|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I mere end fire årtier har det slovenske kunstkollektiv Laibach udfordret publikums forståelse af politik, propaganda, kunst og massepsykologi gennem en kompromisløs blanding af industrial musik, totalitær æstetik og filosofisk performancekunst.

Hvilket fra bandets begyndelse til nu også har gjort dem til et af Europas mest fascinerende og misforståede musikprojekter.

Laibach

Laibach blev grundlagt i 1980 i den slovenske industriby Trbovlje, som dengang var en del af det socialistiske Jugoslavien. Gruppen opstod i et miljø præget af kulminer, tung industri og politisk kontrol. Forhold som hurtigt blev centrale elementer i deres æstetik og lyd.

Selve navnet “Laibach” er kontroversielt., da det er det tyske navn for Ljubljana, som Nazityskland benyttede sig af under deres besættelse af Slovenien i Anden Verdenskrig.

Allerede her etablerede gruppen den strategi, som siden har defineret dem, hvilket konkret vil sige at bruge historisk og politisk ladede symboler uden at forklare sig entydigt.

Laibach blev hurtigt forbudt af de jugoslaviske myndigheder. Blandt andet på grund af deres brug af uniformsæstetik, propagandalignende plakater og aggressive sceneshows. Men forbuddet gjorde dem kun mere mytiske.

Kunsten at overidentificere sig med magten

Laibach har altid været vanskelige at placere politisk. Da de fremstår ofte som autoritære, militaristiske og næsten fascistoide i deres visuelle udtryk. Men pointen er netop, at publikum aldrig får den komfortable forklaring på, hvad der er ironi, og hvad der er alvor.

Gruppen arbejder med det, filosoffer og kulturkritikere senere har kaldt “overidentifikation”: De tager magtens symboler så ekstremt alvorligt, at magtens absurditet bliver synlig.

Deres koncerter indeholder typisk elementer af marchrytmer, uniformsæstetik, gigantiske symboler, propaganda-lignende visuals, dybe autoritære vokaler.

Resultatet er både dragende og foruroligende. Publikum bliver tvunget til at konfrontere deres egen fascination af autoritet, nationalisme og massepsykologi.

Laibach kritiserer ikke magt ved at stå udenfor den. De går ind i dens æstetik og spejler den tilbage i ekstrem form.

Industrial musik møder totalitær opera

Musikalsk bevæger Laibach sig mellem industrial, elektronisk musik, neoklassiske arrangementer og teatralsk pop. Deres lyd er monumental, mekanisk og ofte overraskende melodisk.

Mange moderne bands skylder dem mere, end de måske selv vil indrømme. Især tyske Rammstein har tydeligt arvet Laibachs marcherende rytmer, dybe barytonvokal og militaristiske sceneshow. Men hvor Rammstein primært fungerer som underholdende chokrock, arbejder Laibach på et mere konceptuelt og filosofisk plan.

Gruppen har også klare forbindelser til pionerer som Kraftwerk og Throbbing Gristle. Fra Kraftwerk har de videreført fascinationen af teknologi, maskiner, koncept og identitet. Og, fra Throbbing Gristle har de lånt industrial musikkens chokæstetik og performancekunst.

Laibach har dog videreudviklet disse elementer ved at kombinere det med geopolitik, ideologikritik og historisk symbolik.

“Opus Dei” og gennembruddet

Laibachs internationale gennembrud kom med albummet Opus Dei fra 1987. Her transformerede de popsange til nærmest totalitære hymner.

Særligt deres version af Opus-hittet “Life is Life” blev nærmest ikonisk. Den joviale stadionpop blev omdannet til noget, der lød som en marcherende propaganda-sang fra et dystopisk imperium.

Det samme skete med Queens “One Vision”, som Laibach omdøbte til den tysksprogede “Geburt Einer Nation”. Resultatet var både absurd morsomt og ubehageligt overbevisende.

Laibach afslørede dermed, hvor tæt massepop og propaganda egentlig kan ligge på hinanden.

Nationalisme, kapitalisme og geopolitik

Gennem årene har Laibach konstant ændret fokus, men altid med samfundets magtstrukturer som centrum.

Albummet Kapital fra 1992 behandlede overgangen fra kommunisme til kapitalisme i Østeuropa og beskrev markedskræfterne som en ny form for ideologisk kontrol.

I 2006 udgav de det ambitiøse værk Volk, hvor hvert nummer tog udgangspunkt i en nationalhymne fra forskellige lande. Albummet undersøgte nationalismens følelsesmæssige kraft og de myter, moderne stater bygger deres identitet på.

På Spectre fra 2014 rettede de blikket mod overvågning, neoliberal politik og samtidens protestbevægelser. Her blev lyden mere synthpop-orienteret og overraskende catchy, uden at de opgav deres politiske skarphed.

Musick: AI og kulturel overstimulering

Laibachs seneste album, Musick fra 2026, er måske deres mest samtidige værk til dato.

Hvor gruppen tidligere analyserede staten, nationen og kapitalismen, undersøger de nu selve kulturmaskinen. Hvilket vil sige streamingplatforme, sociale medier, algoritmer og AI-genereret musik.

Titlen fungerer som et ordspil mellem “music” og “sick” – en reference til den moderne oplevelse af både at være afhængig af musik og samtidig overmættet af konstant digital stimulering.

Albummet blander industrial med hyperpop, Eurodance og bevidst kitschede popreferencer. Laibach bruger elementer fra moderne mainstreamkultur som et spejl, der viser samtidens algoritmiske masseproduktion af følelser og identitet.

Det er både satire og imitation. Og præcis som altid hos Laibach er det svært at afgøre, hvor kritikken slutter, og fascinationen begynder.

Det umulige/mulige møde med Nordkorea

Et af Laibachs mest omtalte projekter fandt sted i 2015, hvor gruppen som et af de første vestlige bands nogensinde spillede koncert i Nordkorea.

Valget af repertoire gjorde situationen endnu mere surrealistisk. Blandt andet fremførte de sange fra musicalfilmen The Sound of Music. Et værk, som nordkoreanske myndigheder accepterede som relativt “ufarligt”.

Projektet blev dokumenteret i filmen Liberation Day og står i dag som et næsten perfekt billede på Laibachs metode. Dybt alvorlig, absurd humoristisk og kulturelt grænseoverskridende på samme tid.

Stadig relevante efter fire årtier

Mange bands fra industrial-scenen er blevet nostalgiske museumstykker. Laibach føles derimod stadig farlige.

Deres koncerter i 2026 beskrives af anmeldere som intense, teatralske og visuelt overvældende. Publikum fremhæver især gruppens evne til at integrere AI-tematikker, sociale medie-referencer og moderne popæstetik i deres sceneshows uden at miste den mørke autoritet, der altid har defineret dem.

