|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Når man i dag sejler ud til Nya Älvsborgs Fästning ved indsejlingen til Gøteborgs havn, møder man et af Sveriges bedst bevarede fæstningsværker.

De massive stenmure og de strategisk placerede kanoner fortæller historien om århundreders rivalisering mellem Danmark-Norge og Sverige.

Ironisk nok blev fæstningen bygget som et resultat af danske militære nålestiksoperationer.

Uden de danske angreb på den gamle Älvsborg-fæstning, samt Christian IVs forsøg på at få kontrol med øen Kyrkogårdsholmen i 1644, havde Nya Älvsborg sandsynligvis aldrig fået sin nuværende form og beliggenhed.

Kampen om Sveriges vej til havet

For Sverige var området ved Göta älvs udløb af afgørende betydning. I middelalderen havde landet kun en smal korridor til Kattegat og Nordsøen mellem de danske og norske besiddelser.

Kontrollen over denne adgang var afgørende for handel, skibsfart og militær magt.

Den oprindelige fæstning, Gamla Älvsborg, lå på fastlandet syd for elvens munding. Men den viste sig flere gange sårbar over for danske angreb.

Særligt de danske erobringer i 1563 under Den Nordiske Syvårskrig og i 1612 under Kalmarkrigen gjorde et dybt indtryk på Sverige.

Efter erobringen i 1612 måtte svenskerne betale den enorme såkaldte Älvsborgs løsesum for at få fæstningen tilbage.

Historien viste, at selv stærke mure ikke nødvendigvis var nok, hvis fæstningen lå på fastlandet og kunne belejres af en stor hær.

Christian IV’s indirekte rolle

Christian IV deltog personligt i felttoget mod Älvsborg i 1612. Hans succes med at erobre fæstningen blev et strategisk chok for Sverige.

Selvom Christian IV aldrig så Nya Älvsborg, da den blev først bygget flere årtier senere, var hans sejr en af de vigtigste årsager til, at svenskerne begyndte at tænke på at lave et helt nyt forsvarssystem ved Gøteborg.

Da den danske konge i 1644 forsøgte at få kontrol over Kyrkogårdsholmen under den såkaldte Torstenssonkrig (1643-1645), stod det klart for svenskerne at dem som havde øen, kunne kontrollere alt sejlads ud og ind til Gøteborg.

Selvom Sverige med hjælp fra Nederlandene fik slået Danmark på flugt, var det lykkes den danske flådestyrke at besætte øen ved indsejlingen til Gøteborg og opførte et midlertidigt befæstning, som Christian IV gav navnet “Gottenbrille”.

Efter skrækoplevelsen besluttede svenskerne sig for at opføre en ny fæstning på den lille ø Kyrkogårdsholmen, hvor den ville være omgivet af vand og langt vanskeligere at angribe.

Opførelsen af Nya Älvsborg

Byggeriet begyndte i 1653 efter planer udarbejdet af den svenske fæstningsingeniør Johan Wärnschiöld.

Fæstningen stod i hovedtræk færdig i 1677. Mange af stenene fra den gamle og forældede Gamla Älvsborg blev genanvendt i det nye anlæg . Som om historien bogstaveligt talt blev bygget videre sten for sten.

Den nye fæstning lå ideelt placeret midt i indsejlingen til Gøteborg. Ethvert fjendtligt skib måtte passere dens kanoner for at nå byen. Dermed havde Sverige skabt et langt stærkere forsvar af sin vigtigste vestlige havn.

Tordenskjolds angreb i 1719

Mere end hundrede år efter Christian IV’s erobring af Gamla Älvsborg blev den nye fæstning sat på sin største prøve.

Under Den Store Nordiske Krig førte den dansk-norske søofficer Peter Wessel Tordenskjold i sommeren 1719 et angreb mod Gøteborgs forsvar.

Efter erobringen af Marstrand ønskede han at presse Sverige yderligere og true Gøteborg. Men vejen til byen gik gennem Nya Älvsborg.

Tordenskjold krævede, at fæstningen overgav sig. Den svenske kommandant Johan Abraham Lillie afviste kravet.

Herefter fulgte flere dages bombardement, hvor danske og norske skibe beskød fæstningen intensivt. Murene blev beskadiget, og dele af anlægget blev ødelagt.

Alligevel holdt garnisonen stand. Svenske forstærkninger og artilleri på Hisingen gjorde situationen stadig vanskeligere for angriberne, og efter flere dages kamp måtte Tordenskjold opgive forsøget.

Dermed opstod en historisk ironi: Den fæstning, som Sverige havde bygget som svar på danske sejre, viste sig stærk nok til at modstå det mest berømte dansk-norske angreb i dens historie.

En fæstning, der aldrig blev erobret

Nya Älvsborg blev belejret og beskudt flere gange gennem sin historie, men den blev aldrig indtaget af en fjendtlig styrke. Det er en af årsagerne til dens særlige plads i svensk militærhistorie.

Fra slutningen af 1700-tallet mistede fæstningen gradvist sin militære betydning og blev i stedet anvendt som fængsel.

Fra grænsefæstning til fængsel

Efterhånden som Sveriges grænser flyttede sig, og nye våbenteknologier gjorde de gamle fæstninger mindre effektive, mistede Nya Älvsborg gradvist sin militære betydning.

I løbet af 1700-tallet blev anlægget i stigende grad anvendt som fængsel, og fra slutningen af århundredet blev fæstningen et af Sveriges såkaldte fæstningsfængsler.

De indsatte var hovedsageligt almindelige straffefanger dømt for tyveri, røveri, vold og andre alvorlige forbrydelser.

Livet på fæstningen var hårdt. Fangerne boede i trange celler og blev sat til fysisk krævende arbejde, blandt andet ved vedligeholdelse af fæstningens mure, bygninger og forsvarsanlæg.

Den isolerede placering på en lille ø i havindløbet gjorde flugt vanskelig, og fæstningen blev derfor anset som et sikkert sted at afsone lange straffe.

I 1800-tallet fungerede Nya Älvsborg også som opholdssted for ældre og svækkede straffefanger, der ikke længere kunne udføre det hårde arbejde på andre fængselsanstalter.

Dermed blev fæstningen ikke blot et symbol på Sveriges forsvar, men også på datidens barske fængselsvæsen.

Danskernes aftryk på Nya Älvsborg

Nya Älvsborgs historie viser, hvordan fjender ofte er med til at forme hinandens historie. Christian IV’s erobring af Gamla Älvsborg i 1612 overbeviste svenskerne om nødvendigheden af et nyt og stærkere forsvar.

Flere generationer senere blev denne fæstning testet af Tordenskjold og bestod prøven.

På den måde er Nya Älvsborg ikke blot et svensk monument. Den er også et minde om flere hundrede års dansk-svensk rivalisering. Og et konkret bevis på, hvordan danske sejre var med til at skabe et af Sveriges stærkeste kystforsvar.

Fæstningen som kulturarv og turistmål

I 1868 ophørte Nya Älvsborg officielt med at fungere som militært anlæg. Heldigvis blev fæstningen ikke revet ned, som det skete med mange andre forsvarsanlæg i Europa.

I stedet blev den bevaret som et historisk monument over Sveriges kamp for kontrollen over adgangen til Vesterhavet.

I dag er fæstningen et af Gøteborgs mest populære historiske udflugtsmål. Om sommeren sejler turbåde besøgende ud til øen, hvor man kan udforske kaserner, kanonstillinger, krudtmagasiner, fangeceller og den lille fæstningskirke.

Mange af de oprindelige bygninger står stadig, hvilket giver et sjældent autentisk indblik i livet på en nordisk fæstning gennem flere århundreder.

Besøgende kan stadig se spor efter bombardementerne under Tordenskjolds angreb i 1719, ligesom guider fortæller historier om soldaternes hverdag, fangernes skæbner og den langvarige rivalisering mellem Danmark-Norge og Sverige.

Fæstningen er derfor ikke blot et militærhistorisk monument, men et levende stykke nordisk historie, hvor fortællinger om konger, søhelte, soldater og fanger mødes på samme sted.

Efterskrift

Nya Älvsborgs Fästning står i dag som et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvordan et anlæg skabt til krig kan få nyt liv som kulturarv.

Det, der engang skulle holde fjender ude, er nu et sted, hvor besøgende fra både Sverige, Danmark og resten af verden kan komme tæt på historien om Skandinaviens mangeårige magtkampe.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborg Bymuseum

Danmark og Norge har igennem historien været byens største trusler for den svenske by.

