|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dette indlæg, er fokusset på Hotel Scanticon, Danmarks Radio Aarhus, Danmarks Journalisthøjskole og Glasalstrup. Alle sammen bygninger som blev opført i 1960erne og 1970ernes Danmark.

Hotel Scanticon (1969)

Det gamle hotel er i dag en del af Aarhus Business School, og er kendt som Handelsfagskolen Skåde.

Den store brutalististiske bygningskompleks i den sydlige del af Aarhus tæt ved Marselisborgskovene, er tegnet af Friis & Moltke A/S.

Knud Friis fortæller i et tv-program om Scanticon, er når man skal designe en stor bygning, at det handler om at gøre den mindre end den er.

Samt, at det var en del af konceptet, at den skulle tilpasses bakkehøjen i Skåde. Hvilket er lykkedes meget fint.

Grunden til at arkitekterne valgte betonen, var fordi det var det eneste materiale, som gjorde det muligt at kunne gennemføre byggeriet.

Ved indvielsen kunne hotellets ejere tilbyde store kursusarrangementer da det husede 66 værelser og moderne, højteknologiske faciliteter.

Danmarks Radio Aarhus (1975-1981)

Tæt ved den store ringvej i Aarhus ligger Danmarks Radio Aarhus, der er tegnet af C.F. Møller Architects. Hovedkonceptet og største parten af bygninger er blevet til imellem 1975-1981. Men er mange gange senere hen blevet tilbygget.

Det 28.000 m² store bygningsanlæg er opført i robust jernbeton og ligger på et plateau, der omkranses af markante brostensbeklædte volde.

Dekorationen i betonen minder meget om Svetlana Kana Radevićs Hotel Podgorica i den montenigrinske hovedstad.

I det brutalistiske byggeri har CF Møller tænkt funktionalisme ind i det. Derfor er radio og tv-byen inddelt i et radiobånd, et kontorbånd, et tv-teknikbånd og et værkstedsbånd.

Danmarks Journalisthøjskole (1973)

Bygningen som i dag huser Kulturhus Bunkeren, er tegnet af Kjær & Richter, som bl.a. også har stået bag opførelsen af Musikhuset i Aarhus. Og, er beliggende lige overfor DR Aarhus i byens nordlige bydel.

Huset rummer en række faciliteter, herunder mødelokaler i forskellige størrelser, eventlokaler, foreningslokaler, en café med plads til over 300 gæster samt Museum Ovartaci.

Selvom bygningen, der tidligere husede Danmarks Journalisthøjskole, i dag er et kulturelt samlingssted for byens borgere, er der stadig referencer til dens tidligere brugere, da der i barlokalet i kælderen findes portrætter af tv-journalister på væggene.

Glasalstrup (1965-1966)

Glasalstrup i Aarhus-forstaden Hesselager var administrationsbygningen for glasvirksomheden J.A. Alstrup. Det åbne kontorbygning, som er beklædt med store vinduespartier hele vejen rundt, er tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen.

Læs også: Knud Blach Petersen – Gellerupplanen i Aarhus Vest

Bygningen er opført i armeret beton støbt på stedet. Det enorme betongitter af en tagkonstruktion bliver båret af en række betonsøjler, som får det til at se ud som om, at taget svæver en meter over en let glasboks.

Læs også: Knud Blach Petersen – Skjoldhøjkollegiet i Aarhus Vest

De adskilte og synlige konstruktioner, som kontrasterer hinanden, var et markant udtryk i den modernistiske arkitektur; velsagtens bedst kendt hos Mies van der Rohe, som i 1968 gør brug af det i Neue Nationalgalerie i Berlin.

Læs også: Spanien: Barcelona-pavillonen af Ludwig Mies van der Rohe

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Svetlana Kana Radević

Nogle af den første montenigrinske kvindelig arkitekts værker kan ses i Podgorica.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Brutalistisk Arkitektur i Tblisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Indlægget Danmark: Modernistisk Arkitektur i Aarhus – Brutalisme blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

En af de mest markante modernistiske arkitekter i Krakow er Witold Cęckiewicz. Udover Hotel Cracovia, Kyiv Biograffen og PKP kontorbygningen, tegnede han mange markante kirker i den sydpolske by.

Hotel Cracovia (1960–1965)

Witold Cęckiewicz mente, at arkitektur skulle tjene spirituelle, samfundsmæssige og æstetiske værdier. Han sagde engang, at arkitektur skal “udtrykke det usynlige” – en følelse, der styrede dens brug af lys, form og materiale.

I slutningen af hans fem-årige periode som chefarkitekt for byplanlægningen i Krakow, som varede fra 1955-1960, blev beslutningen om at opføre Hotel Cracovia besluttet.

Da hotellet stod færdig i 1965 var det med sine 150 meter Polens længste hotel, og en af de mest moderne.

Der var 300 værelser, 9 suites, en restaurant, cafe, konferencesal, casino, og en indkøbsarkade i brug inden hotellet blev lukket i 2011.