I en tid præget af algoritmer, politisk polarisering og konstant digital manipulation virker Laibachs projekt næsten mere aktuelt end nogensinde.

For måske er deres egentlige budskab ikke politisk i traditionel forstand. Måske handler det snarere om, hvor let mennesker formes af billeder, rytmer, slogans og fællesskaber.

Og netop derfor bliver Laibach ved med at fascinere: De viser os ikke bare magten. De viser os vores egen fascination af den.

Efterskrift

På scenen i Filmstudion i Gøteborg behandlede de slovenske legender nutidens popæstetik, hvor det nu er algoritmerne der styrer vores bevægelser, lige fra vi skriver indlæg og liker opslag på sociale medier, til vores overdrevne brug af intetsigende memer og animererede gif-kommentarer, som på en gang er meget overfladisk, men meget kendetegnende for den metaironiske kultur vi lever i.

Efter en underholdende og meget farverigt, hvor danserne forsøgte at få at os til at danse den samme sløre TikTok dans, så startede de anden del af koncerten med Tanz fra deres industrielle dage i firserne med en mørk æstetik, og understregede deres pointe med at der ikke er langt fra totalitære politiske magter til nutidens brug af AI til at få folk til bevæge sig i samme takt.

Vi fik heller ikke den udgave af Geburt einer Nation som de havde stillet os i udsigt i første del, hvilket kan tolkes som en af mange valgløfter politikerne aldrig holder, imens de leverede et langt instrumentalt medley over deres bagkatalog.

Hvor dette træk er en selvfølge blandt politikere, så er det nærmest en dødssynd, hvis musikgrupperne ikke spiller de numre de bliver hyret på. På denne måde leverede Laibach både en underholdende koncert, men også en oplevelse, hvor man har samme oplevelse, som den statement, som de ud af det siger Bono har udtalt sig om dem: I don’t really get it!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Genesis P-Orridge

Genesis P-Orridge var en banebrydende britisk personlighed indenfor kunst, musik og køn.

Lær mere

Kraftwerk

Med Autobahn var det muligt for Kraftwerk at nå ud til et bredere publikum.

Lær mere

Björk

En storslående visuel og musikalsk udfordrende koncert med den islandske kunstner.

Lær mere

Indlægget Musik: Når Propoganda bliver kunst – Laibach live i Filmstudion blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen er opfølger til “Testamentet” fra 2011 der handler om en stor økonomisk arv som brødrene Henrik og Christian står til at modtage da deres velhavende farfar dør.

Deres far vælger så at spille de to brødre ud om hinanden og selv løbe med de mange millioner kroner, hvilket splitter familien.

I “Faderen, Sønnerne & Helligånden” prøver Henrik mange år senere at klinke skårene ved at invitere både hans bror, og deres fælles far, til sønnen Alexanders konfirmation i Viborg Domkirke.

Christian takker ja, alt imens hans far Preben vælger ikke at dukke op. Dette begræder barnebarnet Alexander i sin takketale i Skals forsamlingshus. Han er af den holdning at ”… vennerne vælger du selv, men familien er dit fyrtårn. Familie, de forsvinder ikke”.

Og, netop det problemfyldte forhold der er i den midtjyske familie er omdrejningspunktet i Christian Sønderby Jepsens nye film, som handler om social arv, og dens udfordringer.

Brødrene Ernst

Brødrene er det som samfundet stempler som sociale tabere. Henrik har i over et årti været uden arbejde.

For at dulme smerterne over den følelseskolde far og moren som døde af druk, ryger han hash og spiller computerspil det meste af dagen. Dette føler han en glæde ved da det giver ham en følelse af kontrol.

Han er gift med Ceci som i lighed med hans mor også har trang til flasken, er nu begyndt at stille krav til ham.

Hun synes han er en dårlig rollemodel overfor børnene, og mener ikke han kan bruge ”undskyldningen om en hård opvækst” som forklaringsmodel på hvorfor han går derhjemme.

Broderen Christian er ligesom Henrik også mærket for livet. Efter at faderen tilegnede sig brødrenes millionarv, har han siddet syv år i spjældet for vold. Og levet fem år på gaden. Konen er gået fra ham og taget børnene med sig.

Efter mange års adskillelse er konfirmationsfesten den anledning som bringer dem sammen igen da de har en fælles forståelse for den arv de bærer i kroppen.

Alexander Ernst

Alexander, som nu er startet på gymnasiet i Viborg, er nu begyndt at ryge hash sammen med Henrik, og spille Metallica inspireret musik i hans band.

Som tiden går, så stiger fraværsprocenten i gymnasiet. Og Ceci som prøver at udleve hendes ambitioner gennem ham, presser nu på for at få ham til at gennemføre studiet.

Dette har dog ikke den store positive virkning, da han er træt af at hun sprøjter vand på ham om morgenen, og han overvejer nu kraftig at flytte hjemmefra, da han ikke bliver respekteret som person.

En dag ryger han på lederens kontor. Og han skærer det ud i pap for ham at nu skal møde regelmæssig op til timerne, for ellers vil han blive smidt ud.

Faderen, Sønnerne & Helligånden

Efter at Henrik og Christian forgæves har prøvet at få deres far i tale. Ved bl.a. at tage ud til hans hjem, og over telefon, så glider de langsomt fra hinanden igen.

Henrik, der længe har været under pres fra konen, starter i et beskæftigelsesprojekt.

Her skal han rengøre fortovene, hvilket er et job han er glad for, da det også er noget han føler han kan kontrollere, samtidig med at han taber sig lidt.

Senerehen lykkedes det for ham at komme i voksenlære som elektriker, efter at han generhvervede kørekortet efter at have mistet det.

Hashmisbruget kommer han til livs ved at smadre drivhuset. Samtidig med tillægger han sig en ny frisure, hvor noget af hans lange hår ryger, samtidig med at skægget falder.

En søgen efter en ny familie

Storebroderen Christian går en anden vej, da han bliver mere og mere involveret i en højreradikal nationalistisk kristen organisation som hedder Hellige Danmark.

De hader indvandringen af fremmede til Danmark og muslimer i særdeleshed. Da organisationen er en del af en europæisk bevægelse, bliver han sendt en tur til Serbien for at blive genfødt.

Her kommer han straks på bølgefod med hans kontaktperson. Han fortæller at under borgerkrigen i Ex-Jugoslavien som var han med til bombe moskeer i Bosnien.

Døbt i en sø bliver han også. Og kommer tilbage til Danmark med fornyet kraft. Men uden broderens accept af hans nye gøremål.

Alexander bringer håb for fremtiden

I den afsluttende eksamen på Gymnasiet i Viborg lykkedes det Alexander at score sig et 12-tal, og han kan derfor tage sin hue på med stolthed.

