udnævnt som USAs krigsminister var han nehedsoplæser ved FOX News. Derudover er der nogle som siger han er alkoholiker og har sexchikaneret kvinder.

Under den korte krig der var mellem Israel og Iran, beskød Houthierne som sejlede hen imod Suez-kanalen.

For at sætte en stopper for disse aktioner, ville USA militært intervenere overfor den iransk støttede oprørsbevægelse fra Yemen.

Dette synes den tidligere tv-mand, som burde at vide, hvilke nyheder der skulle publiceres ud, alt om. Så han offentliggjorde de amerikanske angrebsplaner i en gruppechat, hvor der også var en journalist til stede i. Efterfølgende kom det også frem at han havde delt samme fortroelige oplysninger på email til sin familie.

Ved årets afslutning, er han dog stadig at finde på posten som den ansvarlige for USAs militær.

Trump og handlen med omverdenen

Under sin rundrejse i Mellemøsten i Maj måned besøgte Trump Saudi Arabien. Hvilket var et land som Joe Biden havde lagt på is, pga. mordet på en journalist.

Efter at have udtrykt sin store begejstring for den saudiske leder Mohammed bin Salman, så gengældte værten de smigrende ord, ved at annoncere at det arabiske land havde købt masser af militært isenkram fra USA.

Lidt tidligere på året havde Trump udnævnt den anden april til at være liberation day, fordi her indførte han massive tariffer på varer fra udlandet.

Dette betød også at der kom gang i nogle nye handelsaftaler. Bl.a. en med Storbritannien, som Trump var glad for, da han ved et doorstep med pressen, udtalte at nu var der indgået en aftale med EU!

The Donald Trump Show

Tv-serien bliver præsenteret som en satire. Men selvom den er bygget på facts, vil en som måske så The Donald Trump Show for 20 år siden sigde at det er 100 procent fiction. Det er det desværre ikke.

Hvad de næste tre år vil ske er svært at spå om. Vil USA gå i krig med Venezuela. Vil de splitte NATO og EU i atomer? Vil USA og Rusland blive stategiske partnere i et nyt økonomisk partnerskab? Vil der komme afslørende billeder frem fra Epstein-filerne, som fælder præsidenten? Eller, vil Republikanerne tabe Midtvejsvalget i USA i 2026. Og, dermed reducere Donald Trump til en lame duck i resten af sin embedsperiode. Det vil tiden vise.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Ceaușescus Palæ

Her boede Ceaușescu-familien i Bukarest i et hjem med over 80 værelser

Lær mere

The Green Border

Agnieszka Holland blev truet af højreradikale polske politikere efter udgivelsen af denne film. ‘

Lær mere

Indlægget Film: The Donald Trump Show – Når vi alle bliver statister i et cirkus blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I starten af dette årtusinde så jeg den svenske film ”Sange fra anden sal” sammen med en kammerat. På vej væk fra Grand Teatret i København fortalte han mig at hvis han havde været mere deprimeret den dag, så havde han taget livet af sig.

Filmen ”Sange fra et land i flammer” som er instrueret af Olha Zhurba er også en tung og eftertænksom film at se. Da den i lighed med Roy Anderssons film også er sat sammen af nogle forskellige scener, som kan forstås hvert for sig, og som en helhed.

Der er derfor ikke en decideret hovedperson til stede da det er en hel befolkningsgruppes skæbne der berettes om.

På Hovedbanegården i Kyiv

For syv år siden var første stop i Kyiv efter ankomsten i lufthavnen Hovedbanegården i byens centrum. Der var ikke mange i den store stationsbygning, og man kunne gå stille og rolig rundt.

I dokumentaren er situationen fuldstændig anderledes efter Ruslands angreb på Ukraine i slutningen af februar 2022. Mange folk venter på tog som kan bringe dem videre til deres endestation.

Over højtaleren bliver mange tog aflyst. Kun den til Lviv vil køre. Den er til gengæld presset med folk som vil væk fra landet (og videre til Polen) til et liv i uvished.

Billederne fra dem som kom til Warszawa Centralna står stadig stærk i min erindring. Her prøvede mødrene i 5-10 graders kulde at holde humøret højt overfor deres børn.

Vejen til helvede

Ude på landet kører en mand med tårerne i øjnene jævnligt den samme rute, hvor han passerer en masse udbrændte køretøjer.

Samtidig med flygter karavaner af biler væk fra Mariupol, der er ved at blive indtaget af russiske styrker. I dagevis har de levet uden el, vand, og oplevet begrænsninger på muligheden for at få mad.

I 2025 anslås det af FN at omkring 350.000 mennesker ud af de 430.000 som boede i byen er flygtet. Og, ifølge den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj er 20.000 civile blevet dræbt.

Ukraines mange ofre

Langs vejene ser vi en masse mennesker som sidder på hug i en bedene stilling, inden vi et par minutter efter får svaret på hvorfor, da en åben militær kampvogn fremviser en kiste med det ukrainske flag på den.

For faderen til hans dræbte søn har det været vigtig at kunne se et lig for at kunne få fred i sindet. Hvilket mange ukrainere af naturlige årsager ikke har, når deres pårørende bliver meldt savnet. For hvad er der sket med dem?

I en befriet landsby er nogle af dens beboere i gang med at grave en kvinde, som er blevet udsat for en krigsforbrydelse af russiske soldater.

Da de skal få hende op uden af beskadige liget, så prøver de at løfte hende ved hjælp af en tæppe og snore, hvilket besværliggør processen.

Andet steds i Ukraine arbejder retsmedicinere på højtryk med at identificere de dræbte. Udover dødsårsag, så bliver personens ejendele og krop dokumenteret.

For de pårørende er det ikke nok bare at sørge over tabet af deres kære, de skal også kunne bevise at de er hvem de udgiver sig for at være.

Dette gøres blandt andet ved at fremvise billeder, som stemmer overens med myndighedernes optegnelser af den dødes persons krop. Først derefter kan de få udleveret smykker og andre genstande som er fundet på den afdøde.

Unge bliver opdraget til krig

I det vestlige Ukraine ser vi en skoleklasse fra mellemtrinnet som bliver bedt om at redegøre for deres drømme. Dette gøres ved at de skal tegne deres vision på et stykke papir.

