|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I timerne op til koncerten gik mange folk rundt med en D-A-D t-shirt på i forlystelsesparken i Göteborg, hvilket også antydede at det danske rockorkester var lige så populære som da Gasolin slog sine folder hinsidan i 1970erne.

Da klokken nærmede sig klokken 19:00 bevægede jeg mig indenfor til Stora Scenen inden at strømmen (og dermed også billetten) forsvandt på min mobeltelefon.

Her var det primært folk fra den ældre generation som stod og ventede på bandet foran scenen med en Carlsberg dåseøl i hånden. Samtidig med blev der spillet rockmusik fra højtalerne for at gøre folk klar til aftenens hovednavn.

Da der blev skruet ned for Steppenwolfs udødelige klassiker Born to Be Wild vidste alle at nu var det tid til at D-A-D skulle gå på scenen.

No Fuel Left for the Pilgrims

Efter to underholdende cowpunk plader, der musikalsk bl.a. var inspireret af The Gun Club, så var det tid til albummet No Fuel Left for the Pilgrims fra 1989. En plade, hvor humoren stadig væk var bevaret, men hvor Disneyland After Dark bevægede sig hen imod en mere hard rock lyd, som de sidenhen har bibeholdt.

Allerede året før kunne folk høre smagsprøver fra udgivelsen i forbindelse med bandets koncert til Roskilde festival, hvor mange af dem stadig står som klassiske D-A-D sange i det som blev gruppens adgangsbillet til et bredere mainstreampublikum. Både nationalt og internationalt.

Fra Stora Scenen i Liseberg kunne de ca. 7000 fremmødte mennesker bl.a. høre den evige aktuelle titelnummer, hvis indhold bliver præsenteret i Jihad. Sangen skildrer de mange meningsløse krige der i gang rundt omkring på kloden. Noget man som individ kun kan blive rasende og fortvivlet over foregår, imens man ser magtesløs til fra sidelinjen.

I Girl Nation forvilder en mand som anden Odysseus ind i et kvindeligt univers, som både kan være farlig og forførende på et og samme tidspunkt. Og, i nummeret Point of View, hvori den i dag klassiske D-A-D lyd kommer til fuld udfoldelse handler om at stå ved sine holdninger, selvom der også er en anden side af historien.

Det er også fra denne pladeudgivelse at festnummeret Sleeping My Day Away stammer fra. Et nummer som bandet altid til deres dages ende vil blive husket for, og sikre deres pensionsopsparinger.

Bad Craziness

Efterfølgeren til No Fuel Left for the Pilgrims hed Bad Craziness. Oppe fra scenekanten kunne man høre forsangeren Jesper Binzer føre sig frem på en blanding af dansk og svinsksvensk (som han udtrykte det).

Her prøvede han at opmuntre publikum ved at fortælle at Gøteborg er verdens næst bedste havneby. Kun København er bedre. Denne besked blev ikke lige godt modtaget. Da der kun blev Laugh ‘n’ a ½ af sætningen.

Men det blev personen selv, da han senere hen under nummeret Something Good vandrede igennem den fremmødte skare, som stod på de første rækker. Og, fik dem, og resten af publikum til at vaje med deres arme.

Tidligere på aftenen havde broderen Jacob varmet folk op ved at gå fra scenen ned til publikum. Uden dog at vandre ud blandt dem.

Den eneste rigtige cowpunker som er tilbage i bandet er den androgyne bassist Stig Pedersen, som med sine mange kreative bass-kreationer, er en nydelse at lytte til og se på når han som frontfigur synger Riding With Sue og afslutningshymnen It’s After Dark.

Derunder kørte trommeslager Laust Sonne nærmest konstant op og ned i den store metaliske konstruktion. Den viste bandets tyreskeletlogo for fuld udblæsning.

Speed of Darkness

D-A-D er gennem årerne blevet mere hårde i deres musikalske udtryk og mindre humoristiske i deres tekster. Dette kan bl.a. høres i gruppens seneste udspil Speed of Darkness fra 2024. Så er det ikke den pladeudgivelse, som satte rammen for hverken koncerten i Liseberg. Eller vil blive nævnt i gruppens nekrolog, når den engang skal skrives.

Da numrerne fra specielt udgivelserne fra midten af firserne og op igennem halvfemserne stadig kaster en lang skygge efter sig.

På denne måde kommer Grow or Pay til at virke som alter ego sang for de københavnske drengerøve. Som på den side er bevidste om at de skal udvikle sig musikalsk. Eller at fremstå mere modne som mennesker for at følge med tiden. Men som på den anden side har valgt en tredje vej.

Hvilket handler om at de til tid og evighed at skulle spille de numre, der gjorde dem kendte og elskede. Og så prøve at se om de kan lokke nogle nye uspiselige salater ned i kæften på folk.

Sætliste

Jihad.1st, 2nd & 3rd. Written in Water. Nineteenhundredandyesterday. Speed of Darkness. Grow or Pay. Laugh ‘n’ a ½. Riding With Sue. Girl Nation. Something Good. Point of View. Monster Philosophy. Everything Glows. Bad Craziness. Won’t Cut My Hair. Sleeping My Day Away. It’s After Dark.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Raveonettes

Danske The Raveonettes spillede foran en udsolgt forsamling i Proxima i Warszawa.

Lær mere

D-A-D

Det danske rockbands første koncert i Polen fandt sted i Warszawa i 2025.

Lær mere

Morrissey

Den gamle forsanger i The Smith gæstede Goteborg til stor glæde for weltschmerz-folket.

Lær mere

Indlægget Musik: Koncert med D-A-D i Liseberg i Göteborg 31/07/2026 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Men bag de vilde forlystelser gemmer sig en historie, der strækker sig mere end et århundrede tilbage.

Liseberg er ikke blot en forlystelsespark. Den er et stykke svensk kulturhistorie, der gennem generationer har udviklet sig til en af Nordens mest betydningsfulde turistdestinationer.

En park født af et jubilæum

Historien begynder i 1923, hvor Göteborg fejrede sit 300-års jubilæum med en stor international udstilling.

Som en del af festlighederne blev et område syd for byens centrum omdannet til en kombination af udstillingsområde, haveanlæg og forlystelsespark.

Hensigten var oprindeligt, at anlægget kun skulle eksistere midlertidigt, men succesen blev så stor, at Göteborg Kommune besluttede at bevare området permanent.

Liseberg

Selve navnet “Liseberg” går endnu længere tilbage i historien. Det menes at stamme fra et tidligere landsted, som fik navn efter Elisabeth, kaldet “Lisa”, og var hustru til godsejeren Johan Anders Lamberg.

Gennem århundreder havde området fungeret som blandt andet landsted, planteskole og haveanlæg, inden det blev hjemsted for Sveriges mest berømte forlystelsespark.

Arkitektur i konstant udvikling

Liseberg er usædvanlig blandt Europas store forlystelsesparker, fordi den aldrig er blevet opført efter én samlet masterplan.

Parken er vokset gradvist gennem mere end 100 år, hvor hver generation har sat sit eget arkitektoniske præg.

De overordnede rammer blev skabt i forbindelse med jubilæumsudstillingen af arkitekter som Arvid Bjerke og Sigfrid Ericson. Mens senere udbygninger har involveret både svenske landskabsarkitekter og internationale ingeniører.