Fem år senere kom den på listen over historiske monumenter, og i dag er det nedlagte hotel eget af National Museet i Krakow, som planlægger at transformere det til et Musem for Design og Arkitektur.

Kyiv Biograf (1962-1967)

Ved siden af Hotel Cracovia er der en anden markant bygning som Cęckiewicz tegnede. Kyiv Biograffen som stod færdig opført i 1967 er kendt for sin markante modernistiske facade med horisontale linjer og stålindrammede vinduer.

På endevæggen er der en markant keramisk op-art mosac. Og indvendig er der en farverig monumental mosaik. De keramiske værker er udført af Krystyna Zgud-Strachocka.

Læs også: Kyiv biografen i Krakow

Da biograffen åbnede i 1967 var det den største og mest teknologisk avanceret biograf i Polen med plads til 960 gæster.

I dag er biograffen stadig åben. Men efter at være blevet udkonkurreret af polske Cinemaxx lignende biograffer, så tjener Kyiv biograffen mere som kulturhus for den mere alternativ orienterede scene i Krakow.

PKP kontorbygning (1950–1954)

PKP er Det Polske Jernbaneselskab. I 1954 blev deres hovedkvarter, som også er tegnet af Witold Cęckiewicz, i Krakow, indviet.

Bygningen markerer et langsomt skifte væk fra Stalins dekret om socialistisk realisme henmod en tidlig modernisme i Polen.

En anden væsentlig tanke bag det store byggeri var at det skulle fungere som et arkitektonisk overgangspunkt mellem Krakows centrum og industrizonen i byen.

Jubilat (1958-1969)

Henryk Jerzy Marconi var den primære arkitekt som stod bag den store forretningsmagasin Jubilat, der blev færdiggjort af Jadwiga Sanicka.

I Warszawa er han mest kendt for også at have tegnet Żerań cement fabrikken, hvilket han blev belønnet med en arkitektonisk pris i 1964.

Da Jubilat åbede i 1969 var det byens største magasin. Og sikkerhedsstyrker var indsat for at sørge for at alt forløb i ro og orden, da der var en kæmpe mængde af folk som ville ind og handle i Jubilat.

KS Korona (1958-1960)

KS Korona er et sportskompleks beliggende i den sydlige del af centrum i Krakow. Da den stod færdigbygget i 1960 rummede den et stort sportshal med plads til 1000 udøvere. En 25 m lang svømmebassin, gymnastiksale og en klatrevæg.Jan Krug

I tilkytning til det store sportspalads var der også et kombineret hotel med adminstrative lokaler. Ligenu er bygningerne i gang med en omfattende renovering som forventes at blive færdig i løbet of 2026.

Ledende arkitekt på projektet var Jan Krug, som bl.a. også er kendt for den social realistiske centrale tekstil tårn i Lodz.

Med sig på holdet havde han arkitekter såsom Włodzimierz Marona og Andrzej Bahr. Zbigniew Chudzikiewicz tog sig af interiørdesignet, alt imens Konstancja Cęckiewicz og Wanda Pencakowska tog sig af den urbane planlægning.

Kunstnerparret Helena og Roman Husarscy lavede den keramiske dekoration på hovedbygningen som forestiller stilrene svømmere i bevægelse.

Arkitekterne hentede international inspiration fra bauhaus arkitekten Hannes Meyers socialistiske bygningsværker og Le Corbusiers tanker om bygningsarkitektur som værende levende maskiner. Et princip han bl.a. benyttede sig af i det banebrydende Unité d’Habitation.

Der kom der også en polsk touch over KS Korona, da der også blev lånt lidt af de modernistiske bygningsprincipper som Barbara og Stanisław Brukalski, samt Juliusz Żórawski gjorde brug af i 1930ernes Warszawa.

Pekao Bygning (1984-1989)

Lidt udenfor Krakows centrum kan man se en brutalistisk bygning som polske bank Pekao holder til i i dag.

Bygningen var designet af Nina Korecka og hendes stab af meadrbejdere i årene mellem 1984-1989. Men stod først endelig færdig nogle år efter murens fald i 1995.

Med sin strenge facade, mangel på ornamentik, står bygningen i skarp kontrast til Krakóws historiske bystruktur. Hvori den kanaliserer brutalismens etos, som omhandler en ærlig struktur, borgerlig skala, samt et dristigt formsprog.

Det Jagiellonske Bibliotek (1931-1939)

Langs den store Adam Mickiewiczs Alle i Krakow, som er en del af den anden ringvej omkring centrum, er der nogle markante modernistiske bygninger. Hvilket også var en del af byplanlægningen, da det var her de store der skulle være et legeplads for de modernistiske visioner.

Den første bygning i denne række som der bliver beskrevet i denne artikel, er Det Jagiellonske Bibliotek af Wacław Krzyżanowski. Den blev opført i 1930erne, og bliver i dag betragtet som et arkitektonisk modernistisk mesterværk i mellemkrigstidens Polen.