Alle elevers tegninger er en kommentar til krigen. En pige skriver på hendes tegning at Ukraine sejrer, inden luftalarmen lyder og alle stormer ud at lokalet.

I samme region af Ukraine er der en gymnasieklasse som er gået i gang med noget gruppearbejde. Først skal de studerende i de forskellige grupper notere hvad der er kommet mere af i Ukraine efter krigen begyndte.

Forskellige sætninger bliver skrevet. Samfundet er splittet. Folk er uenige. Folks masker er faldet. Stigende konfliktniveau. Korruption. Skilsmisser. Inflation. Mere propaganda. Større national bevidsthed og enhed. En undervurdering af fjenden. Afrussificering.

Efterfølgende bliver gymnasieeleverne bedt om at sidde ned, og reflektere over lærerens spørgsmål, ved at besvare dem mundtligt.

Har vi ret til at drømme, når Ukraine er i krig?
Ja.
Føle glæde?
Ja.
Være lykkelige?
Ja.
More os?
Ja.
Hvorfor bliver det så fordømt? Er det svært at svare på?
Fordi andre lider.
Så har vi ret til at gøre det?
Ja. Måske.
Hvordan vil I gerne se Ukraine i fremtiden?
Mange af de studerende byder ind. Frit. Uafhængigt. Helt og udelt. Succesrigt. Blomstrende. Udviklet. Uden korruption. Uden splittelse i samfundet, og hvor man taler ukrainsk. Med åbne grænser. Medlem af NATO. Med kreativitet og udvikling af ukrainsk kultur.
Er I parat til at gøre det som der skal til for at det bliver sådan?
(Dyb tavshed)

Filmen skifter nu over til en russisk gymnasieklasse, som ikke kognitivt skal reflektere overfor det er vigtigt at bakke op omkring krigen, da den i bedste Hitlerjugend-stil fordrer de unge til at gå i march, og synge patriotiske slagsange, der hylder de russiske soldater.

Efterskrift

Selvom vi ikke ser voldsomme krigsscener, så er det en hård, men også meget indsigtsfuld film om hvad den nu årelange russiske aggression har påført af smerter overfor deres naboland.

I en af filmens slutscener ser vi hvordan unge mænd, som har fået amputeret en ben eller to, og fået nogle nye benproteser sat på, skal prøve at få deres nye liv til at fungere.

Om det så lykkes fuldt ud, er svært at gisne om. Men der ingen der er i tvivl om at det ukrainske folks ukrænkelighed og værdighed er intakt på trods af de svære tider.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Solisterne fra Kyiv

Strygeorkestret Kyiv Soloists blev flygtninge første dag da de var rejst fra Ukraine i 2022.

Lær mere

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Sange fra et land i flammer – Krigens to første år i Ukraine blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dagen før den russiske fuldskalainvasion af Ukraine den 24. februar 2022 drager strygeorkestret Kyiv Soloists af sted til udlandet. Efter planen skulle være en kort turne i Italien.

På grund på de nye omstændigheder beslutter de sig for at udvide koncertrækken. Noget ingen i ensemblet troede rent faktisk ville ske en måneds tid tidligere,

I løbet af de næste to måneders tid bliver 46 koncerter afholdt i otte europæiske lande. Dette skyldes fordi orkesteret vil gøre verdenen opmærksom på Ukraines sag.

På deres rejse kommer de i tysk tv. De får venlige hilsener og gaver fra alle baltiske statsledere og spiller for det svenske kongepar. Slutteligt går turen til Bodø 140 km nord for polarcirklen i det nordlige Norge.

Livet i den nordnorske by

Grunden til at ensemblet vælger at drage til Bodø er fordi de har fået en invitation og et halvt års betalt legat, som gør det muligt for dem både at leve af kunsten, men også at få lidt ro i sjælen.

Da Kyiv Soloists var i Italien kom de i kontakt med en kvindelig klassisk musiker som kom med i gruppen. Da krigen brød ud, flygtede hun med hendes to drenge til hendes søsters familie i Bologna.

Her beslutter hendes ældste dreng at samle penge ind til den ukrainske hær som gademusikant. I løbet af tre uger spiller han violin og indsamler i alt 1050 euro, hvilket er noget hans mor er stolt af.

Mange af kvinderne i det klassiske orkester har det svært med at balancere med at skulle bevare smilet overfor fremmede og den smerte ikke at vide om deres mand nu er omkommet, kommet til skade, eller er blevet taget til fange.

I denne pressede situation er det godt for dem at ensemblet bor sammen i fire forskellige boliger, da de kan trøste hinanden, hvis livet og uvisheden bliver for hårdt.

De seks måneder i Bodø går hurtig, da de også skal dokumentere hvad de oplever overfor deres familiemedlemmer, som gerne vil se nogle smukke billeder fra den nordnorske natur, da de også har et behov for at tænke på noget andet.

Spørgsmålet er nu hvad de skal i fremtiden, inden de sidste billeder af hinanden skal tages. Nogle vælger at tage tilbage til Ukraine, ikke pga. de føler sig dårlig tilpas i Norge, men på grund af hjemve. Andre vælger at drage ud til nye europæiske destinationer.

Livet efter Bodø

Moren med de to drenge, vælger at tage tilbage til Kyiv sammen med et mandligt medlem af strygerorkesteret. Hendes drenge savner deres venner, og keder sig bravt i udlandet, hvor de ikke rigtig falder til.

De vil hellere leve en tilværelse med luftalarmer og det at skulle sove på pap i beskyttelsesrum, end det trygge liv i Norge.

Nataliia drager til Litauen. Her vil hun uddanne sig til at være en person som kan reparere folks klassiske musikinstrumenter.

To af de unge kvindelige musiskere drager henholdsvis til Island og Kroatien da de har fået jobs ved de nationale musikhuse i de to respektive lande.

Det dyrebare liv

Krigen har drevet millioner af mennesker fra Ukrainere på flugt. Både internt i det store østeuropæiske land, men også udenfor dets grænser.

For nogle af de medvirkende var krigen måske det der gjorde i de skal leve i evig landflygtighed, pga. at hvis Rusland med tiden får held med afnazificeringen af ukrainerne, hvilket reelt set betyder, at ukrainerne skal opgive deres sprog og kultur, er det så et liv de ønsker at leve.

