|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Tv-serien bliver beskrevet som en satirisk indslag om Donald Trumps første ni måneder i hans anden præsidentperiode.

Selvom der er mange morsamme scener, så er det tragikomiske indhold i den en intelligent kommentar til hvordan en uortodoks administration af Det Hvide Hus forandrer verdenen radikalt i disse dage.

Elon Musk hjælper Trump til magten

At blive skudt i hovedet er normalt ikke det bedste som kan ske for en person. Men for Donald Trump var det vendepunktet i det amerikanske præsidentvalg i 2024.

Nyheden om manden som var blevet ramt i øreflippen, og med knyttet næve i vejret rejser sig imens han svolver og det som skete ved attentatforsøget gik viralt kloden rundt.

Rigmanden Elon Musk så det. Og dagen efter donerede han 288 millioner dollars til Trumps kampagne, som blev valgt et par måneder efter.

Med på holdet var Musk som blev leder af DOGE, hvis formål var at reducere statens udgifter kraftigt.

Med en årlig budgetunderskud på 2 billioner dollars, så vil USA gå konkurs. Derfor vil Musk finde udgifter på 1 billion dollars til “ligegyldige projekter” som kan bespares væk.

Dette gik bl.a. hårdt ud over nødhjælpsorganisationen USAID, hvis programmer blev kratig beskåret af hans hold bestående af fem teenage drenge.

På et tidspunkt ryger 50 millioner dollars støtten til et projekt i Gaza, som Trump overfor pressen siger blev brugt til at Hamas kunne sende missiler der ramte Israel.

Senerehen finder en journalist ud af at pengene gik til en kamp mod HIV i Gaza i Mozambique! Og, Musk fortæller hende, at vi alle kan begå fejl.

Og, fejl, det mener Musk i allerhøjeste grad Trump er igang med da han han får sin Store, Smukke, Lovpakke igennem, som giver massive skattelettelser, og en øget gæld for staten på 4.5 billioner dollars årligt.

Musk kritiserer Trump offentligt. Og, dagen efter står Musk, som har fået et blåt øje, ved siden af Trump på kontoret og modtager en gylden nøgle, som tak for indsatsen.

Spøgelset Epstein dukker op

Musk er på ingen måde tilfreds med at have fået fyresedlen. På sit medie X sviner han sin gamle arbejdsgiver ned, da han siger at Trump er dybt involveret i Epstein-sagen.

Et brev fra Trump til Epstein, hvor der inden i en stregtegning, som forestiller en nøgen kvinde, slutter han af med sætningen: “Tillykke med fødselsdagen. Må hver dag være en endnu vidunderlig hemmelighed”.

Dette tolker flere som om der er en forbindelse imellem sexforbyderen Epstein og Trump som ikke tåler dagens lys.

Derudover truer Musk med at oprette en ny parti, hvilket kke bliver til noget. Dette skyldes formentlig en blanding af en Trump som truer hans virksomheder, og forbrugerne som i den grad fravælger at købe en af hans Tesla-biler pga. Musks facisistiske attitude.

Lov og orden

På Labor-dag hylder man normalt arbejderne i USA. Men i Det Hvide Hus er det Trumps indekreds som hver især skal hylde deres store leder, der bedømmer hvert svar om det er tilfredsstillende.

Dette er introduktionen til det andet afsnit i tv-serien, inden der bliver stillet om til hvor Trumps USA håndterer lov og orden. Men først skal vi en tur i kirke, dagen efter at han blev indsat til at varetage embedet.

Her får præsidenten, som har følt Guds kærlige hånd, en formodning af præsten om at efterleve det. Fordi mange amerikanere er nu bange.

Lige fra mennesker i LBGT-miljøet til retskafne indvandrere, som varetager alle de usle jobs i samfundet. Og, hvis eneste lovbrug er at de ikke har papirerne i orden. For vi var alle engang fremmede i dette land.

Denne tale brød Donald Trump sig bestemt ikke om, fordi hans næste træk var at sætte hårdhændet ind overfor flygtninge og invandrere i USA, som opholder sig ulovligt i landet. Men først skal alle dem som stormede Kongressen, og prøvede at begå et statskup benådes og løslades fra fængslet.

Til at bistå Donald Trump med at lede landets sikkerhed mod illegale indvandrere blev Kristia Noem valgt.

Hendes største udmærkelser før dette job var at hun engang blev valgt som South Dakotas Snow Queen. Samt, havde skudt en fire måneder gammel hundehvalp, fordi den ikke ville lystre.

Arbejdet med at få sendt tusinder at invandrede (hvor mange havde stemt på Trump) afsted til beskyttede fængsler i El Salvador lykkes over alt forventning.

Rn gammel lov fra slutningen af 1700-tallet om national sikkerhed bliver taget i brug for at undgå at de skal stilles for en dommer først. Og, tilmed bliver ikke illigale indvandrede sendt afsted.

pressefriheden ændres og Nationalgarden indsættes

I mange år har det været kotyme at de største amerikanske medier havde en særret til at kunne komme i kontakt med præsidenten. Men under Trump bliver dette lavet om, da han ønsker at nye mediehuse kan dække ham (og forhåbenligt lave en bedre pressedækning, som ikke er så kritisk indstillet over for ham).

Efterfølgende begynder han at indsætte Nationalgarden og Marinekorpset i flere amerikanske delstater som er demokratisk ledet. Og, som åbenbart ikke har styr på fredelige demostrationer. Dette fører bare til øget vold og ildspåsættelse i gaderne. Samt at en senator bliver lagt i håndjern da han kritiserer styrets indgriben i hans stat.

