|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I kølvandet på Den irske uafhængighedskrig starter Den irske borgerkrig. Alle irere kan ikke forlige sig med indholdet af fredsaftalen med Storbritannien. I den står der at de skal have seks nordlige og protestantiske regioner af Irland.

De republikanske irere er af den overbevisning at Nordirland skal være en fast integreret del af den katolske ø,. Derfor kan de ikke respektere at området nu går en anden fremtid i møde.

The Banshees of Inisherin

I filmen The Banshees of Inisherin er vi på den fiktive ø Inisherin. Den ligger ud for den vestirske kyst. Tidspunktet er1923 kort tid før borgerkrigens afslutning.

En dag meddeler Colm Doherty hans livslange ven Pádraic Súilleabháin at han ikke længere vil tale med ham. Pádraic er chokeret over denne udmelding. Han spørger Colm at det ville du i går. Hvorfor vil du så ikke det i dag?

Efter et stykke tid kommer svaret fra den noget ældre Colm at han har måske 10-12 år tilbage at leve i.

Nu vil han gerne bruge sine kræfter indenfor musikkens verden. Planen er at få komponeret et stykke som eftertiden vil huske ham for.

For at kunne gøre dette, så skal han ikke spilde tiden på banale historier. Som eks. kan være at høre om hvordan Pádraics æselpony laver lort. Da det ikke udvikler ham kreativt.

Pádraic er totalt uforstående overfor Colms totale afvisning af ham. Han begynder nu at tvivle på sig selv, og spørger sin søster Siobhán til råds.

Hun bekræfter at nok er han et kedeligt bekendtskab, men han er en flink mand, som ikke skal finde sig i at blive behandlet på denne måde.

Fra venskab til had

Alt imens Colm er kommet videre i tilværelsen, hvor han nu hygger sig sammen med sine musikstuderende på den lokale pub, så kan Pádraic på ingen måde respektere hans gamle vens nye livsstil og bekendtskaber.

Og, det får katastrofale følger fordi en dag så fortæller Colm ham, at hvis han ikke kan lade ham være i fred, så vil han skære en finger at sig selv.

Gammeljomfruen Siobhán, som også er en kulturel begavelse, forstår både Colm og sin bror, og prøver at mægle imellem de to, alt imens konflikten udvikler sig i det lille landsbysamfund.

Men Pádraic forstår ikke alvoren i Colms selvdestruktive trussel, og en dag ligger der en af hans fingre uden foran Súilleabháins hytte.

Da han bliver ved med at irritere ham, ligger der en dag yderligere fire fingre udenfor søskendes hjem. Hvilket får den tragiske udfald at Pádraics æsel, efter den har prøvet at spise fingrene, er kommet til at kvæle sig selv.

Opgørets time er nær

Dette får Pádraic til at bekendtgøre at nu vil han brænde Colms hytte ned. Og, hvis han ser ham indenfor, så vil han ikke tøve med at gøre. Hvilket han også eksekverer på det tidspunkt at han har sagt at han vil gøre det på.

Siobhán, som nu er flyttet over til det irske fastland, skriver til sin bror, om hvor befriende det er for hende at være kommet væk fra det kvælende samfund der er på Inisherin.

Og at hun nu oplever både spanske mænd som flytter til Irland, og et mere liberalt samfundsmiljø, som hun også mener vil være godt for Pádraic at opleve.

Broderen, som har mistet relationer og et æsel på sit opgør med Colm, møder ham en sidste gang på stranden. Da Colm spørger ham om de nu er kvit, får svaret at det var de, hvis han var blevet i den brændende hytte.

Efterskrift

Ligesom Colm Doherty og Pádraic Súilleabháin mister noget i deres indbyrdes kamp, så trak Den irske borgerkrig linierne op til et had mellem katolske irere og protestantiske irere, i mange årtier frem.

To af de ledende figurer i uafhængighedskrigen mod englænderne, Michael Collins og Éamon de Valera var også venner indtil borgerkrigen brød ud.

I den blev Michael Collins, som godt kunne leve med et uafhængigt Nordirland myrdet af folk fra Éamon de Valeras fløj som ikke kunne forlige sig med separationen mellem de to irlande.

The Banshees of Inisherin er både en kommentar til den sorg der opstod i Irland pga. borgerkrigen, men også en skildring af en typisk konflikt i et mindre landsbysamfund, hvor finkultur ikke nyder høj status, da det er den lokale sladder og relationerne mellem beboerne som har højst prioritet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Triangle of Sadness

Ruben Östlunds Cannes vindende film om overklassens magt og afmagt

Lær mere

Everything Everywhere All at Once

Filmen vandt 7 Oscars ved den årlige Academy Awards i 2023.

Lær mere

Licorice Pizza

En musikalsk hyldest til livet i 1970erne af Paul Thomas Anderson.

Lær mere

Indlægget Film: The Banshees of Inisherin – Når landsbysamfund er kvælende blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hvad er det som giver værdi i dag? Er det mennesket som skaber produktet? Mennesket som sælger produktet? Eller, er det mennesket, som fortæller historien bag produktet?

I kortfilmen møder vi en fattig, hjemløs dreng som ender med at blive styrtende rig på bekostning af en lidende pige. Og, som nu i en moden alder, bosiddende i en stor mondæn bolig i centrum af Paris introducerer barnebarnet til hvordan han endte med at blive en velhavende person.

The Girl Who Cried Pearls

I den canadiske films anslag møder vi en ældre herre som fortæller en melankolsk historie om en pige, som lever i et voldspræget hjem. Hendes nye mor behandler hende meget hårdt, og om natten græder hun perler ud af sine øjne.

Hovedpersonen i fortællingen er bedstefaren som dreng, der iagttager hendes lidelser på afstand, men for at tjene til dagen og vejen, sælger han hendes perler til en pantelåner, som vil have mere og mere.