Lær mere

Gøteborg Søfartsmuseum

Gøteborgs identitet hænger stærkt sammen med havet, hvilket museet skildrer i isine udstillinger.

Lær mere

Klippan

Her opstod en af grundstenene til det Gøteborg som vi kender i dag.

Lær mere

Indlægget Sverige: Nya Älvsborgs Fästning i Göteborg – Tordenskjolds aftryk blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ved første øjekast kan museet ligne endnu et traditionelt bymuseum med montre, gamle kort og historiske genstande.

Men bag de klassiske facader gemmer sig en af Sveriges mest ambitiøse fortællinger om, hvordan en moderne by bliver til – og om de mennesker, der skabte den.

Göteborg Stadsmuseum

Museet er i sig selv et stykke Gøteborg-historie. Bygningen blev opført som hovedsæde for Svenska Ostindiska Companiet, der i 1700-tallet gjorde Gøteborg til Sveriges vigtigste port mod verden.

Herfra sejlede skibe til Kina og andre dele af Asien, og handelen skabte den velstand, som stadig præger byens identitet. I dag er det samme hus rammen om en rejse gennem mere end 12.000 års regional historie.

Blandt museets mange udstillinger skiller én sig særligt ud: Göteborgs Födelse – “Gøteborgs fødsel”.

Det er en udstilling, der udfordrer den traditionelle fortælling om, at byen blev grundlagt på én bestemt dato i 1621 af kong Gustav II Adolf.

I stedet viser udstillingen, at byens tilblivelse var resultatet af århundreders konflikter, handel, migration og menneskelige drømme.

En by før byen

Udstillingen begynder ikke med Gøteborg, men med Nya Lödöse, den handelsby der lå øst for det nuværende centrum.

Her møder besøgende fortællingen om mennesker, som levede længe før Gøteborg blev anlagt.

Arkæologiske fund. Alt fra keramik og mønter til personlige ejendele giver et sjældent indblik i dagliglivet i en by, der ofte overskygges af sin mere berømte efterfølger.

Det er netop her, udstillingen viser sin styrke. Historien fortælles ikke kun gennem konger, krige og politiske beslutninger, men gennem almindelige mennesker.

Købmænd, håndværkere, kvinder, børn og tilrejsende får en stemme. Besøgende kommer tæt på de personer, der oplevede usikkerheden ved grænsekrige mellem Danmark-Norge og Sverige, og som måtte tilpasse sig en verden i konstant forandring.

Da Gøteborg blev skabt

Anden del af udstillingen handler om selve grundlæggelsen af Gøteborg. Her forklares, hvorfor Sverige havde brug for en stærk havneby ved Göta älvs udløb.

Landets adgang til Nordsøen var begrænset, og en ny by kunne sikre både handel og militær kontrol.

I stedet for at fremstille grundlæggelsen som et nationalt projekt understreger udstillingen den internationale dimension.

Hollandske ingeniører tegnede kanalerne. Tyske handelsfolk investerede kapital. Skotter etablerede virksomheder. Mennesker fra mange dele af Europa slog sig ned i den nye by.

Denne vinkel er blandt udstillingens mest interessante. Gøteborg fremstilles ikke som et isoleret svensk projekt, men som et resultat af internationalt samarbejde og migration.

Dermed bliver historien overraskende relevant for nutidens diskussioner om globalisering og kulturel mangfoldighed.

En moderne museumsoplevelse

Göteborgs Födelse er langt fra en traditionel udstilling med lange teksttavler og passive besøgende.

Interaktive installationer, digitale kort, lydspor og fortællinger inviterer publikum til at udforske historien aktivt.

Særligt bemærkelsesværdigt er museets forsøg på at bygge bro mellem fortid og nutid.

Migration, identitet, kulturelle møder og sociale forskelle er temaer, der løber som en rød tråd gennem udstillingen.

Besøgende opfordres ikke blot til at lære om historien, men også til at reflektere over dens betydning i dag.

Kritisk anerkendt

Museologer og kulturhistorikere har rost udstillingen for dens moderne tilgang til formidling.

Hvor ældre byhistoriske udstillinger ofte fokuserede på nationale helte og officielle fortællinger, giver Göteborgs Födelse plads til flere perspektiver og mere komplekse historier.

Samtidig undgår udstillingen den fælde, som mange moderne museer risikerer at falde i: at gøre historien så tematisk, at de konkrete genstande mister betydning.

Her fungerer artefakterne stadig som fortællingens fundament, mens de digitale og interaktive elementer understøtter oplevelsen.

Mere end et bymuseum

Göteborgs Stadsmuseum er i dag langt mere end et museum om én by. Det er et museum om handel, migration, magt, kulturmøder og menneskelige erfaringer.

Gennem Göteborgs Födelse viser museet, hvordan en by ikke opstår ud af ingenting, men formes af generationer af mennesker med forskellige baggrunde, interesser og drømme.

Det er netop denne erkendelse, der gør udstillingen så relevant. Når man forlader museet, har man ikke blot lært, hvordan Gøteborg blev grundlagt.

Man har fået en dybere forståelse af, hvordan byer i det hele taget bliver til – og hvordan historien fortsat lever i de gader, mennesker og fællesskaber, der omgiver os.

Göteborgs Stadsmuseum er derfor ikke kun en rejse tilbage i tiden. Det er også en refleksion over den verden, vi lever i i dag.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs Kunstmuseum

Göteborgs konstmuseum byder både på kunst fra nutiden og fra før modernismen

Lær mere

Röhsska Museum

Sveriges eneste museum der er dedikeret til design og kunsthåndværk ligger i Gøteborg.

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborgs Stadsmuseum – Fortællingen om dens fødsel blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Rundt omkring i Gøteborg er der opstillet skulpturer og monumenter, der minder beboerne i den vestsvenske by om deres historiske arv.

Carl Milles: Poseidon med brunnskar

I forbindelse med Gøteborgs 300-års jubilæumsudstilling i 1923 blev Götaplatsen anlagt. For at færdiggøre denne var der et ønske om et monumentalt skulptur ovenpå springvandet.

Den færdige bronzestatue, “Poseidon med brunnskar”, blev indviet i september 1931 foran tusindvis af tilskuere, og er i dag et af byens mest kendte vartegn.

Hvorfor netop Poseidon?

Poseidon er havets gud i græsk mytologi. Valget passede godt til Gøteborg, som historisk har været en af Nordens vigtigste havnebyer.

Derfor er springvandet udsmykket med fisk, skaldyr, havvæsner og andre maritime motiver, som symboliserer byens tætte forbindelse til havet.

Den cirka syv meter høje bronzefigur står i en stor fontæne. Poseidon holder en fisk i den ene hånd og en konkylie i den anden. Rundt om ham findes mindre figurer og relieffer med havdyr og mytologiske væsener.

Modtagelsen

Da statuen blev afsløret, var reaktionerne blandede. Nogle syntes, at proportionerne var usædvanlige, og andre fandt den nøgne havgud provokerende.

Med tiden blev den dog et elsket symbol på Gøteborg og er i dag blandt de mest fotograferede steder i byen.

Erling Torkelsen: Masterna

Masterna blev skabt i 1971 af den norsk-svenske billedhugger Erling Torkelsen (1919–1987) og står midt på Masthuggstorget.

Værket består af en gruppe høje, udskårne træmaster, der rejser sig som stiliserede skibsmaster mod himlen.

Historien bag Masterna

Værket er en hyldest til Masthuggets ældste historie. Navnet Masthugget stammer fra den virksomhed, der foregik her fra 1600-tallet og frem.

Store fyrretræer blev hugget, bearbejdet og oplagret til skibsmaster for den svenske flåde og handelsskibe. Området lå tæt ved havnen og var et vigtigt centrum for Göteborgs maritime økonomi.

Torkelsen valgte derfor ikke at skabe en figurstatue af mennesker, men selve symbolerne på deres arbejde, masterne.

De lodrette træformer peger både på de fældede træstammer, skibsmasterne i havnen, og Göteborgs lange forbindelse til søfart og handel.

Erling Torkelsen

Erling Torkelsen var født i Stavanger i Norge og arbejdede det meste af sit liv i Göteborg.

