|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom landsmanden Jørn Uzton forlod Johan Otto von Spreckelsen også det projekt som satte dem på det arkitektoniske landkort i utide.

Von Spreckelsen boede i sin barndom i Morvilles Gård i domkirkekvarteret i Viborg. Efter at være sprunget ud som student fra byens katedralskole fortsatte han studierne på arkitektskolen i København.

Læs også: Viborg Katedralskole – Uddannelse af unge i 1000 år

Som 53-årig vandt han arkitektkonkurrencen om at designe et nyt kommunikationscenter i Pariserbydelen La Défense. Hvilket med tiden blev til det monument som vi i dag kender som Den Nye Triumfbue.

Den Nye Triumfbue

CV’et var på det tidspunkt meget begrænset for Von Spreckelsen. Da han ud over at have tegnet et hus til sig selv, også kun havde tegnet fire kirker i Danmark.

Men Præsident Mitterand var begejstret for vinderforslaget. Og inden længe er Von Spreckelsen, der er spillet af Claes Bang, i fuld gang med at få projektet gennemført.

Læs også: Musik: Serge Gainsbourg (Del VI) – Paris blev stille

Dels med fuld økonomisk support fra den franske stat. Og på hjemmefronten og arbejdet af hans kone, hvis rolle bliver fremført af Sidse Babett Knudsen.

Læs også: Film: The Duke of Burgundy – Sidse Babett som Dominatrix

Arbejdet med at få byggeriet gennemført bliver dog en vanskelig proces for den uprøvede danske arkitekt, som hurtig får hænderne fulde.

Teknokratiet sejrer

Dette afspejles specielt i forhold til hans tætteste samarbejdspartnere, den franske stjernearkitekt Paul Andreu, der bl.a. har tegnet Charles de Gaulle og Orly lufthavnene i Paris. Og som Von Spreckelsen nu havde ansat til at styre projektet. Samt til Præsident Mitterands arkitektoniske rådgiver Jean-Louis Subilon.

I filmen bliver de begge fremstillet som nogle teknokrater, som agerer bremseklodser for den danske arkitekts vision. Hvilket giver anledning til mange konflikter, da Johan Otto von Spreckelsen bliver mere og mere mistroisk overfor deres reele motiver er. Frem for at lytte til, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre.

Men det bliver værre endnu for byggeriet. For efter at den socialistiske regering taber valget til de borgerlige midt i processen, så skal der skæres kraftigt på projektet. Dette får von Spreckelsen til at gå op i limningen. Bl.a. da det går op for ham at han ikke kan få den marmor som han først havde udset sig.

Da han føler sig snigløbet af hans partnere. Og af konen der flytter tilbage til Danmark efter et raserianfald fra hans side, vælger han til sidst at kaste håndklædet i ringen inden det store monument er gennemført.

Måneder efter ser han Den Nye Triumfbue. Den er nu ved at blive færdiggjort. Rædselsslagen over det han ser, får han en slagtilfælde og falder om på en bænk.

I virkelighedens verden var han ved sit dødsleje på et dansk hospital stadigvæk fortrøstningsfuld over projektets endeligt, inden han dør af kræft to år før dens indvielse i 1989.

Kritik af filmen

Selvom filmens instruktør påpeger før filmen går i gang, at samtalerne mellem Von Spreckelsen ægteparret og til nøglemedarbejderne er opdigtet. Så har det på ingen måde formidlet de efterladte familiemedlemmer som er rasende over den måde de bliver fremstillet på i filmen. Noget som de føler er alt for overfladisk, firkantet, og forkert.

Modsat, så har den dansk-franske filmproduktion høstet gode anmeldelser i Frankrig . Her bliver specielt Claes Bang fremhævet for sit fine spil som den radikale arkitekt. Som på ingen måde har tænkt sig at gå ind i nogen form for kompromiser, selvom virkeligheden banker på med nogle krav, der ikke er yderst urimelige.

Sidse Babett Knudsen leverer endnu en stabil præstation som altmuligkvinden, der både fungerer som konsulent og kone for manden. Inden hans sindstilstand bliver mere og mere kaotisk da han for alvor møder modstand fra den franske statsadministration. Hvilket hun også får at føle.

Derudover leverer de franske skuespillere Swann Arlaud, som også er kendt herhjemme for filmen Frit Fald, hvor han i rollen som advokat også har rollen som en rådgivende person, og Xavier Dolan, et godt indtryk, som dem der skal holde projektet på sporet.

Læs også: Frit Fald – Et ægteskabelig drama med døden til udfald

Efterskrift

Selvom Von Spreckelsens familiens indvendinger imod filmen er forståeligt, da hovedpersonen bliver iscenesat som en inkompetent idealist uden realistisk sans for hvad et byggeprojekt i den størrelsesorden indebærer, så er det bemærkelsesværdig at de ikke med et ord i interviews nævner den danske ingeniør Erik Reitzel, som Von Spreckelsen havde indsendt vinderforslaget med. Og, som var hjernen bag de komplicerede tekniske beregninger der skulle løse de store konstruktionsmæssige udfordringer.

I filmen bliver Reitzel heller ikke nævnt, da det er Paul Andreu, som tillægges æren for denne del af projektet. Ligesom Andreus rolle først kommer til syne efter Von Spreckelsens afgang, da han i samarbejde med Erik Reitzel fører projektet i mål.

Menneskehedens Triumfbue, der skulle hylde menneskelige værdier såsom fred, frihed og menneskerettigheder, bliver på den denne måde udfordret i filmen, da der var ligeså meget kamp og drama i processen, som Den Gamle Triumfbue hylder.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Brutalist

Menneskets kraft til at være skabende, selv når det ser sortest ud, synes at være filmens budskab.