Den mest skøre udenrigspolitik i USAs historie

Allerede i sin indtrædelsestale gjorde Trump det klart overfor nationen at han ville omdøbe Den Mexicanske Golf til at være Den Amerikanske Golf.

Derudover ønskede han at gøre Canada til en delstat under USA, købe Grønland, samt tage kontrol over Panamakanalen. Senerehen vill han lave en folkeudrensning af palæstinensere, købe Gaza og genopføre det som en ny riviera i Middelhavet.

Forbindelsen til Rusland

Hvad ville Putin have USAs regering til at gøre hvis han kunne styre den? Sådan spørger en nyhedsoplæser en dag sine seere.

Det er et retorisk spørgsmål, med mange svarmuligheder. Men, der er ingen tvivl om at mange af de handlinger som er sket med Trump ved magten, kan give svaret.

I perioden med Joe Biden ved magten kom både Trumps nationale sikkerhedschef og hans kampagneleder i fængsel pga. tætte forbindelser til Rusland. Disse bliver straks sat på fri fod da Trump vender tilbage i Det Hvide Hus.

Ligesom det FBI-hold, der efterforsker russisk indblanding i amerikanske valg bliver nedlagt. Samme skæbne overgår dem som er ansat til at styre sanktionerne mod Rusland. Der alle ender med at blive fyret. Tilmed bliver CIA udsat for store besparelser.

Hvis dette ikke varr nok, så ophørte støtten til Ukraines elforsyning, som blev lukket. Og, den amerikanske finansiering af den militære bistand til det krigsplagede land ophørte nærmest med at eksistere.

Trumps møde med Zelenskyj

Et af de øjebliksbilleder der vil stå skarpest i mange folks erindring er da den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj mødte Donald Trump i begyndelsen af 2025.

Det der skulle være en normal udveksling af ord mellem to statsoverhoveder løb helt af stablen, da Zelenskyj spurgte Vicepræsident J.D Vance om hvorfor han mente at diplomati er godt.

For det Ukraine oplevede efter at have indgået en fredsaftale med Rusland i 2014, allerede blev brudt af russerne i 2015. Problemet med denne sætning er ikke at den ikke er sand. Men at den udfordrede Trumps statement af Rusland ville aldrig gøre det mens han var præsident. Og, det var manden som vil være kendt som Fredspræsidenten i 2015.

Efter at have mundhugget med hinanden i flere minutter, spørger en journalist Donald Trump om hvad der vil ske hvis russerne bryder en fredsaftale? Det var Trump ikke i stand til at give et konkret svar på. Og, Trump afbryder kort tid efter live sendingen med ordene “Dette bliver godt tv”.

Krigsministeren som spillede med åbne kort

Inden Pete Hegseth blev udnævnt som USAs krigsminister var han nehedsoplæser ved FOX News. Derudover er der nogle som siger han er alkoholiker og har sexchikaneret kvinder.

Under den korte krig der var mellem Israel og Iran, beskød Houthierne som sejlede hen imod Suez-kanalen.

For at sætte en stopper for disse aktioner, ville USA militært intervenere overfor den iransk støttede oprørsbevægelse fra Yemen.

Dette synes den tidligere tv-mand, som burde at vide, hvilke nyheder der skulle publiceres ud, alt om. Så han offentliggjorde de amerikanske angrebsplaner i en gruppechat, hvor der også var en journalist til stede i. Efterfølgende kom det også frem at han havde delt samme fortroelige oplysninger på email til sin familie.

Ved årets afslutning, er han dog stadig at finde på posten som den ansvarlige for USAs militær.

Trump og handlen med omverdenen

Under sin rundrejse i Mellemøsten i Maj måned besøgte Trump Saudi Arabien. Hvilket var et land som Joe Biden havde lagt på is, pga. mordet på en journalist.

Efter at have udtrykt sin store begejstring for den saudiske leder Mohammed bin Salman, så gengældte værten de smigrende ord, ved at annoncere at det arabiske land havde købt masser af militært isenkram fra USA.

Lidt tidligere på året havde Trump udnævnt den anden april til at være liberation day, fordi her indførte han massive tariffer på varer fra udlandet.

Dette betød også at der kom gang i nogle nye handelsaftaler. Bl.a. en med Storbritannien, som Trump var glad for, da han ved et doorstep med pressen, udtalte at nu var der indgået en aftale med EU!

The Donald Trump Show

Tv-serien bliver præsenteret som en satire. Men selvom den er bygget på facts, vil en som måske så The Donald Trump Show for 20 år siden sigde at det er 100 procent fiction. Det er det desværre ikke.

Hvad de næste tre år vil ske er svært at spå om. Vil USA gå i krig med Venezuela. Vil de splitte NATO og EU i atomer? Vil USA og Rusland blive stategiske partnere i et nyt økonomisk partnerskab? Vil der komme afslørende billeder frem fra Epstein-filerne, som fælder præsidenten? Eller, vil Republikanerne tabe Midtvejsvalget i USA i 2026. Og, dermed reducere Donald Trump til en lame duck i resten af sin embedsperiode. Det vil tiden vise.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Ceaușescus Palæ

Her boede Ceaușescu-familien i Bukarest i et hjem med over 80 værelser

Lær mere

The Green Border

Agnieszka Holland blev truet af højreradikale polske politikere efter udgivelsen af denne film. ‘

Lær mere

Indlægget Film: The Donald Trump Show – Når vi alle bliver statister i et cirkus blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dagen før den russiske fuldskalainvasion af Ukraine den 24. februar 2022 drager strygeorkestret Kyiv Soloists af sted til udlandet. Efter planen skulle være en kort turne i Italien.