Drengen befinder sig nu i et dilemma, da han synes meget godt om pigen. Men hun kan kun producere perlerne når hun har det skidt. Og, i valget mellem kapital og grov udnyttelse af pigen, tænker han på en lignede måde som den usympatiske pantelåner, der udnytter ham. Men, som også samtidig med har kapitaliseret alle de folks historier, som har solgt deres ting til den ensomme mand.

En dag dør pigens elskede far. Nu er det ikke bare en to-tre perler hun græder ud om natten. Men flere hundrede styks. Og, kort tid efter er familien væk.

En sidste gang opsøger drengen pantelåneren, hvis blik udtrykker en stor grådighed. Da han må have alle perlerne, giver han det som drengen kræver af ham, hvilket er en formue.

At perlerne måske ikke er ægte, understreges ved at nye tider er på vej. En ladning med tusindvis af tilsvarende plastikperler fra Japan strømmer ud på havnekanten i Montreal. Og, drengen har travlt med at komme væk.

Til sidst spørger den rigtige pige i fortællingen hendes bedstefaren, om pigen i fortællingen nogensinde har eksisteret, hvilket giver en åben afslutning.

Efterskrift

Hvad er det som historier gør ved vores opfattelse af verden? Hvis bedstefarens fortælling er sand, så kan perlerne tolkes som et symbol på ægte kærlighed og smerte. Hvori moralen er at menneskelige følelser er mere værdifulde end penge.

Hvis den derimod ikke er sand, så er perlerne måske bare almindelige perler, der ikke repræsenterer en stor salgsmæssig værdi. Det, der så gør dem til noget særligt, er hvis der er en god historie bag dem, som kan give dem en følelsesmæssig værdi.

Derudover kan “The Girl Who Cried Pearls” ses som et malerisk billede på forholdet mellem kunst og film, hvori kunstnere bruger deres følelser til at skabe deres værker, f.eks. ved at græde perler ud af øjnene. Og, filmskaberne skaber værdi ud af de oplevelser.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Den Kybernetiske Bedstemor

Den tjekkiske animator Jirí Trnkas vision om en fremtid mellem mennesker og roboter.

Lær mere

Indlægget Film: The Girl Who Cried Pearls – Årets bedste animerede kortfilm blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Balance er en tysk stop-motion-animeret kortfilm instrueret af tvillingebrødrene Wolfgang og Christoph Lauenstein.

Uden dialog eller forklaringer kaster filmen seeren ind i et enkelt, men mystisk univers hvor fem næsten identiske figurer står på en lille, frit svævende plade i et sort tomrum.

Pladens stabilitet afhænger konstant af deres fælles balance. Hvis én af dem bevæger sig for langt, tipper hele konstruktionen, og alle risikerer at falde ud i intetheden.

Balance

Allerede fra første billede bliver man betaget af filmens minimalistiske univers og den klaustrofobiske fornemmelse af skrøbelighed.

Figurenes bevægelser, pladens lettere hældninger og den næsten monotone rytme skaber en intens, meditativ atmosfære. Hver bevægelse synes afmålt og betydningsfuld. Som om balance i sig selv er et sprog.

Samarbejde, egoisme og den menneskelige natur

Fortællingen starter da en af mændene med sin fiskestang trækker en mystisk kasse op fra tågen under pladen.

Kassen vækker straks nysgerrighed og begær hos de andre. Hvad betyder denne kasse? Hvad indeholder den?

Den spiller musik. Men så svagt, at kun den nærmeste kan høre det. Efterhånden som figurerne skubber for at få ejerskab over den, begynder samarbejdet at smuldre. Denne simple, næsten allegoriske handling åbner op for et væld af tolkninger:

Samarbejde vs. Individ: I begyndelsen fungerer gruppen som et system. Alle har en rolle, og det kræver fælles indsats at opretholde balance. Men da kassen introduceres, bliver fokus flyttet fra fællesskabet til den individuelle gevinst. Et klassisk tema i socialpsykologi og filosofi.

Egoisme og Samfund: Filmens progression viser, hvordan et enkelt individs ønske om at eje eller kontrollere noget kan underminere hele gruppens stabilitet. Denne udvikling kan ses som en kommentar til menneskelige samfund, hvor grådighed og individualisme til sidst ødelægger det, gruppen oprindeligt stod for.

Nihilisme og Tomhed: I filmens afslutning står én eneste figur tilbage på pladen. Alene og uden evne til at opnå hverken kassen eller balance. Musikken fortsætter svagt, men ingen kan høre den. Dette ender med en bitter erkendelse: at selv hvis man når målet, er sejren meningsløs, hvis man ikke kan nyde den. Og hvis man er alene som følge af sin egen adfærd.

Stilistiske kvaliteter

Rent visuelt understreger Balance sin tematisk dystre tone gennem sparsomme, men præcise animationer. Stop-motion’en virker både uhyggelig og poetisk. Figurernes stive bevægelser, pladens virkelige tyngdepunkt, og den tomme baggrund skaber en følelse af isolation og skrøbelighed. Filmens lydside er ligeledes minimalistisk — næsten fraværet af musik og dialog forstærker følelsen af tomrum og gør oplevelsen mere universel og tidløs.

Kunstnerisk betydning

At Balance vandt Oscar for bedste animerede kortfilm i 1990 er et udtryk for, hvordan filmen med stor kunstnerisk præcision pakker store temaer ind i et kort format. Den er ikke blot en animation, men et tankeeksperiment, der lader seeren udfylde meningen selv. Noget som er sjældent selv i mange længere spillefilm.

Efterskrift

Med sin enkle, næsten zen-agtige opstilling og stærke allegoriske budskab fungerer Balance som både en filosofisk meditation og samfundskritik. Det er en film, der vel værd at se flere gange. For hver visning åbner den nye lag af mening og refleksion. Den viser, hvordan kunst kan formidle dybe sandheder om menneskelig adfærd uden et eneste ord, og hvordan animation kan være et kraftfuldt medie for voksenpoesi.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Vilde Robot

Hvad vil der ske hvis en robot lander på en øde ø og som Robinson Crusoe skal klare sig selv?