Både Henrik og Ceci har også svært ved at tage armene ned, da han er den første i familien som bliver student.

I nogle af filmens sidste replikker siger Henrik at han er kommet videre. Og at han er parat til at tilgive faderen for sin opvækst.

Derudover ønsker han mere kontakt med både ham og Christian. Dermed får dokumentaren en ren Disneyfilms afslutning.

Efterskrift

Med ”Faderen, Sønnerne & Helligånden” er det lykkedes for Christian Sønderby Jepsen at skabe et troværdigt portræt af nogle mennesker og deres komplekse personligheder. Samtidig med at han undgår at stigmatisere Ernst-familien.

Her er instruktøren gået udenom sensationspressens virkemidler, der oftest vil sætte dem i bås som værende samfundsnassere. Eller som rockere der skræmmer små lokalsamfund fra liv og sans.

Når politikere spiller med på pressens tråd. Så er de også med til at skabe en større afstand imellem Christiansborg og det enkelte menneske. Og, resultatet ses på valgdagen, da folket ikke finder sig længere i at blive trådt på.

Selvom det er den sørgelige historie det er filmens alt afgørende materie, Så er det også i den part af dokumentaren er at den er stærkest. Og hvor den gør mest fyldest. Hvilket også gælder overfor andre mennesker i samme livssituation.

At det så lykkedes for familien at komme videre, og at filmen ender lykkelig er selvklart en god historie. Men det er netop i denne udfasning som ikke virker ikke så godt gennemarbejdet.

Dette trækker dog ikke ned i helhedsindtrykket af filmen. Der både fortjener at blive vist i undervisningssystemet og for landets beslutningstagere.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Tv-2

Historien om pladeudgivelserne som TV-2 har udgivet er nu beskrevet i en bog.

Lær mere

FC Midtjylland

Midtjyllands førende fodboldklub kommer under luppen i en ny bog.

Lær mere

Livet og andre problemer

Hvad er meningen med livet når en sund og rask girafunge skal aflives?

Lær mere

Indlægget Film: Faderen, Sønnerne & Helligånden – Social Arv i Midtjylland blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Enten synes folk at hans værker er helt vildt morsomme, og lyser op i en trist hverdag, eller så bliver han mødt med had og misundelse for at have indtaget Prag med nogle kunstneriske udtryk som den institutionelle kunstverden i Tjekkiet har svært ved at omfavne og tage til sig.

På den måde kan han godt minde lidt om popkunstens mester Andy Warhol, hvis værker oftest blev grint af, men på den anden side også nåede ud til et bredt publikum, som også talte dem som normalt ikke interesser sig for kunst.

Han kan som mange andre tjekkere godt lide ”at hænge ud”, som et af hans værker hedder. Her kan folk se en hængende skulptur af Sigmund Freud svævende ud fra en af byens tage i Prags indre bys smalle gademiljø.

Andetsteds i Prags centrum kan man i gårdhaven til det tilstødende museum for Franz Kafka se skulpturen Pis. Her står to mænd som hver især pisser ned i et vandbassin hvis omkransende form er lig med Tjekkiets grænser dets nabolande. Dette funderede nogle tyske skkoleelever sig over, for hvor er det lige på skulpturen at grænserne er til Tyskland en dag jeg kiggede forbi. På et andet tidspunkt så jeg en gruppe tyrkiske mandlige studerende som alle trak deres bukser lidt ned, og som så at sige nærmest pissede med. Og en sen nattetime, hvor jeg var sammen med en dansk kvinde som besøgte mig, så tog hun fat i en af lemmene, og ville have et billede af det!

Oprindeligt var skulpturen også tænkt i interaktive baner, da du kunne sende en sms med en tekst, og så ville de to fyre som står i vandbassinet efterfølgende skrive beskeden med deres peniser i vandet.

Når alt dette er sagt, så er han også en hårdtarbejdende iværksætter, som med sin kunstneriske fabarik Meetfactory, der både indeholder et galleri, et teater og en koncertsal. Derudover tilbyder venuet workshoppladser til kunstnere som har fået et stipendie. Og, senest har han åbnet Musaleum, der er et kunstmuseum udelukkende er fyldt op med hans værker, i den grad har bidraget til er rigt kulturliv i Prag.

Dette har danske bands som eksempelvis Efterklang og The Raveonettes nydt godt af, da de har givet koncerter i Meetfactory. Ligesom eks. den amerikanske robotkunster Kal Spelletich på et tidspunkt fik tildelt et stipendie som bragte ham til Prag i nogle måneder i 2011.

Dette indlæg vil først og fremmest dreje sig om MUSOLEUM, der som navnet antyder er en sammentrækning af et museum og et mausoleum, omhandlende den tjekkiske billedhugger og kunstner David Černý.

Pik, fisse, og Hornmusik

David Černý er med sin karakteristiske sorte manke og det sorte tøj, Tjekkiets svar på en Mick Jagger, da han har tillagt sig en lignende attitude af sex, drugs and rock and roll. Og, hvis han ikke var blevet kunstner, så havde han sikkert kørt rundt i en gammel stor Corvette på jagt efter nye kvinder.

Indenfor i DAVID ČERNÝ MUSOLEUM fylder en stor skulptur af en ubåd en stor del af pladsen, da den som en anden erigeret penis rejser sig fra den etage til den anden. På denne etage kan du så på væggene se store tredimensionelle vægskulpturer som er inspireret af kvinders vagina. Og, hvis du står og betragter dem tæt på, kan du opleve at der kommer dampe ud af dem.

I kunstmuseet er det også muligt at se modellen af LONDON BOOSTER, som laver høje erotiske støn, når den laver armbøjninger. Efter at den blevet udstillet uden for det tjekkiske hus i forbindelse med OL i London i 2012, blev den fragtet til en plads i en af Prags sydlige forstæder.

Den store positive feedback som den robotagtige skulptur fik, gjorde at han også i forbindelse med legene i Rio 2016 og Paris 2024 bidrog med store spetakulære automatiske værker inspireret af de tjekkiske sportsstjerner Emil Zátopek og Věra Čáslavská.

Entropa: Begyndelsen til enden for sammenholdet i EU?

Det absolutte hovedværk er dog ENTROPA fra 2009, da det var dette kærlige familieportræt af EU, som for alvor gjorde Černý kendt udenfor Tjekkiets grænser. Sammen med tre andre kunstneriske sjæle udarbejdede de ENTROPA, som blev præsenteret for offentligheden i forbindelse med åbningsarrangementet for Tjekkiets formandsskab i Bruxelles.

Meningen med værket var ifølge David Černý at få Europa til at grine, da det udstiller europæernes fordomme mod hinanden. I MUSOLEUM ses udkastet til det store kunstværk.