For andre af de medvirkende som er vendt tilbage så giver det måske bedre mening at leve i den kontekst hvor forbrydelserne bliver begået i af russerne, end at leve udenfor. Men selvom drømmen om en ny start i fred efter krigen er afsluttet bærer alle rundt med en frygt for hvad der vil ske i morgen.

Ideen om at skildre en gruppe ukraineres liv uden landets grænser, og hvad de vælger at gøre efter at opholdet i Bodø er slut er god, men der er alt for mange anslag til nogle spændende historier som ikke bliver fortalt, eller fulgt til dørs i filmen. Og, det er en skam.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sange fra et land i flammer

En dokumentar som behandler de to første år af krigen som den tager sig ud blandt civile i Ukraine.

Lær mere

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Solisterne fra Kyiv – En ukrainsk klassisk ensembles skæbne blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. Israels ageren i Gaza de sidste to års tid valgte Spanien, Irland, Holland, og Slovenien at trække sig fra Eurovision Song Contest 2026. Og, i næste uge kan det være at Island af samme årsag, vælger at sige fra overfor den årlige europæiske sangdyst.

Så det der skulle markere en ny begyndelse i jubilæumsshowet, hvortil at der er blevet udviklet et nyt grafisk design til, er nu forlængst lagt i graven, da konflikten imellem de forskellige deltagerlande i ESC på ingen måde er løst.

De turbulente starttyvere

I lighed med andre store events såsom De Olympiske Lege og Europamesterskabet i fodbold, blev Eurovision Song Contest ikke afviklet i 2020 pga. COVID-19.

Dette betød også at forhåndsfavoritterne Little Big fra Rusland og islandske Daði & Gagnamagnið ikke oplevede at vinde Eurovision Song Contest.

I stedet for kunne de dog trøste sig med at de en stor positiv omtale, da mange som normalt ikke lytter til ESC delte deres numre på sociale medier. Og, for Little Big betød det også at bandet nåede et stort vestligt publikum. Hvilket de ca. 300.000.000 visninger af den officielle video på ESCs YouTube-kanal også vidner om.

Året efter takkede de dog nej til at optræde for Rusland, da konkurrencen startede igen i Rotterdam. Her forløb eventen med store COVID-19 sikkerhedsforanstaltninger. Dette betød bl.a. andet at det kun var et begrænset publikum, der bar ansigtsmaske og sprittede hænderne, som var tilstede.

Derimod kunne Daði & Gagnamagnið fra et hotelværelse i byen se italienske Måneskin vinde konkurrencen. Her befandt de sig i isolation pga. et af bandets gruppemedlemmer var blevet smittet efter semifinalen.

Som altid var der kritik af vindersangen. Inkarnerede Eurovision fans synes sangen var for rocket og ikke hørte hjemme i ESC. Men det tror jeg at EBU så stort på. Da de kunne se nogle internationale stjerner i svøb, som henvendte sig til et ungt publikum.

Østeuropæisk exit og triumf

I 2021 blev Belarus diskvalificeret da de ville optræde med et nummer som tekstmæssigt var for kontroversielt.

I første forsøg fik de forkastet Ya Nauchu Tebya som hyldede slaveri og politisk undertrykkelse. Da de blev bedt om at ændre teksten, kom de tilbage med et nummer, hvori de tog tykt pis på homoseksuelle mænd.

Virakken omkring Belarus medførte at det østeuropæiske land ikke fik lov til at deltage i ESC. Og seks dage efter at Eurovision var blevet afholdt, blev landet smidt ud af EBU.

Året efter var det Rusland som blev udelukket af medieunionen. Det skete efter at landet havde indledt fuldskalaangrebet på Ukraine i slutningen af februar 2022.

Et par måneder senere kunne Kalush Orchestra sole sig i den sympati Ukraine fik pga. krigen som Rusland startede.

Det ukrainske band vandt suverænt med nummeret Stefania. Teksten til den var på ingen måde tligeså politisk kontroversiel som da landsmandinden Jamala i 2016 vandt med nummeret 1944.

Denne sang var modsat eks. det bidrag som Belarus tænkte at optræde med i 2021 sluppet igennem nåleøjet. Hvilket kan undre, da den var stærkt politisk, da den handlede om russernes folkeudrensning af Krim-tatarerne under 2. verdenskrig,

United by Music

Af sikkerhedsmæssige årsager kunne Eurovision Song Contest ikke blive afviklet i Ukraine i 2023.

I stedet for blev det Storbritannien der blev værtsnation. I 2022 vaskede de et kvart århundredes skuffelse fra sig, da Sam Ryder sluttede som nummer 2 i Torino. Hvilket af mange grandprixfans blev betragtet som den rigtige vinder af konkurrencen,

Under sloganet United by Music sørgede briterne for at forene britisk og ukrainsk kultur i Beatles-byen Liverpool året efter.

Nogle af deltagerlandene sendte en kommentar til krigen. Den gamle kroatiske punkgruppe Let 3 sang om en krigsliderlig Putin. Og den tjekkiske pigegruppe Vesna slog et slag for feminisme og deres ukrainske medsøstre i My Sister’s Crown.

Igen var det Sverige som vandt ESC, da Loreen for anden gang vandt konkurrencen. Denne gang med nummeret Tattoo.

Selvom kvinden der fik et stort Eurodancehit med Euphoria i 2012 var spået af bookmakerne til at vinde, så var der mange både udenfor og indenfor venuet i Liverpool der mente at Finland og Käärijä med sin Cha Cha Cha var blevet frarøvet sejren.

Og, selv i Sverige, så var der mange der var enige i kritikken. Da mange troede på at den egentlige årsag til at det skandinaviske land vandt, udelukkende skyldes at EBU gerne ville fejre 50-året for ABBAs sejr i ESC i Sverige.

EBUs Waterloo i Malmø

Den syvende oktober 2023 angreb den palæstinensiske terrororganisation Hamas Israel, og 1219 israelere blev dræbt.

Modsvaret fra Israel var mange gange mere grusomt. Og den sympati der var for Israel forsvandt udenfor dets grænser i løbet af de næste måneder. Da mange reagerede på billederne af lidende palæstinensere på Gaza-striben.