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Den Kybernetiske Bedstemor

Den tjekkiske animator Jiří Trnkas vision om en fremtid mellem mennesker og roboter.

Lær mere

Indlægget Film: Balance: En poetisk og mørk kortfilm af Lauenstein brødrene blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den originale film blev i sin tid belønnet med 7 Oscar-statuetter, bl.a. for bedste film, bedste mandlige og kvindelige hovedrolle.

Og det er specielt Evelyn, som er mesterlig spillet af Michelle Yeoh, som er filmens omdrejningspunkt.

Everything Everywhere All at Once

Hun er den kinesiske indehaver af et vaskeri i USA, som er fyldt med besværlige kunder. Omgivet af hendes familie, som består af hendes far, der aldrig har set det helt store lys i hende. Manden Waymond, der ønsker skilsmisse (for at få lidt opmærksomhed fra hende). Og, datteren Joy, der i sit oprør mod den autoritære mor, kommer slæbende med hendes nye kæreste Becky, som specielt Evelyn har svært ved at kapere.

En dag skal de forbi skattevæsenet for at dokumentere deres årsregnskab for Deirdre Beaubeirdra (Jamie Lee Curtis). Da regnskabskvinden betvivler deres gøren og laden, ender det med at Evelyn begår vold imod hende.

Dette træk sætter for alvor gang i filmen, da hendes mand nu med hjælp fra et andet univers træder i karakter som en anden Kung Fu mester, der sætter sikkerhedspersonalet på plads. Inden flugten fra den offentlige bygning nu mest af alt minder om scener fra et computerspil, hvor heltene skal igennem en helt masse forhindringer for at komme ud af derfra.

Undervejs lykkedes det så Evelyn at blive forsonet med både mand, datter, far og skattemedarbejder. Og filmen som blander mange genrer bliver kørt sikkert i land.

Efterskrift

Specielt filmens første halvdel er en sand nydelse at se. Her formår instruktørerne at gøre miljøer som et vaskeri og et skattekontor som nogle af de mest spændende miljøer at befinde sig i.

Blandet med et billedsprog som er farverig og dynamisk skaber Everything Everywhere All at Once en levende stemning som i den grad er med til at understrege karaktererne og fastholde filmens æstetik.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gallery of God

En kulsort komedie om en gruppe kunststuderende i Göteborg.

Lær mere

The Substance

Demi Moore i rollen som en tidligere feteret mediestjerne som nu er blevet for gammel.

Lær mere

Triangle of Sadness

Ruben Östlunds Cannes vindende film om overklassens magt og afmagt

Lær mere

Indlægget Film: Everything Everywhere All at Once blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den canadiske sociolog Erving Goffman beskæftigede sig med hvordan mennesket agerede. Eksempelvis ved et busstoppested, på et møntvaskeri, og en strand.

Han er mest kendt for begrebsparret ”Frontstage” og ”Backstage”, som er to udtryk vi kender fra teaterverdenen. Her spiller skuespillerne et indøvet spil på scenen, imens de bag tæppet forbereder det næste træk. På samme måde mener han at mennesket agerer til daglig.

Frontstage og Backstage

I filmen The Substance oplever vi både den glitrede side, og den knap så charmerende side af filmindustrien. Som den udspiller sig front og backstage i nutidens USA.

Her møder vi den midaldrende Elisabeth Sparkle som er spillet af den i dag 62-årig Demi Moore. Efter at have været en feteret skuespillerinde i sine unge år, ernærer hun sig som aerobics instruktør i et tv-show i dag.

En dag fortæller hendes chef at hun er blevet for gammel til at varetage jobbet. Og fra da af begynder det at gå ned ad for den smukke kvinde. Som dog stadig har en fan i en gammel klassekammerat.

Sparkle, som lever alene i et stort penthouse lejlighed, begynder nu at betvivle sin egen skønhed. Om brysterne og ballerne nu sidder som de skal, når hun kigger sig i spejlet inde i badeværelset.

Den endimensionelle karakter, som udover sit gode udseende og kropslig figur, ikke synes at være en synderlig interessant person at være sammen med, begynder nu på kuren The Substance, da hun ønsker at få et yngre jeg.

The Substance

Kuren gør det muligt for Elisabeth at få en dobbeltgænger af hende selv, som også fysisk og psykisk synes at symbolisere det jeg hun engang var i sine unge dage.

For at gå igennem programmet The Substance bliver hun spaltet i to. Det andet menneske hun føder i hendes badeværelse, er Sue, som er i hendes tyvere, da hun kommer til verdenen.

Efter en audition overtager Sue jobbet som værtinde på det tv-show Elisabeth bestyrede indtil hun blev fyret og bliver straks en succes.

Seertallet ryger i vejret. Og inden længe så bliver hun hyret til at være værtinde på Det store Nytårsshow, hvilket vil kræve fuld opmærksomhed fra hende.

Succesen har dog en bagside. Da både Sue og Elisabeth giver næring til hinandens kroppe, så suger Sue energien ud af Elisabeth, der hurtig bliver forhandlet til en gammel grim krøbling, da hun ”bliver glemt” af Sue.

For at The Substance skal fungere optimalt kræver det at både Elisabeth og Sue overholder aftalen om at give den anden liv efter 7 uge. Og, det er den dødssynd som Sue begår i jagten på magt og succes, da hun ikke følger planen.

Glamourens bagside

Filmen The Substance er en lammende kritik af filmbranchen. For udover den intetsigende duo Elisabeth og Sue, der bygger deres liv på en løgn, så gør dens pengemænd det også.

Hvilket specielt kommer til udtryk som produceren Harvey agerer på. Selvom han optræder meget kort i filmen, formår Dennis Quaid at give karakteren personlighed og det udtryk som instruktøren Coralie Fargeat har villet med filmen.