Han blev især kendt for monumentale træskulpturer og offentlige kunstværker, hvor naturmaterialer og lokalhistorie ofte spillede en central rolle. Masterna er blandt hans mest kendte værker i byen.

På stedet findes en inskription, der fortæller, at Masthugget første gang blev omtalt i 1647, og at mastehuggerne arbejdede her i omkring 200 år. Værket fungerer derfor næsten som et historisk mindesmærke over et erhverv, som for længst er forsvundet, men som gav navn til hele bydelen.

Masterna er således både et kunstværk og et monument over Gøteborgs maritime rødder. En påmindelse om den tid, hvor skibsmaster var lige så vigtige for byen, som skibsværfter og havnekraner senere blev.

Svenrobert Lundquist: Skärgårdsfiskare

Skärgårdsfiskare er skabt af den svenske billedhugger Svenrobert Lundquist (født 1940). Skulpturgruppen blev opstillet i 2003–2004 ved Fisktorget mellem Feskekôrka og Stena Fastigheters daværende hovedkontor i Gøteborg.

Værket består af fem bronzefigurer, som tilsammen fortæller en historie fra Gøteborgs maritime fortid.

Man ser bl.a. en fisker, der renser en nyfanget fisk. En hund, der interesseret følger arbejdet. En ung dreng, som iagttager scenen. Og, en fisker, der afleverer en fiskekasse til en opkøber eller fiskehandler.

Historien bag Skärgårdsfiskare

Placeringen er nøje valgt. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var området ved Fisktorget stedet, hvor fiskere fra Gøteborgs skærgård lagde til med deres både og solgte dagens fangst.

Skulpturen er derfor en hyldest til de mennesker, der skabte grundlaget for byens fiskeri- og handelsliv. På værket står der: “Fiskare från skärgården landade och sålde här sin fisk under slutet av 1800-talet.”

Den lille dreng i værket har en særlig symbolsk rolle. Han siges at forestille enten Gustav Olsson som barn eller muligvis Sten A. Olsson selv. Kunstneren beskrev drengen som et barn, der betragter fiskerne og tænker over sin egen fremtid: “Skal han blive fisker eller en som reder menneskeliv?”

Dermed knytter værket forbindelsen mellem det traditionelle fiskersamfund i skærgården og den moderne skibsfart, som senere gjorde Stena-koncernen kendt verden over.

Hunden i skulpturen var inspireret af kunstnerens egen Staffordshire Bull Terrier ved navn Stina, som dermed blev foreviget i bronze.

Hvorfor er værket vigtigt?

I modsætning til mange monumenter, der hylder konger, generaler eller politikere, hylder Skärgårdsfiskare almindelige arbejdende mennesker.

Dvs. fiskerne, familierne og handelsfolkene, som var med til at bygge Gøteborg op som havne- og handelsby. Derfor betragtes værket ofte som et af byens mest folkelige monumenter.

Ivar Johnsson: Sjömanshustrun

Figuren af Ivar Johnsson som blev indviet i 1934 er et symbol på de kvinder, der ventede på sømænd, som sejlede ud fra Göteborg og andre svenske havne. Hun står med blikket mod havet og repræsenterer håb, længsel og usikkerhed.

Monumentet blev rejst til minde om de svenske søfolk, der omkom under Første Verdenskrig. På tårnet findes navnene på hundredvis af omkomne sømænd. Derfor repræsenterer hun indirekte alle disse mennesker og deres familier.

Eriksbergskranen

Eriksbergskranen er faktisk ikke et kunstværk eller monument i traditionel forstand.

Den blev bygget som en arbejdskran til skibsbyggeri på Eriksbergsvarvet, men er med tiden blevet et af Gøteborgs mest kendte monumenter og vartegn.

Kranen blev opført i 1968–1969 for Eriksbergs Mekaniska Verkstad, et af Sveriges største skibsværfter.

Selve stålkonstruktionen blev fremstillet af virksomheden NOHAB i Trollhättan, mens løfteudstyret blev leveret af den tyske virksomhed Pohlig-Heckel-Bleichert i Köln. Den blev samlet på værftet i Eriksberg i 1969.

Historien bag Eriksbergskranen

I 1960’erne var Gøteborg et af verdens vigtigste centre for skibsbygning. Eriksbergsvarvet byggede enorme tankskibe og fragtskibe, og den nye bockkran gjorde det muligt at løfte gigantiske skibssektioner og samle skibe på op til omkring 500.000 tons.

Men kranen fik kun en kort aktiv levetid. Allerede i 1970’erne blev den internationale værftsindustri ramt af en alvorlig krise, og Gøteborgs store værfter lukkede gradvist. Eriksbergsvarvet ophørte med skibsbygning omkring 1979.

Da det gamle værftsområde senere blev omdannet til boliger, kontorer og restauranter, valgte man at bevare kranen som et minde om byens industrielle storhedstid. I dag står den som et symbol på Gøteborgs maritime historie og er den eneste bevarede bockkran af sin type i Sverige.

I 2012 blev Eriksbergskranen officielt fredet som bygningsmindesmærke, hvilket betyder, at den er beskyttet som kulturhistorisk arv.

Sveriges højeste sted for bungyjump

Kranen er omkring 80 meter høj, vejer cirka 1.750 tons og kan ses fra store dele af Gøteborg. I 1990’erne blev den også kendt som Sveriges højeste sted for bungyjump.

Hvor mange monumenter hylder personer, hylder Eriksbergskranen en hel epoke. Den minder om de titusindvis af arbejdere, ingeniører, svejsere og skibsbyggere, som gjorde Gøteborg til en af verdens førende skibsbyer i det 20. århundrede.

Derfor betragtes den i dag som et af byens stærkeste symboler på industrihistorie, på linje med havnen og Göta älv selv.

Skulpturerne ved søfartsmuseet

Ved parken foran Sjöfartsmuseet Akvariet står en række portrætskulpturer af personer, der har haft stor betydning for Gøteborgs søfartshistorie.

De fem personer som er blevet portrætteret af Arvid Bryth og Erik Rafael-Rådberg er Wilhelm R. Lundgren, Fredrik Henrik af Chapman, Oscar Kjellberg, Dan Broström og Hugo Hammar. Skulpturerne blev opstillet i forbindelse med museets indvielse i 1933.

Wilhelm R. Lundgren

Wilhelm R. Lundgren var søkaptajn, skibsreder og medstifter af flere betydningsfulde svenske rederier.

Han var også med til at oprette Sveriges Redareförening og bidrog til arbejdet med at etablere Sjöfartsmuseet.

Fredrik Henrik af Chapman

Chapman regnes som en af de vigtigste skibsbyggere i svensk historie og blev senere Sveriges øverskibsbygmester og admiral.

Det var Chapmans tegninger af en kanonjolle, som lå til grund for de kanonjoller, som blev bygget i Danmark og Norge under krigen 1807-1814 med Storbritannien.

Kanonjollene var vigtige for at holde britiske orlogsskib ude af skærgården, men de kunne ikke bryde den frygtelige britiske blokade af især Norge.

Oscar Kjellberg

Oscar Kjellberg var ingeniør og opfinder. Han udviklede den moderne elektriske svejseteknik med belagte elektroder og var med til at grundlægge virksomheden ESAB, hvis teknologi fik stor betydning for skibsbygning verden over.

Derfor blev han hædret blandt de personer, som har haft særlig betydning for Gøteborgs maritime historie.

Dan Broström

Dan Broström (1870–1925) var en af Sveriges mest betydningsfulde skibsredere i begyndelsen af 1900-tallet.

Han overtog ledelsen af rederiet Axel Broström & Son efter sin far og byggede virksomheden op til en af Nordens vigtigste maritime koncerner.

Han var også med til at grundlægge bl.a. Svenska Amerika Linien, som sejlede emigranter og passagerer mellem Sverige og Nordamerika.

Ud over sin rolle i skibsfarten var han medlem af den svenske rigsdag. Medlem af Gøteborgs byråd. Svensk søfartsminister. Og, aktiv i en lang række maritime organisationer og industrivirksomheder.

Dan Broström døde allerede som 55-årig i 1925 efter en bilulykke nær Halmstad. Hans begravelse vakte stor opmærksomhed i Gøteborg, hvor han var en af byens mest kendte erhvervsledere.

Hugo Hammar

Hugo Hammar var en svensk ingeniør, skibsbygger og industrileder, som spillede en afgørende rolle i udviklingen af Gøteborgs værftsindustri.

