|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I mere end fire årtier har det slovenske kunstkollektiv Laibach udfordret publikums forståelse af politik, propaganda, kunst og massepsykologi gennem en kompromisløs blanding af industrial musik, totalitær æstetik og filosofisk performancekunst.

Hvilket fra bandets begyndelse til nu også har gjort dem til et af Europas mest fascinerende og misforståede musikprojekter.

Laibach

Laibach blev grundlagt i 1980 i den slovenske industriby Trbovlje, som dengang var en del af det socialistiske Jugoslavien. Gruppen opstod i et miljø præget af kulminer, tung industri og politisk kontrol. Forhold som hurtigt blev centrale elementer i deres æstetik og lyd.

Selve navnet “Laibach” er kontroversielt., da det er det tyske navn for Ljubljana, som Nazityskland benyttede sig af under deres besættelse af Slovenien i Anden Verdenskrig.

Allerede her etablerede gruppen den strategi, som siden har defineret dem, hvilket konkret vil sige at bruge historisk og politisk ladede symboler uden at forklare sig entydigt.

Laibach blev hurtigt forbudt af de jugoslaviske myndigheder. Blandt andet på grund af deres brug af uniformsæstetik, propagandalignende plakater og aggressive sceneshows. Men forbuddet gjorde dem kun mere mytiske.

Kunsten at overidentificere sig med magten

Laibach har altid været vanskelige at placere politisk. Da de fremstår ofte som autoritære, militaristiske og næsten fascistoide i deres visuelle udtryk. Men pointen er netop, at publikum aldrig får den komfortable forklaring på, hvad der er ironi, og hvad der er alvor.

Gruppen arbejder med det, filosoffer og kulturkritikere senere har kaldt “overidentifikation”: De tager magtens symboler så ekstremt alvorligt, at magtens absurditet bliver synlig.

Deres koncerter indeholder typisk elementer af marchrytmer, uniformsæstetik, gigantiske symboler, propaganda-lignende visuals, dybe autoritære vokaler.

Resultatet er både dragende og foruroligende. Publikum bliver tvunget til at konfrontere deres egen fascination af autoritet, nationalisme og massepsykologi.

Laibach kritiserer ikke magt ved at stå udenfor den. De går ind i dens æstetik og spejler den tilbage i ekstrem form.

Industrial musik møder totalitær opera

Musikalsk bevæger Laibach sig mellem industrial, elektronisk musik, neoklassiske arrangementer og teatralsk pop. Deres lyd er monumental, mekanisk og ofte overraskende melodisk.

Mange moderne bands skylder dem mere, end de måske selv vil indrømme. Især tyske Rammstein har tydeligt arvet Laibachs marcherende rytmer, dybe barytonvokal og militaristiske sceneshow. Men hvor Rammstein primært fungerer som underholdende chokrock, arbejder Laibach på et mere konceptuelt og filosofisk plan.

Gruppen har også klare forbindelser til pionerer som Kraftwerk og Throbbing Gristle. Fra Kraftwerk har de videreført fascinationen af teknologi, maskiner, koncept og identitet. Og, fra Throbbing Gristle har de lånt industrial musikkens chokæstetik og performancekunst.

Laibach har dog videreudviklet disse elementer ved at kombinere det med geopolitik, ideologikritik og historisk symbolik.

“Opus Dei” og gennembruddet

Laibachs internationale gennembrud kom med albummet Opus Dei fra 1987. Her transformerede de popsange til nærmest totalitære hymner.

Særligt deres version af Opus-hittet “Life is Life” blev nærmest ikonisk. Den joviale stadionpop blev omdannet til noget, der lød som en marcherende propaganda-sang fra et dystopisk imperium.

Det samme skete med Queens “One Vision”, som Laibach omdøbte til den tysksprogede “Geburt Einer Nation”. Resultatet var både absurd morsomt og ubehageligt overbevisende.

Laibach afslørede dermed, hvor tæt massepop og propaganda egentlig kan ligge på hinanden.

Nationalisme, kapitalisme og geopolitik

Gennem årene har Laibach konstant ændret fokus, men altid med samfundets magtstrukturer som centrum.

Albummet Kapital fra 1992 behandlede overgangen fra kommunisme til kapitalisme i Østeuropa og beskrev markedskræfterne som en ny form for ideologisk kontrol.

I 2006 udgav de det ambitiøse værk Volk, hvor hvert nummer tog udgangspunkt i en nationalhymne fra forskellige lande. Albummet undersøgte nationalismens følelsesmæssige kraft og de myter, moderne stater bygger deres identitet på.

På Spectre fra 2014 rettede de blikket mod overvågning, neoliberal politik og samtidens protestbevægelser. Her blev lyden mere synthpop-orienteret og overraskende catchy, uden at de opgav deres politiske skarphed.

Musick: AI og kulturel overstimulering

Laibachs seneste album, Musick fra 2026, er måske deres mest samtidige værk til dato.

Hvor gruppen tidligere analyserede staten, nationen og kapitalismen, undersøger de nu selve kulturmaskinen. Hvilket vil sige streamingplatforme, sociale medier, algoritmer og AI-genereret musik.

Titlen fungerer som et ordspil mellem “music” og “sick” – en reference til den moderne oplevelse af både at være afhængig af musik og samtidig overmættet af konstant digital stimulering.

Albummet blander industrial med hyperpop, Eurodance og bevidst kitschede popreferencer. Laibach bruger elementer fra moderne mainstreamkultur som et spejl, der viser samtidens algoritmiske masseproduktion af følelser og identitet.

Det er både satire og imitation. Og præcis som altid hos Laibach er det svært at afgøre, hvor kritikken slutter, og fascinationen begynder.

Det umulige/mulige møde med Nordkorea

Et af Laibachs mest omtalte projekter fandt sted i 2015, hvor gruppen som et af de første vestlige bands nogensinde spillede koncert i Nordkorea.