Slutscenerne minder om The Great Rock’n’roll Swindle. Her begynder Sid Vicious, bassisten fra Sex Pistols, med sin pistol i hånden, fra scenekanten at skyde løs på det fine, bonerte publikum som sidder i teatersalen foran ham.

På lignende måde chokerer Elisabeth og Sue, der nu er smeltet sammen som et vansiret monster at skabe panik og frygt, til nytårsshowet, og dermed også sætte en filmbranche på plads, hvor der ikke er plads til grimhedens æstetik.

Efterskrift

Selvom mange kritikere regnede med at Demi Moore, efter mange år i glemslen, ville blive belønnet med en Oscar for bedste skuespillerinde, så blev hun ligesom i filmen forbigået.

Måske fordi filmens budskab alligevel er for stærk for Hollywood, der er begyndt at se mere positivt på indieproduktioner i de seneste par år.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Greta Garbo

Den svenske skuespillerinde var en feteret Hollywoodstjerne i 1930ernes USA.

Lær mere

Den Stygge Stedsøster

Grimms eventyrklassiker om Askepot i en norsk nyfortolkning set fra stedsøsterens perspektiv.

Lær mere

Genesis P-Orridge

Genesis P-Orridge var en banebrydende britisk personlighed indenfor kunst, musik og køn.

Lær mere

Indlægget Film: The Substance – Maskefald foran og bag tæppet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I filmen møder vi en gruppe amerikanske jøder som er taget på en holocausttur til Polen. Dels for at ære deres fælles forfædre, men måske i endnu højere grad, at få bearbejdet deres egne nutidige sorger.

Følsomme mennesker i en lukket cirkel

På en af de bedre hoteller i Warszawa møder vi den kønne midaldrende kvinde Marcia, som bliver spillet af Jennifer Grey. Kvinden som i firserne dansede Dirty Dancing med Patrick Swayze. Ligesom i virkelighedens verden er hun i filmen lige blevet skilt.

Grunden til at hun er med på turen er fordi hun vil hylde hendes gamle mor som overlevede den koncentrationslejr hun befandt sig i under krigen.

Overfor hende sidder et pensioneret ægtepar. De kan ikke overgå hendes historie, men konen får dog tilføjet at hendes mands forældre flygtede fra Polen i god tid før krigens udbrud.

Så er det Eloges tur til at introducere sig selv. Han ligger ud med at fortælle at han som en lille dreng sammen med sin mor undslap folkemordet i Rwanda i halvfemserne.

Efter at være ankommet til USA som flygtning mødte han nogle venligsindede jøder og dette var grunden til at han skiftede religion til jødedommen. Denne historie går rent ind i den lille forsamling, der smilende anerkender ham.

Til slut er det så filmens to hovedkarakterer, de jævnaldrende fætre David Kaplan og Benji Kaplan, der ligesom Eloge har rundet de første 30 første år af deres liv, som skal fortælle lidt om dem selv.

Det bliver dog til en lettere kaotisk præsentation da den udadvendte og mere forstyrrende Benji tager ordet fra hans mere følsomme og indadvendte fætter. Og får ham præsenteret som en fyr der sælger marketingsbannere til brug på nettet, imens han undviger fra at fortælle om hvad han selv går og laver.

Grunden til at fætrene, som ikke har talt sammen længe, er taget afsted på en tur til Polen, er fordi deres netop afdøde bedstemor (der også havde overlevet krigen i en koncentrationslejr) havde doneret nogle penge, så de kunne se hendes barndomshjem.

Warszawa

Smertens turleder er en britisk-indisk lærd fra Oxford universitet som er uddannet indenfor østeuropæiske studier.

Han indleder hans tur i Warszawa foran Ghettoopstandens monument for at synliggøre at jøderne ikke bare var svage ofre. Men som også var heltemodige mennesker der gjorde oprør mod nazisterne i 1943.

Videre på sin guidede tur i Warszawa kommer han ind på de modernistiske bygninger fra Sovjettiden. Og beretter derefter om en by som er genopstået som en anden Fugl Fønix.

Alt imens dette sker prøver Benji at kurtisere Marcia, der stadig ikke er hel klar til at komme videre efter hendes mand ud af blå havde forladt hende. Dette vil David efterfølgende gerne høre mere om.

Ved det store Warszawaopstandens monument beretter han om at Sovjetunionen lod polakkerne i stikken i deres kamp mod nazisterne. Dette fik katastrofale konsekvenser, da 90 procent af byen blev brændt ned til grunden.

Benji som ikke er så meget til historiske facts, samler nu gruppen foran monumentet til at taget en typisk turist selfie.

Foran det store værk kommer de nu til at stå i nogle akavede situationer. De går nu igang med at lave en selvfortolkning af værket.

David er ikke er så begejstret, da monumentet handler om at få folk til at reflektere over polakkernes skæbne.

Men med ordene om at vi var også på polakkernes side, så overbeviser Benji sin tvivlende fætter David.

Lublin

På vej mod Lublin er det så Benjis tur til at blive forarget. Gruppen, som er de eneste der rejser på første klasse, sidder og og spiser morgenmad sammen.

Dette synes Benji er forkastelig når tanken går på de jøder som blev fragtet som kvæg til koncentrationslejrene. Han mener at de derfor skulle være mere ydmyge, og forlader forsamlingen i raseri, da han mener at det rigtige udtryk er at rejse på anden klasse sammen med de lokale. David forlader derfor forsamlingen for at trøste sin fætter.

På den jødiske kirkegård i Lublin forsætter han sin konflikt som han lader gå ud over rejselederen. Selvom det egentlig bunder i at han mangler en kæreste som kan tage sig af ham.

Han er træt af at høre på akademiske udredninger, men vil have at gruppen skal gøre noget sammen. Og at de også skal mænge sig mere med polakkerne som bor i landet.