Han var i mange år teknisk leder og senere administrerende direktør for Götaverken, som voksede til et af Nordens største skibsværfter under hans ledelse.

Han var kendt for at modernisere skibsbygningen og bidrog til, at Gøteborg blev et af Europas vigtigste centre for skibsbygning og søfart omkring år 1900.

Hans arbejde var med til at styrke både handelsskibsfarten og den tekniske udvikling inden for værftsindustrien.

Bianca Maria Barmen: Ett segelfartyg sover i hamnen

Bianca Maria Barmen arbejder ofte med åbne, poetiske fortællinger, hvor beskueren selv skal skabe forbindelser mellem figurerne. Temaer som møder mellem mennesker og dyr, drømme, erindringer og fantasi går igen i hendes kunst.

Titlen “Ett segelfartyg sover i hamnen” antyder en maritim fortælling, hvilket passer perfekt til Stigbergets og Masthuggets historie som søfartsområde.

Man kan forestille sig skibshunden, som venter på kajen. Sømandsdrengen, der drømmer om livet til søs, Og vulkanen som symbol på fjerne rejsemål, eventyr eller farer på havet.

Kunstneren har dog bevidst undladt at give en entydig forklaring, så værket fungerer mere som en visuel fortælling end som et monument med et bestemt budskab.

Bianca Maria Barmen

Bianca Maria Barmen (født 1960 i Malmø) er en svensk billedhugger, tegner og maler. Hun er især kendt for små, intime bronzeskulpturer, hvor dyr og mennesker indgår i stille, næsten eventyrlige fortællinger.

Hun har udført flere offentlige kunstværker rundt om i Sverige, men værket på Stigbergstorget er blandt hendes mest kendte i Gøteborg.

Det interessante ved netop dette værk er, at mange forbipasserende først tror, at figurerne forestiller en hund, en blomsterfigur og en kvinde på en bænk.

Når man kommer tættere på, opdager man, at “blomsten” faktisk er en vulkan, og at figurerne tilsammen danner en lille maritim fortælling – en slags moderne fabel midt på torvet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs personligheder

Siden Gustav II Adolf i 1621 grundlagde Gøteborg har mange store skikkelser præget byen.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del II) – Havnebyen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dette indlæg fokuseres der på nogle af de mest karakteristiske miljøer i den vestsvenske by som alle gøteborgere kender og har et forhold til.

Klippan

Området ligger ved en markant klippeformation ved Göta älvs udløb mod havet. I middelalderen ragede klippen frem ved den smalle sejlrute ind til Sveriges eneste direkte adgang til Nordsøen.

Denne strategiske placering gjorde stedet ideelt til forsvar, og derfor blev borgen Gamla Älvsborgs fästning anlagt på og omkring klippen allerede i 1300-tallet.

Selve ordet “Klippan” betyder ganske enkelt “klippen” på svensk. Før Gøteborg blev grundlagt i 1621, var dette et af de vigtigste steder i hele riget, fordi den smalle kyststrækning mellem Danmark og Norge gav Sverige adgang til havet netop her.

Borgen på klippen blev flere gange angrebet og erobret af danskerne, før den til sidst blev sprængt væk i 1660’erne. I dag findes kun ruinerne tilbage.

Efter borgens tid blev området kendt for havn, skibsfart og handel. Fra 1700-tallet brugte Det Svenske Ostindiske Kompagni havnen ved Klippan, og der blev opført pakhuse, smedjer og værksteder omkring klippen. Det historiske miljø er bevaret i dag som Klippan kulturresevat.

Hvis du går rundt ved Klippan i dag, kan du stadig se den klippefyldte terrænform, som gav området sit navn, selv om havnebyggeri, veje og industribebyggelse har ændret landskabet gennem århundreder. Klippen var oprindeligt langt mere dominerende i forhold til vandet end den fremstår i dag.

En sjov historisk detalje er, at Klippan faktisk er ældre som stednavn end Gøteborg selv. Da byen blev grundlagt, var Klippan allerede et velkendt havne- og forsvarsområde ved indsejlingen til Göta älv.

Masthugget

Masthugget er en af Gøteborgs ældste og mest karakteristiske arbejderbydele. Dets historie er tæt knyttet til havnen, skibsfarten og værftsindustrien.

Navnet “Masthugget” stammer fra 1600-tallet og henviser til produktionen af skibsmaster. Store træstammer blev sejlet ind til havnen ved Stigberget, hvor de blev tilhugget og forarbejdet til master til sejlskibe.

Allerede i 1647 omtales området som “Mastehugget”, og samme år fik en gruppe masthuggere borgerskab i Gøteborg.

Da Gøteborg blev grundlagt i 1621, lå byens fæstningsmure længere østpå. De pladskrævende havneaktiviteter måtte derfor placeres uden for byen langs Göta älv.

Området omkring Masthugget udviklede sig gradvist til en forstad med havneanlæg, træoplag, værksteder og små træhuse for søfolk og arbejdere.

I slutningen af 1800-tallet voksede Gøteborg eksplosivt som industriby. Masthugget blev et tæt befolket arbejderområde, hvor havnearbejdere, sømænd, værftsarbejdere og fabriksarbejdere boede.

Mange boede i små lejligheder i træhuse og senere i de karakteristiske landshövdingehuse. Levestandarden var ofte beskeden med fælles toiletter i gården og begrænset komfort.

Et af bydelens mest kendte vartegn er Masthuggskyrkan, som blev indviet i 1914 på toppen af Masthuggsberget. Kirken blev hurtigt et symbol på bydelen og er stadig et af Gøteborgs mest kendte udsigtspunkter.

Saneringerne i 1960’erne og 1970’erne

En stor del af det gamle Masthugget blev revet ned under de omfattende bysaneringer i 1960’erne og 1970’erne.

Myndighederne vurderede, at mange boliger havde meget lav sanitær standard, og hele kvarterer blev erstattet af moderne boligkomplekser og terrasserede bebyggelser.

Dette er stadig et omdiskuteret kapitel i Gøteborgs historie, fordi mange historiske bygninger og gademiljøer gik tabt.

I dag er Masthugget en blanding af gammelt og nyt. Området omkring Andra Långgatan og Stigberget bærer stadig præg af den historiske arbejderkultur, mens nye projekter ved Masthuggskajen omdanner havnefronten til moderne boliger, kontorer og byrum.

Havnen og søfarten er ikke længere dominerende arbejdsgivere, men de har sat et varigt aftryk på bydelens identitet. Kort fortalt begyndte Masthugget som et område for skibsbygning og masteproduktion, blev Gøteborgs klassiske havne- og arbejderkvarter, og er i dag en af byens mest historisk interessante og kulturelt levende bydele.

Kellers park

Parken blev skænket til Göteborgs kommune i 1906 af industrimanden James Keiller, direktør for værfts- og industrikoncernen Götaverken.

Området på Ramberget havde tidligere tilhørt familien Keiller, som var blandt de vigtigste skikkelser bag Gøteborgs industrialisering i 1800-tallet.

Familien stammede oprindeligt fra Skotland. James’ far, Alexander Keiller, grundlagde den mekaniske virksomhed Alex. Keiller & Co., som senere udviklede sig til en af Sveriges vigtigste værfts- og industrivirksomheder.

Da James Keiller donerede området til byen, ønskede han, at det skulle være et offentligt rekreativt område for alle göteborgere. Parken blev udformet i en nationalromantisk stil af blandt andre landskabsarkitekten Eugen Thorburn.

Ramberget er en markant klippebakke, der rejser sig cirka 87 meter over havet. Fra toppen har man en af Gøteborgs mest berømte udsigter over havnen, Göta älv, centrum og skærgården.

I århundreder blev området brugt som græsningsland, før det gradvist blev beplantet, blandt andet med bøgeskov i 1800-tallet.

Parken rummer blandt andet skulpturen Najad af Carl Milles samt flere mindesten og udsigtspunkter. Den er i dag både naturpark og et af Gøteborgs mest populære steder for gåture og panoramaudsigter.

Det interessante ved Keillers Park er derfor, at den ikke blot er en park – den er også et monument over den industrielle familie, som var med til at forme det moderne Gøteborg.

Carolus XI Rex Bastion

Carolus XI Rex Bastion er en af de sidste synlige rester af det gamle fæstnings-Gøteborg.

Bastionen blev opført som en del af byens omfattende forsvarsværker i 1600-tallet, da Sverige ønskede at beskytte sin vigtigste havneby mod angreb fra især Danmark-Norge.