Valget af repertoire gjorde situationen endnu mere surrealistisk. Blandt andet fremførte de sange fra musicalfilmen The Sound of Music. Et værk, som nordkoreanske myndigheder accepterede som relativt “ufarligt”.

Projektet blev dokumenteret i filmen Liberation Day og står i dag som et næsten perfekt billede på Laibachs metode. Dybt alvorlig, absurd humoristisk og kulturelt grænseoverskridende på samme tid.

Stadig relevante efter fire årtier

Mange bands fra industrial-scenen er blevet nostalgiske museumstykker. Laibach føles derimod stadig farlige.

Deres koncerter i 2026 beskrives af anmeldere som intense, teatralske og visuelt overvældende. Publikum fremhæver især gruppens evne til at integrere AI-tematikker, sociale medie-referencer og moderne popæstetik i deres sceneshows uden at miste den mørke autoritet, der altid har defineret dem.

I en tid præget af algoritmer, politisk polarisering og konstant digital manipulation virker Laibachs projekt næsten mere aktuelt end nogensinde.

For måske er deres egentlige budskab ikke politisk i traditionel forstand. Måske handler det snarere om, hvor let mennesker formes af billeder, rytmer, slogans og fællesskaber.

Og netop derfor bliver Laibach ved med at fascinere: De viser os ikke bare magten. De viser os vores egen fascination af den.

Efterskrift

På scenen i Filmstudion i Gøteborg behandlede de slovenske legender nutidens popæstetik, hvor det nu er algoritmerne der styrer vores bevægelser, lige fra vi skriver indlæg og liker opslag på sociale medier, til vores overdrevne brug af intetsigende memer og animererede gif-kommentarer, som på en gang er meget overfladisk, men meget kendetegnende for den metaironiske kultur vi lever i.

Efter en underholdende og meget farverigt, hvor danserne forsøgte at få at os til at danse den samme sløre TikTok dans, så startede de anden del af koncerten med Tanz fra deres industrielle dage i firserne med en mørk æstetik, og understregede deres pointe med at der ikke er langt fra totalitære politiske magter til nutidens brug af AI til at få folk til bevæge sig i samme takt.

Vi fik heller ikke den udgave af Geburt einer Nation som de havde stillet os i udsigt i første del, hvilket kan tolkes som en af mange valgløfter politikerne aldrig holder, imens de leverede et langt instrumentalt medley over deres bagkatalog.

Hvor dette træk er en selvfølge blandt politikere, så er det nærmest en dødssynd, hvis musikgrupperne ikke spiller de numre de bliver hyret på. På denne måde leverede Laibach både en underholdende koncert, men også en oplevelse, hvor man har samme oplevelse, som den statement, som de ud af det siger Bono har udtalt sig om dem: I don’t really get it!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Genesis P-Orridge

Genesis P-Orridge var en banebrydende britisk personlighed indenfor kunst, musik og køn.

Lær mere

Kraftwerk

Med Autobahn var det muligt for Kraftwerk at nå ud til et bredere publikum.

Lær mere

Björk

En storslående visuel og musikalsk udfordrende koncert med den islandske kunstner.

Lær mere

Indlægget Musik: Når Propoganda bliver kunst – Laibach live i Filmstudion blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Boghandlen er ikke kun et sted, hvor du kan købe bøger. Den fungerer også som et kulturelt mødested, hvor folk samles om litteratur, kunst, musik og hyggelige oplevelser.

Cărturești Verona

Cărturești-kæden blev grundlagt i begyndelsen af 2000’erne af to unge entreprenører, der ønskede at skabe et moderne, åbent og inspirerende rum for bogelskere.

I 2003 åbnede Cărturești Verona i en gammel villa, der tidligere havde været ejet af en velhavende rumænsk familie.

Villaen blev nænsomt restaureret, så den bibeholdt sin charme med originale trægulve, smukke trapper og hyggelige kroge, hvor man kan fordybe sig i en bog.

Gennem årene har boghandlen udviklet sig til et kulturelt vartegn i Bukarest. Den har været vært for utallige boglanceringer, forfattermøder, koncerter, workshops og kunstudstillinger.

Cărturești Verona har dermed spillet en vigtig rolle i byens kulturelle liv og har været med til at fremme læselyst og kreativitet blandt både unge og voksne.

Efterskrift

Med sin base i en klassisk villa med højt til loftet, smukke detaljer og hyggelige rum, føles det mere som at besøge et hjem end en traditionel boghandel.

Ud over bøger kan du også finde musik, kunsthåndværk, designprodukter, te, kaffe og gaver. Det gør stedet til et kulturelt univers, hvor alle kan finde noget interessant.

Cărturești Verona har også en populær café og en hyggelig have, hvor du kan nyde din bog med en kop kaffe eller te. Det er et oplagt sted at mødes med venner eller bare slappe af alene.

Derudover er boghandlen kendt for sine mange events, der tiltrækker både lokale og turister. Det kan være alt fra oplæsninger og koncerter til kunstudstillinger og kreative workshops.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cafeer og Restauranter i Krakow

I den sydpolske by er der mange hyggelige steder at hænge ud.

Lær mere

Cărturești Carusel

Bogkarusselen i Bukarests gamle bydel tiltrækker lokale og turister pga. dens indretning.

Lær mere

Kyiv Biografen

Det var i den æstetiske biograf i Krakow at Schindlers Liste fik sin verdenspremiere.

Lær mere

Indlægget Rumænien: Cărturești Verona boghandlen i Bukarest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Genesis P-Orridge var en banebrydende britisk personlighed. Med sine performative og subversive handlinger lavede de transgressive art længe før der var opfundet et begreb til at beskrive kunstretningen.