For at få Europas sympati for deres folkedrab på lokalbefolkningen ønskede Israel at stille op med nummeret October Rain til ESC i 2024. Da EBU fandt nummeret for politisk, blev israelerne bedt om at ændre teksten. Og, det nummer Hurricane (som alle vidste handlede om det samme) blev godkendt.

Da konkurrencen skulle løbe af stablen i Malmø demonstrerede tusinde af borgere mod Israels overgreb på palæstinenserne. Dette betød at den israelske deltager Eden Golan skulle køres frem og tilbage til eventstedet under politibeskyttelse.

Indenfor i Malmø Arena tog mange af deltagerne i ESC skarpt afstand til den israelske deligation. Nogle pga. de sympatiserede med den palæstinensiske sag. Andre fordi, de havde fået dødstrusler, hvis de ikke gjorde det samme.

Europe. Let’s Come Together

Denne syrlige kontekst kunne EBU ikke håndtere. Nogle timer før finalen skulle afvikles var alt kaos. Ingen vidste helt præcist hvor mange lande der ville stille op efter at den hollandske deltager Joost Klein var blevet diskvalificeret. Angiveligt pga. han havde slået en kvindelig kameramand.

En anden version hvorfor han blev smidt på porten, var fordi han under en pressekonference udbrød “Hvorfor skal hun ikke svare på det”. Dette skete efter en polsk jornalist havde spurgt Eden Golan om hvordan hun havde det med at bringe alle deltageres sikkerhed på spil pga. hendes tilstedværelse.

Derfor ønskede mange deltagere at trække sig fra konkurrencen i sympati med hollænderne. Hvis nummer ironisk nok handlede om vigtigheden af at samle Europa kulturelt. Og den polske journalist som havde dækket Eurovision i årevis blev nægtet adgang året efter af EBU.

At mediedækningen blev mere intens end EBU ønskede var fordi de havde tilladt bloggere at være tilstede i nærheden af artisterne. Og, pga. det kunne de derfor ikke “styre” kommunikationen.

The Winner Takes It All

Musikalsk set levede 2024-udgaven af ESC op til konkurrencens værdier om at være fyldt med diversitet, da stort alle musikalske stilarter var repræsenteret,

Det var bedst eksemplificeret ved Irlands bidrag. Det blev fremført af den gotiske sangerinde Bambie Thug. I hendes Doomsday Blue kunne man høre elementer fra alt lige fra pop, jazz, og noise.

Hendes show vil stå forevig i grandprixets historie. Ligesom engelske Olly Alexander, som holdt ord, og leverede den mest bøssede indslag i ESC til dato.

Indslagende fra de britiske øer provokerede meningmand. I den anden ende af skalaen kunne tv-seerne bl.a. se Danmarks bidrag Sand som på ingen måde var stødende. Nummerets vildeste effekt var da Saba strøede sand på scenen. Jeg ved ikke hvordan DR kom på denne geniale ide!

Under normale omstændigheder ville Israels sang være et hurtigt overstået kapitel, da den ligesom det danske bidrag var totalt intetsigende.

Men pga. den store opmærksomhed der var på det mellemøstlige land, og den yderst patetiske fremstilling af Hurricane, blev Eden Golan udsat for en kæmpe pibekoncert, hvilket EBU havde fjernet i transmissionen af eventen.

Under pointafgivningen endte Israel på femtepladsen, hvilket primært skyldes de mange point nummeret fik fra seerne.

Vinderen kom fra Schweiz, hvor den non-binære person Nemo, også havde delt vandene under koncerten pga. sin identitetsopfattelse. Og, mange svenskere var forarget over at ABBA-medlemmerne ikke dukkede op fysisk. Da det var eventen som introducerede dem udenfor landets grænser.

Ytringsfriheden blev indskrænket i Schweiz

Før Eurovision Song Contest blev afviklet i kulturbyen Basel i 2025, blev ytringsfriheden indskrænket fra EBUs side.

Bloggere, og andre mediefolk kunne nu ikke være ligeså tæt på deltagerne på eventstedet, pga. sikkerhedsmæssige årsager! Og, deltagerne skulle nu fremføre deres numre uden at det kunne støde nogen i alle aldersgruppe. Hvilket var en klar hilsen til de to britiske repræsentanter fra Storbritannien og Irland i 2024.

Den progressive og ungdommelige frisind som havde havde kendetegnet eventen i de første par år af 2020erne var nu bombet tilbage til start.

Grækenland stillede op med en sangerinde som lignede og lød som en klon af Nana Mouskouri. Og fyrstendømmet Luxembourg sendte en hilsen til France Galls vindersang fra 1965 Poupée de cire, poupée de son. (som dog både i sin samtid og i dag skaber debat pga. synet på kvinden).

Der var dog stadig plads til mere originale indslag. Estiske Tommy Cash gjorde grin med italiensk livsstil i Espresso Macchiato. Og da Finlands og Australiens deltagere spillede på sex, så var der stadig lidt at grine af i Basel.

Wasted Love

Selvom det var Østrig som løb med sejren, da JJ, en hver bedstemors drøm blandede opera med tekno i nummeret Wasted Love, så var det igen Israel som fungerede som en elefant i rummet.

Nærmest som en tro kopi af den emotionelle ballade Hurricane blev New Day Will Rise fremført af en ung sangerinde Yuval Raphael, som igen ledte tankerne hen på angrebet fra Hamas på Israel den 7 oktober 2023.

Yuval Raphael var en af de mange unge som deltog i musikfestivalen der dræbte mange under aktionen.

Og, publikums reaktion var det samme. Folk i salen var temmelig utilfredse med hendes tilstedeværelse, og igen fik Israel mange stemmer fra tv-seerne og få point fra fagjuryerne rundt omkring i Europa.

Dette var dog nok til at sikre Israel nok til at sikre en andenplads i Eurovision Song Contest. Men mon ikke EBU var godt tilfredse med at ESC i jubilæumsåret 2026 skulle afholdes i Jerusalem.

Kontrorversielle Afstemningsresultater

I maj 2023, hvilket var et par måneder før krigen startede i Mellemøsten, stillede Israel op med en ung sangerinde Noa Kirel.

Hendes catchy og radiovenlige sang Unicorn, der blev fremført i et energisk sceneshow, blev efterfølgende et hit mange steder i Europa.

Hun fik mange point fra både fagjury og tv-seerne hvilket skaffede hende en tredjeplads.