Turguiden som forståelig nok bliver en anelse groggy over denne vredesudbrud siger at han tager kritikken til sig. Og gruppen får nu til opgave at finde en sten som de kan placere ovenpå gravstenen af den vigtigste jøde som er begravet der.

Den sidste nadver

I en af Lublins mange hyggelige restauranter i den idylliske gamle bydel af byen er gruppen nu forsamlet over en middag.

Efter en omgang small talk som handler om hvordan deres familier var steget i graderne efter at de var ankommet til Amerika, kammer det igen over for Benji.

Da han ikke indirekte bryder sig om at blive sammenlignet med en taber. Han begynder nu at bøvse højlydt inden han forlader selskabet for at gå på toilet.

Fætteren David som igen føler sig pinlig berørt over hans opførsel undskylder overfor forsamlingen. For ham så er Benji både en person som han holder af, hader, og har lyst til at slå ihjel på samme tid.

Inden han så både fortæller om sit intetsigende liv med en yndig kone og barn. Til sidst kommer han ind på at Benji prøvede at tage livet af sig selv for et halvårs tid siden. Hvilket gør ham pinlig til måde, da han føler at han har sagt for meget.

I baggrunden bliver samtalen nu afbrudt af Benji der begynder at spille klaver, og sam et tegn på at han har overhørt fætterens bekendelse.

A Real Pain

Mødet med Majdanek koncentrationslejren, som ligger lidt udenfor Lublin, bliver en hård oplevelse for turens deltagere.

Turlederen James konstaterer tørt inden de skal ind og se lejren at det er den mest velbevarede af dem alle i Polen, da nazisterne ikke nåede at slette deres spor, pga. de havde brugt tiden på at flytte fangerne inden Den Røde Hær kom.

Senere forklarer James at fangerne fik deres hår barberet af inde i mændenes omklædningsrum inden de blev ført ind i gaskammeret. Grunden til at der er nogle markante og meget synlige blå farver på væggene skyldes gassen.

På vej væk i minibussen er alle berørte, og Benji er sønderknust og græder alt hvad han kan. Efterfølgende da bussen er ankommet til hotellet i Zamosc holder James en kort evaluering om hvordan de forskellige deltagere havde det med at være ude i Majdanek. De bekræfter at de alle er meget rystede over hvad de havde set.

Nu er det så tid for holdet at sige farvel til David og Benji, som vil bruge den sidste dag på at besøge deres farmors barndomshjem.

Sidste stop på turen

Benji får her langt mere opmærksomhed end David. Marcia vil gerne holde kontakten vedlige med Benji. Og Eloge synes han er et godt menneske. Og James takker Benji for at han for første gang i sine 4½ år som turguide havde fået en ærlig feedback, inden han giver ham et kram. Da David også regner med at få et af ham vender han om og går ind på hotellet.

Ved bedstemorens barndomshjem får de to unge herrer en venlig påtale om ikke at lægge sten foran hoveddøren. Da det kan være at fruen i huset kan falde over dem. Og det er nu tid til at vende snuden mod Chopin lufthavnen i Warszawa, inden turen går tilbage til USA.

Selvom formålet med turen var at besøge deres farmors hjem, synes der at være en pointe i, at hun gerne ville have at de to fætre skulle forsones igen. Selvom hun vidste at det ville gøre ondt på dem begge.

Efterskrift

Kieran Culkin modtog en Oscar for bedste mandlige birolle ved uddelingen i 2025. Her var filmen også blevet nomineret i kategorien bedste originale manuskript.

Jesse Eisenberg, som også spillede Mark Zuckerberg i filmen The Social Network, blev efterfølgende tildelt et polsk statsborgerskab.

Han fik den af den polske præsident Andrzej Duda, der er meget begejstret for filmen. Hvilket er forståeligt nok, også virker som en god turistfilm for Polen.

Deruover indeholder roadmovien mange brudstykker af Chopins klaversonater som baggrundsmusik,

Samme begejstring havde hans Lov og Retfærdighedsparti ikke da den polske film Ida vandt en Oscar i 2015.

Efter deres øjne er filmen alt for kritisk overfor polakkernes ageren under Anden Verdenskrig.

Efterfølgende indførte de en lov hvori folk kunne risikere en fængselsdom, hvis man mente at der har været polakker som var indblandet i holocaust.

Senere blev Jesse Eisenberg spurgt ind til i et amerikansk underholdningsprogram, hvordan han havde det med at have fået et polsk statsborgerskab.

Dette var han nu ikke så begejstret for, da Donald Tusk nu vil have alle polske mænd indkaldt til militærtræning.

Dette beroligede Tusk ham med på sociale medier, ved at sige, at ordningen er frivillig. Og at han ville få en brugbar træning som han eventuelt kan bruge i en anden rolle.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jøden og Nazisten

Pianisten Władysław Szpilmans møde med Wilm Hosenfeld bliver mindet i Warszawa.

Lær mere

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Ida

Skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene i den prisvindende polske tante-niece roadmovie.

Lær mere

Indlægget Film: A Real Pain – En rejse Via Dolorosa i nutidens Polen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kortfilmen var en yderst overraskende vinderfilm ved den årlige Oscar uddeling der fandt sted i nat dansk tid i Hollywood.

I’m Not a Robot

I anslaget til I’M NOT A ROBOT, hører vi et kor som synger introen til Radioheads gennembrud CREEP:

When you were here before.
Couldn’t look you in the eye.
You’re just like an angel.
Your skin makes me cry.
You float like a feather.
In a beautiful world.
And I wish I was special.
You’re so fuckin’ special.

Alt imens zoomer kameraet tættere og tættere ind på hovedpersonen Lara som sidder i et åbent kontorlokale med høretelefoner på.

Noget software skal opdateres på computeren. Og den kvindelige musikproducer bliver nu afbrudt i sit arbejde. Det skyldes et bip fra computeren fordi hun har fejlet et CAPTCHA check. Samtidig med at der lyder But I’m a creep.