Bygningen som er et strålende eksempel på funktionalistisk modernisme er kendetegnet ved sin næsrmest monumentale karakter, hvor der er vinduerne som løser lidt op for den stramme komposition da de med deres rytme skaber en kontrast til den massive masse.

Da bygningen var tiltænkt til at være et sted for fordybelse, var det vigtigt af den signalerede orden, klarhed og interlektuel stringens.

Landbrugsuniversitetet (1961-1964)

Universitetet blev indviet i 1964, hvilket også var 600-året for indvielsen af Det Jagiellonske Universitet.

Læs også: Det Jagiellonske Universitet i Krakow

Arkitekterne Stanisław Juszczyk og Maria Bińkowska fik opgaven med at være med til at løfte Krakows akademiske infrastruktur med at lave en fuktionalistisk modernistisk bygning til brug for de landbrugsstuderende.

Ligesom i KS Korona har Le Corbusier været en kæmpe inspiration for arkitekterne. Hvilket understreges af at bygningen i store træk minder om mesterens Unité d’Habitation, som den i dag er i brug i Marseilles.

Læs også: Le Corbusier – Unité D’Habitation i Marseilles

Uden dog at være fuldstændig at være direkte transplanteret, da den mere er oversat til en polsk kommunistisk kontekst, som den tog sig ud i efterkrigstiden, med vægten lagt på et socialt responsivt design, der er omformet til menneskelig behov og brug.

Landbrugsuniversitetet er på den måde ikke bare et lokalt fænomen, da den åbner fpr en bredere arkitektonisk dialog, der udspillede sig i disse år på begge sider af jerntæppet.

Nationalmuseet (1934-1992)

Nationalmuseet i Krakow var mange år undervejs. Da den først blev fuldstændig færdiggjort i 1992, cirka 60 år efter at arbejdet blev påbegyndt. Den primære årsag til den massive forsinkelse var Anden Verdenskrig som lagde en kraftig dæmper på byggeriet.

Museet blev tegnet af Czesław Boratyński, og er et eksempel på en bygning som har en monumental modernistisk struktur, da der er indkorporeret en massiv facade af sten, som afskærmer de store udstillingsfacilitetter der opererer indenfor.

Museet virker som et anker på et samlingspunkt for mange af de modernistiske uddannelsesbygninger der befinder sig langs Adam Mickiewiczs Alle.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Dronning Sankt Jadwiga Kirken

En af de kirker som den senere Pave Johannnes Paul II kæmpede for at få opført i Krakow.

Lær mere

Hotel Forum

En af de fineste eksempler på brutalisme i Krakow er det nu delvist forladte Hotel Forum.

Lær mere

Vor Frue Dronning af Polens Kirken

I den socialistiske utopiske bydel Nowa Huta af Krakow kan man se denne modernistiske kirke.

Lær mere

Indlægget Polen: Modernistisk Arkitektur i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den 24. september 2025 fejrede galleriet sig selv med en stor fødselsdagskage da de afholdt en tredobbelt fernisering af tre forskellige udstillinger.

Bunkier Sztuki

I Krakows centrum hvor der er mange fine Art Nouveau bygninger beliggende, så bryder Bunkier Sztuki med dette mønster, da den brutalistiske galleribygning signalerer anderledes og mere moderne ideer.

Dette falder fint i hak med en kunstnerisk institution som nu i 60 år har holdt fanen høj for samtidskunsten. Og vel og mærke den type af moderne kunst som er af den mere eksperimenterende og socialt engagerende art.

Fordelt over tre etager er det et mellemstort galleri, som har mange venner, der var mødt talrigt op på den store aften.

I stueetagen vises lige for tiden udstillingen Ruch, który wraca do ciała (Bevægelse der vender tilbage til kroppen). Her præsenteres den mest eksperimenterende af de tre udstillinger i galleriet.

Det som danner bevægelsen er bl.a. den store brug af tekstile værker, videoinstallationskunst.

På 1. sal fejres fødselsdagsbarnet i udstillingen Bunkier. Historia aktywna (Bunkeren. Aktiv historie). Denne udstilling er en blanding af dokumentation, fotografier og objekter i rummet.

Den tredje og sidste udstilling Grafiozbiór albo migotliwy urok konfiguracji (Graphisset eller konfigurationens flimrende charme) er det mere dens titel fremfor de grafiske værker som er det mest spændende element.

Efterskrift

Bunkeren fremstår ganske frisk på en aften hvor efteråret er ved at gå på hæld. Ligesom årstiden er der mange forskellige farver og nuancer som presser sig på for at komme frem i rampelyset.

De tre udstillinger giver tilsammen et solidt indtryk af hvad det er at Bunkier Sztuki har villet markere igennem seks årtier.

At kunsten på ingen måde er reduceret til dekoration, men at den stadig er viral og har modet til at give en konstruktiv kritik af sin samtid og af omverdenen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cricoteka

I Tadeusz Kantor Centeret for Dokumentation i Krakow kan se mesterens værker.