Da Gustav II Adolf grundlagde Gøteborg i 1621, lå byen strategisk, men også udsat. Derfor anlagde man et moderne fæstningssystem inspireret af hollandsk militærarkitektur med voldgrave, mure og bastioner. Arbejdet begyndte i 1624 under ledelse af hollandske ingeniører.

En bastion er et fremskudt, spidst forsvarsværk, der gjorde det muligt for forsvarerne at beskyde fjender fra flere vinkler og undgå blinde områder langs murene. Carolus XI Rex var én af i alt 13 bastioner rundt om byen.

Navnet “Carolus XI Rex” er latin og betyder “Kong Karl XI”. Mange af Gøteborgs bastioner blev opkaldt efter medlemmer af den svenske kongefamilie. Selve den nuværende stenkonstruktion stammer hovedsageligt fra slutningen af 1600-tallet, hvor fæstningsingeniøren Erik Dahlbergh moderniserede byens forsvar efter Karl XI’s ønsker.

Inde i bastionen findes et gammelt krudtmagasin fra 1700-tallet. Det blev bygget ekstra kraftigt for at kunne modstå beskydning, men fugtproblemer gjorde det mindre egnet til opbevaring af krudt. Under den store svenske militærperiode blev anlægget brugt som en vigtig del af byens forsvar.

I begyndelsen af 1800-tallet voksede Gøteborg hurtigt, og de gamle fæstningsværker blev anset som en hindring for byudviklingen. Nedrivningen begyndte i 1807, og næsten alle bastioner, mure og porte forsvandt i løbet af få årtier. Carolus XI Rex overlevede som den eneste bevarede bastion på skråningen ved Kungshöjd og Esperantoplatsen.

I dag fungerer bastionen som et kulturhistorisk monument og udsigtspunkt med flot udsyn over centrale Gøteborg, blandt andet mod Skansen Kronan. Ved restaureringsarbejder i 2020–2021 fandt arkæologer blandt andet et velbevaret rum, der oprindeligt var tænkt til krudtopbevaring.

Hvis du besøger stedet i dag, står du faktisk på den eneste overlevende del af det fæstningssystem, der engang gjorde Gøteborg til en af Nordeuropas bedst befæstede byer.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

De kvindelige billedhuggers haver i Krakow

I Krakow kan man se nogle af tre store polske kvindelige billedhuggeres værker i det fri.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Sverige: Klipperne er med til at forme og gøre Göteborg meget unik blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Med sine gamle pakhuse, brostensgader, havnebygninger og udsigten til den mægtige Älvsborgsbron fortæller området historien om Gøteborgs udvikling fra fæstningsby til international handels- og industriby.

Klippan er ikke blot et kvarter i Gøteborg. Det er et levende kulturmiljø, hvor flere århundreders svensk historie stadig kan mærkes i arkitekturen, havnen og landskabet omkring Göta älv.

Klippan – Et strategisk punkt i Sveriges historie

Klippans betydning begyndte længe før Gøteborg blev grundlagt i 1621. Området lå ved Sveriges eneste direkte adgang til Vesterhavet, og kontrollen over indsejlingen til Göta älv var afgørende for landets handel og forsvar.

Her lå det oprindelige Älvsborgs slott, en fæstning som gennem middelalderen og renæssancen blev centrum for magtkampe mellem Sverige, Danmark og Norge. Slottet blev flere gange belejret og erobret, især under konflikterne mellem Danmark og Sverige i 1500- og 1600-tallet.

Älvsborgs slot fik så stor betydning, at Sverige efter den nordiske syvårskrig måtte betale den enorme “Älvsborgs lösen” for at få fæstningen tilbage fra Danmark. Begivenheden blev et nationalt symbol på Sveriges kamp for adgang til havet.

Selv om slottet senere blev revet ned, lever historien videre i området omkring Klippan, hvor ruinerne stadig minder besøgende om Gøteborgs militære og maritime fortid.

Ostindiske eventyr og global handel

I 1700-tallet ændrede Klippan karakter. Gøteborg voksede hurtigt som handelsby, og området blev tæt knyttet til Svenska Ostindiska Companiet, hvilket var det svenske ostindiske kompagni.

Fra havnen ved Klippan sejlede store handelsskibe mod Kina og Asien med varer som te, porcelæn, silke og krydderier. Handelen gjorde Gøteborg til en af Nordens rigeste byer og skabte enorme formuer blandt byens købmænd.

Langs kajerne blev der opført pakhuse, værksteder og administrationsbygninger, hvor varer blev lagret og handlet. Mange af disse bygninger eksisterer stadig og giver Klippan sit særlige historiske præg. Området er derfor et af de bedst bevarede maritime kulturmiljøer i Gøteborg.

Industrialisering og Carnegie-imperiet

I 1800-tallet blev Klippan centrum for Gøteborgs industrielle udvikling. Den skotske købmand David Carnegie overtog områdets sukkerraffinaderi og udviklede senere det berømte porterbryggeri, som gjorde Carnegie-navnet kendt i hele Sverige.

Bryggeriet producerede den legendariske Carnegie Porter, som stadig regnes blandt Sveriges mest klassiske øltyper. Fabrikkerne omkring Klippan beskæftigede hundreder af arbejdere, og området summede af liv med dampmaskiner, skibstrafik og industriel aktivitet.

Industribygningerne blev opført i kraftig murstensarkitektur med inspiration fra Storbritannien, og de står i dag som markante minder om Göteborgs storhedstid som industriby.

Älvsborgsbron – Den moderne port til Gøteborg

Over Klippan rejser Älvsborgsbron sig som et monument over det moderne Gøteborg. Broen blev indviet i 1966 og forbinder fastlandet med Hisingen over Göta älv.

Med sine karakteristiske grønne ståltårne og den lange hængebrokonstruktion er Älvsborgsbron blevet et af Gøteborgs mest genkendelige vartegn. Broen symboliserer efterkrigstidens tro på vækst, mobilitet og moderne infrastruktur.

Fra Klippan kan man opleve broen på tæt hold. Kombinationen af de historiske bygninger langs kajen og den monumentale bro skaber en særlig kontrast mellem fortid og nutid. Om aftenen spejler broens lys sig i Göta älv, og området får næsten filmisk karakter.

Fra industriområde til kulturmiljø

I løbet af 1900-tallet forsvandt industrien gradvist fra Klippan. Mange fabrikker lukkede, og havneaktiviteterne flyttede længere ud mod større terminalområder.

I stedet begyndte man at bevare de historiske bygninger og omdanne området til kultur- og rekreativt miljø. I dag rummer Klippan restauranter, caféer, kreative virksomheder og små kulturinstitutioner, samtidig med at områdets historiske identitet er bevaret.

Særligt omkring det gamle sukkerbrug og kajområderne mærker man stadig forbindelsen til havet, handelen og industrien, som gennem århundreder formede Gøteborg .

Efterskrift

Klippan er i dag et sted, hvor Gøteborgs historie bliver synlig i landskabet. Her mødes middelalderens fæstningshistorie, 1700-tallets verdenshandel, industrialiseringens murstensbygninger og den moderne bys infrastruktur i ét samlet miljø.

For besøgende giver området en anden oplevelse af Göteborg end bymidten omkring Avenyn og Nordstan. Klippan er roligere, mere historisk og tættere på havet. Samtidig er udsigten til Älvsborgsbron og skibstrafikken på Göta älv med til at understrege, at Gøteborg stadig er en af Nordens vigtigste havnebyer.

Klippan er derfor ikke kun et historisk kvarter. Det er fortællingen om den vest svenske by Gøteborg selv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Haga og Hagabullen

Hagabullen er en gigantisk stor kanelsnegl som kan købes i det gamle arbejderkvarter Haga.

Lær mere

Köttbullar med mos

Köttbullar med mos er en af de mest klassiske retter i svensk husmandskost.

Lær mere

Feskekörka

Den nygotiske fiskekirke er en af Sveriges mest særprægede bygninger, og ligger i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Når landet giver slip i Göteborg – Klippan og Älvsborgsbron blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Sentimental Value er en film som jeg længe havde set frem til at se. Og, bedømt ud fra hvor mange mennesker der var troppet op i den udsolgte biografsal i Kulturpaladset i Warszawa, så var jeg ikke ene mand om det.