Senerehen blev de betragtet som gudfaderen af musikgenren industrial, da de grundlagde bandet Throbbing Gristle i 1975. Som seks år senere blev fulgt op af et andet musikalsk multimedie projekt Psychic TV.

Her tog de fat i skabe koncepter for hvordan grupper kan opbygge et samfund, i stedet for at ville nedbryde det, som det bl.a. hvor på mode i tresserne og specielt i halvfjerdserne, eksemplificeret i punk-bevægelsen.

I midten af halvfemserne mødte Genesis P-Orridge Lady Jaye som de blev gift med. Sammen lavede de Pandrogeny-projektet, hvor de ikke bare psykisk, men også fysisk igennem mange kropsoperationer smeltede sammen til at ligne et spejlbillede af den anden.

På denne måde blev Genesis P-Orridge også et ikon indenfor queerbevægelsen, da de konstant udforskede og synliggjorde at et menneske ikke bare rummer en personlighed og identitet, men at der er mange af dem.

Kort tid for deres død i 2020 mødte instruktøren David Charles Rodrigues Genesis P-Orridge seks gange i New York, hvor de havde nogle lange samtaler sammen.

Dette blev startskuddet til den nye film S/He Is Still Her/e fra 2024, som giver en kronologisk gennemgang af hovedpersonens liv.

Instruktørens motivation for at lave filmen

David Charles Rodrigues er af amerikansk og græsk afstamning. I sine barndomsår blev han betragtet som græker, da familien brugte meget tid med det græske samfund i USA.

Da han otte årig sammen med hans familie flyttede til Brasilien, blev han omtalt som værende amerikaner. Og da han rykkede tilbage til Staterne tyve år senere, var han nu en latino.

I den nordlige del af Californien kom han i forbindelse med et filmprojekt i kontakt med queermiljøet. Og, selvom han som person ikke identificerer sig med dem, så havde han en forståelse for deres livssituation, da han også havde følt sig som en person med en diffus identitetsopfattelse.

Dette, sammenholdt med, at han som teenager var fan af Throbbing Gristle, og i særdeleshed mere med Psychic TV gjorde at han også havde en personlig interesse i at møde Genesis P-Orridge, efter at de var blevet ramt af en livstruende sygdom i 2018.

I starten vidste han ikke om samtalerne med dem ville føre til en film, men som de skred frem, begyndte han at blive mere tændt på ideen om at lave en dokumentar om Genesis P-Orridge.

S/He Is Still Her/e

I filmen bliver vi introduceret for den unge dreng Neil Andrew Megson, der blev mobbet i skolen og som led meget af astma, til han fordyber sig mere og mere ind i kunstens verden.

Efter at være flyttet til London i starten af halvfjerdserne skifter han navn til Genesis P-Orridge. Her møder han også Cosey Fanni Tutti som han stifter kunstprojektet COUM Transmissions sammen med.

COUM udfører S/M provokerende musikalske performances som ofte chokerer offentligheden, som er med til at gøre dem kendt i undergrunden.

Da han på en bar løber ind i en fyr, som giver ham det råd, at han skal tænke over hvordan han kan formidle hans ideer til offentligheden sådan at de kan forstå dem, fører det til dannelsen af Throbbing Gristle som Cosey Fanni Tutti også er med i.

Throbbing Gristle som på Yorkshire-slang betyder erigeret penis. betragtes som verdenens første industrial musikgruppe.

Mødet med cut-up teknikken, hvor tekster og billeder bliver klippet fra hinanden og samlet igen på en ny måde, fodrer hans kreative sans. Disse ideer tager han sig med i Psychic TV, som er et forsøg på at nå mainstreampublikummet.

Familiemennesket Genesis P-Orridge

Genesis P-Orridge fik sammen med Paula P-Orridge to døtre Genesse P-Orridge og Caresse P-Orridge.

I dokumentaren får de en afgørende rolle at spille, da de viser ham som en kærlig og omsorgsfuld far, hvilket er i stærk kontrast til hans hang til sadomasochistiske tematikker, som var ved at bringe ham i en eksistentiel krise.

For alt imens familien dyrkede religiøse interesser i Østen, så ransagede politiet i Storbritannien deres hjem for om de kunne finde belastende materiale om misbrug af børn i hans lejlighed.

Det fandt de dog ikke, men det medførte at familien flygtede til USA, da Genesis P-Orridge var bange for at myndighederne ville fratage ham hans døtre.

Pandrogeny

I 1995 mødte Genesis P-Orridge Lady Jaye i en BDSM-sexklub, hvor hun arbejdede. Han var med det samme tiltrukket af hende, og det endte med at han blev gift med sit livs kærlighed.

Sammen med hende genoptog han nu noget af ånden fra COUM-projektet i starten af halvfjerdserne, hvor han skar i sin egen krop. Men nu i en mere radikal form.

Dette skete bl.a. ved at Genesis P-Orridge fik foretaget en kønsskifteoperation og at parret efterfølgende fik lavet mange indgreb i kroppen i et forsøg på komme til at ligne hinanden.

For at få råd til alle de kostbare operationer medførte også at Throbbing Gristle og Psychic TV blev gendannet.

Sideløbende med blev Pandrogeny-projektet løbende dokumenteret via billeder og videomateriale, og udstillet på gallerier.

I 2007 døde Lady Jaye, og Genesis P-Orridge kom sig aldrig for alvor over hendes alt for tidlige bortgang.

Efterskrift

Til at starte med ville instruktøren kun bruge Genesis P-Orridges stemme i filmen. Men efter deres bortgang, manglede han en hel del materialer.

Dette bragte ham i kontakt med deres børn, som i dag varetager boet efter kunstneren. Og da de nævnte at han skulle tage kontakt med en gammel ven af Genesis P-Orridge, gjorde at persongalleriet langsomt voksede.

Dog stillede Rodrigues det krav over for sig selv, at det kun skulle være folk med en dyb indsigt i deres liv som blev benyttet.