Bare ikke fra Danmark, som ikke tildelte nummeret et eneste point, hvilket jeg undrede mig over, da det var en af mine personlige favoritter til at vinde konkurrencen i Liverpool.

I 2024 og 2025 sluttede Israel på henholdsvis en femte og en andenplads. Men det var med nogle numre som både grandprixfans og fagjuryer fandt middelmådige.

Alligevel var der en sand pointregn som regnede ned over Israel, da hver tv-seer kan afgive op til 20 stemmer.

Lande bliver væk pga. Israels deltagelse i ESC 2026

Allerede i 2024 startede den offentlige debat om hvorfor Israel skulle deltage i Eurovision, da EBU uden at blinke af forskellige årsager havde kylet Belarus og Rusland ud af konkurrencen.

Men hvor Israel reddede skindet i 2024 med at ændre lidt i teksten til deres bidrag, så var det dels blandingen imellem Israels grusomheder mod den palæstinensiske befolkning og afstemningsresultaterne fra både 2024 og 2025 som fik mange lande op i det røde felt i 2025.

Dette førte til en ny justering af reglerne. Her blev de befolkningstynde lande tilgodeset ved at fagjuryen bliver genindført i semifinalen. Og, at det nu fremadrettet kun er mulig for tv-seerne at afgive 10 stemmer hver.

Deruover er det ikke længere tilladt for deltagelandene at lave betalte kampagner for at promovere deres numre på sociale medier. Denne regel var direkte myntet på Israel som har brugt store summer på markedsføring af de sidste to bidrag på sociale medier.

For at få fat i et yngre publikum, skal to af jurymedlemmerne i en national jury nu bestå af mindst to medlemmer i aldersgruppen 18-25 år.

Forståelig boykot af eventen

Selvom EBU på den måde prøvede at række ud til en række lande, som i lang tid har opnået skuffende placeringer i ESC, så var det ikke nok til at berolige de lande som ville udelukke Israel, da der var et flertal som talte landets sag.

Kort tid efter at beslutningen om Israels deltagelse i ESC 2026 var offentliggjort, valgte fire lande at boykotte eventen.

Det som var kendetegnet ved disse lande, er at de igennem årerne har udmærket sig ved ikke at sende kontroversielle numre med problematiske tekster afsted til konkurrencen.

På den baggrund er der ingen af de lande, som har kravlet for højt op i et træ de ikke kunne komme ned ad igen, som en kommentator fra DR udtalte til en formiddagsavis.

Men snarere nogle lande som føler sig dårlig behandlet af EBU, da de i gennem de senere år har oplevet EBUs dobbeltmoral og politiske ageren, hvor nogle lande kan sende politiske bidrag afsted uden konsekvens, imens andre bliver straffet for det.

EBU og styring af kampagner

Selvom nogle af de nye regler synes at være logisk for at forhindre at et land såsom Israel dræber konkurrencen indefra, så har jeg mine tvivl med hvordan de vil kontrollere kampagner på nettet, da det synes umuligt.

I de seneste to år har Eurovision fansider på sociale medier oplevet at der er blevet en diskurs som går på at hvis du som enkelt individ er kritisk over et bidrag fra Israel bliver stemplet som antisemit. Og, modsat hvis du roser Israels bidrag, bliver samme person betragtet som en helt.

Antallet af likes er ekstremt højt på de indlæg som omhandler Israel er ekstremt højt i forhold til andre indlæg. Dette gør at indlæggene bliver synlig, eller går viral på sociale medier overfor en modtagelig grandprixpublikum, som ikke reflekterer dybt over hvad kampagnerne dækker over.

Israelsk markedføring på sociale medier

Hvordan vil EBU nu sikre sig at de lande eller artister som bakker op om at bpykotte eventen ikke bliver forfulgt af et blodtørstig jodisk publikum?

For selom en meme der sammenligner Israels placeringer i 2018, 2023, 2024 og 2025 med Spaniens i samme år, kan synes uskyldig. Så er pointen klar, at træde Spanien over tæerne over landets dårlige placeringer i ESC.

Og når en anden meme som viser en tekstudsnit fra X hvor en blogger skriver om det ikke er en god ide at invitere Palæstina med til en musikfestival, så er svaret fra en anden blogger, at det er det ikke, for hvad sker der ikke når de bevæger sig ind på en festival. Dermed bliver palæstinensere stemplet som terrorister.

Endelig så er der kommentarer og holdninger fra gamle grandprixdeltagere som bliver benyttet til at skabe opmærksomhed om Israels sag uanset om de udtaler sig for eller imod det mellemøstlige lands deltagelse.

I ovenstående eksempler er der ingen af dem som direkte promoverer eksempelvis et israelsk bidrag, men som er med til at skabe synlighed på sociale medier. Og spørgsmålet er hvordan EBU vil forholde sig til disse mekanismer i fremtiden.

ESC 2026 i Wien

Inden for den nærmeste fremtid vil EBU vide hvor mange lande som vil deltage i ESC 2026 i Wien.

Hvis Island som ventet gør alvor af at trække sig, så vil det med Rumænien, Moldova, og Bulgariens genkomst til konkurrencen ende på 35 nationer.

Dette antal gør at det stadig giver mening at afholde to semifinaler. Men hvis opløsningstendenserne fortsætter i de følgende år, vil det så give mening at holde Eurovision Song Contest i sin nuværende koncept. Hvilket igen vil lægge et pres på dem som skal arrangere eventen. Ikke bare organisatorisk, men også finansielt.

Derfor er der et stort pres på at eventen i Wien kommer til at forløbe på en måde hvori de lande som boykotter ESC i år kan se sig selv ind i igen. Ellers ser det sløjt ud med sloganet United by Music.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2023

Storbritannien ønskede sammen med Ukraine at forene Europa musikalsk Liverpool.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Europe. Let’s Come Together. It’s Now Or Never! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

MOCAK, som er beliggende lige ved siden af Oskar Schindlers Emaljefabrik, er Krakows vigtigste center for formidling af moderne kunst.

Udenfor kunstmuseet kan man som besøgende i disse dage se ”Laughing is suspicious” af den tyske kunstner Fabian Knecht.

Det store værk viser 40 camouflagenet som ukrainske kvinder og børn har lavet til at beskytte deres boliger og militære installationer. På grund af krigen er eksempler som disse blevet en fast integreret del af landskabet i Ukraine.