Filmen er seneste opus som er instrueret af den norske instruktør Joachim Trier. Ligesom i andre af sine film har han Renate Reinsve med på rollelisten.

Nora Borg, som hun hedder i filmen, er en blændende teaterskuespillerinde, som dog tumler med angst. Hvilket er noget som sikkert skyldes et traume fra hendes barndom, hvori hun levede med far som ikke var nærværende overfor hende og hendes søster Agnes.

Hun har dog i lighed med faderen valgt at gå ud af en kunstnerisk sti, da faren Gustav Borg, spillet af Stellan Skarsgård, er en anerkendt filminstruktør. Og, da de mødes igen i forbindelse med hendes mors død, siger han at hun minder ham om et spejl på sig selv.

Derudover tilbyder han en rolle i en ny film. Dette afslår hun blankt, da hun på ingen måde har lyst til at arbejde sammen med ham.

Et liv fyldt med dæmoner

I Frankrig har de et helt andet syn på Gustav Borg, som er blevet inviteret som æresgæst til en filmfestival, som viser alle hans værker.

Her møder han Hollywood-skuespillerinden Rachel Kemp som forstår og elsker hans filmkunst. Og, inden længe har hun overtaget den rolle som var udset Nora Borg.

I gennemgangen af hendes karakter forstår Kemp at rollen var tiltænkt en anden, og synes det er en skam hvis Gustav ikke forfølger sin oprindelig ide med projektet.

Efter en samtale Rachel har med Nora trækker hun sig fra filmen, og Gustav, som nu er blevet forladt af en person, som respekterer hans produktion, drikker sig i hegnet, og ender på hospitalet, efter at filmen nu synes at være kørt af sporet.

Den kommer dog på sporet igen, efter at Agnes har læst manuskriftet. Hun forstår nu at faderen ønsker at ære hans mor, der var modstandskvinde under krigen. Her endte hun i fængslet og blev tortureret, inden hun 15 år efter løsladelsen begår selvmord i hjemmet.

Men, grunden til at Gustav ønsker at Nora skal spille rollen som hans mor, skyldes hans kærlighed til hende. På den måde er der et direkte link imellem den svære opvækst som Gustav oplevede til den Nora har oplevet.

Opgiv alt hvad du har, tilgiv den du var

Faderen og hans døtres barndomshjem bliver nu renoveret og solgt. En ny start kan begynde. Hvilket sker inde i et filmstudie, hvor Nora nu har takket ja til at medvirke i faderens mest personlige produktion til dato.

Sentimental Value ender således med en lykkelig udgang. I processen er det døtrene som har rykket sig mest i forhold til deres far, hvis liv og kærlighed til dem, kun forstås igennem hans filmproduktion.

Da de erfarer dette, så når de at få sluttet fred, ikke bare med dem selv, men også til deres far. Og, i fremtiden, kan Nora nu formentligt performe på en teaterscene uden at have sceneskræk.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Triangle of Sadness

Ruben Östlunds Cannes vindende film om overklassens magt og afmagt

Lær mere

Verdens værste menneske

Renate Reinsve i hendes glansrolle, hvor hun ikke kan finde ud af at tage et ansvar for sit eget liv.

Lær mere

Den Stygge Stedsøster

Grimms eventyrklassiker om Askepot i en norsk nyfortolkning set fra stedsøsterens perspektiv.

Lær mere

Indlægget Film: Sentimental Value – Et norsk kunstnerisk dukkehjem blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dagen før den russiske fuldskalainvasion af Ukraine den 24. februar 2022 drager strygeorkestret Kyiv Soloists af sted til udlandet. Efter planen skulle være en kort turne i Italien.

På grund på de nye omstændigheder beslutter de sig for at udvide koncertrækken. Noget ingen i ensemblet troede rent faktisk ville ske en måneds tid tidligere,

I løbet af de næste to måneders tid bliver 46 koncerter afholdt i otte europæiske lande. Dette skyldes fordi orkesteret vil gøre verdenen opmærksom på Ukraines sag.

På deres rejse kommer de i tysk tv. De får venlige hilsener og gaver fra alle baltiske statsledere og spiller for det svenske kongepar. Slutteligt går turen til Bodø 140 km nord for polarcirklen i det nordlige Norge.

Livet i den nordnorske by

Grunden til at ensemblet vælger at drage til Bodø er fordi de har fået en invitation og et halvt års betalt legat, som gør det muligt for dem både at leve af kunsten, men også at få lidt ro i sjælen.

Da Kyiv Soloists var i Italien kom de i kontakt med en kvindelig klassisk musiker som kom med i gruppen. Da krigen brød ud, flygtede hun med hendes to drenge til hendes søsters familie i Bologna.

Her beslutter hendes ældste dreng at samle penge ind til den ukrainske hær som gademusikant. I løbet af tre uger spiller han violin og indsamler i alt 1050 euro, hvilket er noget hans mor er stolt af.

Mange af kvinderne i det klassiske orkester har det svært med at balancere med at skulle bevare smilet overfor fremmede og den smerte ikke at vide om deres mand nu er omkommet, kommet til skade, eller er blevet taget til fange.

I denne pressede situation er det godt for dem at ensemblet bor sammen i fire forskellige boliger, da de kan trøste hinanden, hvis livet og uvisheden bliver for hårdt.

De seks måneder i Bodø går hurtig, da de også skal dokumentere hvad de oplever overfor deres familiemedlemmer, som gerne vil se nogle smukke billeder fra den nordnorske natur, da de også har et behov for at tænke på noget andet.

Spørgsmålet er nu hvad de skal i fremtiden, inden de sidste billeder af hinanden skal tages. Nogle vælger at tage tilbage til Ukraine, ikke pga. de føler sig dårlig tilpas i Norge, men på grund af hjemve. Andre vælger at drage ud til nye europæiske destinationer.

Livet efter Bodø

Moren med de to drenge, vælger at tage tilbage til Kyiv sammen med et mandligt medlem af strygerorkesteret. Hendes drenge savner deres venner, og keder sig bravt i udlandet, hvor de ikke rigtig falder til.

De vil hellere leve en tilværelse med luftalarmer og det at skulle sove på pap i beskyttelsesrum, end det trygge liv i Norge.

Nataliia drager til Litauen. Her vil hun uddanne sig til at være en person som kan reparere folks klassiske musikinstrumenter.

To af de unge kvindelige musiskere drager henholdsvis til Island og Kroatien da de har fået jobs ved de nationale musikhuse i de to respektive lande.

Det dyrebare liv

Krigen har drevet millioner af mennesker fra Ukrainere på flugt. Både internt i det store østeuropæiske land, men også udenfor dets grænser.

For nogle af de medvirkende var krigen måske det der gjorde i de skal leve i evig landflygtighed, pga. at hvis Rusland med tiden får held med afnazificeringen af ukrainerne, hvilket reelt set betyder, at ukrainerne skal opgive deres sprog og kultur, er det så et liv de ønsker at leve.

For andre af de medvirkende som er vendt tilbage så giver det måske bedre mening at leve i den kontekst hvor forbrydelserne bliver begået i af russerne, end at leve udenfor. Men selvom drømmen om en ny start i fred efter krigen er afsluttet bærer alle rundt med en frygt for hvad der vil ske i morgen.

Ideen om at skildre en gruppe ukraineres liv uden landets grænser, og hvad de vælger at gøre efter at opholdet i Bodø er slut er god, men der er alt for mange anslag til nogle spændende historier som ikke bliver fortalt, eller fulgt til dørs i filmen. Og, det er en skam.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sange fra et land i flammer

En dokumentar som behandler de to første år af krigen som den tager sig ud blandt civile i Ukraine.

Lær mere

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Solisterne fra Kyiv – En ukrainsk klassisk ensembles skæbne blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom som så mange andre nordmænd har hun set den tjekkoslovakiske film Tre nødder for Askepot fra 1973 første juledag. Som de disse kanter har samme betydning for nordmændene som Disneys Julehilsen har i Danmark.

Tre nødder for Askepot

I den tjekkoslovakiske film skildres drengepigen Askepot som den rene skønhed som er prinsen overlegen når hun møder ham i skoven. For her demonstrerer hun at hun er bedre til at ride hans hest, skyde med armbrøsten, samt at hun har modet til at kaste en snebold efter ham.

Hjemme prøver hendes stedmoder at holde hende nede ved at kaste bælgfrugter ned på jorden som hun skal sortere. Samtidig med at hun skal finde sig i sin stedsøsters hoverende opførsel.