På grund på de nye omstændigheder beslutter de sig for at udvide koncertrækken. Noget ingen i ensemblet troede rent faktisk ville ske en måneds tid tidligere,

I løbet af de næste to måneders tid bliver 46 koncerter afholdt i otte europæiske lande. Dette skyldes fordi orkesteret vil gøre verdenen opmærksom på Ukraines sag.

På deres rejse kommer de i tysk tv. De får venlige hilsener og gaver fra alle baltiske statsledere og spiller for det svenske kongepar. Slutteligt går turen til Bodø 140 km nord for polarcirklen i det nordlige Norge.

Livet i den nordnorske by

Grunden til at ensemblet vælger at drage til Bodø er fordi de har fået en invitation og et halvt års betalt legat, som gør det muligt for dem både at leve af kunsten, men også at få lidt ro i sjælen.

Da Kyiv Soloists var i Italien kom de i kontakt med en kvindelig klassisk musiker som kom med i gruppen. Da krigen brød ud, flygtede hun med hendes to drenge til hendes søsters familie i Bologna.

Her beslutter hendes ældste dreng at samle penge ind til den ukrainske hær som gademusikant. I løbet af tre uger spiller han violin og indsamler i alt 1050 euro, hvilket er noget hans mor er stolt af.

Mange af kvinderne i det klassiske orkester har det svært med at balancere med at skulle bevare smilet overfor fremmede og den smerte ikke at vide om deres mand nu er omkommet, kommet til skade, eller er blevet taget til fange.

I denne pressede situation er det godt for dem at ensemblet bor sammen i fire forskellige boliger, da de kan trøste hinanden, hvis livet og uvisheden bliver for hårdt.

De seks måneder i Bodø går hurtig, da de også skal dokumentere hvad de oplever overfor deres familiemedlemmer, som gerne vil se nogle smukke billeder fra den nordnorske natur, da de også har et behov for at tænke på noget andet.

Spørgsmålet er nu hvad de skal i fremtiden, inden de sidste billeder af hinanden skal tages. Nogle vælger at tage tilbage til Ukraine, ikke pga. de føler sig dårlig tilpas i Norge, men på grund af hjemve. Andre vælger at drage ud til nye europæiske destinationer.

Livet efter Bodø

Moren med de to drenge, vælger at tage tilbage til Kyiv sammen med et mandligt medlem af strygerorkesteret. Hendes drenge savner deres venner, og keder sig bravt i udlandet, hvor de ikke rigtig falder til.

De vil hellere leve en tilværelse med luftalarmer og det at skulle sove på pap i beskyttelsesrum, end det trygge liv i Norge.

Nataliia drager til Litauen. Her vil hun uddanne sig til at være en person som kan reparere folks klassiske musikinstrumenter.

To af de unge kvindelige musiskere drager henholdsvis til Island og Kroatien da de har fået jobs ved de nationale musikhuse i de to respektive lande.

Det dyrebare liv

Krigen har drevet millioner af mennesker fra Ukrainere på flugt. Både internt i det store østeuropæiske land, men også udenfor dets grænser.

For nogle af de medvirkende var krigen måske det der gjorde i de skal leve i evig landflygtighed, pga. at hvis Rusland med tiden får held med afnazificeringen af ukrainerne, hvilket reelt set betyder, at ukrainerne skal opgive deres sprog og kultur, er det så et liv de ønsker at leve.

For andre af de medvirkende som er vendt tilbage så giver det måske bedre mening at leve i den kontekst hvor forbrydelserne bliver begået i af russerne, end at leve udenfor. Men selvom drømmen om en ny start i fred efter krigen er afsluttet bærer alle rundt med en frygt for hvad der vil ske i morgen.

Ideen om at skildre en gruppe ukraineres liv uden landets grænser, og hvad de vælger at gøre efter at opholdet i Bodø er slut er god, men der er alt for mange anslag til nogle spændende historier som ikke bliver fortalt, eller fulgt til dørs i filmen. Og, det er en skam.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sange fra et land i flammer

En dokumentar som behandler de to første år af krigen som den tager sig ud blandt civile i Ukraine.

Lær mere

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Solisterne fra Kyiv – En ukrainsk klassisk ensembles skæbne blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den nordlige del af Tbilisi kan man se det brutalistiske bygningsværk, som i dag er i meget forfalden tilstand.

Den tidligere Industripædagogiske Tekniske Højskole

Inden jeg tog afsted hjemmefra var det en af de bygninger som jeg gerne ville se under min tur til den georgiske hovedstad.

Men om morgenen på sidste rejsedag afskrev jeg at se den, fordi jeg ikke tidsmæssigt ville kunne nå det.

At det så alligevel lykkedes skyldes et uheld. Jeg nåede ikke at stige af bybussen i rette tid. Og, næste stop lå flere kilometer væk.

Efter at være hoppet af bussen kunne jeg ligepludselig se den tidligere Industripædagogiske Tekniske Højskole på en bakketop.

Nu da jeg var så tæt på, besluttede jeg mig for at droppe noget af den mere turistede område af Tbilisi for at bevæge mig op for at se den tidligere uddannelsesinstitution.

Livet går af krogede veje

Heldigvis havde solen skinnet i en hel del dage. Vejen opad bakken var derfor knastør, og ikke glat på nogen måde.

Det betød også at jeg kom frem på de krogede veje uden større problemer, da mine sko ikke lige pludselig gled i nogle uventede retninger.