Nostalgi

Når man træder ind i selve udstillingsbygningen, er det også refleksioner over tyverne hvori begreber som pandemi og krig spiller en stor rolle i folks hverdag.

For at få styr over livet i en tid med stor usikkerhed kan folk vælge at rette blikket indadtil og fokusere på en fortid for det hele synes at være mere ubesværet. Dette er omdrejningspunktet i den midlertidige hovedudstilling Nostalgi.

Her giver 22 kunstnere som alle har det til fælles at de er bosiddende i Krakow området en kommentar til hvordan de ser tilværelsen lige nu og her.

Efterskrift

I museets faste samling kan man bl.a. se og interagere med Krystian Lupas værk Live Factory 2 som er en kommentar til Andy Warhols The Factory.

Mange af popkunstnerens gamle medarbejdere har givet en tommelfinger opad for den polske kunstners installation.

En anden iøjnefaldende installation er Concept Shapes af Stanisław Dróżdż. Her kan du bogstaveligt talt bliver omgivet af bogstaver i et lukket rum.

Hvis turen alligevel går forbi Schindlers gamle fabrik kan det anbefales at afsætte en time eller to til at blive opdateret i hvad der rører sig på kunstscenen i Krakow ved at besøge naboen MOCAK.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om liver i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

MSN Warszawa

Efter mange års venten kunne Warszawa endelig indvie byens Museum for Moderne Kunst i 2024.

Lær mere

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Indlægget Polen: MOCAK – Museum for Moderne Kunst i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

David Borenstein er en Amerikansk film og TV instruktør som er bosat i København, hvor han til daglig har sin base.

I forbindelse med årets Millennium Docs Against Gravity Film Festival i Warszawa kiggede han forbi Kinoteka i det store Kultur og Videnskabspaladset i den polske hovedstad, som var en gave af Stalin.

Mr. Nobody Against Putin

Pasha arbejder som skolelærer på den skole i Rusland han selv gik i som barn. Her har han tjansen som skolens eventkoordinator.

Dette betyder også at han skal sørge for at få videofilmet alle større begivenheder på skolen på video.

Men efter at Rusland indledte krigen i Ukraine i slutningen af februar 2022 så voksede arbejdsbyrden betydelig for ham. Da styret i Moskva nu har et ønske om at danne alle børn og unge til at blive gode russiske patrioter.

Udover at undervisningens indhold bliver anderledes, så skal der nu sendes videodokumentation til det russiske undervisningsministerie, som skal kontrollere om alt nu foregår på rigtig vis.

Pasha har det dårlig med de nye tiltag da han ikke har lyst til at blive brugt som et nyttig instrument i at danne børnene til at blive gode patrioter.

Dette fører også til at han kommer i kontakt med David Borenstein som køber hans ide om at få lavet en dokumentar om hvad der sker på de russiske folkeskoler. Og, hvor han er hovedpersonen i den.

Oplægget fra Borenstein er at han skal filme alt hvad han synes er interessant. Dette fører også til at han begynder at filme udenfor skolen i Karabash. Byen som er kendt for at sin store forurening, og hvor gennemsnitsalderen er 38 år pga. det.

I takt med at krigen forsætter, så ændrer Rusland taktik på slagmarken, hvilket medfører større tab. Og Putins stigende mistro til sin egen befolkning gør også at nu kan forrædere af moderlandet kan forvente store fængselsdomme.

På skolen mærker de konsekvenserne af krigen, da nogle af dens ældre elever bliver sendt til Ukraine. Og, det er ikke alle som vender hjem i live.

I sommeren 2024 efter skolen har holdt afslutningsfest, så flygter Pasha ud af Rusland. Dels pga. han ikke kan forlige sig med det der sker i Rusland, men også fordi han frygter for sit eget liv.

Efterskrift

Efter både den morsomme og rørende film var vist var der tid til at høre mere om Mr. Nobody Against Putin fra instruktørens egen mund.

Her fortalte David Borenstein at den største udfordring med at få lavet filmen var sikkerhedsspørgsmålet.

Da han aldrig havde mødt Pasha var det så en person han kunne stole på. Havde han reelle hensigter? Og, hvad med ske med ham, hvis han blev opdaget?

Undervejs i processen blev optagelserne sendt med enkrypterede filer. BBC som har med indover, har stor erfaring med det, pga. deres russiske netværk.

Så da Borenstein mødtes med Pasha for første gang, hvilket var dagen efter at han var flygtet, var størstedelen allerede redigeret og klippet sammen til en film, der i store træk ligner det færdige resultat.

Arbejdet med at få det lavet færdig fortsatte det næste halve års tid. Her var Pashas indspark meget brugbare for at få rettet forskellige misforståelser omhandlende indholdet i filmen.

I dag lever Pasha i Europa. Han kan leve de næste 1½-2 års tid for den løn han har fået for at være en del af filmproduktionen. Og, Borenstein regner med at Pashas ansøgning om at blive anerkendt som politisk flygtning i EU går igennem.

Pasha er gået i gang med at lære engelsk og vil engagere sig aktiv i kampen mod Putin i samarbejde med andre russere i eksil.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Godnat, Hr. Stalin

En af historiens mest grusomme diktatorer bliver stadig husket i hjembyen Gori.

Lær mere

Viktor

En ung døv ukrainsk mand drømmer om at kæmpe mod Rusland på slagmarken.

Lær mere

Indlægget Film: Mr. Nobody Against Putin – Dannelsen af nye elever i Rusland blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen blev vist i Kino Muranow i Warszawa som en del af den årlige internationale Millennium Docs Against Gravity Film Festival.

Tilstede i Gerard salen var også filmens franske instruktør Olivier Sarbil, og lyddesignerne Peter Albrechtsen og Nicolas Becker fra henholdsvis Danmark og Frankrig.

Introduktion

Olivier Sarbil har igennem to årtier arbejdet med at dokumentere krig på film, så det var ikke en ny oplevelse for ham at skulle lave Viktor.

Arbejdet med at filme i krigszoner indebærer også en stor risiko for mediefolk. Dette oplevede Sarbil i 2012 da han var i Libyen.