Lær mere

Manggha

Det Japanske Museum for Kunst og Teknologi blev stiftet af Andrzej Wajda og hans kone.

Lær mere

MOCAK

Museet for Moderne Kunst i Krakow sætter fokus på lokale talenter og internationale navne.

Lær mere

Indlægget Polen: Bunkier Sztuki Galleriet i Krakow fejrer sin 60-års fødselsdag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kirken ærer den religiøse Jadwiga som blev kronet til polsk konge i Krakow da hun var 10 år gammel.

Senerehen blev hun gift med den meget ældre hedenske litauriske storhertug Jagello, og sammen lagde de fundamentet på en gylden periode i Polens historie.

Sankt Dronning Jadwiga Kirken

Kirken huser bl.a. relikvierne af Sankt Jadwiga, hvilket blev givet af Pave Johannes Paul II, som i 1997 kanoniserede Jadwiga, dronning af Polen.

Under kommunisttiden var det meget vanskeligt at få byggetilladelse. Derfor forsøgte arkitekterne at udnytte den maksimalt når de endelig kunne gå i gang.

Derfor designede de meget store, normalt to-etagers kirker. Som var opdelt i en nedre kirke (i kælderen) og en øvre kirke (den største).

Ved siden af kirkens hovedbygning placerede de andre bygninger med forskellige tilhørende funktioner. Dette kunne f.eks. være af uddannelsesmæssig, kulturel og sportslig karakter. På denne måde blev sognecentret færdiggjort.

Dette gjaldt også for Sankt Dronning Jadwiga Kirken som den dag i dag, 37 år efter den stodfærdigopført, tjener som et multifunktionelt sognecenter for en bydel i Krakow.

Efterskrft

Pave Johannes Paul II havde også en finger med i spillet for at få den dekonstruktivistiske bygning færdig opført.

Romuald Loegler og Jacek Czekaj var arkitekter på det store byggeprojekt. De designede kirken, hvilket blev opført i mellem 1978 og1988.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sankt Bonaventure Katedralen

Den religiøse bygning er en af kun fire romersk-katolske kirker ii Bosnien Hercegovina.

Lær mere

Pave Johannes Paul den Anden

Krakows kardinal Biskop Karol Wojtyla blev en af de mest populære paver i nyere tid.

Lær mere

Vor Frue Dronning af Polens kirke

I den socialistiske utopiske bydel Nowa Huta af Krakow kan man se denne modernistiske kirke.

Lær mere

Indlægget Polen: Sankt Dronning Jadwiga Kirken i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Nowa Huta som ligger 10 km mod øst fra Krakows centrum var en af mange socialistiske ideal byer for arbejderne som skulle opføres efter Anden Verdenskrig i de stater som var under Sovjetunionens sfære.

Det endte dog med at der kun var to byer som blev opført i socialistisk realistisk stil som Stalin diktererede. Magnitogorsk i Rusland og så Nowa Huta i Polen.

Da kommunisterne ikke brød sig om kirken blev der ikke opført en i Nowa Huta før Vor Frue Dronning af Polens kirke stod færdig i 1977 lang tid efter at Stalins dekret om socialistisk realisme var tilintetgjort.

En af dem som pressede på at der skulle være en kirke i Nowa Huta var biskoppen af Krakow, Karol Wojtyla. Han fik lov til at nedsætte kirkens grundsten som er et brudstykke af Peters grav i Vatikanet.

Udenfor kirken er der rejst en skulptur af ham, som senere hen kendt som Pave Johannes Paul II.

Tagpartiet på kirken er inspireret er inspireret Le Corbursiers kapel i Ronchamp. Og stilen på kirken er en blanding af brutalisme, symbolisme og ekspresionisme.

Da Polen kom under undtagelsestilstand i starten af firserne, blev kirken en samlingspunkt for dem som støttede Solidaritets kamp mod det kommunistiske styre.

Interiørdesign i Vor Frue Dronning af Polens kirke

I den centrale del af kirkenen er der en monumental skulptur med titlen “Fra liv til liv” (Figuren af ​​den korsfæstede Kristus). Skulpturen blev skabt af professor Bronisław Chromy.

Det store orgelparti blev skabt af det tyske firma Rudolf von Beckerath Orgelbau fra Hamborg, og tilføjet kirken i 1979.

Efterskrift

Den særprægede kirke, som snart kan fjere sin 50-års jubilæum, regnes som et arkitektonesk mesterværk indenfor romersk-katolske kirker World Wide.

Den blev tegnet af Krakow arkitekten Wojciech Pietrzyk, som også står bag Herren Jesu den gode hyrdes kirke i hjembyen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jerusalem

Davidsbyen er et hotspot for de tre monoteistiske verdensreligioner

Lær mere

Sankt Bonaventure Katedralen

Den religiøse bygning er en af kun fire romersk-katolske kirker ii Bosnien Hercegovina.

Lær mere

Pave Johannes Paul den Anden

Krakows kardinal Biskop Karol Wojtyla blev en af de mest populære paver i nyere tid.