Dette gør også at der kommer flere vinkler på den unikke person, hvor det dog kunne have været oplagt med nogle kommentarer fra Cosey Fanni Tutti om hvorfor hun synes han var en aggressiv person. Og, hvordan det konkret gav sig udslag. Samt fra andre som havde en torn i øjet på Genesis P-Orridge.

Derudover kunne det have været ønskelig med lidt flere optagelser om Throbbing Gristle.

Filmen er meget godt komponeret, og fastholder seeren igennem hele dokumentaren. Den er en nødvendighed for alle som interesserer sig for performancekunst, eksperimenterende musik og queer.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cyborg

En dokumentarfilm om cyborgkunstnerparret Neil Harbisson og Moon Ribas.

Lær mere

Cabaret Voltaire

I denne bygning i Zürich mødtes dadaister og skabte revolutionerende antikunst.

Lær mere

Beuys

Veiels dokumentar om hans berømte landsmand skildrer ham både som kunstner og politiker.

Lær mere

Indlægget Film: S/He Is Still Her/e: The Genesis P-Orridge Documentary blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

I forbindelse med ferniseringen demonstrerede han brugen af sine udstillede instrumenter, som ligner musikinstrumenter, som eks. strenge-, keyboard- og blæseinstrumenter. De har dog alle det til fælles, at du ikke kan lave melodier ved brugen af dem.

Læs også: Schweiz: I Cabaret Voltaire blev Dada undfanget

Til gengæld kan du kreere lyde og tegninger eller malerier ved at bruge dem, som er afstemt de handlinger der bliver foretaget af udøveren.

Hans interaktive skulpturer er en afspejling af hans interesse for menneskets aktivitet i hverdagen. Paradoksalt nok, er hans maskiner ikke altid til hjælp for brugeren, og mange gange komplicerer og hæmmer de netop de opgaver, de er designet til. På den måde har han nærmest en nærmest anarkistisk holdning til den teknologiske revolution, der udspiller sig for vores øjne.

Udstillingen kan ses indtil 19. januar 2025 på Ujazdowski Slotscenteret for Samtidskunst i Warszawa.

Læs også: Oribotics: Et glædeligt gensyn med Matthew Gardiner

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cabaret Voltaire

I denne bygning i Zürich mødtes dadaister og skabte revolutionerende antikunst.

Lær mere

Nam June Paik

Udstillingen I Expose the Music handler om den musiske side af Nam June Paik.

Lær mere

Jean Tinguely

Den schweiziske kunstner var inspireret af dadaisme i mange af sine værker.

Lær mere

Indlægget Polen: Adam Garnek – Stålets luminositet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Det idylliske nationalromantiske album cover refererer til 1930ernes Tyskland. Her kan man se en folkevogn som kører på et motorvejsnet som nazisterne udviklede.

Der mangler stort set kun en brølende kronhjort på en af de grønne bjergtoppe, før iscenesættelsen er total.

Referencen til Nazityskland

Selvom alt dermed synes at signalere ro, var albumcoveret en torn i øjnene på mange ældre tyskere.

De havde hverken lyst til at tale eller blive mindet om, hvad de lavede i årene 1933-1945.

Da de i de sidste mange år, enten var vidner til eller deltog aktiv i jødeudryddelserne og bekæmpelsen af kommunister og homoseksuelle.

Alt sammen i et forsøg på at tjene Adolf Hitler og hans håndlangeres uhyggelige forsøg på at genrejse Tysklands storhed efter den ydmygende fredsaftale i 1919 i Versailles,

Her blev det store centraleuropæiske land pålagt af specielt Frankrig at betale store krigsskadeserstatninger i kølvandet efter første verdenskrig.

Hvilket reelt set på den lange bane ifølge historikere var med til at starte Anden Verdenskrig. Da Hitler og hans ligesindede brugte dette, til at opildne en had i befolkningen.

Autobahn

Albummet er kendt for det banebrydende lange åbningsnummer AUTOBAHN der på albummet varede 22:47 minutter. Af eftertiden signalerede nummeret ”fødslen” på elektro-og teknomusikken,

De tyske medier var lunkne overfor albummet og kvitterede fejlagtig med at sammenligne Kraftwerk med nynazister, da bandmedlemmerne var korthårede og gik i habitsæt ligesom deres tavse forældre.

Die Stunde null

Det medierne ikke havde opfattet, var den problematik som børnene der var født lige efter ”Die Stunde Null” i 1945, ikke kunne tale med deres forældre om hvad det vil sige at være tysk.

”Die Stunde Null” er en betegnelse for den periode i efterkrigsårene hvor det stærkt indskrumpede Tyskland øjeblikkeligt skulle genopfinde sig selv politisk, økonomisk og kulturelt,

Dette var nogle af grundene til at albummet provokerede mange i Tyskland.

Ungdomsoprøret i tresserne

I slutningen af 1960erne kom denne frustration frem hos unge tyske intellektuelle, som forsøgte at forstå hvad tysk identitet var, bl.a. i politik og i kulturen.

Kraftwerk var musikalsk startet i krautrocken, hvilket var et forsøg på at skabe en selvstændig tysk lyd, som skilte sig ud fra de amerikanske og engelske forbilleder.

Det var god tone i et tysk samfund hvor nationalismens rædsler stadig kastede skygger af sig, var det først med AUTOBAHN fra 1974, hvor projektet begyndte at give mening.

Pladen blev godt modtaget i England og Frankrig

Udenfor Tysklands grænser, specielt i Frankrig og i Storbritannien var de vilde med den nye lyd.

De engelske journalister mødte med Kraftwerk et band som kom til tiden, og som helst ville snakke hvad er tysk musik.

Samtidig med var de begjestrede for at høre Kraftwerk tale om at det er lyden fra en af bandmedlemmernes folkevogn man kan høre der er samplet ind i AUTOBAHN.