Da jeg kom tættere på, kunne jeg se den karakteristiske auditorium af den tidligere Industripædagogiske Tekniske Højskole rejse sig stolt på højen.

Tidligere var der på auditoriumet monteret en stor relief som blev kaldt for Tbilisi Batman. Relieffen var udført af den berømte kunstner Zurab Tsereteli.

Men i løbet af 2018 og 2019 blev den fjernet af ukendte gerningsmænd. Og, ingen ved hvad der er hændt med relieffen.

I dag er bygningen Et flygtningecenter

I forlængelse af auditoriumet huser de tidligere undervisningslokaler i hovedblokken i dag flygtninge.

Først blev det beboet af georgiske flygtninge fra Abkhasien efter Sojvetunionens sammenbrud i starten af 1990erne.

Efter den russisk-georgiske krig i 2008 blev stedet hjemsted for flygtninge fra Samachablo. Begge grupper bor i bygningen side om side med skillevægge og separate indgange.

I barndommens korridorer

Alt imens jeg går rundt om den store auditorium, så er det ikke det pulviserende liv fra de studerende som fylder pladsen.

Derimod er mere vindens lyde og trafikken fra hovedpulsåren som jeg bemærker samtidig med at stedet minder om et af de rum jeg som barn holdt af at udforske.

For hvad gemmer der sig af historier inden i de forfaldne bygningsværker? Vil der lige pludselig komme en person som vil råbe og skrige af en?

Da jeg bevæger mig ind i den nedre del af auditoriumet prøver jeg at forestille mig hvordan rummene har set ud da bygningen var fuldt funktionsdygtig.

Ligepludselig kan jeg se en trappe som fører opad i bygningen. Da jeg går op ad den, finder jeg hurtig ud af at opgangen er afspærret. Og, at jeg derfor skal vende om igen.

I et af de tilstødende lokaler finder jeg en masse tøj og soveposer. Et tegn på at der har levet hjemløse her fornylig. Og, som måske stadig holder til her.

Efter at have set alle de rum der er tilgængelige i de fugtige lokaler, beslutter jeg mig for at bevæge mig ud af bygningen igen.

Nye bygninger skyder frem

Udenfor kan jeg se nogle af de nye bygninger som bliver opført i nabolaget. Som er en varsel mod en ny tid for Georgien.

Men som også samtidig med er en afstandstagen til de gamle socialistiske modernistiske bygningsværker. Noget som ikke mange georgiere ønsker at bevare, og derfor lader forfalde.

Alt imens jeg kan se nye højhuse skyde frem i horisonten, kan jeg høre to gøende hunde som vil have mig til at gå væk fra deres territorie.

Efterskrift

I en tid hvor brutalismen vinder større anerkendelse og hvor interessen for den arkitektoniske stilart vokser, så er der også ildsjæle i Georgien som ønsker at bevare den bygningsmæssige arv fra Sovjet.

I 2018 blev der oprettet en arbejdsgruppe INHABIT! som organiserede en konference for at bevare disse bygninger.

I samarbejde med Tbilisi Arkitektur Biennale udarbejdede Thomas Ibrahim, kunstneren Gio Sumbadze, og arkitekterne Givi Machavariani og Claudio Vekstein med at bringe liv ind i bygningen.

Det første tiltag var at gøre auditoriumet tilgængelig ved at tilføje det en trappe. Området omkring det blev rengjort for første gang i årtier. Og der er blevet afholdt forskellige workshops i lokalerne til glæde for børnene i området.

Selvom disse tiltag er glædelig, så kan de gode tanker hurtig forsvinde igen hvis der ikke løbende bliver fulgt op omkring projektet i den tidligere Industripædagogiske Tekniske Højskole.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Nutsubidze Himmelbroerne

Broerne som forbinder de brutalistiske bygningerne er blevet et nyt hotspot i Tbilisi.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

Brutalistisk Arkitektur i Tbilisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Indlægget Georgien: Tidligere Industripædagogiske Tekniske Højskole i Tbilisi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

På det der engang var en central kampscene i Warszawa under Anden Verdenskrig er der nu blevet indviet et nyt og tiltrængt Museum for Moderne Kunst.

Polens mørke fortid

Polens historie er bestemt ikke hyggelæsning for hverken børn eller svage sjæle, da den rummer mange eksempler på en mørk fortid. Dette afspejler sig også i kunsten man kan erfare i Museum for Moderne Kunst.

Som en direkte konsekvens af Den Tysk-Sovjetiske Ikke-angrebspagt begået af staternes udenrigsministre Joachim von Ribbentrop og Vjatjeslav Molotov den 23 august 1939 gjorde det muligt for Tyskland at angribe Polen en uge efter.

Da en del af aftalen havde markeret hvilke geografiske interessesfærer de to stater havde på forhånd.

Dette betød også af en femtedel af Polens befolkning døde under Anden Verdenskrig. Og at mange af landets hovedstad var lagt i ruiner.

LEGO koncentrationslejr (1996)

”Aldrig igen må Auschwitz eller noget lignende gentage sig!” udtrykte en af Frankfurterskolens foregangsmænd Theodor W. Adorno sig efter Anden Verdenskrig.

I Zbigniew Liberas værk LEGO imiterer han udtryk og designet af 7 karakteriske LEGO SYSTEM bokssæt.

Han reflekter over Nazi dødsmaskinen, som den udspillede sig i den sydpolske koncentrationslejr, ved at forbinde den til massekultur.

For Libera er LEGO klodser symbolet på nogle korrigerende enheder som er med til forme hvordan vi ser kroppe. Og som er med til at disciplinere forestillingsevnen i en bestemt retning.