Her fik han blev han ramt omkring håndleddet og fik skudt sin ørering af, hvilket påvirkede hans hørelse. Efterfølgende blev han indlagt på et hospital i ni måneder før han var fit igen.

Så det at skulle lave en film om en døv persons ageren under krig var i høj grad en personlig motivation for dokumentaristen.

Viktor

Instruktøren fandt Viktor på Facebook i en gruppe for ukrainske døve. Efter at have vurderet forskellige henvendelser var han ikke i tvivl om at det var ham som skulle have rollen da det var noget han kunne føle.

Filmen handler om en person som drømmer om at blive en stor kriger der skal være med til at kæmpe mod Rusland, efter landets fuldskala invasion af Ukraine og over et år frem.

Viktor bliver dog afvist af hæren da det ikke bare handler om at kunne skyde, men at det i høj grad handler om kommunikation, og det vil være et problem da han er døv.

Han bliver så alligevel tilsluttet en gruppe soldater med at fotografere og den måde ligesom filmens instruktør være med at dokumentere krigen.

Filmen blev til over flere måneder. I denne periode brugte Sarbil meget tid på ikke bare at filme, men også at observere Viktor og hans mor i hverdagen.

For at få en bedre forståelse af Viktors tanker og følelser bad han ham om skriftligt at besvare nogle spørgsmål han stillede.

Dette mundede ud i 52 A4 siders tekst. Heraf har instruktøren valgt at bruge 1½ side af disse til brug for en voice over i filmen.

Filmens lydside

Det der gør den sorte hvide dokumentar unik, er primært dens lydside. Arbejdet med at få lavet et koncept for hvordan dette skulle implementeret i filmen kom de to lyd designere ind på.

Her fortalte Peter Albrechtsen bl.a. om at ideen med at lave lyden sådan det svarede til hvordan Viktor oplevede verdenen, opstod allerede før filmoptagelserne startede.

I filmen er der tre forskellige strukturer for hvordan lyden bliver behandlet, Viktor i hjemmet med sin mor, Viktor som samuraikriger, og Viktor som pressefotograf.

Nicolas Becker fulgte op på dette ved at tilføje at for filmholdet var det vigtigste i filmen ikke dens handling. Men det at kunne ramme en døv menneskes oplevelse af hvordan de sanser verdenen det vigtigste.

Inden Olivier Sarbil fastslog at selvom en person er døv er det ikke ensbetydende med at alt er stille.

Efterskrift

Efter filmen var blevet fremvist kunne biografpublikummet se et panel. Denne bestod at de tre filmfolk, og en fra festivalen. Derudover var der en som oversatte fra polsk til engelsk og vice versa. Samt en døveoversætter.

På et tidspunkt bliver der spurgt fra festivalpersonens side om det er rigtigt at nogle af Viktors venner er til stede i salen.

Efter fem-seks døve ukrainske kvinder har rakt hånden op, bliver de spurgt om de har nogle spørgsmål til panelet. Det havde de dog ikke. Men de fortalte med et stort smil på læberne, at de alle sammen kommet pga. ham.

Dette var en situation som alle i salen fandt morsomt. Dette skyldes.den komplekse kommunikationsrække, hvor først to som forstår døvesprog kommunikerer med hinanden.

Efter det blev det så oversat til polsk og efterfølgende engelsk. Men hvor der er vilje, så er der vej. Også i en tid med krig – og fred.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Viktor – En døv ukrainsk mands kamp mod Rusland blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

ØSTRIG: JJ: Wasted Love

Come and Rock Me Amadeus. Til daglig er Johannes Pietsch, med kunstnernavnet JJ, tilknyttet Statsoperaen i Wien som Kontratenor.

Pga. hans deltagelse i ESC 2025 blev han nødt til at droppe dens kommende opsætning af Mozarts Tryllefløjten, han ellers skulle have været en del af.

Nummeret han skal opføre i Basel i år, er udover ham selv, skrevet af Thomas Thurner og Teodora Špirić.

Og, hvis nogle tænker hvem i helvede er Teodora Špirić? Så stillede hun op for Østrig for to år siden under kunstnernavnet Teya, hvor hun sammen med Salena sang “Who the Hell Is Edgar?”.

Sidste år udtrykte hun på sociale medier stor begejstring for The Code, som endte med at vinde grandprixet sidste år. Her orienterede Nemo sig let igennem pop, rap, og opera i et og samme nummer.

I Wasted Love, så er det nu JJ som skal prøve at gøre dem kunsten efter, da han skal igennem en tilsvarende rejse som består af pop, opera og tekno.

I lighed med mange andre ESC-artister har JJ ikke den helt store erfaring med at stå overfor et stort publikum.

Og, da operaens publikum normalt er meget stille, så var det noget af en oplevelse for ham at fremføre sit nummer i forbindelse med en Før-Eurovision event. Men, det føltes godt at stå overfor en mere larmende gruppe af mennesker, synes han.

For han fik han en masse kærlighed tilbage. Så de kræfter han tidligere havde lagt i mislykkede forhold blev dermed udlignet.

Bookmakernes vurdering

I Basel er der også store forventninger til at han vil modtage en masse kærlighed. Specielt fra de forskellige landes fagjuryer, der med stor sandsynlighed vil tildele ham en masse 12-taller.

Og, da han også nu har bevist at han kan styre de høje toner foran et live publikum, så er det eneste spørgsmål tilbage, om sceneshowet også sparker røv.

For hvis det, så kan han sikkert gå hele vejen til tops, på den liste hvor bookmakerne i øjeblikket har ham placeret som nummer 2.

UKRAINE: Ziferblat: Bird of Pray

Bird. I’m begging you. Begging you please just live. Share. My heart with someone who cares. Of me and my little bird. Of pray.

”Jeg ved godt at for mange mennesker er dette jeg siger nu svært at forstå og forholde sig til. I går døde ni små børn i den by hvor mig og min familie kommer fra i Ukraine”.

”I dag ved jeg ikke om jeg har lyst til at optræde på scenen i aften. For hvordan skal jeg forholde mig til dette?

Skal jeg lade som om intet er hændt? For jeg har absolut ikke lyst til at stå deroppe og vræle som en anden unge.

Det jeg så har besluttet mig for at gøre, er at komme med et kort statement inden vi spiller vores nummer”, udtaler Zieferblats forsanger Danyil Leshchynskyi i forbindelse med en Før-Eurovisions event.