Det var total anderledes toner end de normalt hørte. Og i modsætning til de tyske journalister, så var de britiske mere end begejstret netop pga. dette.

Stigende tysk nationalisme i dag

Selvom Kraftwerk blev anset for at være futuristiske, så tror jeg ikke at de i deres vildeste fantasi i 1974 kunne forstille sig at fascistiske og nazistiske ideer igen kunne blive moderne og appellere til mange mennesker.

Ikke bare i Tyskland, hvor et parti som Alternative für Deutschland, får flere og flere stemmer. Men også mange andre steder rundt omkring i verdenen, der tidligere blev anset for at være demokratiske højborge.

Det, det er bemærkelsesværdigt her, det er at hvor de voksne borgere som var til stede i Tyskland i årene 1933-45 efter krigen undskyldte sig med, at de ikke vidste hvad der foregik, og at det var deres lederes skyld at det skete,

Så kan nutidens borgere på ingen måde komme med de samme undskyldninger, hvis de stemmer et totalitært parti til magten. Da de burde at være 120 procent bevidste om hvad der kan ske.

Er folkevognen nu kørt i garagen?

I dag eksisterer Kraftwerk stadig. Selvom de mest produktive, kreative og gyldne år var imellem 1974 og 1983.

De er nu fra deres base i Düsseldorf blevet kuratorer for deres egen retrospektive musikkatalog, som bandet løbende finjusterer både musikalsk og æstetisk.

Dette har betydet at der op igennem årene er kommet forskellige bokssæts og senest en remixalbum.

Album covernes er også blevet redesignet så de fremstår mere grafisk minimalistiske og som er mere tidløse. Da de er renset for bandets medlemmer.

Det gælder også for AUTOBAHN som i dag er et hvidt, globalt, international motorvejspiktogram på en blå baggrund.

Dermed distancerer Kraftwerk sig i dag også indholdsmæssigt kraftig fra det oprindelige cover med de stærke tvetydige tyske historiske referencer.

Efterskrift

Selvom der igennem årene er blevet talt om der er et nyt Kraftwerk-album på vej, så synes det ikke at ske.

Måske fordi den historiske arv nu spænder ben for gruppen fra industribyen Düsseldorf. Samt at bandet ikke har lyst til at udfordre skæbnen med at udgive en plade som måske flopper stort både kunstnerisk og kommercielt set.

Endelig kan det også være fordi Kraftwerk måske føler at bandet har sagt alt det som der var at sige.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Kliche

Bogen Supertanker fortæller historien om det banebrydende danske New Wave band.

Lær mere

Hello Robot

En særudstilling på Vitra Design Museum i Tyskland om robotter.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del VII)

Den franske L’Enfant Terrible udsendte “nazi-pladen” Rock Around the Bunker i 70erne.

Lær mere

Indlægget Musik: Kraftwerk – Hyldesten til motorvejen fylder 50 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Oplægget gav han i forbindelse med en festival i Warszawa, som blev afholdt i byens Kopernikus Videnskabscenter.

Robot performance festivalen Cafe Neu Romance

Sidst jeg mødte australske MATTHEW GARDINER var for 12 år siden i forbindelse med afviklingen af den første Cafe Neu Romance i Prag.

Her udstillede han sine interaktive lamper, som er inspireret af origami og robotteknologi.

Læs også: With a Little Help from My LEGO Friends at LEGO World

Disse lamper ville en repræsentant fra en tysk bank som besøgte robot performance festivalen sætte i masseproduktion.

Da han i lighed med mange af de besøgende så et stort potentiale i lamperne. I videoreportagen fra BBC kan du se hvilke Oribotics lamper han udstillede.

Dengang var MATTHEW GARDINER en lovende oriboticist, som han ynder at kalde de mennesker som beskæftiger sig med det samme som han gør.

Hvilket er at fremstille oribotter, som han var den første til at gøre for godt og vel 20 år siden.

I lighed med mange andre som deltog som deltagere i robotbegivenheden har han oplevet karrieremæssig fremgang.

Efterfølgende har MATTHEW GARDINER fået mere og mere ansvar hos hans arbejdsplads Ars Electronica i Linz, hvor han har sin daglige base.

The Art & Science Of Origami And Robotics

I går holdt han så et oplæg om sine værker i Kopernikus Videnskabscenteret i Warszawa.

Her kom han bl.a. ind på forskellige måder at folde papir på. Samt de tre begreber han arbejder efter, a) programmere, b) sanse, og c) transformation.

Udover at forske og udvikle nye oribotter, så har hans entreprenante gen tilladt ham at lave undervisningsmaterialer om oribotics.

Det er således nu muligt at bestille bøger og klassematerialer om emnet, hvor de forskellige elever kan konstruere deres egen oribot.

I forlængelse af foredraget kunne de beøgende til Forandringsfestivalen også prøve kræfter med at folde papir, og udforske dets muligheder i en workshop.

Workshoppen foregik ved siden af hans oribotter der var udstillet som en del af en udstilling på Centeret.

Oribotics koncert

Senest har han også lavet en prototype på et nyt musikinstrument, som er konstrueret på baggrund af principperne bag oribotics.

Dette fik publikum et levende bevis for da to polske new media kunstnere holdt en lille koncert til stor begejstring for de fremmødte.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Inferno

En robot performance udviklet af canadiske Bill Vorn og Louis-Philippe Demers.

Lær mere

Indlægget Polen: Oribotics – Et glædeligt gensyn med Matthew Gardiner blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Oprindeligt var det en privat lille klub. Men i løbet af årene har det udviklet sig til et offentligt mødested.

Cross Club opererer i en tre-etages bygning. Som rummer små klubscener og en restaurant, som dog er kørt i en anden stil.