Lara prøver nu at bestå testen nogle gange. Men da hun ikke kan logge på, ringer hun til kundeservice. De konkluderer at hun muligvis er en robot.

Da hun efterfølgende tager en test på computeren, viser det sig at der er 87 procents chance for at hun er en robot.

Dette er startskuddet til den hollandske komedie, der undersøger hvad identitet er. Samt, hvad er det som gør forskellen imellem det at være robot eller menneske.

Ligesom filmen startede med CREEP, bliver den nu afrundet med:

I wish I was special.
But I’m a creep. I’m a weirdo.
What the hell am I doing here?
I don’t belong here.

Mennesket er en maskine

Den franske filosof René Descartes (1596-1650) anså mennesket for at være organisme, som er sammensat af nogle organer. Eller med andre ord. Som en maskine, der rummer nogle maskindele.

Det, der så adskiller mennesket fra dyr og andre væsener såsom robotter, det er hans berømte læresætning ”Cogito Ergo Sum”. Som på dansk kan oversættes til ”Jeg tænker, derfor er jeg (til)”. Eller ”Jeg tænker, altså eksisterer jeg”.

Lidt over 100 år efter skrev en af urmageren Pierre-Jaquet Drozs automater Skriveren ”Cogito Ergo Sum”. Var det så ensbetydende med at grænsen mellem mennesket og robot var nedbrudt?

Turing Testen

Alan Turing (1912-1954) var en britisk matematiker som udviklede Turing testen i 1950.

Testen er en måde til at afgøre, om en maskine udviser intelligens på et menneskeligt niveau.

Uden at man på samme tid er nødt til at definere, hvad (menneskelig) intelligens er for en størrelse. Det er således ikke en måde til at afgøre, om en maskine reelt er intelligent.

En praktisk måde at benytte sig af Turing testen på, er ved at benytte sig af CAPTCHA. Eller, “Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart”.

Det er denne test som Lara ikke kan bestå. Og, derfor sender hende ud i en eksistentiel krise.

Efterskrift

I en tid hvor vi alle uanset profession benytter sig af en computer, eller en tilsvarende genstand i vores daglige arbejde, uanset om vi er arbejder som grafiker eller sygeplejeske, bliver vores adfærd, også gjort mekanisk.

I’M NOT A ROBOT sætter fokus på dette dilemma på en underholdende måde, for hvad er det som efterhånden skelner mennesket fra en robot?

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pierre-Jaquet Drozs automater

En af de helt store milepæle i robothistorien er de tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz.

Lær mere

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Companion

Scream Queen stjernen Sophie Thatcher i rollen som en social og voldelig robot

Lær mere

Indlægget Film: I’m Not a Robot – Hvad adskiller et menneske fra en robot? blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Igen i år blev der i løbet af 2024 registreret usædvanlige klimaforandringer med meget varme temperaturer og en massiv nedbør til følge.

Rundt omkring i Europe var der mange ødelæggende oversvømmelser. I Spanien fik landets kongepar ”kærligheden at føle” fra en rasende folkemængde. Det skete da de ville udtrykke empati og forståelse for deres situation i et af de hårdest ramte områder.

Og i Baku brillerede repræsentanter fra verdens lande endnu engang med et temmelig vakkelvornt slutresultat fra Klimatopmødet.

Men, det er ikke bare befolkningerne som rundt omkring på kloden som mærker konsekvenserne af de menneskeskabte handlinger.

Ifølge ICUNs røde liste er over 46.300 dyre- og plantearter lige nu truet af udryddelse.

Flow

I filmen FLOW har den lettiske producer, instruktør, animator og manuskriptforfatter Gints Zilbalodis, som tilmed også har skrevet musikken i den dialogfrie film, valgt at gå skridtet videre.

For i hans produktion er mennesket, ligesom dinosaurerne var det, noget som nu er fortid.

Tilbage er der kun bygningerne og skulpturerne som de havde fremstillet, og som nu langsomt bliver inddæmmet af den frodige Moder Jord.

Selvom mennesket nu er væk, er det ikke ensbetydende med at der ikke er levende liv på jordkloden, og at naturkatastrofer ikke er noget som kan fremkomme.

I FLOW møder vi nogle dyr som på trods af deres forskelligheder må arbejde sammen for at overleve.

Dette erfarer filmens hovedfigur, hvilket er en kat, i filmens indledning da en mægtig oversvømmelse hurtig forandrer naturens tilstand. Dette tvinger den ud af dens mennesketomme bolig.

Sammen med en dvask kapivar, en narcisistisk lemur, en stolt fugl og en trofast hund, drager de nu afsted i ”et tomt flygtningeskib” mod ukendt destination.

Undervejs så opstår der dog mange sjove situationer i sammenspillet mellem dem. Og det er der at filmen, som er et visuelt mesterværk, fremstår stærkest. Da det at høre biografpublikummets lyde interagere med dyrenes lyde gør oplevelsen tredimensionelt.

FLOW har vundet mange priser, bl.a. ved European Film Awards, hvor den vandt prisen for bedste animation.

Den er nu også blevet nomineret til en Golden Globe pris, og er kommet med på Oscars shortlist.

Her skal den bl.a. dyste med PIGEN MED NÅLEN om at få en nominering. Bedste chancer for at FLOW får en Oscar er dog i animationskonkurrencen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Vilde Robot

Hvad vil der ske hvis en robot lander på en øde ø og som Robinson Crusoe skal klare sig selv?

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Asteroid City

Rumvæsener er på spil i Wes Andersons seneste filmopus om livet i en øde flække.

Lær mere

Indlægget Film: Flow – Alt imens vi venter på dommedag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

I dag var jeg inde i en af Warszawas kunstbiografer og se PIGEN MED NÅLEN med Trine Dyrholm og Vic Carmen Sonne i de bærende roller.