Ved at bruge LEGO til at bygge en koncentrationslejr med, forandrer det også vores blik på hvordan brikken kan forstås.

Kulturpaladset (1953)

Ved siden af Museum for Moderne Kunst ligger den store bygningsværk Kultur og Videnskabspaladset. Det var “en gave” fra Josef Stalin. Men også en evig påmindelse om ham.

To år før den stod færdig i 1995 malede Wojciech Fangor dette maleri. Her er tårnet i bygningen blev vendt 180 grader om. Og som en anden gul missel er den nu ved at ramme jordens overflade.

Venskab (Monument for Polsk-Sovjetisk venskab) (1954)

Alina Szapocznikows socialistisk realistisk skulptur fra 1954 stod i årene fra 1955 – 1992 inde i hovedsalen i Kultur og Videnskabspaladset.

Formålet med propagandaværket var at illustrere de to nationers fælles skæbne som to broderlande der sammen har gået meget igennem.

Her lægger den lidt større sovjetiske soldat armen om halsen på den polske arbejder.

Efter afslutningen på kold krig blev skulpturen beskadiget. Derfor er en af armene på begge af de to mænd ikke længere at se. Ligesom flagene de holdte er væk.

Det skete som en del af en bølge i Polen i starten af halvfemserne som gik ud på at fjerne genstande som mindede folk om kommunisttiden.

I mange år var der ingen der vidste hvad der var sket med skulpturen. Men i 2019 kom den til salg på en aktion. Hvor den blev solgt for en høj pris. Og, i dag er skulpturen, med sin nye betydning, at finde på Museum for Moderne Kunst i Warszawa.

Familie Modul (2024)

Goshka Macugas værk er inspireret af den argentinske performancekunstner Oscar Bonys opførelse Arbejderklassefamilien fra 1968.

I stykket havde Bony hyret en famile til at sidde med deres barn på en sokkel inde i et museum. Modellerne fik det dobbelte i løn en faderen fik for sit arbejde som fabriksarbejder.

I Magucas værk er faderen udskiftet med en kvinde, for at markere den socialistisk realistisk opfattelse af kvindens position i efterkrigstidens samfund.

Usynlige kvinder af Solidaritet (2009-2010/2025)

Solidaritetsbevægelsen startede en demokratisk revolution mod det siddende styre. For Sanja Ivekovic blev kvinderne dog glemt i tiden efter kold krigs ophør.

Hun modificerede derfor en berømt polsk valgplakat fra 1989 som blev udført af Tomasz Sarnecki.

I westernfilmen High Noon holder Gary Cooper en stemmeseddel. Denne mandelig figur har Ivekovic så skiftet ud med en kvindelig. For at få de glemte kvinder frem i lyset igen.

Billeder fra Øje for Øje serien (1998/2025)

I Artur Żmijewskis fotografier fra sluthalvfemserne bliver vi præsenteret for nogle foruroligende portrætter af muterede menneskeskikkelser.

Kunstnerens kommentar er meget lig andre i tidsperioden. Som havde det svært med fra den ene dag til den anden, at skulle vænne sig til demokrati, frie markedskræfter, polarisering og brutalisering.

Og, hvor befolkningen bevægede sig ind i et nyt samfund med overskud, vold, og lovovertrædelser.

Ved at udstille disse deforme mennesker, ønsker han at dette vil fremme værdier, såsom omsorg, lige muligheder for alle, og fælles støtte.

Spot (2016)

I 2016 nægtede Polen at tage imod 6182 kvoteflygtninge, som EU havde besluttet landet skulle gøre i 2015 pga. flygtningekrisen.

Ifølge kunstneren William Pope.L, som er tv-spottet som viser hans kommentar til denne beslutning, en gave til det polske folk fra en mærkhudet immigrant.

I indslaget ser man en polsk embedsmand banke nogle voodoo lignende figurer på bordet. Alt imens at blodet sprøjter på ham, pga. hans aktioner. Ind imellem bliver der så klippet til nogle almindelige polske kvinder som kigger på.

I indslaget ser man en polsk embedsmand banke nogle voodoo lignende figurer på bordet. Alt imens at blodet sprøjter på ham, pga. hans aktioner.

Ind imellem bliver der så klippet til nogle almindelige polakkere som undrende kigger på det han foretager sig.

Genvind Frihed – Konfisker Magt (Warszawa) (2020)

I 2020 strammede det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti aboutlovgivningen i Polen, sådan at det næsten nu er umuligt for en polsk kvinde at få foretaget en abort.

Det tekstile banner, som Elektra KB har udformet forestiller tre feministiske krigeriske kvinder. Som er iklædt masker og bærer et flag som minder i designet om Den Teutoniske Orden / Den Tyske Orden, brugte i middelalderen.

Kvinderne repræsenter Den Teokratiske Republik af Moder Jord. Og, hvis du har lyst kan du benytte dig af banneret iforbindelse med demostartioner. Som er lig med de store der var i 2020, i kølvandet på den nye lov.

Mobilisering (2020)

Den argentinske kunstner Mariela Scafati lavede i 2020 denne installation som handler om kvinders abortrettigheder.

Det var ikke bare i Polen der var store demonstrationer i gaderne under COVID-19, men også globalt set i de store byer.

Scafati tilhører en kunstnergruppe Chromoactivismo i Argentina som henter inspiration i farveteorier, og i den modernistiske tradition.

Hver af de udstillede geometiske kvindelige repræsentationer, er en reference til kunstnerens aktivistiske veninder.