Hovedsageligt er interiør og eksteriør dog designet i en steampunk retrofuturistisk stil. Siden starten i 2002 er der hovedsageligt blevet brugt affaldsmaterialer til at lave designet af stedet.

Første besøg på Cross Club

Da jeg første gang besøgte Prag i november 2009, tog nogle af mine venner mig med hen til Cross Club.

Dette skete efter at vi først have besøgt det store nærliggende galerie DOX i Prags Holosovice område.

Her hang David Cernys ENTROPA i en lamg periode, efter at værket var blevet nedtaget i Bruxelles .

LÆS OGSÅ: David Černý: Prags elskede og udskældte kunstnersøn

Indtrykkene fra dette besøg på Cross Club, printede sig ind i bevidstheden, som en af de helt store oplevelser i de fire dage jeg var i Prag.

For dette var meget radikalt anderledes i forhold til alt hvad jeg tidligere havde set i nattelivet.

Cross Club

Allerede ved indgangspartiet til Cross Club fornemmer du at her er der tale om en klub, hvis stiftere havde noget på hjertet da de grundlagde det.

Den rå, retromekaniske stil er indtakt, og du ved at dette er ikke noget interiør design de havde fundet ved det lokale byggemarked, eller tilsvarende steder.

Indgangspartiet rummer også en hems, hvor folk i de varme sommermåneder gerne vil nyde en øl eller to på nogle stole og borde, som også er lavet af metaliske materialer.

Når du er trådt indenfor, er der nogle små lokaler, hvor der er en bar, samt mulighed for at sidde ved en langbord.

Imens jeg boede i Prag og havde besøgende som kom lang vejs fra, tog jeg dem altid med ud til Cross Club for at de kunne mærke atmosfæren.

Når mørket har sænket sig om aftenen, så samles mange mennesker i dette lokale inde i Cross Club.

Her er det fortrinsvis reggae og hip hop bands som spiller på scenen. Hvis det ikke er en DJ som styrer det musikalske.

Når lyset er blevet stærkt nedtonet, bliver lokalet primært kun lyst op fra de lysende printplader.

Med deres blålige skær i mørket er de med til at skabe stemningen til de forskellige arrangementer.

Efterskrift

Selvom Cross Club rummer mange unikke lokaler, så har spillestedet også fået ry for at være et sted hvor salg af hårde stoffer foregår.

Efter at en person døde der pga. han ved et uheld drattede ned fra en af hemserne, så er der blevet skruet op for sikkerheden,

Dette har også betydet at noget af det oprindelige interiør nu er blevet redesignet på en måde sådan at det fylder mindre. Og at mange af lokalerne nu er aflåste.

Det forandrer dog ikke det samlede indtryk af stedet, som jeg mener er “et must” at se, hvis opholdet i Prag strækker sig over flere dage.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cyborg

En dokumentarfilm om cyborgkunstnerparret Neil Harbisson og Moon Ribas.

Lær mere

I Am Human

Amerikansk dokumentarfilm om Brain Computer Interfaces, Etik og Moral.

Lær mere

Inferno

En robot performance udviklet af canadiske Bill Vorn og Louis-Philippe Demers.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Cross Club – Prags mekaniske steampunk mødested blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Ret hurtigt meldte tømmermændene sig dog på banen for Sveriges TV (SVT), da de begyndte at beregne de økonomiske omkostninger ved at afholde arrangementet. Dette belyses i en ny dokumentar Den Svenske Schlagerkrig af Sveriges Television.

I et årti, hvor venstrefløjen stod stærkt, var der også en stor folkelig modstand i befolkningen at spore imod sang konkurrencen, og i de følgende år udviklede ESC sig til at blive et ”Waterloo” for SVT.

I dokumentaren ”Den svenske schlagerkrig” belyses den store konflikt som udspillede sig i 1975, da Sverige var værtsland for ESC for første gang.

Læs også: Før ESC 2024: Storpolitik, Musik og Samfund

For samme dag og tidspunkt som finalen blev afholdt i Stockholm, var der også blevet etableret en helt ny Alternativfestival, af svenske agitprop kunstnere, som ikke kunne forlige sig med ESCs intetsigende kommercielle univers, hvor teksterne oftest handlede om noget så banalt som kærlighed, og mente at det skulle være seriøse tekster om problematikker i samfundet, der skulle være i hovedsædet.

Dette gjorde også at de svenske tv-seere kunne zappe mellem de to begivenheder på SVT 1 og 2.

Den stærke kritik af ESC fra venstrefløjens musikere var reel nok. For de penge som SVT skulle bruge på ESC, svarede til at det statslige svenske tv-selskab kunne producere 50-100 programmer, som dækkede forskellige musikalske genrer, og som også kunne tage udgangspunkt i de forskellige svenske regioners musikalske særkende. Og, dette forhold gav også dybe panderynker i SVT.

Men, i sin samtid, havde eks. et tysk band som Kraftwerk i 1974 også meldt sig på kørebanen. For med gennembrudspladen ”Autobahn” skildrede de rationelt lyden af en folkevogn som kørte på den tyske motorvej, alt imens gruppens medlemmer havde klædt sig ud, som deres forældres generation, der var unge under 2. verdenskrig.

Læs også: Kraftwerk: Den tyske hyldest til motorvejen fylder 50

Og, alt imens de engelske journalister var helt vilde med gruppen, der ville tale om tysk identitet og lyden af Tyskland, var der stor opstandelse i hjemlandet, som fejlagtig stemplede bandet som være nynazister, da Kraftwerk, i modsætning til agitpropmusikerne, ikke ønskede at belære folk om hvad der var den rette lære, men nærmest i Luthers ånd, selv at finde vejen til hvad der er sandt eller falsk.