Den er inspireret af virkelige hændelser omhandlende Danmarkshistoriens værste seriemorder Dagmar Overby.

Virkelighedens Dagmar Overby

Hun dræbte 9 spædbørn i årene fra 1913-1920, og sandsynligvis mange flere, Som skete ad hoc efter at hun havde modtaget dem fra fattige enlige mødre mod at få en klækkelig betaling.

Mødrene stolede på hendes historie om at babyerne ville blive bortadopteret til velstående familier.

Dermed ville de få et bedre liv end det de kunne tilbyde dem, hvilket ulykkeligvis ikke kom til at ske.

Abort problematikker i nutidens Polen

Nutidens danskere for længst har glemt fortidens sociale problematikker for økonomisk betrængte vordende mødre.

Det betyder ikke at de så er ryddet af vejen, da de stadigvæk er yderst aktuelle i eksempelvis nutidens Polen.

Mest af alt pga. landets strenge abortlove, hvor kvinderne skal føde barnet selvom det er sygt.

Dette kan medføre at de dårligst bemidlede kvinder kan føle sig tvunget til at få foretaget et illegalt abortforsøg.

her kan det også være deres eget liv som er på spil, da de ikke ligesom deres rige medsøstre kan få foretaget operationen under ordnede forhold i udlandet.

Eller, der kan også ske dette, at de efter fødslen af barnet, kan risikere at komme i klørene på en kvinde som f.eks. en Dagmar Overby, som ikke har ædle hensigter.

Filmens instruktør Magnus von Horn

PIGEN MED NÅLEN er bl.a. optaget i Łódź i velkendte lokationer tæt ved byens berømte filmskole.

Her blev filmens svenske instruktør Magnus von Horn i lighed med Roman Polanski, Andrzej Wajda, og Krzysztof Kieślowski uddannet.

Få måneder efter at han var flyttet fra Sverige til Polen oplevede han at blive udsat for et brutalt overfald og frarøvet sine værdigenstande.

Denne oplevelse har gjort at han i alle sine film, inklusiv denne, har været meget interesseret i at udforske voldelige menneskers psykologi.

En svær film at lave

Det er en film som har været længe undervejs. Dels pga. det var svært at finde midler til den. Men også pga. det var svært at få de skuespillere med om bord som instruktøren ønskede sig.

Den danske stjerneskuespillerinde Trine Dyrholm takkede først ja til at spille Dagmar efter mange overtalelsesforsøg.

Hun kunne se potentialet i manuskriftet, men var meget usikker på hvad rollen gik ud på.

Så det var først efter en mere grundig introduktion fra instruktøren, før hun takkede ja til at være med. Dette valg har hun sikkert ikke fortrudt i dag.

Filmens klimaks

Sjovt nok er det først efter at Trine Dyrholm for alvor træder ind i filmen, at den for alvor taber i fart og kadence efter en gennemkomponeret og spændingsmættet indledning.

Her har Dagmar fået endnu et nyfødt barn som hun skal finde en familie til af Karoline.

Hun er spillet af stjerneskuddet Vic Carmen Sonne som bærer den krævende hovedrolle. I rollen som Karoline får hun alvor vist mange sider af hendes store talent for skuespillet.

Hvad vil det sige at en film er dansk?

Tidligere i år spurgte en anmelder i Dagbladet Information, hvad det egentlig menes med at en film er dansk.

Det skete efter han havde set filmen i forbindelse med premieren ved årets Cannes Festival,

Jeg kan sagtens følge ham i denne kritik. Fordi selvom filmen har mange gode danske skuespillere med i filmen, og at de alle taler dansk, så er udtrykket i den meget udansk.

Da PIGEN MED NÅLEN rummer meget drama, store følelser, og en æstetik, som ses i de bedste polske film. Og en mere dyb socialrealistisk vinkel som ses i de bedste svenske film.

Er der en Oscar på vej?

Ca. en uges tid før filmen får sin officielle Danmarkspremiere den 23. januar, er det blevet afgjort om den også har modtaget en Oscar nominering.

Dette vil forhåbenlig være med til at styrke økonomien for en smal film som PIGEN MED NÅLEN. Som under alle omstændigheder fortjener en større opmærksomhed.

Pt. regnes bl.a. det franske, tyske, brasilianske og thailandske bidrag dog som de umiddelbare favoritter til at modtage en Oscar-nominering for bedste internationale film.

Men PIGEN MED NÅLEN bliver af filmkritikere, i lighed med bidragene fra en lang række lande, som også tæller filmen Flow fra Letland, betragtet til at være dark horses i konkurrencen. Og derfor skal den bestemt ikke afskrives på forhånd.

På positivsiden tæller det også at PIGEN MED NÅLEN fornyelig blev kåret til bedste film hos den anerkendte polske filmfestival Camerimage. Her kaster festivalens vinderfilm oftest senere hen en Oscar-nominering med sig.

Er dansk film på vej ind i en ny guldalder?

Efter to årtier, hvor det oftest var danske tv-serier som fik international anerkendelse, er dansk film nu igen begyndt at bevæge sig ind i en ny guldalder.

I de senere år har danske film produktioner fået mange priser og nomineringer til følge ved vigtige filmfestivaler.

Specielt efter at den gamle Dogme95-broder Thomas Vinterberg viste vejen for yngre talenter i filmbranchen, da han i 2021 fik en Oscar i 2021 for sin film DRUK.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bønderne

Wladyslaw Reymonts nobelprisvindende storværk om et landsbysamfund omsat til film

Lær mere

Apolonia, Apolonia

Dokumentarfilm om den feministiske kvindelige kunstmaler Apolonia Sokol.

Lær mere

Ida

Skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene i den prisvindende polske tante-niece roadmovie.