Sammen med hans tvillingebror Valentyn, som udover at spille guitar, også har skrevet Bird of Pray, består Zieferblat af trommeslageren Fedir Khodakov.

Til at starte med hed bandet Running Blue forklarer Valentyn Leshchynskyi. Fordi det er titlen på en gammel The Doors nummer, som de var inspireret af i deres barndom.

Ligesom de også i denne periode lyttede meget til Led Zepperlin. I dag er det så halvfjerdserudgaven med Peter Gabriel i spidsen for Genesis, der inspirerer dem.

Bird of Pray

I starten sang de på engelsk. Men efter revolutionen som skete i Ukraine i 2014, begyndte de at synge på ukrainsk.

At nummeret Bird of Pray bliver sunget på et mix af ukrainsk og engelsk, skyldes at de også gerne vil have at folk udenfor Ukraine forstår sangens budskab.

”Men hvis mange mennesker forstod ukrainsk, ville vi have fremført den kun på ukrainsk”, supplerer Danyil Leshchynskyi. ”Også selvom vi er velvidende om at ukrainsk ikke er et specielt populært sprog lige nu og her”.

I lighed med mange andre ukrainere oplever de to brødre også konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine.

Forældrene og deres søster er flygtet til Europa. Og, sangen er primært en sang der er tilegnet familien.

Men, den kan også forstås i en større sammenhæng, som et udtryk for hvordan mange ukrainere har det i dag, fortæller Valentyn.

Der også kommer ind på at sangen er inspireret af traditionel ukrainsk musikkultur, som er blandet med vestlig påvirkning fra rockmusikken.

I dag har de to brødre og deres to trommeslager fået udrejsetilladelse til at tage en tur til Europa og promovere sangen i forbindelse med afviklingen af Eurovision Song Contest.

Og, forhåbentlig er dette også en mulighed for at de for en kort stund kan blive genforenet med deres familie. Uanset om det er som Bird of Pray, eller som Bird of Prey.

Bookmakernes vurdering

Zieferblat blev ifølge Eurovision fans en meget overraskende vinder af Vidbir 2025. Og, skuffelsen over at de blev valgt, har også påvirket mange typiske lyttere af ESC, i negativ retning.

Måske af samme årsag har bookmakerne dem til pt. at ligge som 11 på deres liste.

Jeg er dog af den overbevisning at de når højere end det. Hvilket skyldes nummerets originalitet og udførelse, hvilket vil give mange jury-point.

Og, i en tid, hvor den nye administration i USA nu har valgt efterkomme alle Ruslands ønsker i deres ”fredsforhandlinger” med dem, kører de samtidig med Ukraine ind under bussen.

Derfor er jeg sikker på at de også vil få mange stemmer fra publikum, og bør ende i Top-5.

LITAUEN: Katarsis: Tavo akys

”Vi har en stor og bred scene for alternativ musik. Så det at vi er med i ESC 2025 er egentlig en meget fin afspejling af hvad der forgår i Litauen i dag”, mener den introverte forsanger Lukas Radzevičius i det alternative rockband Katarsis. Hvis musik kan minde om Radiohead som de lød i perioden efter at de lige havde udgivet Kid A pladen.

Sammen med de andre medlemmer af Katarsis er de nu landet i London for at være med til en Før-Eurovision event.

”Det tog syv timer at komme igennem tolden i lufthavnen og ud til hotellet, efter først at have brugt tre timer på fly turen. Så nu er de godt trætte”, fortæller Radzevičius .

Som mange andre artister er den litauiske gruppe ikke så meget for at fortælle hvad deres eget værk handler om. Da det er noget som vi især er fri til at fortolke.

Men de kommer dog ind på at Tavo akys handler om de smerter som andre ser. Hvilket er en følelse som kun skulle være tiltænkt mit syn.

Som en lille frontlinjestat til Rusland, hvor litauerne daglig kan se hvordan russerne agerer i Ukraine, så er det ikke mærkeligt at tekstuniverset er mørkt.

Empty words only fuel the fire.
The houses are burning.
They start to collapse.
From her eyes, the greatest downpour.
The foundations of everything.
Have already begun to rot.

Hård udvælgelsesproces

Da de tilmeldte sig den lokale udtagelseskonkurrence til Eurovision Song Contest, så var tanken i første omgang, at det kunne være sjovt at se om de ville blive udtaget til at deltage.

Men efter at skulle igennem mange delkonkurrencer voksede respekten for arrangementet og de 44 andre deltagende bidrag. Og, nu er de glade for at skulle repræsentere det baltiske land i Basel i år.

De håber på at med deres bidrag at de er medvirkende til at sætte fokus på en af mange forskellige musikalske genrer.

I hjemlandet er mange mennesker yderst tilfredse med valget, da nummeret røg til top på den litauiske hitliste. Og på sociale medier, så har mange brugere givet udtryk for at uanset hvordan det går i ESC 2025 med nummeret, så er de glade for det atypiske grandprixnummer.

Bookmakernes vurdering

I dag er bidrag som for to årtier siden synes at være alt for alternative til Eurovision blevet mainstream.

Dette gør også at Tavo akys skiller sig positiv ud i forhold til andre kompositioner, måske fordi her ved publikum at det ikke er en præfabrikeret sang, men noget som er autentisk og ægte.

Dette er også noget DR’s Grand Prix chef Erik Struve Hansen og hans team kan tage ved lære af i Danmarks Radio.

Fordi det nytter bare ikke at udvælge nogle bidrag til Dansk Melodigrandprix, der lyder som en dårlig rip-off af tidligere numre som har gjort det godt ved ESC. Da det er noget folk hurtig gennemskuer.

Dommen fra bookmakerne er meget tydelig. For hvor Litauens bidrag pt. regnes for at være sikker på at gå videre til finalen.

Så hænger Danmark endnu engang med håret i vandskorpen på en 12. plads i semifinale to, hvor det kun er de 10 bedste sange går videre.

Men meget kan som bekendt nå at ændre sig når deltagerne påbegynder deres prøver i Basel.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2024 (Del IV)

Anmeldelse af Albanien, Sverige, og Storbritanniens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del I)

Anmeldelse af Irland, Luxembourg, og Polens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2025 – Fra Opera Pop til Post Punk blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.