Lær mere

Indlægget Polen: Vor Frue Dronning af Polens Kirke i Nowa Huta i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Da det stod færdigt efter 10 års arbejde i 1988, var det det mest moderne hotel i byen med en god udsigt over hele byen.

I 2002 lukkede myndighederne den dyrt opført bygning på grund af skaderne forårsaget af den store oversvømmelse, der ramte mange centraleuropæiske byer det år.

Siden da er den blandt andet blevet brugt som et sted hvor de største billboardreklamer i Polen har dækket det gamle hotel.

To årtier senere er der stadig diskussion om, hvad der skal ske med bygningen. Indvendig er det stadig er muligt at bruge restaurantfaciliteterne i bunden og toppen af bygningen. Samt forskellige rum til bowling og billard.

En tilbagevenden til dens oprindelige funktion synes dog at være helt udelukket. Det skyldes at højden mellem etagerne er 2,40 meter, hvilket er 30 cm lavere end, hvad bygningsreglementet foreskriver.

Hvad fremtiden vil bringe for det gamle Hotel Forum er dermed svært at sige. Mere sikkert er det dog at uanset om det bliver besluttet at rive den ned eller sætte den i stand vil dele vandene i Krakow.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Svetlana Kana Radević

Nogle af den første montenigrinske kvindelig arkitekts værker kan ses i Podgorica.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Brutalistisk Arkitektur i Tbilisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Indlægget Polen: Hotel Forum – Engang det mest luksuriøse hotel i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

For et par måneder siden besøgte jeg Nutsubidze, som er nogle brutalistiske boligblokke i den vestlige del af Tbilisi.

Det som gør dem kendt, også udenfor Georgiens grænser, er himmelbroerne som forbinder beboelseslejlighederne i 14. etagers højde.

Her bor Mzia Sabanadze i entreen i et lille kontrolrum sammen med sine katte, og sørger for at hjælpe beboere og gæster af bygningen med at benytte sig af højhusenes elevatorer.

Så da jeg skulle op til broerne kontaktede hun mig også. Jeg forstod hende ikke, men jeg gik ud fra at hun ville fortælle mig at jeg skulle putte en mønt i elevatoren for at kunne benytte den som er specielt beregnet til gæster.

Lift Lady

Den nu over 70-årige kvinde Mzia Sabanadze har i de seneste 18 år arbejdet som elevatorbestyrer. Førhen har hun deltaget som snigskytte mod den russiske aggression i Abkhasien.

Det fandt sted i tiden lige efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor Georgien igen var blevet en selvstændig nation.

Hun blev dog selv ramt, og måtte trække sig fra krigshandlingerne. Nu i hendes karrieres efterår ser hun en stor ære i at brugerne af elevatorerne får den bedst mulige oplevelse.

En dag virker elevatorerne dog ikke. Efter at hun i første omgang selv har prøvet at fikse dem uden held kontakter hun nogle håndværkere som ignorerer hendes opkald.

Dette fører til at hun besøger rådhuset i Tbilisi hvor hun beklager sig over situationen. Og næste morgen kommer håndværkerne, hvilket både glæder hende, og de beboere som er trætte af at skulle gå op ad trapper til 14. etages højde.

Filmen som også viser hendes tab af både ægtemand og en kat, lyser dog op i kortfilmens afslutning, hvor naboerne inviterer hende på en festlig komsammen.

Efterskrift

Lift Lady undlader at fortælle at elevatorkvinden ligesom mange af den ældre generation stadigvæk ser op til Stalin, hvilket nok er et bevidst fravalg fra den polske instruktørs side. Da det vil ødelægge glansbilledet af at hun har kæmpet mod russerne.

Ligesom i mange postkommunistiske lande, så viser filmen at der er en stor grad af bureaukrati i nutidens Georgien. Som bl.a. fører til at et problem som ikke burde tage flere timer om at løse, bliver til en større udfordring.

Det der løfter dokumentaren kun varer 23 minutter så når man at mærke Mzia Sabanadzes personlighed. Og, jeg håber at hun stadig er i live næste gang jeg skal forbi de berømte beboelseslejligheder i Tbilisi.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Brutalistisk Arkitektur i Tbilisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Godnat, Hr. Stalin

En af historiens mest grusomme diktatorer bliver stadig husket i hjembyen Gori.

Lær mere

Nutsubidze Himmelbroerne

Broerne som forbinder de brutalistiske bygningerne er blevet et nyt hotspot i Tbilisi.

Lær mere

Indlægget Film: Lift Lady – Kvinden som bestyrer elevatorerne i Nutsubidze blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Lidt udenfor Tbilisis centrum står Georgiens krøniker placeret på Keeni bjerget som rejser sig ca. 200 meter over byens centrale plan.

Georgiens krøniker

Efter at have taget en bybus fra hovedbanegården i Tbilisi, så var det tid til at se Georgiens krøniker.

Det første jeg mødte var denne store skulptur, som beskriver at monumentet er en hyldest til 3000 år for den geogiske stat og 2000 år med kristendom.