Resultatet er en park, hvor klassiske haver, historiske bygninger, moderne stålarkitektur og avancerede forlystelser smelter sammen i et harmonisk hele.

Blomsteranlæggene spiller stadig en central rolle. Hvert år plantes hundredtusindvis af blomster, som giver Liseberg et udtryk, der adskiller sig markant fra mange andre forlystelsesparker, hvor teknologien ofte overskygger naturen.

Verdensklasse blandt rutsjebaner

Lisebergs internationale ry skyldes ikke mindst parkens imponerende udvalg af attraktioner.

Den prisbelønnede Balder, som åbnede i 2003, regnes fortsat blandt verdens bedste træ-rutsjebaner.

Med hastigheder på omkring 90 kilometer i timen og lange vægtløse øjeblikke har den begejstret både almindelige gæster og dedikerede rutsjebaneentusiaster.

Endnu mere spektakulær er Helix, der siden åbningen i 2014 har været et af Europas mest anerkendte coaster-designs.

Rutsjebanen udnytter parkens kuperede terræn med accelerationer, tunneler og syv inversioner, hvilket giver en usædvanlig varieret køreoplevelse.

Blandt parkens øvrige højdepunkter finder man Valkyria, Europas længste såkaldte Dive Coaster, hvor toget hænger lodret få sekunder, inden det styrter næsten lodret mod jorden.

Hertil kommer fritfaldstårnet AtmosFear, der løfter gæsterne mere end 140 meter op over Göteborg, inden de sendes mod jorden med over 100 kilometer i timen.

Samtidig har Liseberg bevaret en lang række familieattraktioner, klassiske karruseller, vandforlystelser og børneområder, hvilket gør parken attraktiv for både børnefamilier og adrenalinsøgende gæster.

Mere end en forlystelsespark

Det er dog ikke kun forlystelserne, der gør Liseberg til noget særligt. Parken fungerer også som koncertarena med internationale kunstnere, kulturhus, botanisk have og ramme om nogle af Sveriges mest populære sæsonbegivenheder.

Hvert efterår forvandles området til en stemningsfuld Halloween-park, mens julemarkedet i november og december hvert år tiltrækker hundredtusinder af gæster fra hele Skandinavien.

I de senere år er oplevelsen blevet udvidet med Liseberg Grand Curiosa Hotel, hvor fortællinger, design og fantasi er tænkt sammen i en helhedsoplevelse, der understøtter ambitionen om at gøre Liseberg til en destination året rundt.

En dramatisk hændelse

Lisebergs nyere historie rummer også en tragedie. I februar 2024 udbrød en voldsom brand i det næsten færdigbyggede vandland Oceana.

Store dele af anlægget blev ødelagt, og ulykken kostede et menneskeliv. Branden vakte stor opmærksomhed både i Sverige og internationalt og satte spørgsmålstegn ved et af parkens største udviklingsprojekter.

Efter omfattende undersøgelser besluttede Lisebergs bestyrelse dog allerede samme år at genopføre hele anlægget.

Genopbygningen er nu i fuld gang, og de seneste meldinger peger på en åbning i begyndelsen af 2027.

Det kommende vandland bliver på omkring 13.600 kvadratmeter med både indendørs og udendørs bassiner, 14 vandattraktioner og plads til op mod 1.750 gæster i sommersæsonen.

Efterskrift

Trods modgangen står Liseberg stærkere end nogensinde. Parkens strategi er ikke længere alene at være en sommerattraktion, men at udvikle sig til en komplet oplevelsesdestination med hoteller, restauranter, konferencer, kulturarrangementer, sæsonevents og vandland.

Samtidig investeres der i bæredygtige løsninger, energieffektiv drift og grønne byrum, så parkens historiske haver fortsat kan være en central del af oplevelsen.

Efter mere end hundrede år viser Liseberg dermed, at en forlystelsespark kan være meget mere end rutsjebaner.

Den er blevet et levende kulturikon, hvor historie, arkitektur, natur og moderne oplevelsesdesign mødes.

Med færdiggørelsen af Oceana og den fortsatte udvikling som helårsdestination ser fremtiden lys ud for Göteborgs grønne hjerte – et sted, hvor tradition og innovation fortsat går hånd i hånd.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

VASSEN

En ny Streetfood Mekka i Gøteborg lidt i stil med Reffen i København.

Lær mere

Holland – Sverige

Storskærmsarrangement imellem Sverige og Holland på Nya Ullevi i Gøterborg

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Liseberg i Göteborg – Nordens største forlystelsespark blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Örgryte Idrottsällskap, der blev stiftet i 1887, er Sveriges ældste eksisterende fodboldklub.

Med sine 12 mesterskaber er den en af de mest succesfulde i svensk fodbold. Selvom det er mange år siden klubben fra Gøteborg dominerede i Sverige.

For bortset fra et mesterskab i 1985, så var det i den gyldne periode fra 1896-1913 de vandt alle de øvrige.

På denne måde minder Örgryte lidt om B93 i Danmark. En borgerlig traditionsklub, der lever højt på fortidens minder. Og som stadig har en fin fanbase selvom de er ude af trit med nutiden.

I Danmark kender vi også klubben. Primært fordi det var herfra tidligere markante Superliga-profiler såsom Johan Elmander, Marcus Allbäck og Jens-Lys Cajuste stammer fra.

Örgryte IS – BK Häcken

I går tog bundproppen i Allsvenskan så imod bysbørnene fra BK Häcken på Gamla Ullevi. Inden runden lå gæsterne som nummer tre i ligaen.

I sommerpausen forstærkede Örgryte sig med gøteborgeren Adam Andersson, der i sin tid fik sin fodboldopdragelse i Häcken sammen med sin tvillingebror Joel.

Senere kom de begge kom til spille overfor hinanden for henholdsvis Randers FC og FC Midtjylland i Superligaen.

Adam Andersson gjorde det onde ved sin gamle klub, da han allerede efter fem minutters spil gjorde det til 1-0 for hjemmeholdet.

I stedet for at fastholde presset og momentum overlod Örgryte nu alt spillet til Häcken.

Der kvitterede ved at vise hvorfor de er et bedre hold, da de i tanke og handling, kombinerede sig fint igennem Örgrytes forsvar. Inden pausefløjt stod der nu 2-1 til gæsterne på mål af Julius Lindberg og Adrian Svanbäck.

Efter pausen forsatte Häcken det første kvarter med at lægge et solidt pres på hjemmeholdet. Uden at de dog kom til de helt store målchancer.

Men efter at Örgryte lavede to udskiftninger efter en times spil begyndte de at vise mere mod og aggressivitet. Langsomt men sikkert kom de tilbage i kampen, og det begyndte at trække op til et mål for Örgryte.

De forløsende mål kom. Først da Noah Christoffersson og senere hen Jerome Tibbling Ugwo vendte kampen, sådan det nu højst overraskende stod 3-2 til værterne.

To minutter snorksov Örgrytes forsvar og Abdoulaye Doumbia kunne bringe gæsterne på 3-3 med 10 minutter tilbage af kampen, hvilket var et resultat ingen af holdene rigtigt kunne bruge til noget.