Eksempelvis bliver Italien fremstillet som et land af mastuberende fodboldspillere. Danmark er portrætteret som en Muhammed-tegning opført med LEGO-klodser. Bulgarien er et land fyldt med tyrkiske urinaler, og Storbritannien er slet ikke med på kortet, fordi de vil altid være udenfor som Černý udtrykte det syv år før Brexit.

Hvor der ikke kom nævneværdige reaktioner fra Italien, så viste stærkt højreorienterede danske partier ikke hvad de skulle mene om ENTROPA. Hvilket synes mærkelig da de nogle år for inden gjorde en stor dyd ud af at forsvare ytringsfriheden under Muhammedkrisen. Nu var de tavse, og havde ingen kommentarer til værket. LEGO derimod ville gerne udtale sig. De gav udtryk for at det ikke repræsenterede deres værdier i en global verden, og at enhver kunne se at dette var et udtryk for en kreativ persons tanker. Bulgarien derimod var på ingen måde interesset i at skulle sammenlignes som en tyrkisk toilet. Og det fremkaldte en diplomatisk krise nogle dage mellem Tjekkiet og Bulgarien indtil at en tjekkisk minister og Černý selv senndte en uforbeholden undskyldning afsted. Og, i resten af tiden under Tjekkiets formandsskab af EU var portrættet af Bulgarien dækket til med en sort tæppe.

Oprindeligt var det tanken at efter at ENTROPA udstillingen var overstået i Bruxelles, at den skulle hænge på Det ny teatersbygning lige ved siden af Nationalteatret i hjertet af Prag. Men efter den store negative diplomatiske krise den også fremkaldte, så blev det besluttet ikke at sætte den op der. Nogle år senere have et stort videnskabscenter i Pilsen købt værket. Og, det skal nu fungere som en del af undervisningen til skolebørn om hvad EU er for en størrelse!

GUNS: Er vi på vej mod en ny storkrig mellem mange nationer?

I dag oplever vi nogle af verdenens stormagter rette pistolen mod andre. Rusland har længe været i gang med en krig mod nabolandet Ukraine. I Kina er der et ønske om at Taiwan er udslettet fra landkortet inden 2049, hvilket er 100 året for den kinesiske borgerkrig, der blev afsluttet i 1949. Og, i USA har en Donald Trump planer om at gøre Amerika stort igen, hvis han bliver valgt som præsident den 5. november 2024.

GUNS er et af de første værker som David Černý lavede, tilbage i 1994. Selvom murens fald i Berlin signalerede en ny tro på at Europa igen kunne fungere som brødre og søstre igen, efter at have været adskilt af et jerntæppe igennem flere årtier, så var borgerkrigen i Eks-Jugoslavien et synligt bevis på at der stadig var mange uforløste konflikter som kunne eksplodere når og hvor som helst.

Det, der giver GUNS en ekstra dimension som ikke kan ses på billedet, det er det, at først kan du som beskuer opleve at først trækker den ene pistol, og gør klar til at skyde. Dernæst gør den næste pistol det samme, og så fremdeles. Men, der er ingen af pistolerne som faktisk begynder at skyde på hinanden, de truer kun. Og, selvom det aldrig er en speciel god situation for et land eller en person at blive truet af, så er det trods alt et bedre scenarie, end hvis det ender med at skuddene falder alligevel.

Efterskrift

Det fem-etagers store galleri er placeret i den oprindelige historiske Varna bryghusbygning, som var en del af det gamle Smíchov-destilleri, som havde været i ruiner i mere end 20 år.

I 2021 besluttede Trigema-gruppen og Černýs arkitektstudie, Black n’ Arch, at give det et nyt liv og udvikle stedet til et boligkompleks med et gastronomisk og kulturelt center (som er ved at blive opført ved siden af galleriet), efter endnu en dialog mellem Nationalgalleriet og David Černý var kørt af sporet.

Konflikten startede i kunstnerens unge år. Her ville han gerne have sine værker udstillet på Nationalgalleriet, men de fandt ikke hans skulpturer gode nok. Som en reaktion overfor denne afvisning fra den etablerede kunstverden lavede han Brown Noser, som er et værk der kan opleves i en baggård til Futura galleriet andetsteds i Prag, og som består af to store skulpturer, hvor der er placeret en stige på en af dem.

Hvis du bestiger den, og kigger ind i skulpturens røvhul, så kan du se en video hvor den daværende direktør af Nationalgalleriet og den tidligere præsiden Václav Klaus fodrer hinanden med puree imens “We Are The Champions” af Queen bliver afspillet.

To årtier senere ønskede Nationalgalleriet endelig at lave en udstilling med David Černýs værker. Dette blev dog ikke til noget, da Černý ikke ønskede at de skulle tjene penge på at vise hans kunst. Med renoveringen af den gamle bryghusbygning, så fik mange af hans værker endelig ro i det nye MUSOLEUM, efter at have have opmagasineret i det nærliggende Meetfactory, som også kan befales at se samtidig med.

Da mange af værker er maskinelle, er det vigtigt at understrege at billederne i denne anmeldelse kun er markører, da den fulde oplevelse kun fås ved at være på selve lokationen, som er placeret et stykke udenfor byens midtby.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

Cross Club

Prags mekaniske steampunk undergroundsclub som er et mødested for alternativ kultur.

Lær mere

Inferno

En robot performance udviklet af canadiske Bill Vorn og Louis-Philippe Demers.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: David Černý – Prags elskede og udskældte kunstnersøn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

EBU besluttede i vinters at ”UNITED BY MUSIC” skal gøres til et permanent slogan for ESC. Sloganet stammer fra det delte værtskab imellem Ukraine og Storbritannien sidste år.

I de sidste par år er EBU blevet kraftig udfordret i forhold til deres værdier om inklusion og diversitet.

Autoritære stater såsom Tyrkiet og Ungarn har for længst trukket sig fra konkurrencen. Uofficielt pga. de har det svært med dets fokus på LGBT-personer i tv.

På den anden side har EBU valgt at kyle andre autoritære stater såsom Hviderusland og Rusland ud af konkurrencen.

Dette er sket af forskellige årsager i forlængelse af andre politiske tiltag fra Vesten indenfor de sidste par år.

I år er der også politik at spore i sangene i Eurovision Song Contest. Tre af de mere politiske bidrag kommer fra EDEN GOLAN, TEYA DORA, og BABY LASAGNE.

ISRAEL: Eden Golan: Hurricane

I år blev der lagt et pres fra Island, samt nogle andre af de nordiske lande, om at udelukke Israel fra at deltage i ESC. Dette skyldes landets overgreb mod palæstinensere i Gaza.