Indgangspartiet

Ved synet at den lange trappe som fører op til den 30-35 meter høje samling af skulpturelle søjler, tænkte jeg at der var tid til at sunde mig i en 5-10 minutters tid.

Her ses det også tydeligt at monumentet aldrig er blevet færdiggjort. Da arbejdet påbegyndtes i 1985 var der store økonomiske udfordringer i Sovjetunionen.

Og i starten af halvfemserne kollapsede økonomien ved Sovjets sammenbrud. Senere hen har krigen mellem Rusland og Georgien også gjort det vanskeligt at få det færdigjort.

Selvom der stadig arbejdes på projektet er det tvivlsomt om den nogensinde kommer til at stå færdig med det udtryk som kunstnerern ønsker sig, da han bliver ældre som tiden går.

16 søjler fortæller historien om Georgien og Kristendom

Der har levet mennesker i Kaukasus i flere tusinde år. Her har Homo erectus levet og udviklet sig langsomt til Homo Sapiens siden den ældste stenalder (12.800 f.Kr. – 8.900 f.Kr.).

Det var i Georgien at ideen om at lave vin opstod. Derudover blev planter integreret som del af husbeholdningen hos de enkelte landbrug. Dette er sidenhen blevet kaldt for en forhistorisk europæisk landbrugsrevolution.

I toppen af monumentet kan man se historien om keramikfremtstilling. Det blev en del af Georgisk kultur efter kristendommens indførelse i år 337.

I den midterste del af Georgiens krøniker er det Georgien store konger og dronninger som der bliver skildret indtil at landet blev annekteret af Rusland i 1801. Og senerehen igen i 1921 af Sojvetunionen.

Selvom Josef Stalin var geogier og har sat sit aftryk mange andre steder i postkommunistiske lande, så bliver han ikke hyldet her.

I bunden af søjlerne er det kristendommens historie som bliver fortalt. Her er det primært fortællingen om Jesus som bliver fortalt.

Bygningerne som omkranser monumentet

Som en del af det samlede udtryk af Georgiens krøniker er der også nogle små brutalistiske bygninger med udstillingslokale og andre faciliteter.

Det er også muligt at gå ovenpå dem og få et godt view udover byen og naturen i det fjerne.

Sankt Nino den oplystes kirke

Ved siden af monumentet er der en krike som ærer Georgiens vigtigste gejstelige figur Sankt Nino den oplyste.

Hendes symbol er vinrankorset, som kan ses oven på kirkens bygning. Og hun er en meget synlig geogisk ortodosk skikkelse der går igen i mange af landets kirker.

Tbilisi havet

Oppe fra Georgens krøniker er der en god udsigt over Tbilisi havet som er en kunstig anlagt sø.

Søen, som er over 25 kvadratkilometer stor, blev anlagt i 1953, og er placeret i en hæjde på 650-800 meter over havniveau.

Efterskrift

Georgiens krøniker er en nærmest ukendt turistspot i Tbilisi. Måske fordi den ligger langt væk fra byens historiske centrum.

Men efter at Instagram er kommet til, og interessen for den arkitektoniske stirlretning brutalisme er stadig stigende, så er mindesmærket begyndt at få en større opmærksomhed.

Dette betyder den ikke at seværdigheden er overrendt af turister. Da jeg var derude var der 20-30 mennesker der. Så det er på ingen måde en stressende oplevelse at være der, sammenlignet med eksempelvis Akropolis.

Hvis du som person har set Georgiens krøniker vil du aldrig glemme det. Fordi udtrykket er så bastant og så massivt. Nu var det tid til at finde tilbage til bustoppestedet og forsætte rejsen mod nutidens krøniker fra Georgien.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Gamle Bydel i Tbilisi

Sololaki-området i Tbilisi rummer mange bygninger og stræder med sjæl.

Lær mere

Tbilisi On My Mind

Strøtanker om emner såsom samfund, politik, trafik og turisme i Georgiens hovedstad.

Lær mere

Rezo Gabriadze Marionetteater

Tbilisis kunstneriske marionetdukketeater fremfører skuespil om georgisk kultur.

Lær mere

Indlægget Georgien: Det brutale Stonehenge monument Georgiens krøniker blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

De brutalistiske beboelseslejligheder og himmelbroerne blev designet af de georgiske arkitekter Otar Kalandarishvili og Gizo Potskhishvili. Og, blev opført i årene 1974-1976.

Nutsubidze Himmelbroerne

Et par hundrede meter fra metrostationen Statens Universitet på den lange Nutsubidze vej i Tbilisi ligger højhusene som jeg vil besøge.

Efter at have studeret bygningerne som er forbundet til hinanden med himmelbroerne, var det tid til at finde indgangen til den første af højhusene.

Elevatordamen

For at komme op på Nutsubidze Himmelbroerne skal jeg med en elevator, som er specielt beregnet til turister, op til 14. etage.