Men tre minutter før tid scorede Noah Christoffersson igen for hjemmeholdet til 4-3 hvilket blev kampens slutresultat til stor begejstring for Örgrytes fans som længe ikke har haft noget at juble over.

Efterskrift

Med sejren har Örgryte nu 9 point, og rykker en plads op i tabellen. De ligger dog stadig under stregen, men har nu kun et point op til det tidligere storhold IFK Göteborg, der igen i år lever livet farligt, da de også er fare for at rykke ud.

For Häcken, så har de nu lukket otte mål ind, og fået 0 point ind på kontoen, i de to første kampe efter sommerpausen. Men er dog stadig at finde som nummer tre i tabellen.

Træneren Jens Gustafsson mener at den primære årsag til det magre udbytte er de to afgange af Silas Andersen og Amor Layouni, som klubben fra Hisingen mistede i sommerpausen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

IFK Göteborg – Mjällby AIF

Den tidligere storklub IFK Gøteborg tog imod sidste års svenske mestre fra Mjällby AIF.

Lær mere

Holland – Sverige

Storskærmsarrangement imellem Sverige og Holland på Nya Ullevi i Gøterborg

Lær mere

BK Hacken – Hammarby IF

Der var dømt topopgør i Allsvenskan da BK Hacken tog imod Hammarby IF.

Lær mere

Indlægget Sverige: Örgryte IS – BK Häcken på Gamla Ullevi i Göteborg blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Steven Patrick Morrissey har gennem mere end fire årtier været en af populærmusikkens mest markante og samtidig mest polariserende stemmer.

Hans karriere er en sjælden kombination af stor kunstnerisk konsekvens, lyrisk særpræg og en konstant spænding mellem mainstream-succes og bevidst afstandtagen fra den.

Gennembruddet i 80erne med The Smiths

Morrisseys musikalske gennembrud kom i 1982 med dannelsen af The Smiths sammen med Johnny Marr. Gruppen blev på få år definerende for britisk alternativ rock.

Hvor samtidens pop og postpunk ofte lænede sig mod elektronik eller politisk slogans, byggede The Smiths deres lyd på en mere klassisk guitarbaseret struktur. Men med en ny form for følelsesmæssig og sproglig kompleksitet.

Johnny Marrs guitar var melodisk, arpeggio-baseret og inspireret af både 60’ernes pop og postpunkens minimalisme:

Morrisseys vokal var teatralsk, sarkastisk og sårbar på samme tid. Og, tekstuniverset var præget af ensomhed, social fremmedgørelse, humor og kulturel referencebevidsthed.

Med albums som The Queen Is Dead (1986) og Meat Is Murder (1985) cementerede gruppen sin status. Især “There Is a Light That Never Goes Out” og “How Soon Is Now?” blev ikoniske sange, der stadig definerer britisk indie-rock.

Solokarrieren: Klassisk sangskrivning og kontrovers

Efter opløsningen af den banebrydende gruppe i 1987 indledte Morrissey en solokarriere, der hurtigt viste sig at være langt mere end et efterslæb fra The Smiths.

Allerede debutalbummet Viva Hate (1988) viste en ny retning: mere poleret produktion, større fokus på klassisk popstruktur og en tydeligere vokal i centrum. Hits som “Suedehead” og “Everyday Is Like Sunday” etablerede ham som soloartist.

I 1990’erne bevægede han sig mellem britpop-bølgen og sin egen outsiderposition. Albums som Your Arsenal (1992) og Vauxhall and I (1994) bliver af mange betragtet som kunstneriske højdepunkter:

Hvor Your Arsenal, der er produceret af Mick Ronson (som er kendt for sit samarbejde med David Bowie), var mere rock-orienteret og glam-inspireret, så var Vauxhall and I mere moden, reflekterende og lyrisk stram i sit udtryk, og af mange kaldt hans bedste soloalbum

2000’erne: Comeback og ny loyal fanskare

Efter en periode med labelproblemer og lavere kommerciel synlighed vendte Morrissey stærkt tilbage med You Are the Quarry (2004).

Her ramte han igen en bredere offentlighed med sange som “Irish Blood, English Heart”, hvor hans politiske og kulturelle identitet blev tydeligere end før.

Musikalsk kombinerede han klassisk britisk guitarrock, moderne indie-produktion
med en stadig stærk vokal og melodisk sans.

Efterfølgende albums som Ringleader of the Tormentors (2006) og Years of Refusal (2009) viste en mere rå og direkte rocklyd.

I de senere år har Morrissey bevæget sig endnu længere væk fra mainstream-industrien, men samtidig fastholdt en loyal global fanskare.

Albums som World Peace Is None of Your Business (2014), Low in High School (2017) og I Am Not a Dog on a Chain (2020) viser en kunstner, der stadig eksperimenterer med mere orkestrale arrangementer, politiske og kulturelle temaer, og en blanding af crooner-tradition og moderne rock.

Koncerten i Gøteborg

Bienvenue en Suède, Morrissey. Publikums begejstring for den engelske stilikon var ikke til at tage fejl af da han endelig entrede scenen ved 9-tiden efter at have underholdt os med musikvideoer af sine personlige musikpræferencer i 40 minutter.

De tæller bl.a. Cherry Bomb med The Runaways. She’s the One af Ramones. Where Have All the Flowers Gone? fremført af Marlene Dietrich. Fade To Grey af Visage. David Bowies Rebel Rebel. Kraftwerks Autobahn. Og, Girls Were Made To Love And Kiss af Anthony Newley.

Han indledte koncerten, primært med smagsprøver fra sin nye album ”Make-Up Is a Lie”. Her har titelnummeret fra albummet endnu engang nået en Top-10 placering, ligesom BBC endnu engang, ifølge Morrissey ikke gider at spille den.

Det blev også tid til nogle af sine egne klassikere, såsom ”Suedehead”, ”First of the Gang to Die” og ”Everyday Is Like Sunday” inden han som det eneste ekstranummer sluttede af med The Smiths evergreenen ”There Is a Light That Never Goes Out”.

Dette fik følelserne til at boble lidt for meget for publikum, der mange gange under koncerten havde råbt Morrissey. Her sprang to mænd op på scenen for at kramme idolet, hvilket de dog ikke fik lov til af vagten, som førte dem tilbage ud over scenekanten.

Da koncerten var afsluttet, var folk generelt set tilfredse med at have fået det de var kommet efter. Hvilket vil sige en kunstner, der igennem hele karrieren har udtrykt en forkærlighed for outsiderfigurer, både i musik og lyrik, der blander ironi, melankoli og kulturelle referencer, og som bliver leveret med en vokalstil, der balancerer mellem crooner-tradition og dramatisk fremførelse.

Efterskrift

Morrisseys karriere er sjælden, fordi den ikke følger den typiske kurve fra indiehelt til klassisk legacy-artist. I stedet har han bevaret en konstant spænding mellem pop, kunst og provokation.

Fra The Smiths’ melankolske guitarunivers til hans soloalbums teatralske crooner-rock står han tilbage som en kunstner, der aldrig har forsøgt at blive tilpasset – men i stedet har insisteret på at definere sin egen plads i musikhistorien.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Primal Scream

Bobby Gillespie og Co. havde Warszawa i deres hule hånd da de var en tur forbi Klub Stodoła.

Lær mere

Laibach

Når Propoganda bliver kunst. Laibach live i Filmstudion i Gøteborg.