Uden titel (Klima) (2023-2024)

Arkivet for Offentlige Protester (A-P-P) er navnet på en borgergruppe, som dokumenterer aktivisme i Polen. Og, som spreder deres billeder og budskaber ud på sociale medier.

Dokumentation i denne serie, som er udstillet på Museum for Moderne Kunst i Warszawa viser fortrinsvis unges kamp for et bedre klima.

Efterskrift

Scenen for moderne kunst har fra statsligt side i Warszawa været spredt ud til nogle mindre gallerier.

Med den 4.500 m2 store og nye Museum for Moderne Kunst er der nu plads og rum til at fordybe sig i samtidskunsten i Warszawa.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om liver i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Cold War

Varme følelser midt under kold krig på begge sider af Jerntæppet.

Lær mere

Indlægget Polen: Museum for Moderne Kunst i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

I den rystende og gribende Oscar-indstillet film følger vi igennem optikken fra AP nogle af de hændelser som skete i krigens første dage.

Vi bliver også vidner til nogle af de i cirka 122.000 krigsforbrydelser, som der fra ukrainsk side menes at være sket, efter at Rusland indledte fuldskalakrigen imod nabolandet for to år siden.

Millioner af mennesker på flugt

Ifølge Dansk Flygtningehjælp har dette også betydet at 6 millioner ukrainere i dag er flygtet ud af landet. Og at 3,7 millioner mennesker er internt fordrevne.

Dem, som internt er på flugt, kæmper i stigende grad for at kunne få mad på bordet, betale huslejen eller være i stand til at betale lægeudgifter.

”Mennesker på flugt har brug for sikre steder at bo, inden de kan vende tilbage og genopbygge deres liv og deres land”, konkluderer Dansk Flygtningehjælp.

1.4 millioner huse er beskadiget

Tilmed anslår Verdensbanken at over 1,4 millioner huse er blevet beskadiget eller ødelagt frem til februar 2023. Dette tal vil være markant højere i Verdensbankens kommende rapport.

Derudover er de fleste områder, der er berørt af krigen, stærkt forurenet af miner og anden eksplosiv ammunition. Hvilket gør dem usikre at vende tilbage til, indtil de er helt ryddet.

Efterskrift

Alt dette er sket, fordi en leder, og styret i Kreml, mener at Ukraine udgør en trussel mod Ruslands sikkerhed.

Det var derfor nødvendigt at starte den såkaldte ”specielle militære aktion”, som fra russisk side højst sandsynligvis vil forsætte.

Indtil landet ”ikke føler sig truet længere” af nabolandet. Eller at lokalbefolkningen i Rusland ikke føler sig truet længere af staten, og derfor vælter styret.

Derudover kan et scenarie også være at Ukraine sætter Rusland skakmat. Men dette kræver en meget mere markant og omfattende støtte fra Vesten.

Alt imens at kampene i Ukraine fortsætter, hvilket ødelægger liv, hjem, og samfund, så kan du i ro og mag se filmen på DR online.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Der Fall Gleiwitz

En østtysk film om den iscenesatte hændelse som igangsatte anden verdenskrig.

Lær mere

Westerplatte

Polsk antikrigsfilm om udbruddet af Anden Verdenskrig

Lær mere

Green Border

Agnieszka Holland blev truet af højreradikale polske politikere efter udgivelsen af denne film.

Lær mere

Indlægget Film: 20 Dage i Mariupol – Krigens første dage i Ukraine blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Som titlen Apolonia, Apolonia antyder handler det om Apolonia, hvis mor kommer fra Polonia (det latinske ord for Polen), og som flygtede fra Sovjettidens Polen til Vesten for at leve et usikker liv i landflygtighed. Før det, havde hendes forældre flygtet fra Belarus til Polen, pga. Stalin.

Polonia kan også betyde den polske diaspora, hvilket giver god mening i filmen, da der i dag lever over 20 millioner polakker et andet sted end i hjemlandet, ligesom det også giver mening at Polonia er et hunkønsord, da hovedpersonen Apolonia Sokol er en feministisk kunstmaler, som nu samtidig med den jævnaldrende Lea Glob, er ved at slå kunstnerisk igennem, godt hjulpet på vej af dette værk.

Et portræt af et menneske som por-trætter andre mennesker

Optagelserne til denne film startede i 2009 og blev afsluttet i 2022. Og ligesom filmens titel Apolonia, Apolonia peger i forskellige retninger, så går der også meta i plottet, da den unge filmskolestuderende, der fik stillet opgaven at lave et portræt over et menneske, vælger at portrættere et menneske, som primært portrætterer hendes venner på det hvide lærred.

Som ganske lille pige kunne Lea ikke se det store i portrætkunsten, og hun lod sig kun male af bedstefaren, når han gav hende fem kroner i timen for at sidde stille. Nu bliver hun så draget ind i en rejse, som kommer til at vare 13 år, hvor alle hendes optjente penge bliver brugt på projektet, og som kommer til at skildre overgangen fra teenagealderen til det at blive voksen.

Samtidig med er det også en rejse som får filminstruktøren til at værdsætte malerkunsten, da hun erfarer hvad der ligger til grund for portrætterne, der alle rummer en unik historie, der måske ikke kommer frem til overfladen, ved første gennemsyn.

Mødet med Femen-aktivisten Oksana Shachko

Filmen starter i Paris. Efter at havde boet i Danmark siden hun var 8 år gammel, flytter Apolonia til Paris, for at bo i hendes barndomshjem, som er et undergrundsteater tæt ved Montmartre, som hendes franske far bestyrer. Tiden i Danmark var en sælsom oplevelse for Apolonia, som føler sig udstødt, og som keder sig bravt i København.