Dette medførte at Israel selv truede med at blive hjemme. De ønskede at deltage med den oprindelige tekst til nummeret ”HURRICANE”. Hvilket er en sang som EBU fandt for politisk. Og i strid med reglerne.

Det endte dog med at Israel rettede i teksten til ”OCTOBER RAIN” som bidraget oprindelig hed.

Den handlede om de israelske følelser der var til stede efter at det var blevet angrebet af HAMAS sidste år.

Efterfølgende valgte Island den eneste deltager i deres lokale grandprix, som med sikkerhed ville deltage i Malmø, hvis hun vandt. Og, dette betød også at alle de stridende parter derfor stiller op i år.

OCTOBER RAIN

Noget af det som EBU havde svært ved at forlige sig med i teksten til ”OCTOBER RAIN” var dens fokus på blomster,. Hvilket i overført betydning refererer til faldne israelske soldater:

”Evening. Everything is black and white. Who is the fool. Who told you boys don’t cry. Hours and hours, and flowers. Life is not a game for the cowards… While time goes by. Every day, I’m losing my mind. Holding on”.

Nu er dette vers blevet modereret sådan at der ikke er nogle links til døde soldater på israelsk side længere.

Dele af den israelske presse er heller ikke begejstret for sangen. Da de mener den minder om en dårlig AI-genereret udgave af en popballade.

Bookmakernes vurdering

Hos bookmakerne er der større tiltro til nummeret. Som de pt. spår til at gå sikkert videre fra semifinalen. Og som vil få en Top-10 placering i finalen.

Efter at EBU sidste år ændrede reglerne, har jeg dog svært ved at se, hvordan Israel kan gå videre. Da det kun er publikums stemmer som tæller i semifinalen.

Lige nu er der en stigende og yderst berettiget international kritik af en af Donald Trumps gode venner. Den autoritære højre-nationalistiske Benjamin Netanyahus ageren i Gaza. Som er ansvarlig for at civilbefolkningen dagligt omkommer, og lider under Israels tilstedeværelse.

SERBIEN: Teya Dora: Ramonda

Balkanlandet stiller i år op med Teya Dora, og hendes sang Ramonda. Som er betegnelsen for en modstandsdygtig blomst.

Et Rusland venligt land

I Serbien bakker 95 procent af befolkningen op omkring den russiske leder Vladimir Putin.

Han er en person som de anser for at være en sand ven af landet. Hvorimod EU, som er landets største finansielle bidragsyder, kun får støtte af omkring 11 procent.

Dette er på trods af at landet er et EU-kandidat land. Som under ledelse af den autoritære Aleksandar Vučić, har valgt ikke at indføre nogle økonomiske sanktioner mod Rusland.

Derimod har de lavet en ny gasaftale med Rusland. Og hele 82 procent af serberne mener tilmed at de økonomiske sanktioner mod landet skal fjernes.

69 procent af den serbiske befolkning er også af den overbevisning at det var NATOs skyld at krigen i Ukraine startede.

Flertallet af befolkningen tror på at det var på foranledning af NATO, at Ukraine blev adskilt fra Rusland, og Kosovo fra Serbien.

Men for at Serbien engang kan blive en del af EU må de afstå ønsket om at indlemme Kosovo. Ligesom der er mange andre forhold der skal være afstemt imellem EU og Serbien.

Serbiens mistro mod Vesten

Den serbiske mistro mod Vesten har dybe historiske rødder. Den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip dræbte tronfølgeren til Østrig-Ungarn, Ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914. Og antændte dermed bålet til 1. verdenskrig.

Læse også: Bosnien-Hercegovina: Drabet på Franz Ferdinand i Sarajevo

Under krigen anslås det fra serbisk side, at både Østrig og Tyskland begik et folkedrab mod serberne. Her døde op imod 29 procent af serberne pga. krigshandlingerne.

Symbolet på serbernes modstandskraft, styrke, håb og endelig sejr under krigen er den serbiske ramonda lilje. Som også trives under ekstreme forhold i bjergene.

TEYA DORAs ballade ”RAMONDA” kan tolkes som en politisk reference, hvor Vesten ofte har været et problem for Serbien.

Men også til en personlig tragedie for TEYA DORA som fornyeligt mistede hendes far. Og som nu er ved at genopstå som menneske igen, efter en hård tid.

At EBU ikke valgte at slå ned på indholdet i den serbiske tekst, skyldes sandsynligvis at EU har en interesse i at holde sig på god fod med Serbien.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne tror pt. på at Serbien kvalificerer sig til finalen. Men at det vil slutte langt nede i feltet på en 20. plads i finalen.

KROATIEN: Baby Lasagne: RIM TIM TAGI DIM

I år det 35 år siden et kroatisk indslag har vundet ESC. Det skete med bandet RIVA, som vandt med ”ROCK ME” for Jugoslavien.

Da grandprixet det følgende år, i 1990, blev afviklet i Zagreb, var Berlinmuren faldet, og et nyt Europa var opstået, hvilket gav håb om fred og forening imellem øst og vest.

Dette var et tema i mange landes bidrag, og blev måske bedst udtrykt i vindersangen ”INSIEME (Unite, Unite, Europe)” af italienske Toto Cutugno.

Men, allerede året efter blæste der nye vinde i Europa da den jugoslaviske borgerkrig brød ud, og som medførte dannelsen af mange nye europæiske stater, deriblandt Kroatien.

Mange unge kroatere søger lykken udenlands

Hvor det er tydelig for enhver som besøger landet ved Adriaterhavet i dag at velstanden er vokset siden starten af halvfemserne. Så er velfærden desværre ikke fulgt med i samme tempo.

Dette har betydet at specielt mange kroatere er flyttet fra hjemlandet for at søge lykken i et andet land. Og i dag bor der flere kroatere udenfor landets grænse end i selve Kroatien.

”RIM TIM TAGI DIM”, der bliver leveret af BABY LASAGNA, er et humoristisk indslag, som kommenterer denne samfundsudvikling.

I det Rammstein inspireret nummer lyder det bl.a. ”Ayy. I’m a big boy now. I’m going away and I sold my cow. …Gonna miss you all, but mostly the cat. … Bye mom, bye dad. Meow, cat, please, meow back. Don’t cry, just dance. Rim-tim-tagi-digi-dim-tim-tim”.

Bookmakernes vurdering

Hvem ved. Så er det måske i stedet for Europas befolkning som drager mod Zagreb næste år.

I lighed med bookmakerne, som pt. spår ”RIM TIM TAGI DIM” til at ende på andenpladsen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at sangen vil få mange points fra tv-publikummet hjemme i stuerne.