Lær mere

Tricky

Filmstudion i Gøteborg havde besøg af Trip Hop pioneeren Tricky og polske Marta Złakowska.

Lær mere

Indlægget Musik: Morrissey: Make Up is A Lie Tour – Partille Arena i Göteborg blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Siden Maxinquaye udkom i 1995, har Adrian Thaws brugt næsten lige så meget energi på at undslippe albummets skygge, som han brugte på at skabe det.

Det er paradoksalt, for netop Maxinquaye står i dag som et af de mest betydningsfulde britiske album fra 1990’erne.

Hvilket er et værk, der sammen med nogle af dem som Massive Attack og Portishead udgav var med til at definere det, verden senere døbte triphop. Men Tricky har altid hadet at blive sat i bås.

Den urolige pioner

I begyndelsen lød det, som om nogen havde slukket lyset i hiphop. Hvor andre rappere fyldte rummet med selvsikkerhed, hviskede Tricky.

Hans stemme var ikke en frontfigur, men endnu et instrument blandt støvede beats, dub-basser, skæve guitarer og en næsten klaustrofobisk produktion.
Maxinquaye var ikke bare en plade. Den var en stemning.

Samarbejdet med Martina Topley-Bird skabte en af de mest særegne vokaldynamikker i moderne populærmusik.

Hvor hendes stemme svævede rent og næsten uskyldigt over musikken, lød Tricky som en mand, der rappede inde fra sit eget hoved.

Rastløsheden som drivkraft

Men succesen blev samtidig begyndelsen på et livslangt opgør med forventninger.

Hvor mange af hans samtidige begyndte at raffinere deres lyd, gjorde Tricky det modsatte.

Pre-Millennium Tension blev mørkere. Angels With Dirty Faces blev mere rå.
Juxtapose flirtede med amerikansk hiphop. Siden fulgte rock, blues, punk, industrial, soul og eksperimenterende elektronisk musik.

Kritikere har ofte været uenige om kvaliteten af de enkelte udgivelser, men de fleste er enige om én ting: Tricky har aldrig lavet den samme plade to gange. Det har gjort diskografien ujævn, men også bemærkelsesværdigt modig.

Hvor andre kunstnere beskytter deres brand, har Tricky konsekvent saboteret sit eget.

Marta Złakowska – Den nye kreative akse

Hvis Martina Topley-Bird var stemmen bag 1990’ernes Tricky, er Marta Złakowska blevet stemmen for den modne udgave.

Samarbejdet begyndte i anden halvdel af 2010’erne, men har gradvist udviklet sig til noget langt større.

På Fall To Pieces var hendes vokal allerede central, og siden har de udgivet fælles materiale og udviklet et samarbejde, hvor Marta ikke blot synger sangene, men er med til at definere deres følelsesmæssige udtryk.

Den nye single Out Of Place peger samtidig mod albummet Different When It’s Silent, hvor Tricky igen søger væk fra nostalgi og mod en mere minimalistisk, punket og guitarpræget lyd.

Different When It’s Silent

Det er også derfor, den aktuelle turné har delt anmelderne. De, der accepterer Trickys præmis, oplever noget helt andet. På scenen står han sjældent i centrum. Lyset er næsten slukket. Publikum ser mest en silhuet. Hans egen vokal ligger ofte dybt nede i mixet.

I stedet overlader han pladsen til Marta Złakowska og den nye samarbejdspartner Mitch Sanders, mens han selv bevæger sig rundt som en skyggefigur. Mere som dirigent end frontmand. Hvilket er et radikalt opgør med rockstjernens rolle.

En splittet anmelderskare

Derfor er anmeldelserne næsten som et spejl af Trickys karriere. I Bristol beskrev Bristol 24/7 koncerten som “mørk, grumset og overraskende intim”.

Anmelderen mente, at Marta og Tricky havde fundet den stærkeste scenekemi siden Martina Topley-Bird, og roste de nye sange for at passe naturligt ind mellem klassikerne.

Sonic Abuse gik endnu længere og kaldte koncerten en “dark masterclass in intensity”. Her blev Trickys kompromisløse tilgang fremhævet som et bevidst kunstnerisk valg: Han giver publikum det, de har brug for. Ikke nødvendigvis det, de forventer.

I Paris blev den stramt koreograferede koncert beskrevet som usædvanligt professionel, hvor Marta og Mitch Sanders delte vokalerne, mens Tricky fungerede som den mørke kraft, der holdt forestillingen sammen. Anmelderen fremhævede især finalen med “Vent” som et fascinerende klimaks.

Men Hamburg viste bagsiden. Her blev koncerten kritiseret for et hårdt lydmix, næsten uforståelig vokal og en varighed på blot omkring 35 minutter. Flere publikummer forlod ifølge anmeldelsen salen frustrerede, da de forventede ekstranumre, som aldrig kom.

Den samme kamp som altid

Det interessante er, at præcis den konflikt har fulgt Tricky i over 30 år. Publikum kommer for Maxinquaye. Tricky kommer for at spille den musik, han laver nu. Han har aldrig ønsket at være et nostalginavn.

Tværtimod virker det næsten, som om han aktivt forsøger at gøre det umuligt at konsumere ham som et museum. Selvom der også bliver plads til de gamle hits.

Derfor synger Marta ofte mere end ham. Derfor står han i mørket. Derfor bliver sangene omarrangeret. Derfor er koncerterne korte.

En kunstner uden facit

Mange musikere bliver med alderen rundere. Tricky er snarere blevet mere kompromisløs. Det oplevede folk også her til aften i Gøteborg.

Han har aldrig haft den kommercielle stabilitet, som hans samtidige fra Bristol har opnået. Til gengæld har han bevaret noget, som er langt sjældnere: en vedvarende rastløshed.

Når man ser ham på scenen i 2026, er det ikke en veteran, der genopfører sin storhedstid.

Det er stadig den samme kunstner, som i 1995 nægtede at følge reglerne.
Forskellen er blot, at stemmen, der engang kom fra Martina Topley-Bird, nu kommer fra Marta Złakowska.

Og måske er det netop den største styrke ved Tricky. Han forsøger ikke at genfinde fortiden. Han forsøger stadig at undslippe den.

Hvilket fra bandets begyndelse til nu også har gjort dem til et af Europas mest fascinerende og misforståede musikprojekter.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Delia Derbyshire

Delia Derbyshire var en af de helt store pionerer indenfor elektronisk musik i tresserne.

Lær mere

Laibach

Når Propoganda bliver kunst. Laibach live i Filmstudion i Gøteborg.

Lær mere

Björk

En storslående visuel og musikalsk udfordrende koncert med den islandske kunstner.

Lær mere

Indlægget Musik: Tricky – Manden, der aldrig ville være sit eget monument blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Når man i dag sejler ud til Nya Älvsborgs Fästning ved indsejlingen til Gøteborgs havn, møder man et af Sveriges bedst bevarede fæstningsværker.

De massive stenmure og de strategisk placerede kanoner fortæller historien om århundreders rivalisering mellem Danmark-Norge og Sverige.

Ironisk nok blev fæstningen bygget som et resultat af danske militære nålestiksoperationer.