Ved siden af elevatoren bor den 70 årige elevatoroperatør Mzia Sabanadze sammen med sine to katte.

For at benytte mig af elevatoren skal jeg bruge en 20 tetri mønt (som i værdi svarer til 50 ører) for at komme op. Og, det tilsvarende beløb for at komme ned igen.

Selvom det står beskrevet på engelsk at man skal proppe mønten ned i en metal postboks inde i elevatoren kommer den venlige ældre dame ud, og forklarer mig på georgisk hvad jeg skal gøre.

Når hun inde i sin lejlighed kan høre at jeg har betalt, så sørger hun for at elevatoren starter med at fragte en op.

Da jeg er steget ud på 14. etage kan jeg se at brandtrappen er aflukket. Så der er absolut ingen grund til at prøve at bevæge sig op af den.

Broerne

Den primære årsag til at arkitekterne besluttede sig for at der skulle være et brosystem er pga. den stejle stigning i området.

Det skulle derfor være let at bevæge sig rundt i området. Og til at starte med var ideen at mange højhuse skulle forbindes. Men pga. økononiske udfordringer så blev det kun til tre højhuse.

Inspirationen til brosystemet fik de to arkitekter fra den historiske georgiske landsby Shatili.

Da jeg krydser Nutsubidze Himmelbroerne så hæfter jeg mest ved at de er blevet renoveret her fornylig.

For på de billeder jeg har set på nettet, så var det nogle rustne, nærmest faldefærdige konstuktioner som matchede højhusenes udtryk der havde printet sig i min nethinde.

Men “Better save, than sorry”. Og, da jeg gik på broerne følte jeg mig 100 procent tryk, da de sorte gitterværk udstrålede sikkerhed.

Den omgivende arkitektur

Der er en god udsigt udover den vestlige del af Tbilisi fra broen. Her kunne jeg se et område som er under forvandling.

For samtidig med at de gamle beboelseslejligheder fra Sovjettiden stadig er meget synlig, så bliver der i disse år opført mange nye højhuse.

Disse nye boligprojekter vil med tiden også lægge et pres på de beboere som har boet i de højhuse som huser Nutsubidze Himmelbroerne siden indvielsen i 1978.

Efter at være nået hele vejen over, så kunne jeg se at det også er muligt at bestige broerne den anden vej rundt. Da der kører minibusser fra det offentlige trafiksystem op i området.

Over broerne en gang til

For ikke at fare vild i området besluttede jeg mig for at gå tilbage samme vej som kom, da det ville føre mig sikkert tilbage til metrostatioen.

På det længste brostykke kunne jeg se to andre turister bevæge sig over broen. De havde taget sommertøjet på, da der var 27 grader på denne dag medio marts.

I den tredje bygning var der en nedlagt galleri, som beskæftigede sig med Street Art. Og på murene var der stadig spor af nogle af deres aktiviteter.

Her kunne jeg bl.a. se et stenciltryk af en kvinde, samt en hvid tre-dimensionel figur som var påført muren.

Nu var det tid til at krydse den sidste brostykke i Nutsubidze Himmelbroerne inden jeg skulle med elevatoren ned igen.

På vej ud af bygningen mødte jeg igen Mzia Sabanadze. Hun kyssede den ene af hendes to katte, som hun holdte, på hovedet.

Efterskrift

Selvom Nutsubidze Himmelbroerne på ingen måde kan siges at være et “must see” i Tbilisi, som rummer stedet mange stærke fortællinger.

Bygningerne er dels en dokumentation for tiden da Georgien var en del af Sovjetunionen, men også et eksempel på brutalistisk beboelsesbyggeri.

I mødet med den gamle elevatoroperatør som har haft jobbet i 18 år, mærker du anden menneskelighed, end den gribske taxachauffører møder dig med lige efter at du er landet i lufthavnen.

I Georgien er der nogle historier som går på at nogle af dem har opkrævet 300 georgiske lari (750 kr) for at transportere en turist til centrum.

Dette er det samme beløb som Mzia Sabanadze i 2024 får udbetalt af staten om måneden. Hvilket er et sum hun hverken kan leve eller dø af.

Læs også: Film: Lift Lady – Kvinden som bestyrer elevatorerne i Nutsubidze

Men hun modtager dig med en anden varme og indlevelse end taxachaufførerne der har dollartegn i øjnene når de ser dig. Og, det er vigtigt at påskønne i en tid hvor det synes at handle om noget for noget.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Industripædagogisk Teknisk Højskole

Selvom bygningen er nedrivningsparat kan fortidens storhed stadig fornemmes.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

Brutalistisk Arkitektur i Tbilisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Indlægget Georgien: Nutsubidze Himmelbroerne i Tbilisi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I denne første del af to er fokusset primært på brutalistisk arkitektur som blev opført i 1970erne og 80erne.

Det tidligere Ministerium for Motorvejsanlæg

I dag er det Georgiens Bank som har hovedsæde i det gamle ministerielle bygningsværk, der blev tegnet af arkitekterne Giorgi Chakhava og Zurab Jalaghania. Den stod færdig i 1975.