Men om den vil få ligeså mange fra landenes fagjuryer er jeg dog i tvivl om. Jeg vil dog blive overrasket hvis den ikke ender i Top-3.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

ør ESC 2024 (Del I)

Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del IV)

Der var mange numre som bød op til en fest. Bl.a. fra Finland, Estland og Holland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del III)

LGBT+ samfundet var synlig repræsenteret i bidragene fra Irland, Schweiz og Storbritannien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Storpolitik, Musik og Samfund blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Den spanske diktator Francisco Franco tog Eurovision Song Contest meget seriøst.

Det betød bl.a. at der kom mange gode bidrag fra Spanien i sluttresserne og frem til hans død i 1976.

I dette indlæg præsenteres tre numre, som er et vidnesbyrd om den høje kvalitet de sangene havde i denne mørke periode i spansk historie.

Her står Massiels vindersang fra 1968 som det eneste bidrag fra Spanien, som har vundet konkurrencen. Uden at skulle dele sejren med andre.

Dette skete året efter for Salomé, der med hendes Vivo Cantando vandt sammen med tre andre landes bidrag. Siden da har Spanien ikke vundet Eurovision Song Contest.

Massiel: La La La (1968)

I 1968 vandt madrileneren Massiel meget overraskende Eurovision Song Contest da hun fik et point mere end hjemmebanefavoritten Cliff Richard.

Han havde fremført ”Congratulations” foran nogle hvinende unge piger, som var solgt til stanglakrids når popstjernen lavede nogle avancerede benspjæt på scenen.

Den britiske presse, samt sangskriverparret Bill Martin og Phil Coulter, som også havde skrevet vindersangen ”Puppet on a String” der blev fremført af den barfodede sangerinde Sandie Shaw året før var dybt rystet.

Og der var seriøse anklager i medierne om, at den spanske diktator Franco måtte havde haft en finger med i spillet. Da de mente at vide, at han have bestukket nogle af dommerne i sangkonkurrencen.

Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest

Senere hen fik Cliff dog oprejsning, da ”Congratulations” toppede hitlisterne mange steder rundt om i Europa, imens ”La, La, La”, blev den eneste hit Massiel fik i hjemlandet.

I starten af nullerne måtte hun også lide den tort at falde ud af et vindue i hendes lejlighed.

Men, hun overlevede heldigvis styrtet, og slap uden de store skrammer,. Og kort tid efter blev hun udskrevet fra det hospital, som havde haft hende under opsyn.

Julio Iglesias: Gwendolyne (1970)

Lars Hug har en gang nævnt at han ville ønske at han havde en stemmepragt som Bryan Ferry eller Julio Iglesias.

Men, det lå ikke gemt i Tarokkortene at sidstnævnte senerehen i tilværelsen skulle blive kendt som sanger.

Da Iglesias først havde haft gang i en lovende karriere som fodboldspiller i Real Madrid, indtil en alvorlig skade stoppede hans karriere i en tidlig alder.

I 1970 repræsenterede han Spanien i Eurovision Song Contest med sangen Gwendolyne, hvor han på scenen glemte af synge teksten til et vers.

Da, det var i tiden, hvor det store klassiske live orkester også spillede en væsentlig rolle under fremførelsen. Så stillede kameraet i stedet for over på den smilende dirigent, som sikkert styrede nummeret videre, indtil den unge Julio igen var klar på scenen.

Hvor Gwendolyne endte på en fjerdeplads ved Eurovision Song Contest, så gik den til tops i Spanien. Og var også inkluderet på Julios første internationale pladeudgivelse.

Mocedades: Eres tú (1973)

Ligesom Massiel, dystede baskiske Mocedades mod Cliff Richard ved Eurovision Song Contest. De blev også placeret en placering højere end ham, da gruppen fra Baskerlandet endte som nummer to.

“Eres tú” blev efterfølgende en gigantisk succes. Det er en af de få spansksproget numre som har fået en Top-10 placering på Billboards liste i USA.

I Europa, blev nummeret oversat til mange lokale sprog. Deriblandt dansk, hvor Lucia og Lucienne fik et stort hit med deres ”Rør ved mig”.

Ligesom så mange andre sange, der har været fremført ved Eurovision Song Contest, er den blevet beskyldt for at være et plagiat.

I dette tilfælde var der nogle som mente der mindede lidt for meget om Jugoslaviens bidrag “Brez besed” fra 1966. Men, der blev aldrig indgivet protest fra Berta Ambrož.

Ved det stort anlagte Congratulations show i København i 2005, hvor 15 gamle Eurovision sange dystede om at være den bedste sang i dens 50-årige lange historie var den også udvalgt. Den kunne dog ikke slå ABBAs vindersang Waterloo fra 1974.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Intervision Song Contest

Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest var en kortvarig succes.

Lær mere

ABBA

Waterloo blev ikke endestationen for den svenske pop gigant gruppe

Lær mere

Melodifestivalen 1975

ABBA gav Sverige den første sejr i ESC, men også SVT store panderynker i hovedet.

Lær mere

Indlægget Eurovision: ESC sange fra Francos Spanien blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I 1984 stillede Jugoslavien op med Vlado & Izolda, der bestod af kroatiske Vlado Kalember og serbiske Izolda Barudžija, som sammen fremførte nummeret ”Ciao Amore” i finalen som blev afholdt i Luxembourg.

Trods den lidt pauvre placering som nummer 18 (ud af 19 deltagende lande), så havde Vlado & Izolda efter min mening fortjent en bedre skæbne i et år, hvor svenske Herreys vandt konkurrencen.

Ciao Amore: Jugoslaviens opløsning

Set i bagklogskabens lys var det kun et spørgsmål om tid, før Føderationens republikker med tiden ville gå til hver til sit, efter at Jugoslaviens mangeårige leder Josip Tito døde i 1980, da forskellene imellem dem var for store.

Læs også: Cold War: Kærligheden overvinder alt

For nogle af dem der voksede op i Jugoslavien, og som stadig kan huske nummeret, repræsenterer ”Ciao Amore” (og andre ESC-numre før det hele gik op i limningen i starten af 1990erne) en tid, hvor der herskede lykke og idyl. Dette mærker man f.eks. på cafeer og restauranter hvor der jævnligt bliver spillet grandprix musik i radioen. Måske fordi det er musikken som binder de de respektive lande kulturelt den dag i dag.

Efterskrift

Den dag i dag er der stadig mange i specielt Serbien og i Bosnien-Hercegovina som ser bruddet som noget meget smertefuldt, imens der specielt i Kroatien og i Kosovo hersker en større tilfredshed med at det skete.

I lighed med mange andre sydeuropæiske landes promotionsvideoer fra 1980erne, så fungerede de også som et turistpostkort. Men i Tyrkiet blev ”Ciao Amore” dog ikke vist, da de ikke kunne tolerere den jugoslaviske frisind, fordi Izolda var alt for afklædt (at Vlado så også var det, det var ikke et problem for tyrkerne!)