Uden de danske angreb på den gamle Älvsborg-fæstning, samt Christian IVs forsøg på at få kontrol med øen Kyrkogårdsholmen i 1644, havde Nya Älvsborg sandsynligvis aldrig fået sin nuværende form og beliggenhed.

Kampen om Sveriges vej til havet

For Sverige var området ved Göta älvs udløb af afgørende betydning. I middelalderen havde landet kun en smal korridor til Kattegat og Nordsøen mellem de danske og norske besiddelser.

Kontrollen over denne adgang var afgørende for handel, skibsfart og militær magt.

Den oprindelige fæstning, Gamla Älvsborg, lå på fastlandet syd for elvens munding. Men den viste sig flere gange sårbar over for danske angreb.

Særligt de danske erobringer i 1563 under Den Nordiske Syvårskrig og i 1612 under Kalmarkrigen gjorde et dybt indtryk på Sverige.

Efter erobringen i 1612 måtte svenskerne betale den enorme såkaldte Älvsborgs løsesum for at få fæstningen tilbage.

Historien viste, at selv stærke mure ikke nødvendigvis var nok, hvis fæstningen lå på fastlandet og kunne belejres af en stor hær.

Christian IV’s indirekte rolle

Christian IV deltog personligt i felttoget mod Älvsborg i 1612. Hans succes med at erobre fæstningen blev et strategisk chok for Sverige.

Selvom Christian IV aldrig så Nya Älvsborg, da den blev først bygget flere årtier senere, var hans sejr en af de vigtigste årsager til, at svenskerne begyndte at tænke på at lave et helt nyt forsvarssystem ved Gøteborg.

Da den danske konge i 1644 forsøgte at få kontrol over Kyrkogårdsholmen under den såkaldte Torstenssonkrig (1643-1645), stod det klart for svenskerne at dem som havde øen, kunne kontrollere alt sejlads ud og ind til Gøteborg.

Selvom Sverige med hjælp fra Nederlandene fik slået Danmark på flugt, var det lykkes den danske flådestyrke at besætte øen ved indsejlingen til Gøteborg og opførte et midlertidigt befæstning, som Christian IV gav navnet “Gottenbrille”.

Efter skrækoplevelsen besluttede svenskerne sig for at opføre en ny fæstning på den lille ø Kyrkogårdsholmen, hvor den ville være omgivet af vand og langt vanskeligere at angribe.

Opførelsen af Nya Älvsborg

Byggeriet begyndte i 1653 efter planer udarbejdet af den svenske fæstningsingeniør Johan Wärnschiöld.

Fæstningen stod i hovedtræk færdig i 1677. Mange af stenene fra den gamle og forældede Gamla Älvsborg blev genanvendt i det nye anlæg . Som om historien bogstaveligt talt blev bygget videre sten for sten.

Den nye fæstning lå ideelt placeret midt i indsejlingen til Gøteborg. Ethvert fjendtligt skib måtte passere dens kanoner for at nå byen. Dermed havde Sverige skabt et langt stærkere forsvar af sin vigtigste vestlige havn.

Tordenskjolds angreb i 1719

Mere end hundrede år efter Christian IV’s erobring af Gamla Älvsborg blev den nye fæstning sat på sin største prøve.

Under Den Store Nordiske Krig førte den dansk-norske søofficer Peter Wessel Tordenskjold i sommeren 1719 et angreb mod Gøteborgs forsvar.

Efter erobringen af Marstrand ønskede han at presse Sverige yderligere og true Gøteborg. Men vejen til byen gik gennem Nya Älvsborg.

Tordenskjold krævede, at fæstningen overgav sig. Den svenske kommandant Johan Abraham Lillie afviste kravet.

Herefter fulgte flere dages bombardement, hvor danske og norske skibe beskød fæstningen intensivt. Murene blev beskadiget, og dele af anlægget blev ødelagt.

Alligevel holdt garnisonen stand. Svenske forstærkninger og artilleri på Hisingen gjorde situationen stadig vanskeligere for angriberne, og efter flere dages kamp måtte Tordenskjold opgive forsøget.

Dermed opstod en historisk ironi: Den fæstning, som Sverige havde bygget som svar på danske sejre, viste sig stærk nok til at modstå det mest berømte dansk-norske angreb i dens historie.

En fæstning, der aldrig blev erobret

Nya Älvsborg blev belejret og beskudt flere gange gennem sin historie, men den blev aldrig indtaget af en fjendtlig styrke. Det er en af årsagerne til dens særlige plads i svensk militærhistorie.

Fra slutningen af 1700-tallet mistede fæstningen gradvist sin militære betydning og blev i stedet anvendt som fængsel.

Fra grænsefæstning til fængsel

Efterhånden som Sveriges grænser flyttede sig, og nye våbenteknologier gjorde de gamle fæstninger mindre effektive, mistede Nya Älvsborg gradvist sin militære betydning.

I løbet af 1700-tallet blev anlægget i stigende grad anvendt som fængsel, og fra slutningen af århundredet blev fæstningen et af Sveriges såkaldte fæstningsfængsler.

De indsatte var hovedsageligt almindelige straffefanger dømt for tyveri, røveri, vold og andre alvorlige forbrydelser.

Livet på fæstningen var hårdt. Fangerne boede i trange celler og blev sat til fysisk krævende arbejde, blandt andet ved vedligeholdelse af fæstningens mure, bygninger og forsvarsanlæg.

Den isolerede placering på en lille ø i havindløbet gjorde flugt vanskelig, og fæstningen blev derfor anset som et sikkert sted at afsone lange straffe.

I 1800-tallet fungerede Nya Älvsborg også som opholdssted for ældre og svækkede straffefanger, der ikke længere kunne udføre det hårde arbejde på andre fængselsanstalter.

Dermed blev fæstningen ikke blot et symbol på Sveriges forsvar, men også på datidens barske fængselsvæsen.

Danskernes aftryk på Nya Älvsborg

Nya Älvsborgs historie viser, hvordan fjender ofte er med til at forme hinandens historie. Christian IV’s erobring af Gamla Älvsborg i 1612 overbeviste svenskerne om nødvendigheden af et nyt og stærkere forsvar.

Flere generationer senere blev denne fæstning testet af Tordenskjold og bestod prøven.

På den måde er Nya Älvsborg ikke blot et svensk monument. Den er også et minde om flere hundrede års dansk-svensk rivalisering. Og et konkret bevis på, hvordan danske sejre var med til at skabe et af Sveriges stærkeste kystforsvar.

Fæstningen som kulturarv og turistmål

I 1868 ophørte Nya Älvsborg officielt med at fungere som militært anlæg. Heldigvis blev fæstningen ikke revet ned, som det skete med mange andre forsvarsanlæg i Europa.

I stedet blev den bevaret som et historisk monument over Sveriges kamp for kontrollen over adgangen til Vesterhavet.

I dag er fæstningen et af Gøteborgs mest populære historiske udflugtsmål. Om sommeren sejler turbåde besøgende ud til øen, hvor man kan udforske kaserner, kanonstillinger, krudtmagasiner, fangeceller og den lille fæstningskirke.

Mange af de oprindelige bygninger står stadig, hvilket giver et sjældent autentisk indblik i livet på en nordisk fæstning gennem flere århundreder.