Tilbage i Sverige, og Den Svenske Schlagerkrig. Den årlige Melodifestivalen blev afviklet igen, hvilket i1975 udgaven af den, blandt andet bød på ABBA-drengenes komposition ”Bang-A Boomerang”, der blev fremført af Svenne og Lotta, og ”Michelangelo” af Björn Skifs, hvilket var den første svenske musiker, som toppede Billboards hitliste, med sin coverversion af ”Hooked on a Feeling”.

Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation

Vinderen blev dog noget overraskende Lasse Berghagen med sin ”Jennie, Jennie”. Med dette valg, så følte SVT sig også sikker på ikke at vinde en gang til på hjemmebane.

I 1976 meldte SVT fra overfor at deltage i ESC. Officielt pga. de store økonomiske udgifter der var forbundet med at være værtsland året forinden.

Uofficielt, pga. den store modstand de havde mødt fra agitpropmusikerne. Men, dette var åbenbart den bedste medicin de kunne give befolkningen i et land, hvor det at se ESC kan sættes lig med amerikanernes hang til at se Super Bowl.

For svenskerne havde det dårligt med denne beslutning, og allerede året efter var Sverige at finde igen i Eurovision Song Contest, hvor de dog sluttede allersidst med sølle to point fra Vesttyskland. Og, svenskerne fandt først melodigrandprixformlen i 1984 da Herreys vandt med ”Digge-loo, Digge-ley”. Så selvom ABBA generelt set har haft stor betydning for udviklingen af ESC, så gik der mange år, før svenskerne var tilbage på sporet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sverige i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

ABBA

Waterloo blev ikke endestationen for den svenske pop gigant gruppe.

Lær mere

Intervision Song Contest

Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest var en kortvarig succes.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Den Svenske Schlagerkrig – Melodifestivalen 1975 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Intervision Song Contest

Intervision Song Contest (ISC) blev i 1965 i Tjekkoslovakiet lanceret som Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest.

Allerede i 1969 var sang konkurrencen dog blevet taget af programmet. Den tjekkoslovakiske leder Alexander Dubceks ønske om ”socialisme med et menneskeligt ansigt” var blevet slået hårdt ned af Sovjet.

Nu skulle det centraleuropæiske land ”normaliseres” på stalinistisk vis af Gustáv Husák, i kølvandet efter opstanden ”Foråret i Prag”. Da Vesten ikke ønskede konfrontation med USSR ved at intervenere militært.

ISC i Polen

Intervision Song Contest blev dog genoplivet fra 1977-1980 i den polske kystby Sopot.

I disse år afløste konkurrencen den store Sopot Festival, der var blevet stiftet i 1961 af Władysław Szpilman.

Hans overlevelseskamp under 2. verdenskrig er blevet skildret i den Oscar-vindende film ”Pianisten” af Roman Polanski.

Læs mere: Polen: Mødet mellem Pianisten og Nazisten i Warszawa

I halvfjerdserne var Polen kommunismens åndehul bag jerntæppet. Her kunne folk leve et mere frit liv, end eks. i DDR, Tjekkoslovakiet, og Rumænien.

Den første vinder i konkurrencen var den store tjekkiske popsangerinde Helena Vondráčková i 1977.

Og den sidste blev Marion Rung fra Finland i 1980, som også havde repræsenteret det nordiske land i Eurovision Song Contest i 1962 og 1973.

Ligesom i Tjekkoslovakiet eksisterede Intervision Song Contest kun i en kort årrække.

Grunden til at det også i Polen blev en kortvarig affære skyldes samfundsøkonomiske årsager.

Selvom at det var frihed i landet til at kunne udtrykke sig nogenlunde frit, så var andre udfordringer.

Den dårlige økonomiske situation i landet, og fødevaremangel gjorde at folk stod i kø i timevis for at få de basale ting fra butikkerne.

Solidaritet

I 1980 begyndte skibsarbejderne hos Lenin-værftet i Gdansk at strejke med et krav om solidaritet, kort før at Intervision Song Contest skulle finde sted.

For at tilfredsstille de krævende skibsarbejdere, måtte hele holdet bag produktionen af ISC aflevere en halv månedsløn til dem, før de gav tilladelse til at de kunne gennemføre arrangementet uden problemer.

I Polen kom Sovjet dog ikke buldrende ind ligesom det tidligere var sket i Tjekkoslovakiet.

Men Polens de facto leder Jaruzelski erklærede landet i undtagelsestilstand året efter da han ikke kunne få bugt med Solidaritetsbevægelsen.

Derfor var det igen de politiske omstændigheder som lagde Intervision Song Contest i graven.

Intervision Song Contest blev genoplivet af Vladimir Putin i 2008

I 2008 blev Intervision Song Contest afviklet igen. Dog bare for en enkelt gang, i den russiske ferieby Sochi.

Det var nok til at vække Vladimir Putins interesse for projektet. Men hans ønske om en et nyt ISC, hvis deltagerlande, udover Rusland, skulle være Kina, og de centralasiatiske lande, er dog aldrig blevet realiseret.

Hverken i 2009, eller i 2014-15, hvor han efter Conchita Wurst, den østrigske drag queens sejr i ESC i København, udtrykte bekymring for vestens moralske forfald.

Samt, i 2023, efter at Rusland nu var blevet udelukket for at kunne deltage i Eurovision Song Contest, ønskede at genetablere sangkonkurrencen.

Læs også: Før ESC 2024: Storpolitik, Musik og Samfund

Hvor Putins ønske om en international sang konkurrence, er meget lig dem som EU i spidsen har med ESC. Hvilket er at udøve soft power over befolkningen.

Så havde initiativtagerne til de to første forsøg på at etablere ISC som en årlig tilbagevendende begivenhed derimod en mere idealistisk tilgang.

Da de ønskede at øst og vest kunne mødes i et kulturelt fællesskab, ved at sige, at vi påskynder jeres event (ESC) ved at lave noget tilsvarende (ISC).