I teatret mødes intellektuelle og bohemeagtige mennesker, og aktivister, såsom FEMEN, den ukrainske feministiske gruppe, såsom en af medstifterne, Oksana Shachko, som flytter ind i teatret, og bliver en central del af filmen, da hun ligesom Apolonias familie på morens side, har været på flugt, og som har slaviske rødder.

Og, det at hun er en kunstnerisk aktivist, som både udstråler skrøbelighed og rebelskhed og vilje, er noget som Apolonia kan spejle sig i, og som er med til at forme hende som kunstner og menneske.

Ved specielt at fremhæve hendes rolle i portrættet, skræller Lea Glob, mange andres påvirkninger af Apolonia væk, men som på den anden side, er med til at styrke fortællingen om Apolonias baggrund, og hendes kunstneriske motivvalg, som oftest behandler aktivisme og kvinders vilkår i en mandsdomineret verden.

Ved at Glob ikke gør et stort nummer ud af Shachkos baggrund i FEMEN, gør også at fortællingen om Apolonia bliver mere stærk, i og med at Shachko oplever den samme ensomhed og frustration over at bo i et andet land end det land hun føler sig hjemme.

Men, den overdriver også den betydning som de to kvinder indøver på hinanden, trods den tætte relation der opstår, da de hver især har deres egen omgangskreds samtidig med, hvilket filmen ikke kommer ind på.

Skridtet fra Beaux-Arts de Paris til kunstverdenen

Apolonia, som brændende ønsker at bliver kunstner med stort K, bliver som 21-årig optaget på en af Europas bedste kunstskoler Beaux-Arts de Paris.

Konkurrencen mellem de vordende kunstnere er stor, og selvom det er tydeligt for enhver at hun rummer et stort talent, og som arbejder hårdt for sagen, så lykkedes det hende ikke at blive udvalgt som en af de 80 ud af 200 fra afgangsårgangen som efter endt eksamen bliver indbudt til at være en del af den præstigefyldte afgangsudstilling, hvor alle de ypperste personligheder indenfor Fransk kunst vil komme og se værkerne.

LÆS OGSÅ: The Brutalist: at skabe i en verden fyldt med had

Hun skal derfor finde en anden vej, for at kunne slå sit navn fast og samtidig med få noget brød på bordet. At vejen frem til den anerkendelse hun i dag har fået, hvor hun bliver betragtet som en af de vigtigste i generationen af nye franske kunstnere, har bestemt ikke været nemt, kommer Lea Glob også ind på i filmen, som dog godt kan ærgre sig lidt over at hun ikke købte nogle malerier af hende, imens hun var på vej frem.

Men, hun nåede dog at få købt en skitse som Apolonia havde lavet, hvilket bliver brugt i filmen til at illustrere hvordan kunstneren er i gang med at lægge en maske på sig selv, samtidig med at beskuer verdenen.

Ironisk nok, så er det Danmark, som hjælper Apolonia Solok afgørende på vej. Dette skyldes nok det faktum, at i Danmark er der en større forståelse for kvinders rettigheder end i eks. Frankrig og Polen, samt at begreber som køn og identitet er hotte emner pt. hvor maleriet er ved at komme tilbage i søgelyset indenfor kunsten. Og, så ikke mindst timingen, for selvom Globs APOLONIA, APOLONIA ikke modtager en Oscar, så har den vundet mange priser og blevet indstillet adskillige gange kloden rundt.

Fornyeligt afsluttede det store danske kunstmuseum Arken, den første store soloudstilling med Apolonia Sokol, hvor Lea Globs dokumentar APOLONIA, APOLONIA blev vist hver dag, og en ny, mindre udstilling med hendes værker bliver snart indviet på Christianshavn. Ligesom hendes gamle forbindelser i USA har fået øjnene op for den fransk-polske kunstner.

Modsat, så har Apolonia Sokol også hjulpet Lea Glob godt på vej. Ofte har den generte danske filminstruktør i interviews nævnt, at en af grundene til at hun filmede Apolonia i 13 år, var fordi hun gav hende styrke undervejs. Og, i kølvandet på den opmærksomhed og berettigede opmærksomhed som APOLONIA, APOLONIA har fået, kan Glob nu se en lys fremtid forme sig.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ny kunst i Dortmund

Tre unge bud på hvad kunstscenen i Dortmund for tiden indeholder.

Lær mere

Gallery of God

En kulsort komedie om en gruppe kunststuderende i Göteborg.

Lær mere

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Indlægget Film: Apolonia, Apolonia – Kunst, Feminisme og Aktivisme blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her har bl.a. præsidenten og justitsministeren i skarpe vendinger taget afstand fra filmen.

The Green Border

Filmen sætter fokus på de umenneskelige vilkår som en gruppe flygtninge, primært fra Mellemøsten, oplevede i november 2021.

Her bliver deres liv skildret i de vinterkolde omgivelser i skovene i grænselandet mellem Polen og Belarus.

Den negative kampagne fra statens side har sammenlignet filmen med den tredje riges propagandafilm. I dem bliver polakkerne beskrevet som de rene umennesker.

Kritikken bliver også støttet af grænsevagternes fagforening, som mener at biografgængerne til The Green Border, må betegnes som svin.

Alt dette, har bl.a. på den ene side medført, at instruktøren en overgang har måttet betale for personlig beskyttelse. Ligesom hun nu ikke kan gå tur med sin hund, i frygt for at blive overfaldet på gaden.

På den anden side har den massive omtale også medført at en smal film har trukket tusinder af mennesker ind i biograferne.