Besøgende kan stadig se spor efter bombardementerne under Tordenskjolds angreb i 1719, ligesom guider fortæller historier om soldaternes hverdag, fangernes skæbner og den langvarige rivalisering mellem Danmark-Norge og Sverige.

Fæstningen er derfor ikke blot et militærhistorisk monument, men et levende stykke nordisk historie, hvor fortællinger om konger, søhelte, soldater og fanger mødes på samme sted.

Efterskrift

Nya Älvsborgs Fästning står i dag som et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvordan et anlæg skabt til krig kan få nyt liv som kulturarv.

Det, der engang skulle holde fjender ude, er nu et sted, hvor besøgende fra både Sverige, Danmark og resten af verden kan komme tæt på historien om Skandinaviens mangeårige magtkampe.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborg Bymuseum

Danmark og Norge har igennem historien været byens største trusler for den svenske by.

Lær mere

Gøteborg Søfartsmuseum

Gøteborgs identitet hænger stærkt sammen med havet, hvilket museet skildrer i isine udstillinger.

Lær mere

Klippan

Her opstod en af grundstenene til det Gøteborg som vi kender i dag.

Lær mere

Indlægget Sverige: Nya Älvsborgs Fästning i Göteborg – Tordenskjolds aftryk blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ved første øjekast kan museet ligne endnu et traditionelt bymuseum med montre, gamle kort og historiske genstande.

Men bag de klassiske facader gemmer sig en af Sveriges mest ambitiøse fortællinger om, hvordan en moderne by bliver til – og om de mennesker, der skabte den.

Göteborg Stadsmuseum

Museet er i sig selv et stykke Gøteborg-historie. Bygningen blev opført som hovedsæde for Svenska Ostindiska Companiet, der i 1700-tallet gjorde Gøteborg til Sveriges vigtigste port mod verden.

Herfra sejlede skibe til Kina og andre dele af Asien, og handelen skabte den velstand, som stadig præger byens identitet. I dag er det samme hus rammen om en rejse gennem mere end 12.000 års regional historie.

Blandt museets mange udstillinger skiller én sig særligt ud: Göteborgs Födelse – “Gøteborgs fødsel”.

Det er en udstilling, der udfordrer den traditionelle fortælling om, at byen blev grundlagt på én bestemt dato i 1621 af kong Gustav II Adolf.

I stedet viser udstillingen, at byens tilblivelse var resultatet af århundreders konflikter, handel, migration og menneskelige drømme.

En by før byen

Udstillingen begynder ikke med Gøteborg, men med Nya Lödöse, den handelsby der lå øst for det nuværende centrum.

Her møder besøgende fortællingen om mennesker, som levede længe før Gøteborg blev anlagt.

Arkæologiske fund. Alt fra keramik og mønter til personlige ejendele giver et sjældent indblik i dagliglivet i en by, der ofte overskygges af sin mere berømte efterfølger.

Det er netop her, udstillingen viser sin styrke. Historien fortælles ikke kun gennem konger, krige og politiske beslutninger, men gennem almindelige mennesker.

Købmænd, håndværkere, kvinder, børn og tilrejsende får en stemme. Besøgende kommer tæt på de personer, der oplevede usikkerheden ved grænsekrige mellem Danmark-Norge og Sverige, og som måtte tilpasse sig en verden i konstant forandring.

Da Gøteborg blev skabt

Anden del af udstillingen handler om selve grundlæggelsen af Gøteborg. Her forklares, hvorfor Sverige havde brug for en stærk havneby ved Göta älvs udløb.

Landets adgang til Nordsøen var begrænset, og en ny by kunne sikre både handel og militær kontrol.

I stedet for at fremstille grundlæggelsen som et nationalt projekt understreger udstillingen den internationale dimension.

Hollandske ingeniører tegnede kanalerne. Tyske handelsfolk investerede kapital. Skotter etablerede virksomheder. Mennesker fra mange dele af Europa slog sig ned i den nye by.

Denne vinkel er blandt udstillingens mest interessante. Gøteborg fremstilles ikke som et isoleret svensk projekt, men som et resultat af internationalt samarbejde og migration.

Dermed bliver historien overraskende relevant for nutidens diskussioner om globalisering og kulturel mangfoldighed.

En moderne museumsoplevelse

Göteborgs Födelse er langt fra en traditionel udstilling med lange teksttavler og passive besøgende.

Interaktive installationer, digitale kort, lydspor og fortællinger inviterer publikum til at udforske historien aktivt.

Særligt bemærkelsesværdigt er museets forsøg på at bygge bro mellem fortid og nutid.

Migration, identitet, kulturelle møder og sociale forskelle er temaer, der løber som en rød tråd gennem udstillingen.

Besøgende opfordres ikke blot til at lære om historien, men også til at reflektere over dens betydning i dag.

Kritisk anerkendt

Museologer og kulturhistorikere har rost udstillingen for dens moderne tilgang til formidling.

Hvor ældre byhistoriske udstillinger ofte fokuserede på nationale helte og officielle fortællinger, giver Göteborgs Födelse plads til flere perspektiver og mere komplekse historier.

Samtidig undgår udstillingen den fælde, som mange moderne museer risikerer at falde i: at gøre historien så tematisk, at de konkrete genstande mister betydning.

Her fungerer artefakterne stadig som fortællingens fundament, mens de digitale og interaktive elementer understøtter oplevelsen.

Mere end et bymuseum

Göteborgs Stadsmuseum er i dag langt mere end et museum om én by. Det er et museum om handel, migration, magt, kulturmøder og menneskelige erfaringer.

Gennem Göteborgs Födelse viser museet, hvordan en by ikke opstår ud af ingenting, men formes af generationer af mennesker med forskellige baggrunde, interesser og drømme.

Det er netop denne erkendelse, der gør udstillingen så relevant. Når man forlader museet, har man ikke blot lært, hvordan Gøteborg blev grundlagt.

Man har fået en dybere forståelse af, hvordan byer i det hele taget bliver til – og hvordan historien fortsat lever i de gader, mennesker og fællesskaber, der omgiver os.

Göteborgs Stadsmuseum er derfor ikke kun en rejse tilbage i tiden. Det er også en refleksion over den verden, vi lever i i dag.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs Kunstmuseum

Göteborgs konstmuseum byder både på kunst fra nutiden og fra før modernismen

Lær mere

Röhsska Museum

Sveriges eneste museum der er dedikeret til design og kunsthåndværk ligger i Gøteborg.

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborgs Stadsmuseum – Fortællingen om dens fødsel blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Farverige træfacader, grønne gårdrum og lange rækker af karakteristiske treetagers bygninger skaber en stemning, der både er folkelig, historisk og umiskendeligt gøteborgsk.

Disse bygninger kaldes landshøvdingehuse, og de er blevet et af Gøteborgs mest markante arkitektoniske kendetegn.

Landshøvdingehusene

Historien om landshøvdingehusene begynder i slutningen af 1800-tallet. Gøteborg voksede hastigt som følge af industrialiseringen.

Byens havn, værfter og fabrikker tiltrak tusindvis af arbejdere fra det svenske opland, og behovet for nye boliger var enormt.

Samtidig satte datidens brandregler klare grænser for byggeriet. Træhuse måtte ikke opføres i mere end to etager af hensyn til brandsikkerheden.