Læs også: Før ESC 2024: Homoseksualitet og nonbinære personligheder

United By Music

I de sidste 25 år har EBU målrettet ESC til at skulle appellere til en bestemt målgruppe. Hvilket er den mere frisindede del af Coca Cola segmentet fra de 18-34-årige. Og, dette projekt er lykkedes meget godt.

Men, det har samtidig med skræmt mange lande fra at ville/kunne deltage i konkurrencen. Da det ikke er alle stater som kan se sig selv som værende nogle lande der hylder inklusion og diversitet.

Så, hvis EBU mener det seriøst med deres nye slogan at vi alle er ”United By Music”, så må de tænke i nye strategier.

Og måske også nogle strategier, hvor der ikke er ”skjulte læreplaner” med tv-showet, om at forene lande på tværs over landegrænser efter samme overordnede agenda.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Francos Spanien i ESC

Den spanske autoritære nationalistiske leder ønskede at vinde ESC for enhver pris.

Lær mere

ABBA

Waterloo blev ikke endestationen for den svenske pop gigant gruppe.

Lær mere

Melodifestivalen 1975

ABBA gav Sverige den første sejr i ESC, men også SVT store panderynker i hovedet.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Østblokkens Melodi Grand Prix blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen er en filmatisering af den polske forfatter Wladyslaw Reymonts Nobelprisvindende romanudgivelse.

Introduktion

Wladyslaw Reymont (1868-1925) var en forfatter fra Lodz-regionen, der i 1924 modtog Nobelprisen i litteratur.

Romanerne “Høsten”, “Vinteren”, “Våren” og “Sommeren”, danner til sammen mesterværket “BØNDERNE” (1904-1909).

Den er nu er blevet filmatiseret igen, og er Polens bud på en mulig vinder af en Oscar for bedste fremmedsprogede film i 2024.

Bønderne

Historien starter om efteråret. Hovedpersonen er den 18-årige Jagna, som er landsbyens skønhed fyrene sværmer om.

Dette er samtidig med til at skabe had, jalousi, og ondskabsfuld sladder om hende, hos både de unge og ældre kvinder i flækken.

Hendes mor ser hende som en investering i fremtiden. Hun er derfor ikke sen til at gifte hende væk til landsbyens rigeste bonde.

Den 58-årige Maciej Boryna laver en handel med hende, da han tilbyder hende en medgift på 6 hektar jord.

Jagnas kvaler med moderens beslutning

Datteren Jagna er på ingen måde enig med moderens handel med hende. Da hun er dybt forelsket i Borynas søn Antek, som gengælder hendes følelser. Selvom denne er gift med Hanka.

Maciej bekræfter overfor Antek og Hanka at han skal giftes med Jagna. Samt at han skal afgive meget jord til hende.

Dette reagerer de af forskellige årsager meget kraftigt på. Hvilket medvirker til at far og søn først kommer ud i et voldsomt slagsmål. Som derefter medvirker til et brud mellem dem, da Antek og Hanka bliver forvist fra storbondens hus.

Gift bliver Maciej og Jagna dog. Og alt imens bryllupsfesten finder sted, er landsbyens ældre kvinder enige om at Jagna er ham utro inden for kort tid.

Den idealistiske Jagna bliver fornedret i landsbyen

I resten af filmen følger vi den idealistiske og kunstneriske Jagnas fornedrelse i landsbyen. Hvilket specielt tager til i styrke efter at Maciej dør.

Dette sker alt imens den unge romantiske kvinde, som vil følge hendes hjerte, bliver mere og mere hærdet i sammenspillet med hendes omgivelser,

Her forgriber fyre som Antek og byens borgmester sig på hende. På en måde som absolut ikke er med hendes samtykke.

Samtidig med eskalerer kvinderne deres hadefulde adfærd mod hende, da hun er med at skabe ustabilitet i landsbyen.

Den kyniske Hanka får styr på mand og penge

Hanka, som kommer fra fattige kår, vokser sig til en kynisk og magtfuld pengegrisk kvinde.

Hun tilegner let de 6 hektar jord som Jagna skulle have. Da denne ikke interesserer sig rigdom, men for hendes personlige frihed.

Derudover, får Hanka styr på Antek. Som ender med at være en sørgelig parodi på hans far.

Til slut er hun sammen med bl.a. borgmesterens kone med til at ydmyge og forvise Jagna fra landsbyen.

Efterskrift

Leo Tolstoj er blevet citeret for at sige, at hvis du kan beskrive en enkelt landsby godt, så kan du beskrive hele verden.

Og, selvom Reymont med BØNDERNE har skabt et lidenskabeligt drama, og rammer plet med datidens ligusterfascisme. Som den kan udspille sig i et landsbysamfund, så mener jeg ikke at den beskriver verdenen som den ser ud.

En kompleks produktion

I lighed med den maleriske og prisvindende film ”Loving Vincent”, som ægteparret DK og Hugh Welchman, også har stået bag, har det taget mange år at færdiggøre produktionen.

Dette skyldes at først skulle filmen laves på traditionel vis. Inden den skulle genfortolkes via de over 200.000 håndmalede olietegninger.

Herefter kunne animationsfilmen komme til live i sin endelige form fem år efter at filmholdet gik i gang med at lave den.

Filmen, som er fyldt med slavisk folkemusik, med masser af hornmusik, er allerede solgt til fremvisning i 40 lande. Og, mon ikke den bliver vist i de danske kunstbiografer på et eller andet tidspunkt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pigen med nålen

Den meget fiktive historie om abort og Danmarkshistoriens værste massemorder.

Lær mere

Cold War

Varme følelser midt under kold krig på begge sider af Jerntæppet.

Lær mere

Ida

Skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene i den prisvindende polske tante-niece roadmovie.

Lær mere

Indlægget Film: Bønderne: Wladyslaw Reymonts storværk omsat til film blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.