Flygtninge som “politisk affald” og pression mellem Belarus og Polen

The Green Border er inddelt i nogle kapitler, hvori vi bliver præsenteret for henholdsvis:

a) Flygtningene.
b) Grænsevagterne.
c) Aktivisterne.
d) Julia (en almindelig borger, som engager sig i flygtningesituationen).

Vi møder bl.a. den afghanske engelsklærerinde, der er på flugt fra Taliban. Og, som nu er på vej mod det civiliserede Polen, hun har hørt meget godt om.

Samtidig med bliver vi præsenteret for en stor gruppe syrere, som er flygtet pga. ISIS, der har tortureret nogle af dem, pga. politiske og religiøse årsager.

Syrene er blevet fortalt af en pårørende, at der er sørget for at de kan komme sikkert fra Minsk over Polen til Malmø i bil.

Men, allerede så snart denne gruppe af flygtninge er ankommet til grænsen mellem Belarus og Polen går det galt.

De bliver nu kastebold imellem de korrupte og sadistiske belarussiske grænsevagter og de polske grænsevagter. Som også går hårdhændet til værks med at få dem gennet tilbage til Belarus.

Humane aktivister i det grønne grænseland

I skovene er det ikke kun grænsevagterne som flygtningene kan løbe ind i. Men også aktivisterne, som kan yde dem lægehjælp, og give dem lidt mad og drikke. Samt oplyse dem om hvilke retslige rettigheder de har.

Til denne gruppe tilslutter psykologen Julia sig, da hun bliver oprørt over den måde flugtningerne bliver behandlet på.

Hun trodser dog aktivisternes retningslinjer, og bevæger sig på egen hånd ind på de områder som er sat i undtagelsestilstand af de polske myndigheder, og bliver bl.a. vidne til at en ung syrisk dreng dør i sumpen.

Læs også: Pigen med nålen: Vic Carmen Sonne stråler i mørket

Men, det er ikke kun hos aktivisterne, og nogle af de almindelige borgere i Polen som bliver berørt af situationen.

En af grænsevagternes hårde facade begynder langsomt at krakelere. Og begynder stiltiende at hjælpe flygtningene, når det er muligt.

Forskelsbehandling af flygtninge

I filmens epilog oplever vi hvordan flygtninge også kan modtages i Polen. Da landet med åbne arme modtog to millioner ukrainske flygtninge på en uge i slutningen af februar 2022.

Efter at landet i årevis ikke en gang ville leve op til bare at kunne tage imod EU’s kvoteflygtninge.

Selvom det er den polske stat, som siger god for at tage imod ukrainerne. Så er det i praksis den polske befolkning, som viser menneskelighed, solidaritet, medfølelse og empati.

De bidske grænsevagter er nu som forvandlet. De bliver portrætteret som nogle der kan samle små tøjbamser op som børnene har tabt på vejen og give dem til deres mødre.

De ukrainske flygtninge ses nu i nogle busser, der gratis vil fragte dem videre til de polske storbyer, som de har udset sig til at være deres nye holdepunkter i tilværelsen.

Agnieszka Hollands instruktørskab

Den 74-årige polske instruktør Agnieszka Holland tog i sine unge år til Prag, for at studere på byens berømte filmskole FAMU.

Hun var optaget af den tjekkoslovakiske New Wave som rummede et stærkt element af sort humor. Det kan bl.a. ses i nogle af filmene som er instrueret af Miloš Forman og Jiří Menzel.

Dermed skilte hun sig ud i forhold til mange af de andre store polske instruktører, der blev uddannet i 1950erne og 60erne primært i Łódź.

Grotesk humor i en alvorlig film

I The Green Border kommer den groteske humor sig til udtryk i det hjerteskærende realistiske drama, der er meget svært ikke at blive berørt af.

F.eks. i en scene, hvor en bil fuld af aktivister bliver stoppet i en skov af to grænsevagter.

Da den ene af dem undrer sig over, hvorfor den mørkhårede Julia ikke siger noget, vil han gerne have hende til at sige noget på polsk.

Hun går så højlydt i gang med at fremsige fadervor, som med sine sætninger om næstekærlighed, bliver for meget for grænsevagterne. De siger til aktivisterne at nu kan de godt passere.

Senere i The Green Border, bliver nogle flygtninge indlogeret hos en af psykologen Julias kunder. Hans traume er den siddende polske regering!

Lige pludselig er hans humør steget betydeligt, da han nu gør noget aktiv som trodser deres politik, i stedet for bare at tale om det.

Efterskrift

Filmen vandt for nylig Specialprisen ved filmfestivalen i Venedig. Og den er nu blevet indstillet til European Film Awards.

Denne skulderklap til holdet bag, er værdsat. Da der har været seriøse problemer med at få den finansieret. Filmen blev derfor udskudt med et års tid.

Instruktøren frygtede i denne periode, at projektet i værste fald kunne blive censureret af den polske stat.

Dette scenarie kunne udspille sig, hvis den nuværende regering forsætter i en ny valgperiode, efter det forestående polske parlamentsvalg om to uger.

Heldigvis overlevede The Green Border. Og blev den mest sete polske film i premiereweekenden.

I fredags, en uge efter lanceringen, har over 260.000 mennesker nu set filmen om flygtningernes overlevelseskamp i skovene mellem Polen og Belarus.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

20 dage i Mariupol

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Bønderne

Wladyslaw Reymonts nobelprisvindende storværk om et landsbysamfund omsat til film

Lær mere

Indlægget The Green Border: Velkommen til Fort Europa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.