Løsningen blev et kreativt kompromis. Bygherrerne opførte stueetagen i mursten og byggede de to øverste etager i træ.

Konstruktionen opfyldte lovens krav, samtidig med at den var billigere end et fuldt murstensbyggeri.

Ifølge fortællingen var det länets landshøvding, der godkendte denne særlige byggetype, hvilket gav anledning til navnet »landshøvdingehus«.

En unik arkitektonisk tradition i Gøteborg

Det, der begyndte som en praktisk løsning på et boligproblem, udviklede sig hurtigt til en selvstændig arkitektonisk tradition.

Fra 1870’erne og frem til 1940’erne blev der opført tusindvis af landshøvdingehuse, og på et tidspunkt boede næsten halvdelen af Gøteborgs indbyggere i denne hustype.

Bygningerne afspejler samtidig skiftende arkitektoniske idealer. De ældste huse er præget af klassicistiske former og detaljer, som efterlignede samtidens finere stenbyggerier.

Omkring århundredeskiftet blev facaderne mere dekorative med karnapper, udsmykkede træværker og inspirerende detaljer fra jugendstilen.

I 1920’erne satte nationalromantikken sit præg på byggeriet, mens 1930’ernes funktionalisme medførte enklere og mere afdæmpede former.

Landshøvdingehuse i Majorna og Kungsladugård

Selvom landshøvdingehuse findes flere steder i Gøteborg, er det især i Majorna og det tilstødende Kungsladugård, at byggestilen kommer til sin ret. Forklaringen skal findes i bydelens historie.

Majorna udviklede sig som en klassisk arbejderbydel tæt på havnen og de store værfter langs Göta älv.

Her boede søfolk, havnearbejdere og industriarbejdere side om side, og behovet for billige, men funktionelle boliger var stort.

Store dele af Majorna blev planlagt og opført i sammenhængende etaper. Derfor findes der stadig hele kvarterer, hvor landshøvdingehusene står skulder ved skulder og danner harmoniske gadeforløb.

Det giver en sjælden mulighed for at opleve hustypen som et samlet bymiljø frem for som enkeltstående bygninger.

Et af Nordens bedst bevarede arbejderkvarterer

At Majorna i dag fremstår som et af Gøteborgs mest charmerende områder, skyldes også, at bydelen undgik den omfattende sanering, som ramte mange svenske byer i 1960’erne og 1970’erne.

Mens store dele af ældre arbejderkvarterer blev revet ned for at gøre plads til moderne byggeri, lykkedes det lokale beboere og kulturhistoriske kræfter at redde betydelige dele af Majornas bebyggelse. Resultatet er et af Nordens bedst bevarede arbejderkvarterer.

Efterskrift

I dag er landshøvdingehusene langt mere end blot gamle arbejderboliger. De repræsenterer en vigtig del af Gøteborgs identitet og fortæller historien om en by, der voksede frem gennem handel, industri og søfart.

Samtidig viser de, hvordan en praktisk løsning på et teknisk problem kan udvikle sig til en arkitektonisk tradition med varig kulturel betydning.

For besøgende er Majorna derfor mere end blot en bydel. Det er et levende kulturmiljø, hvor Gøteborgs sociale og arkitektoniske historie stadig kan aflæses i facaderne, gårdrummene og de karakteristiske landshøvdingehuse, som fortsat præger bybilledet mere end hundrede år efter deres opførelse.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jakriborg

Jan og Krister Berggren skabte en landsby inspireret af udtrykket i en gammel Hansastad.

Lær mere

Västra Hamnen

Et ekslusiv boligkvarter med Turning Torso ved havnefronten i Malmø..

Lær mere

Sankt Sigfridsgatan

Rækkehusene i Örgryte-kvarteret varslede en ny tid for social boligbyggeri i Gøteborg i 1920erne.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborgs arkitektoniske sjæl – Landshøvdingehusene blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dag var flere tusinde mødt op til storskærmsarrangement samme sted, for at se VM-kampen i Houston imellem Sverige og Holland samme sted.

Meget hurtigt stod det dog klart at ”Houston, we have a problem”, hvis man så kampen med svenske briller på, da Holland allerede efter nogle få minutter havde kørt Sverige midt over.

Holland – Sverige

Værre endnu blev det for Sverige efter at have presset på for en reducering før pausen at kunne se at på få minutter i anden halvleg var kampen gået fra at være en hollandsk føring på 2-0 til nu at være foran med 4-0 efter 55. minutter.

Dette fik forståeligt nok mange af de blå-gule klædte tilskuere til at masseudvandre fra Ullevi stadion.

Dem der blev tilbage var dog anderledes mere støttende. ”Kom igen” lød det taktfast, vel vidende at kampen var tabt.

Det gjorde de blå-gule så, da de fik et trøstmål, inden Holland lukkede og slukkede den underholdende match med 5-1 kort før tid.

Efterskrift

Før kampen skubbede og maste folk sig frem i det store menneskehav for at sikre sig en af de 15.000 pladser inde på stadion.

Efter at have kæmoet sig igennem orkanens øje kunne mange dog ånde lettet op. Inden at de gik de sidste trin opad trappen på den modernistiske stadion.

Ullevi blev tegnet af blev tegnet af arkitekterne Sten Samuelsson og Fritz Jaenecke. Og var tænkt til brug for VM i 1958 som blev afholdt i Sverige.

Igennem tiderne har Ullevi lagt græs til mange stor kampe. Blandt andet til finalen mellem Brasilien og Sverige. Kampen blev vundet af brasilianerne med 5–2. Og turneringen blev det internationale gennembrud for den kun 17-årige Pelé.

Selvom der ikke blev spillet en fysisk kamp på stadion i dag, så blev tilskuerne varmet godt op til dysten. Det skete med fællessang og anden underholdning inden kampen gik i gang.

Og, ja, jeg skråelde med på den svenske nationalmelodi da det lød: Ack, jag vill leva, jag vill dö i Norden.

Begge tilstande nåede folk at opleve i den 90 minutter lange kamp, hvor målene blev sat ind af 2 x Brian Brobbey, 2 x Cody Gakpo og 1 x Crysencio Summerville for Holland. Og, 1 x Anthony Elanga for Sverige.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

IFK Göteborg – Mjällby AIF

Den tidligere svenske topklub tog hjemme imod sidste års svenske mestre fra Mjällby.

Lær mere

Örgryte IS – BK Häcken

Bundproppen i Allsvenskan Örgryte IS vandt en overraskende sejr over BK Häcken.

Lær mere

BK Häcken – Hammarby IF

Topopgør i Allsvenskan mellem to af de mest spændende klubber i Sverige pt.

Lær mere

Indlægget Sverige: Holland – Sverige: VM-kamp på storskærm i Ullevi Stadion blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Bygningen er tegnet af Carl Westman og blev indviet i 1916. Den blev skabt i en tid, hvor designmuseer havde et klart formål, hvilket var at uddanne offentligheden i god smag, godt håndværk og god form.

Mere end hundrede år senere står museet over for et helt andet spørgsmål. Nu handler det Ikke længere om hvordan man lærer folk at værdsætte design, men hvordan design kan bruges til at forstå verden.

Efter en omfattende renovering og genåbning har Röhsska Museum udviklet sig til et af Nordens mest interessante eksempler på den forandring, som præger mange europæiske kulturinstitutioner.