Lær mere

Indlægget Film: Pigen med nålen – Vic Carmen Sonne stråler i mørket blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Filmen THE ZONE OF INTEREST er en henvisning til INTERESSENGEBIET DES KL AUSCHWITZ, eller på dansk, den SIKKERHEDSZONE, som tyskerne under anden verdenskrig oprettede udenfor Auschwitz i byen Oświęcim og dets opland.

Her befandt sig 5000 SSer og deres pårørende sig, der i blandt hovedpersonerne i filmen, ægteparret Rudolf og Hedwig Höss, som boede med deres fem børn i en villa, hvis have grænsede direkte op til den del af Auschwitz I, hvor lejrens første krematorium og gaskammer befandt sig.

Dette var også stedet, hvor Rudolf i sin egenskab af at være kommandant havde sin arbejdsdag. Efter krigen, blev han fanget i 1946 syd for dansk-tyske grænse i en lille by nord for Flensburg, da konen angav hans skjulested, for selv at slippe fri sammen med børnene.

Hvor, Hedwig efterfølgende fandt sig en ny mand, og flyttede sammen med sin familie til USA og døde i en høj alder, så blev Rudolf, derimod, som var ansvarlig for at have myrdet flere 100.000 mennesker, hængt i Auschwitz, meget tæt på det sted han boede under krigen i 1947, for sine store forbrydelser begået mod menneskeheden.

Sikkerhedszonen

THE ZONE OF INTEREST er en film som jeg har set frem til at se i månedsvis, efter at have læst de første anmeldelser af filmen efter den blev vist ved sidste års Cannes-Festival. Og, selvom den nu har været på tapetet i godt og vel to måneders tid, så var det først i aftes, at jeg så filmen.

Ironisk nok, så skyldes ventetiden primært at jeg ventede på at se en ”English-Friendly” version, da sproget i den britiske film er tysk, for at gøre den så autentisk som muligt. Ligesom, det er det polske filmhold, som optog filmene IDA og COLD WAR, der fik den skudt i kassen på de rigtige lokationer.

Dette er dog ikke det eneste som er bemærkelsesværdig i forhold til THE ZONE OF INTEREST, da den modsat andre film om Auschwitz, ikke direkte skildrer, hvad der foregik inde i koncentrationslejren, men mere om hvordan det tog sig ud på den anden side af muren, i hjemmet hos familien Höss.

Her kan vi bl.a. se at når Rudolf er ude i haven for at ryge en cigar, at røgen fra krematorierne samtidig med skimtes i baggrunden, ligesom skrigene fra Auschwitz kan høres, uden at nogen trækker en mine, da det simpelthen er blevet nogle lyde som familien har lært at se bort fra, for at kunne leve i dette drømmeunivers, hvor der til den store funktionalistiske bygning, er en tilhørende stor have, som Hedwig ynder at passe og pleje blomster og planter.

Dronningen af Auschwitz

Dronningen af Auschwitz, som Rudolf kalder hende, er dog ikke meget for at abdicere, da han bliver kaldt til Oranienburg ved Berlin, og beder hende om at tage familien med ham, da hun er lykkelig for det liv hun bestrider nu, hvor hun i ro og mag kan iføre sig en pelsfrakke, påføre sig noget læbestift, og gøre andre trivielle gøremål, alt imens hun håber på at familien kan tage på en spa-ferie i Italien.

I stedet for bliver det den pligtopfyldende, hårdtarbejdende, og underdanige Rudolf, som selv tager afsted til Tyskland, hvor han stiger i rang, og til sidst får ansvaret for udryddelsen af 750.000 ungarske jøder.

Læs også: The Brutalist: at skabe i en verden fyldt med had

Da han en sen nattetime ringer til Hedwig for at fortælle hende om denne forfremmelse, der også betyder at han snart vender hjem til hende, og hvis aktion tilmed af Heinrich Himmler er blevet navngivet Operation Höss, er hun mopset over at blive vækket om natten. Så, det er ikke bare manden, som er følelsesmæssigt afstumpet, det er konen i allerhøjeste grad også.

Ønsker vi en stærk leder, en stærk nation?

Da vi nærmer os afslutningen på THE ZONE OF INTEREST, hvor instruktøren Jonathan Glazer inviterer os med ind i nutidens museum i Auschwitz, twister han filmen endnu engang, da vi her møder et rengøringspersonel, som rengør montrerne indeholdende artefakter fra de myrdede mennesker, uden at de ser ud til på nogen måde at reflektere over historiens gang, samtidig med at vi som beskuer bliver frygteligt irriteret over lyden af støvsugeren.

På denne måde sender han en direkte hilsen til det nutidsmenneske, som lever et stille og nærmest intetsigende liv, samtidig med at det ligesom de tre berømte aber, hverken har set eller hørt noget, ligesom det ikke vil tale om de uhyggelige ting som sker på den anden side af ligusterhækken, uden at gribe ind. Og, dette er nok det mest skræmmende ved filmen, som på ingen måde, viser den fysiske vold, som blev begået i Auschwitz.

Læs også: 20 Dage i Mariupol: Krigens første dage i Ukraine

I en tid, hvor flere og flere tilslutter sig håbet om at en stærk leder og en stærk nation er den rigtige politiske vej at gå, som vi kan se det i Rusland, Tyrkiet, Ungarn, etc., og snart måske også i USA – og, samtidig med ikke skænker en tanke om hvilke negative konsekvenser denne drøm kan indebære, så tvinger Glazer os med THE ZONE OF INTEREST til at tænke over om dette er en vej vi ønsker at gå, uden på nogen måde at være belærende, og det er befriende.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Der Fall Gleiwitz

En østtysk film om den iscenesatte hændelse som igangsatte anden verdenskrig.

Lær mere

Westerplatte

Polsk antikrigsfilm om udbruddet af Anden Verdenskrig.

Lær mere

Jøden og Nazisten

Pianisten Władysław Szpilmans møde med Wilm Hosenfeld bliver mindet i Warszawa.

Lær mere

Indlægget Film: The Zone of Interest – Auschwitz, et paradis på jord blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.