Men som den uskyldige pige hun er får hun hjælp fra duerne som hjælper hende med dette svære og tidskrævende arbejde. Og inden hun får set sig om, er hun til bal på slottet, hvor hun fanger alles opmærksomhed. Inklusive prinsen, som vil giftes med hende.

Inden det kommer så vidt, flygter hun fra slottet, hvor hun taber den ene sko. Og alt imens den ærgerrige stedmoder og stedsøster ender i det iskolde vand efter forgæves at have prøvet på at snyde prinsen, så bliver det Askepot der bliver gift med ham. Hvilket også giver god menig da de synes at være skabt for hinanden.

Kvinder, krop, og skønhedsidealer

I 2021 blev der lavet en norsk remake af filmen som kom til at hedde Tre nøtter til Askepott. Og fire år senere er det tid til at se endnu en norsk Askepot film, der æstetisk også er en reference til den tjekkoslovakiske klassiker. Dog i en mere kulsort horror komedie Den stygge stedsøster, hvor blodet flyder med jævne mellemrum.

Filmen, som er instrueret af Emilie Blichfeldt, fik mange rosende ord med på vejen da den blev vist på Sundance. Og fik også opmærksomhed ved filmfestivalen i Berlin. Og nu går den i mainstreambiograferne i Warszawa.

Instruktørens mission med filmen er at sætte spørgsmålstegn ved den store fokusering kvinder har på deres kroppe og deres udseende. For kan det være rigtig at de skal have opereret deres bryster og røve til at blive større og mindre for at tilfredsstille et evigt skiftende skønhedsideal? I stedet for bare at være sig selv?

Derfor mener Blichfeldt at vi egentligt burde at have større respekt for den onde stedsøster i Askepot, der ikke er født smuk. Da hun bliver tvunget ud i nogle farlige processer, såsom at deformere sine fødder for at de kan passe skoen – og samfundets behov for æstetik. Og, det er der kommet en ny film ud af.

Den stygge stedsøster

Der er ikke gået mange minutter af filmen før vi bliver præsenteret for den første dekadente løgn, da folk ikke er, som de udgiver sig for.

Det sker da den grimme Elviras mor Rebekka gifter sig Otto, der har den smukke datter Agnes (Askepot).

Efter at Otto under bryllupsmiddagen har spyttet mad på Elvira dør han pludseligt af et anfald. Og kort tid efter står det klart for Rebekka at han ligesom hende selv ikke har en krone på kistebunden.

For at opretholde det luksuøse liv er planen nu for Rebekka at bruge sine sidste midler på at forvandle Elvira til en skønhed som prinsen vil gifte sig med.

Datteren skal derfor igennem nogle meget smertefulde skønhedsoperationer som en anden Kardashian inden hun er klar til at blive sendt til bal på slottet.

På den anden side er der heller ikke meget jomfruelighed og skønhed over Agnes, der som en anden gris med røven strittende i vejret bliver onduleret i stalden af en landbrugsmedarbejder alt imens der høres store grynt i baggrunden.

Ligesom i Grimms eventyr er det dog Agnes, som i filmen bliver fremstillet som en yderst kedelig kvinde, der løber med prinsen.

Her synes det ikke ligesom i Tre nødder for Askepot, at han vælger en kvinde pga. hendes personlighed og ynde, men udelukkende går efter en kvinde han kan vise frem som en anden gås på diverse dansegulve rundt omkring i Europa.

Dette betyder også et fravalg af den kunstig fremstillede Elvira, der ikke bare har ofret sig pga. eget ønske om at komme til at se bedre ud, men også for den fallerede mor, der nu har fundet sig en ny, rig mand. Og, derfor ikke har brug for datteren længere.

Efterskrift

Den stygge stedsøster er en mørk, men også en stærk visuel oplevelse. Hvilket får en til at tænke på psykedeliske film fra halvfjerdserne, som eks. A Clockwork Orange, filmen bl.a. også linker til.

Lydsiden hvor der oftest høres noget elektronisk musik som en Wendy Carlos kunne have lavet, gør også filmen speciel. Ligesom jeg skulle lukke øjnene mange gange under filmen pga. nogle voldsomme scener.

Historien halter dog mange steder. Det kunne eksempelvis have været tiltrængt med nogle flere sammenstød imellem de to søstre.

Men helhedsindtrykket af Den stygge stedsøster fremstår dog stærkt. Da det er en debutfilm som har noget på hjerte. Og som med tiden går kan blive til en norsk kultfilmklassiker.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Greta Garbo

Den svenske skuespillerinde var en feteret Hollywoodstjerne i 1930ernes USA.

Lær mere

Companion

Scream Queen stjernen Sophie Thatcher i rollen som en social og voldelig robot.

Lær mere

Genesis P-Orridge

Genesis P-Orridge var en banebrydende britisk personlighed indenfor kunst, musik og køn.

Lær mere

Indlægget Film: Den Stygge Stedsøster – En Grimm Norsk Askepotfortælling blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det er en film som blander fakta med fiktion, hvilket man som biografgænger oplever allerede i anslaget. Her ser vi Marie Antoinette blive ført hen til guillotinen, inden hovedet bliver kappet af. I den store mængde som betragter henrettelsen af den upopulære dronning, er også Napoleon, hvilket mange historikere betragter som et falsum han har været.

Selvom, Scott på denne måde, synes at ville komme med et varsel om Napoleons storhed og fald, og linke os tidsmæssigt til tiden efter Den Franske Revolution, der varslede menneskerettighedserklæringen, det moderne demokratis genopståen i Europa, og slagordene ”Frihed, Lighed, og Broderskab” der kunne høres i gaderne, så kunne han med fordel have udeladt denne scene, da ingen af disse begivenheder, bliver behandlet i filmen, da fokus primært er på hans forhold til hans første kone Josephine, og nogle af de mest berømte slag. Og, ved at have dette blik, synes han lige så verdensfjern fra folket, ligesom Marie Antoinette var det.

Fra spirende demokrati til Austokrati

Værre bliver det, da Scott vil behandle afsættelsen af Maximilien Robespierre, manden som førte Frankrig ind i et terrorregime.

Her er Napoleon tilfældigvis også til stede i en kontekst der ligner et parlament. Under en ophedet debat med andre politikere prøver Robespierre først at løbe væk, for derefter at forsøge at skyde sig selv uden held. Efterfølgende lyder det: Før ham til guillotinen. Men, også her er det en forenkling og forkert beskrivelse af det som skete i 1794.

Militæret havde fået ordre om at arrestere Robespierre på hotellet hvor han befandt sig. Da de havde pågrebet ham, kunne offentligheden se, at han var blevet såret. Nogle mener i lighed med Scott, at det skyldes Robespierre, andre at det var en anden person som havde skudt ham. Efter at Robespierre var blevet henrettet, så brød Napoleon forbindelsen til hans bror, som han var venner med, hvilket også er en historie som Scott undlader at fortælle.

Som beskuer af filmen er vi nu ført ind i et fransk samfund, hvor det er almindelig praksis at tage magten ved et kup, og at Napoleon ikke er smurt negativt ind i terrorregimentet som Robespierre praktiserede. Men, også at han er en militær begavelse, som bl.a. allerede som ung, har fordrevet englænderne fra deres belejring af Toulon, og som nu er i gang med at kurtisere Josephine, kvinden som han gifter sig med, inden han tager magten i 1799.

At Scott bruger historisk fiktion på en faktuel måde, er selvsagt problematisk. Tilmed kommer filmen til at fremstå som hans personlige fortælling om Napoleon, hvilket man sagtens kan leve med, hvis der bare var mere drama, og bedre personskildringer, hvor de udvikler sig igennem handlingen.

Eks. så fremstår Napoleon nærmest identisk, da han 15 år efter Den Franske Revolution i 1804, kroner sig selv som kejser, foran Paven, som nærmeste vidne, til nederlagets stund i Waterloo. Ligesom Josephine nærmest virker lige så interesseret i at være gift med og skilt fra ham. Hvis filmen var en fransk produktion, ville man forvente langt mere passion og lidelse.