Det 18 etager høje bygning, som er et strålende eksempel på kommunistisk arkitektur, bevæger sig i tre niveauer fra floden og opad bakken.

Betonfacaden og de geometriske former var inspireret af de russiske konstruktivisters teorier. Såvel som brutalismebevægelsen og de japanske metabolister.

Arkitekterne var også inspireret af et arkitektonisk koncept som er kendt som Space City-metoden. Dette gør at dele af bygningen er hævet over jorden, så landskabet kan vokse omkring og under det.

Radio Computer Centret

Tæt ved hovedsædet for Georgiens Bank ligger Radio Computer Centret, som blev tegnet af arkitekterne S. Kavlashvili, G. Djanebirdze og S. Katsitadze i 1973.

Den massive betonbygning er i dag et mediehus efter at det tidligere har fungeret som hovedkvarter for energivirksomheder fra Transkaukasien.

I lighed med mange af de andre brutalistiske bygninger jeg besøgte, var der hjemløse hunde, som passede på deres territorie.

Tbilisi Arkæologiske Museum

Det lukkede museum fra 1988 minder om et egyptisk tempel, som ligger på en bakke lige ved siden af ​​Sankt Nino-monumentet.

Selvom museet, der er tegnet af S. Kavlashvili og S. Gwantseladze, aldrig er blevet åbnet, så rummer den en arkæologisk samling indeni,

Det er derfor aflåst og bevogtet. Også af en hønsehund, som dog nød aftensolen da jeg besøgte stedet.

Det Tidligere Tekniske Bibliotek

Bygningen blev tegnet af G. Bichiashvili, og stod færdigopført i 1985. Facaden og dens struktur med en langstrakt bjælke, der er omgivet af en mørk betonring, hvilket minder om siden af et skib.

I dag er biblioteket lukket og fremstår i forfalden tilstand. I stueetagen er der nogle små butikker og en kasino.

Det Tekniske Bibliotek var i sin samtid et prestigefuld projekt der var inspireret af sovjetisk modernisme og brutalisme.

Hvad der vil ske med det tidligere tekniske bibliotek er dog svært at spå om, da det er op til indehaveren af den at beslutte dette.

Fagforeningens Kulturcenter

I nærheden af Delisi Metrostationen i Tbilisi er det muligt at se Fagforeningens Kulturcenter, som nu har været lukket i et par år. Bygningen er derfor skærmet af med et hegn omkring den.

Bygningen blev konstrueret i 1968-1969. Arkitekter på projektet var G. Metonidze, T. Natsvlishvili og S. Davitashvili. Og kunstneren som har lavet mosaikken er Zurab Tsereteli.

Tidligere ingeniør- og laboratoriebygning under Ministeriet for Landdistriktsbyggeri

Bygningen som husede det tidligere statslige bygning stod opført i 1977 på oplæg af tegningerne fra arkitekterne R. Bairamashvili, I. Kavlashvili og L. Medzmariashvili.

Bygningen er beliggende i det tætbefolkede Delisi område i hjørnet af Ferdinand Tavadze gaden og Vazha Pashavela alleen.

Socialt boligbyggeri i Varketili

I den østlige forstad Varketili er der i et højhusområde placeret dette brutalistiske sociale boligbyggeri.

Som en del af konstuktionen af højhuset er der de markante og meget synlige hvide betonelementer som støtter bygningen i bunden af den.

Her er der også nogle små kiosker som sælger dagligvarer som holder til forsiden af de forskellige indgange til bygningen.

Opad højhusets facade er der tilføjet nogle interessante udhæng som sørger for at lyset kommer ind fra flere forkellige retninger og små terasseanlæg.

På vej væk fra Varketili så jeg bygningen en sidste gang inden jeg gik hen til opstillede stand, og købte mig nogle frugter.

Efterskrift

Det sidste eksempel på modernistisk arkitektur i Tbilisi er Børnehave 95. Den blev opført i 1988-1989 af arkitekterne Alexander Unanyan og Shalva Lomidze.

Desværre er bygningen for nogle få år siden blevet iklædt en gyselig lyserød omgang maling på den rå betonoverflade.

I Tbilisi står der stadig nogle gode eksempler på stilarten brutalisme. Desværre fremstår bygningerne oftest i meget dårlig stand. Og for nogle af dem, er det vel et spørgsmål om tid inden de bliver fjernet helt.

Med mindre nogle beslutter sig for at give disse gamle arkitektoniske perler en kærlig hånd, der kan gøre dem fuldt ud funktionsdygtige igen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Nutsubidze Himmelbroerne

Broerne som forbinder de brutalistiske bygningerne er blevet et nyt hotspot i Tbilisi.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

Industripædagogiske Tekniske Højskole

Selvom bygningen er nedrivningsparat kan fortidens storhed stadig fornemmes.

Lær mere

Indlægget Georgien: Modernistisk Arkitektur i Tbilisi (Del I) – Brutalisme blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.