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Francos Spanien i ESC

Den spanske autoritære nationalistiske leder ønskede at vinde ESC for enhver pris.

Lær mere

ABBA

Waterloo blev ikke endestationen for den svenske pop gigant gruppe.

Lær mere

Cleo

Den polske sangerinde skabte sammen med Donovan opmærksomhed ved ESC 2014.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Vlado & Izolda – Ciao Amore blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Byen, som stammer fra det tredje århundrede før Kristi fødsel, blev grundlagt af græske tilflyttere.

Adriaterhavsbyen, der er en del af det gamle historiske område Dalmatien, har igennem tiderne blandt andet været styret af Venedig, Ungarn, Jugoslavien og Kroatien.

I dag udgør ca. 50 procent af byens indtægter fra de mange turister som årligt besøger Adriaterhavsbyen.

Den venezianske periode

Fra 1420 til 1797 var Trogir en del af Venedig. Det er i denne periode at de karakteriske bygninger i veneziansk stil blev opført i byen.

I tiden under Venedig oplevede Trogir stor økonomisk vækst. Dette betod også at byen anskaffede sig en stor mængde renæssancekunst.

Det var også i Trogir at et gammelt romersk litterær værk blev fundet i det 16. århundrede.

Selvom byen blev en del at det store habsburgske rige i 1797, var der stadigvæk mange italiensk sindede personer som forblev i byen. I 1880 var over 60 procent af byens indbyggere italienske dalmatinere.

Efter fødslen af Jugoslavien i 1918 flyttede mange af den italienske befolkning til Italien, og i 2010 var der kun 10 italienske indbyggere tilbage i Trogir.

Trogir er kendt for sin velbevarede romansk-gotiske bygningskompleks

Trogirs middelalderlige kerne, som er omkranset af en mur, omfatter et fredet slot og et tårn, samt en række boliger og paladser i romansk, gotisk, renæssance og barok stil.

Byens mest bemærkelsesværdig bygning er Trogir-katedralen, som er det mest betydningsfulde værk i den romansk-gotiske stil i Kroatien.

Og rundt omkring i Trogir kan man opleve Venedig i mini format ved at gå i de smalle stræder, inden man kan tjekke Kamerlengo slottet ud.

Efterskrift

Efter at have spist en tre retters menu, som bl.a. også betod af en fiskeret, var det tid til at se havneområdet i byen, inden turen gik ud til lufthavnen i Split.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Diocletians Palads

Diocletian var en romersk kejser som omkring år 300 opførte en stor palads i Split.

Lær mere

Dubrovnik

Selv på en overskyet dag er Dubrovnik Adriaterhavets Perle.

Lær mere

Pafos

Sidste stop for pilgrimsrejsende i Middelalderen inden de nåede Det Hellige Land var Cypern.

Lær mere

Indlægget Kroatien: Veneziansk arkitektur i Trogir blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Split blev en vigtig by i Romerriget i år 300 efter Kristi fødsel, da den romerske kejser Diocletian, som blev født i området, anlagde et stort palads og fæstningsværk, som i store træk stadig er intakt.

Fra industriby til turist destination

I nyere tid, har Split nydt godt af at være en del af Jugoslavien. Industrien voksede, og det samme gjorde byens indbyggertal, der rundede de 200.000 indbyggere, da borgerkrigen brød ud.

Selvom Split ikke blev draget ind i krigen, så kunne den ikke stoppe tilbagegangen i produktionen i industrien.

Dette bevirkede også, at folk flyttede væk fra byen, og i dag bor der ca. 160.000 indbyggere i Split. Hovederhvervet i byen er i dag primært knyttet til servicefagene og turisme.

Centrum af Split er omdannet til dyr turist ghetto

Når du som turist render rundt i den indre bykerne i Split, som er en del af UNESCOs verdensarvsliste, så møder du primært (hvis du ser bort fra servicepersonalet) kun andre turister.

Dette skyldes at prislejet på mad og drikkevarer i Split, samt andre tilbud til turisterne nærmer sig samme prisniveau som i København.

Men, da lokalbefolkningen, gennemsnitligt om måneden får udbetalt 800 euro efter skat, og skal betale 1000 euro alene til husleje, så er der ikke ret mange som bor alene, eller i centrum af byen.

Min udlejer er en af vinderne af turistindustrien

Min vært har dog ingen økonomiske kvaler, da han alene på en dag i højsæsonen tjener lidt mere end den månedlige gennemsnitsløn, på at udleje sine værelser i sit gamle stenhus i byens centrum.

Derudover, kan han også give sine lejere en balle. I går festede min unge svenske ”naboer” i hytten. Dette medførte at de fik ”en mundtlig lussing”, sådan at de gik meget, meget, stille med dørene i dag.

Split – En by som både er til unge som vil feste og ældre som vil have noget godt at spise

Split henvender sig både til unge og til ældre turister, som har trang til lidt ”adventure”, ved at komme ud og hike i naturen, at tage med en speedbåd og dykke med snorkel i det turkisblå vand, eller at opleve nogle af de lokationer, som blev benyttet i ”Games of Thrones”.

Samt specielt for de ældre turister at kunne få noget godt at spise og drikke, eller for de yngre turister, at kunne gå i byen til den lyse morgen, og drikke sig fra sans og samling, i et varmt og livligt område.

Stort offentligt parkområde og små strande

Dagens hovedmål i Split var at komme en tur til stranden. Og, for at citerere Kierkegaard, så er det som bekendt vejen dertil der er den vigtigste.

Vejen gik bl.a. igennem en stor skov, hvor jeg krydsede det højeste punkt (hvilket svarer til en gang Himmelbjerget plus 40 m) i 30 graders varme.

Da, jeg endelig nåede frem så var det ikke så meget stranden der trak, men derimod det at få noget at drikke. Så, nu efter at have drukket tre liter væske er jeg ved at komme til mig selv igen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Franske Riviera

På tur til velkendte franske bynavne, såsom Nice, Cannes, Saint Tropez og Marseilles.

Lær mere

Monaco

Miniputstaten ved Den Franske Riviera som er beboet af jetsettet.

Lær mere

Den Italienske Riviera

Havnebyen Genova og de idyliske landsbyer i Cinque Terre området.

Lær mere

Indlægget Kroatien: Split – Fra gammel industriby til attraktiv turist destination blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Synspunktet bliver ligesom så mange andre steder på kloden dog udfordret af fundamentalistiske nationalistiske, etniske, og religiøse holdning.

Dette gælder også for Sarajevo, som er en by der både fungerer som hovedstad for landet Bosnien-Hercegovina.