Danmark: Fra ufrivillig allieret til næsten at blive udslettet fra landkortet

Lige som mange andre lande og områder i Europa, påvirkede Napoleon, også Danmark. I 1807 angreb englænderne København, da de frygtede at Danmark ville gå i forbund med Frankrig, og dermed blive en trussel for Det forenede Kongeriges sikkerhed. Dengang rådede Danmark over verdens andenstørste flåde, og da den danske konge ikke frivilligt ville give englænderne den, så blev København bombet, og flåden var tabt.

”Slaget ved København” var også en af de primære årsager til at N.F.S Grundtvig skrev bogen ”Nordens Mytologi”, der blev udgivet året efter. Her belyste Grundtvig om Danmarks glorværdige fortid, hvor de danske vikinger erobrede England, og var en trussel for sine naboer. Disse tanker om at koble Danmarkshistorien sammen med disse heroiske og krigeriske vikinger, blev en vigtig bestanddel af de nationalromantiske tanker i Danmark op igennem dette århundrede.

Samme år, i 1808, sendte Frankrig, som Danmark nu var blevet allieret med, nogle spanske lejetropper til Koldinghus. Udover at feste og have en god tid i Danmark, så blev fæstningsværket brændt ned ved et uheld.

Efter Napoleons fatale nederlag i Rusland i 1812, hvor kun 40.000 soldater vendte tilbage, ud ad de 600.000 som blev sendt afsted, så gik Danmark bankerot i 1813, pga. øgede militærudgifter og den engelske blokade af de norske havne.

Året efter mistede Danmark, Norge til Sverige, pga. fredsaftalen i Kiel. Men, den danske chefforhandler kunne dog fortælle Kongen at Danmark stadig havde Island, Grønland, og Færøerne, da Sverige, i deres begejstring over at få Norge, havde glemt alt om, hvilke områder som også var norsk.

I 1815, da et nyt Europakort skulle tegnes efter Napoleonskrigene, i Wien, ”overlevede” Danmark kun som selvstændig stat, pga. ingen af stormagterne havde en interesse i at Kongeriget blev indlemmet i en af dem.

Napoleons Eftermæle

Selvom Napoleon endte sine dage på Skt. Helena i 1821, hvor han var blevet bragt i eksil af englænderne på den afsides ø, langt væk fra Afrikas kyst, så døde myten om ham ikke. Den dag i dag er han stadig en af de mest kendte historiske skikkelser, på linje med Aleksander den Store og Julius Cesar, selvom hans regeringsperiode var relativt kort og brutal for sine fjender.

Ridley Scott mener ca. 3.000.000 soldater menes at være omkommet i krigshandlingerne under Napoleonskrigene. Ligesom mange civile mennesker mistede livet i de franske oversøiske arealer. Men, også her strides historikerne om antallet, hvor nogle nævner et større antal, andre et færre antal.

Dette forhindrer dog ikke i, at Napoleon, modsat andre senere despoter, bliver skildret i et positivt lys, den dag i dag. Årsagerne til dette, skyldes sandsynligvis at han efter kroningen som Kejser i 1804, indførte et kodeks, som tog nogle af elementerne fra Den Franske Revolution op. Generelt set skete der en stor liberalisering i samfundet. De franske mænd fik frihed og lighed, og der var religiøs frihed for alle. Ligesom bankvæsenet og uddannelsessystemet blev moderniseret.

Derudover stabiliserede han Frankrig, som tilmed under hans styre ekspanderede i størrelse. At Napoleon på denne måde, fremstod generøs overfor sine undersåtter, kommer Scott ikke ind på sin film. Instruktøren får dog flettet den side af Napoleons personlighed ind, da hærføreren, efter at de franske styrker havde slået de østrigske og russiske hære, undlader at ydmyge dem totalt.

Efterskrift

Filmen om Napoleon når desværre ikke nogen af Ridley Scotts tidligere produktioner, såsom ”Alien”, ”Blade Runner” og ”Thelma og Louise” til sokkeholderne. Men, den har inspireret mig til at få nogle Napoleonshatte og en Napoleonskage, næste gang jeg befinder mig i en dansk bager.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

20 dage i Mariupol

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Alexander den Store

I Nordmakedonien hylder de krigerkongerne Filip II og Alexander den Store.

Lær mere

Korsridderne

Slaget i 1410 i Tannenberg i det nuværende Polen var skelsættende for Centraleuropas fremtid.

Lær mere

Indlægget Film: Napoleon Bonaparte: Frankrig, Hæren, Josephine blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom i Ringenes Herre, eller tilsvarende film, så er man ikke i tvivl om hvem der er de gode, og hvem der er de onde.

Dette gør også at det bliver et meget karikeret portræt af Den Tyske Orden, der bliver fremstillet som nogle meget grusomme riddere.

Som tilmed ikke tøvede med hverken at brænde kirker eller landsbyer af, eller at dræbe andre kristne.

Jurand og hans opofrelse for datten

Dette får filmens polske helte også at føle helt tæt ind på kroppen. Jurand, som er en mægtig kæmpe, får den smertefulde oplevelse at konen bliver dræbt. Og at datteren kidnappes af Den Tyske Orden.

De snyder tilmed polakken, da han efter at have betalt en stor løsesum, må konstatere at datteren ikke som forventet bliver udleveret.

I ren arrigskab over dette, kæmper han efterfølgende en voldsom kamp mod nogle af ridderne som han dræber i kampens hede.

Han ender dog til slut med at tabe kampen mod overmagten.

Læs også: Westerplatte: Polsk antikrigsfilm fra kommunisttiden

Straffen for Jurand er den at ridderne gør ham blind på det ene øje. Skærer den ene af hans hænder af. Samt gør ham stum.

Efterfølgende i filmen, da den ældre Jurand får mulighed for at gøre gengæld mod en af ridderne, som stod bag torturen af ham, vælger han at vende den anden kind til. Da han som en god kristen giver ordre til at løslade ridderen.

Henryk Sienkiewicz og Korsridderne

Filmen bygger på Henryk Sienkiewiczs bog ”Korsridderne” fra 1900. Bogen er en indirekte kommentar til aktuelle forhold der skete i Polen i den sidste halvdel af det 19. århundrede.

Her begik tyskerne under ledelse af Otto von Bismarck kulturelle overgreb mod den polske befolkning. Som befandt sig i det omåde som Preussen erobrede i løbet af tre krige fra 1768-1794.

Læs også: Bønderne: Wladyslaw Reymonts storværk omsat til film

Sienkiewicz tilhørte en gruppe kunstnere, som var trætte af at Polen blev fremstillet som et land fyldt med tabere.

Derudover ville de gøre op med det billede af Polen som værende et sindsbillede på en lidende Kristus, som engang vil genopstå.

Hvilket var noget som forfattere Adam Mickiewicz og Juliusz Słowacki promoverede under den første bølge af den polske nationalromantik.

Derfor ønskede de at skildre de mere positive tider af den polske historie, hvor landet fremstod stærkt.

N.F.S. Grundtvig og den danske nationalromantik

Et tilsvarende ønske havde den danske digterpræst N.F.S. Grundtvig om Danmark.

Da han ønskede at fremhæve vikingernes sejre. Samt det at Harald Blåtand havde kristnet både Danmark og Norge, efter at Danmark, som en følge af Napoleonskrigene, tabte netop Norge til Sverige i 1814.

Det der dog adskiller Grundtvig fra de polske nationalistiske orienterede kunstnere var at han havde et øje for demokratitanken og vigtigheden af det levende ord.

Efterskrift

”KORSRIDDERNE” (1960) er en film der er instrueret af Aleksander Ford, som måske bedst er kendt for sit virke som professor ved Filmskolen i Lodz, hvor han bl.a. underviste Roman Polanski og Andrzej Wajda.

Læs også: Ida: Når skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene

I 1968 emigrerede den polsk-jødiske filminstruktør til USA, efter en kort overgang at havde bosat sig i Israel, Tyskland og Danmark, pga. den stigende antisemitisme der herskede i Polen.

”Korsridderne” blev i sin samtid set af mere end 10 millioner polakker, samt over 2,5 millioner tjekker, som i efterkrigstiden havde et behov for at se at det engang i middelalderen var muligt at besejre deres store tyske nabo.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om liver i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

20 Dage i Mariupol

Dokumentarfilm om krigens 20 første dage i Mariupol, Ukraine.

Lær mere

Napoléon 

Napoléons sidste ord skulle ifølge Ridley Scott have været ”Frankrig, Hæren, Josephine.

Lær mere

Indlægget Film: Korsridderne – Slaget ved Tannenberg i 1410 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.