Hvor designmuseer tidligere organiserede deres samlinger omkring stilarter, perioder og berømte formgivere, er fokus i stigende grad flyttet mod identitet, globalisering, bæredygtighed, beredskab og sociale relationer.

Denne udvikling bliver særlig tydelig i fire af museets aktuelle udstillinger: Inspiration East Asia, 18th-Century Design & Craft, We Will Survive – The Prepper Movement and Design og Design Stories.

Tilsammen fortæller de ikke blot om design. De fortæller om museets egen transformation.

Inspiration East Asia – Mødet mellem Østasien og Norden

I Inspiration East Asia vender museet blikket mod en af sine vigtigste samlinger: kinesisk og japansk kunsthåndværk.

Historisk har europæiske museer ofte præsenteret østasiatiske genstande som eksotiske inspirationskilder for vestlige kunstnere og designere. Röhsska forsøger at nuancere denne fortælling.

Udstillingen viser, hvordan kulturelle impulser har bevæget sig mellem kontinenter gennem handel, diplomati og samlerkultur.

Her bliver kinesisk porcelæn, japanske lakarbejder og nordisk design ikke præsenteret som isolerede traditioner, men som dele af et langt historisk netværk af påvirkninger.

Kuratorisk repræsenterer udstillingen en moderne museumsforståelse. Fokus ligger ikke alene på objekternes æstetiske kvaliteter, men også på de kulturelle forbindelser, som gjorde dem mulige.

Samtidig bevarer udstillingen en stærk forankring i genstandene selv. De besøgende møder stadig håndværket, materialerne og formgivningen.

Måske derfor har den også undgået de større kontroverser, som ofte følger med nyere museumsfortolkninger.

18th-Century Design & Craft – Da design blev moderne

Hvor Inspiration East Asia åbner verden, vender 18th-Century Design & Craft tilbage til designhistoriens klassiske kerne.

Her møder man møbler, interiører, sølv, tekstiler og kunsthåndværk fra det attende århundrede.

Udstillingen viser en periode, hvor design endnu ikke eksisterede som profession i moderne forstand, men hvor mange af de idéer, der senere skulle definere feltet, begyndte at tage form.

1700-tallet var en tid præget af international handel, voksende forbrugerkultur og nye forestillinger om komfort og repræsentation.

De aristokratiske interiører og raffinerede håndværksteknikker fremstår som forløbere for den moderne designverden.

Det er bemærkelsesværdigt, at denne udstilling næsten ikke har affødt debat. Den leverer præcis det, man traditionelt forventer af et designmuseum: historisk kontekst, materiel kultur og æstetisk fordybelse.

Men netop derfor fungerer den også som et vigtigt sammenligningspunkt. Når man træder videre ind i museets øvrige udstillinger, bliver det tydeligt, hvor langt designbegrebet siden er blevet udvidet.

We Will Survive – The Prepper Movement and Design – Kan design hjælpe os med at overleve?

Den mest overraskende udstilling på Röhsska er uden tvivl We Will Survive – The Prepper Movement and Design.

Her handler design ikke om møbler, keramik eller mode. I stedet undersøges nødproviant, beredskabsudstyr, beskyttelsesrum, kommunikationssystemer og strategier for overlevelse under kriser.

Udstillingen tager udgangspunkt i den voksende prepperbevægelse, som især har fået fornyet opmærksomhed efter pandemien, krigen i Ukraine og en stigende bevidsthed om klimarelaterede katastrofer.

Det mest interessante ved udstillingen er måske ikke dens emne, men dens definition af design.

Design forstås her som noget langt mere omfattende end formgivning. Det bliver en metode til at organisere hverdagen under ekstreme omstændigheder. En måde at skabe orden i usikkerhed.

Denne tilgang blev generelt positivt modtaget af kritikerne. Udstillingen blev rost for sin aktualitet og sin evne til at forbinde design med spørgsmål, der optager mange mennesker netop nu.

Samtidig pegede enkelte anmeldere på en væsentlig svaghed. Ved at fokusere på prepperkulturens redskaber og strategier risikerede udstillingen at acceptere dens grundlæggende verdensbillede.

Hvor går grænsen mellem ansvarligt beredskab og individualistisk katastrofetænkning? Kunne museet have udfordret disse forestillinger mere direkte?

Spørgsmålet afslører en grundlæggende spænding i moderne museumsarbejde: Skal museet beskrive samfundet eller kritisere det?

Design Stories – Historien, der forsvandt

Hvis We Will Survive udvider designbegrebet, udfordrer Design Stories selve måden, designhistorie fortælles på.

Traditionelt ville en designhistorisk udstilling begynde med ældre genstande og bevæge sig kronologisk frem mod nutiden. Röhsska har valgt en anden vej.

I stedet organiseres mere end 600 genstande omkring temaer som identitet, innovation, forbrug, kreativitet og sociale relationer. Målet er ikke at fortælle én samlet historie, men mange forskellige historier.

Metoden afspejler en bredere tendens inden for international museologi. Objekter ses ikke længere primært som repræsentanter for bestemte perioder eller stilarter, men som afsæt for samtaler om menneskers liv og erfaringer.

For nogle besøgende vil dette gøre samlingen mere relevant og tilgængelig. For andre betyder det, at designhistorien mister sin struktur.

Netop denne kritik blev formuleret af flere anmeldere. De anerkendte ambitionen om at skabe en mere inkluderende fortælling, men mente samtidig, at udstillingen nedtonede designets egen historie.

Når kronologien opløses, bliver det vanskeligere at forstå forbindelserne mellem perioder, stilarter og kunstneriske strømninger.

Kritikken rammer et spørgsmål, som rækker langt ud over Göteborg. Hvad er et museums vigtigste opgave? At bevare historisk viden eller at skabe relevans for nutiden?

Efterskrift

Ser man de fire udstillinger samlet, fremstår Röhsska Museum som en institution midt i en større transformation.

18th-Century Design & Craft repræsenterer den klassiske designhistoriske tradition. Inspiration East Asia udvider perspektivet gennem globale kulturmøder. We Will Survive flytter fokus fra objekter til samfundsmæssige udfordringer. Og Design Stories stiller spørgsmål ved selve den måde, historien organiseres på.

Resultatet er et museum, der ikke længere blot handler om design, men om designets rolle i verden.

Det er en udvikling, som ikke alle kritikere bifalder. Nogle savner den ældre designhistoriske tilgang, hvor håndværk, stiludvikling og æstetik stod i centrum.

Andre ser museets nye retning som et nødvendigt svar på en tid, hvor kulturinstitutioner forventes at engagere sig i globale og sociale spørgsmål.

Måske er netop denne uenighed det mest interessante ved Röhsska Museum i dag.

Museet er ikke længere blot et sted, hvor man lærer om designhistorien. Det er blevet et sted, hvor man diskuterer, hvad design overhovedet er, og hvorfor det fortsat betyder noget.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs Kunstmuseum

Göteborgs konstmuseum byder både på kunst fra nutiden og fra før modernismen

Lær mere

Matters of dirt and longing

I maj 2026 kunne besøgende hos Röda Sten se årets afgangsudstilling fra HDK-Valand

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Röhsska Museum i Göteborg – Kunsthåndværk og Design blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.