Samt, for delstaten Føderationen Bosnien-Hercegovina, der i dag hovedsageligt består af bosniakker og kroater.

Sarajevos Rose

Ligesom mange andre steder i de eks-jugoslaviske lande, bliver borgerkrigen som opløste føderationen markeret i Sarajevo.

Oftest er det med brug af skulpturer og monumenter der fortæller om de forskellige etniske befolkningsgruppers grusomheder mod hinanden.

Sådan er det ikke i Sarajevo, som på en mere stille, men også mere blodig måde, hvor de mange Sarajevos roser markerer stedet hvor en person blev skudt.

Disse markeringer får folk til at huske rædslerne, men også at reflektere om borgerkrigen på en mere ikke fordømmende tilgang, hvor forskellige nationaliteter bliver hængt ud.

Kært barn har mange navne

Sarajevo er blevet kaldt for ”Europas Jerusalem”, pga. mange forskellige trossamfund er repræsenteret i byen.

Men, også for ”Porten hvor Øst møder Vest” fordi både vestligt og østligt byggestil kommer til syne her, uden at det samtidig med bliver alt for skizofrent.

Sarajevo er en by med diversitet

Byen ligger nede i en dal omgivet af bjerge, så man kan hurtig få pulsen op at køre hvis man bevæger sig lidt væk fra centrum.

I det ene øjeblik føler du at du render rundt i Den Store Bazar i Istanbul. For så minuttet efter, at rende rundt i Habsburgsk miljø, med jugendhuse.

Som så igen er suppleret med socialistiske bygninger opført i tiden under Jugoslavien. Inden du ender i noget der minder om London, med store glas kontorbygninger.

Det er et sted, hvor dine sanser konstant bliver stimuleret, og hvor du kan mærke historiens vingesus.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

I Sarajevo startede 1. Verdenskrig

Mordet på det Østrig-Ungarske tronfølgerpar forandrede Europakortet forevigt.

Lær mere

Hotel Sarajevo

Hotellet fungerede som mediecenter for Vinter OL i 1984 og igen under Den Jugoslaviske Borgerkrig.

Lær mere

War Childhood Museum

Historierne fra de børn, som boede i Sarajevo da byen var belejret i 1494 dage bliver fortalt her.

Lær mere

Indlægget Bosnien-Hercegovina: Sarajevo – Europas Jerusalem blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den i dag gule og brune hotel blev tegnet af den bosniske arkitekt Ivan Straus. I sin samtid høstede det ikke mange roser af konstruktionsarbejderne, som fandt den direkte grim.

Ikke desto mindre, bliver den i dag anset som en af de mest spændende bygninger i Sarajevo, da den rummer mange historier.

OL i Sarajevo i 1984

De Olympiske Vinterlege blev afholdt i Sarajevo i 1984 i en tid, hvor kold krig peakede. 65 lande havde boykottet Sommerlegene i 1980 i Moskva og 18 lande i Los Angeles i 1984.

Set i dette lys, var Vinterlegene i Sarajevo en succes, da der ikke var nogle lande som boykottede Vinterlegene i 1984 i Bosniens hovedby.

Danmark deltog ikke ved OL, men det var fordi danske atleter var for dårlige til at kunne deltage i konkurrencerne.

DDR blev bedste nation ved OL i Sarajevo, anført af hurtigskøjteløberen Karin Enke og skøjteprinsessen Katarina Witt.

Derudover huskes legene nok også for det britiske kunstskøjtepar Jayne Torvill og Christopher Dean, der henrykkede publikum.

Olympiaden er synlig den dag i dag i Sarajevo

Eventen var et godt gennemført arrangement, ikke kun pga. der var styr på organisationen. Men også pga. den varme og hjertelighed, som folk foran tv-skærmene verdenen over, kunne mærke.

I Sarajevo glemmer de den aldrig, da der bliver dokumenteret i et OL-museum. Og mange steder i byen, er der skilte som peger mod de lokationer konkurrencerne blev afholdt henne. Derudover er logoet for vinter-OL i 1984 printet i gadebilledet.

Men, det sted, flest turister tager hen, hvis de vil se noget fra denne begivenhed, er den nedlagte bobslæde-bane (med skudhuller og graffiti påmalet), som befinder sig i et område hvor der stadig kan være miner, oppe på toppen af en af de omkringliggende bjerge.

Borgerkrigen i Eks-Jugoslavien

Da belejringen af Sarajevo fandt sted i næsten fire år fra 1992-96 under den jugoslaviske borgerkrig, kom verdenspressen tilbage igen til hotellet.

Hotellet som nu befandt sig på ”Snigskyttealleen”, var byens mest farlige område at befærde sig i, da det lå meget tæt på frontlinjen.

Den person som var ansat som direktør for hotellet dengang anslog at det var blevet ramt ca. 100 gange af skud i løbet af foråret og sommeren 1992.

I disse år var det primært pga. journalisternes tilstedeværelse, at hotellet overlevede, da de havde omdannet det til et mediecenter, hvor de kunne arbejde og bo.

Hotellets personale prøvede på bedste vis at opretholde en vis form for standard, selvom det var svært.

Madet blev tilberedt på åben ild. Olien til el-generatoren blev skaffet på det sorte marked. Ofte var der ikke vand på hotellet, og meget sjældent var det varmt. Men, sengetøjet blev skiftet regelmæssigt, når det var muligt.

Hotel Sarajevo mistede sin glans efter borgerkrigen

Efter borgerkrigens afslutning, mistede hotellet langsomt sin glans, og mange forskellige ejere har prøvet at få den til at køre på en økonomisk forsvarlig vis.

For et par år siden, blev det totalrenoveret, for bedre at kunne tage konkurrencen op mod de mange nye konkurrenter, som løbende er kommet til.

Uanset hvordan det går, så mener hotellets nuværende direktør, at alle i Sarajevo har en interesse i at holde liv i det, da det er en del af byens identitet.

Alle indbyggere i byen kender hotellet, og den har nogle stærke historier som konkurrenterne ikke kan tilbyde.

Men om dette er nok, det vil tiden vise. For lige nu i forsommeren er det ikke overrendt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sarajevo

I Europas Jerusalem mødes vestlig og østlig kultur i skøn harmoni i den bosniske hovedby.

Lær mere

I Sarajevo startede 1. Verdenskrig

Mordet på det Østrig-Ungarske tronfølgerpar forandrede Europakortet forevigt.

Lær mere

War Childhood Museum

Historierne fra de børn, som boede i Sarajevo da byen var belejret i 1494 dage bliver fortalt her.

Lær mere

Indlægget Bosnien-Hercegovina: Hotel Sarajevo – Fra OL til borgerkrig blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.