Lær mere

More Than A Museum

En dokumentarfilm om det nye Munch museum i Oslo som blev opført af et lille spansk bureau.

Lær mere

Tjekkoslovakisk arkitektur 58-89

Dokumentaren belyser modernistisk arkitektur i Tjekkoslovakiet under Kold Krig.

Lær mere

Indlægget Film: Den Nye Triumfbue – Projektet som Von Spreckelsen stod bag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Västforbindelsen er navnet på et ambitiøst anlægsprojekt for den offentlige trafik i Vestsverige, som pga, økonomiske udfordringer tærer på omegnens tålmodighed.

For at bløde op for den dårlige stemning som er skabt pga. projektet har Trafikverket valgt at forskønne de grønne plankværk med street art, sådan folk kan få et mere positivt indtryk imens de venter.

Det er det kommet meget godt Street Art ud af, bl.a. ved stedet hvor den kommende Haga Station bliver opført.

Mister Copy: Children of the Forrest

Dette kunstværk genopfinder det svenske eventyr om Tomtebo Barnen af ​​Elsa Beskow (1910).

Historien inviterer børn tilbage til naturen. Til en verden langt rigere end nogen skærm.

I en tid, hvor teknologi, tablets og telefoner fængsler unge sind, er det let at glemme, at skoven er et sted med undren, eventyr og fred.

Værket er udført af Mister Copy. En sydafrikansk gadekunstner af svensk afstamning, der nu bor i Paris, Frankrig.

Hans vægmalerier væver gamle historier ind i den moderne verden, en vision han kalder moderne mytologi.

Med kunsten og ordene i disse kunstværker genopliver han folklore, eventyr og myter og bringer deres magi ud i gaderne.

Hans kunst er en bro mellem fortid og nutid og minder alle generationer om historiefortællingens kraft og kulturhistoriens rigdom.

Pablo Thomas: Morning in Kattegat

Sejlads er en integreret del af Gøteborgs historie, og byens havn har spillet en central rolle i den svenske maritime arv.

Ved at vise billeder og portrætter fra den nære fortid er Morning in Kattegat et forsøg på at ære de fiskere og sømænd, der i århundreder navigerede i Kattegats, Nordsøens og Østersøens farvande.

Morning in Kattegat er lavet af Pablo Thomas Lopez, som er en tværfaglig spansk kunstner bosat mellem Madrid og London.

Han kommer fra en animationsbaggrund og er stærkt påvirket af grafisk design, musik, film og popkultur.

Hans arbejde er gennemsyret af minder, nostalgi og anemone, der indfanger øjeblikke og skildrer historier fra almindelige mennesker.

Artez: Simple Acrobatics

Den simple akrobatiske bevægelse, der er afbildet på vægmaleriet, er en påmindelse om, at fysisk aktivitet er afgørende for et individs sunde udvikling.

En saltomortale, eller flip, er en bevægelse, hvor kroppen roterer fremad, bagud eller sidelæns.

Noget, de fleste børn typisk mestrer i en alder af tre år. Men med fremkomsten af ​​”skærmkultur” er flere og flere børn ikke i stand til at udføre denne bevægelse, når de starter i skole.

Artez er en af ​​de førende serbiske gadekunstnere og muralister, som har været aktiv på den globale gadekunstscene i de senere år.

Han har skabt murmalerier i mange forskellige lande såsom Spanien, Italien, Tyskland, Indien, Georgien, Argentina, Serbien og mange flere.

Læs også: Georgien: Street Art i Tbilisi (Del I) – Varketili

Jonathan Josefsson & Oskar Bråne: Spårvagnsspår

Her mødes byens puls og det kunstneriske udtryk i en legende, farverig komposition.

Kunstnerne har skabt et vægmaleri, hvor abstrakte mønstre og ikoniske sporvogne smelter sammen.

Oskar Bråne bidrager med sine detaljerede skildringer af sporvogne. Et motiv, han har udforsket i over 400 akvareller og akrylmalerier.

Hans præcision og kærlighed til byens køretøjer møder Ollios eksplosive, abstrakte mønstre, hvor farve og bevægelse skaber en levende, interaktiv overflade.

Jonathan “Ollio” har over 25 års erfaring med at male offentlige vægge, fra graffiti til vægmalerier på skoler og festivaler.

Oskar, med sin baggrund i akvarel og akryl, bringer en unik stil, der giver maleriet dybde og historie.

Marika Stark: Intågåndet

En ny orden hersker nu på Järntorget. En gruppe magthavende, hvis motto er “Spis, spis eller bliv spist”. Den største går først. Og det er bestemt ikke os længere.

Marika Starks kunstneriske arbejde har længe koncentreret sig om en udforskning af iscenesættelse.

At placere en figur i en kontekst, hvor den ikke hører hjemme, er barnligt og udfordrer vores opfattelse af virkeligheden.

Ofte er det dyr, der får rollen som malplacerede og en plads i det nærmiljø, der er scenen.

Carlos MLOK: Concrete Nature

En repræsentation af den naturlige skønhed i Atlanterhavsskoven, især i Brasilien. Dens rige, farverige flora, vandets renhed.

Dets gamle og nye jernbaner. Guarapuvurus. Jacatirões, gule og lilla ipês, lyserød ceder, rød sapucia, jatobás og Jequitibás er en del af landskabet med de gamle og permanente togrejser, der krydser den store Atlanterhavsskov.

Carlos MLOK blev født i São Paulo, Brasilien. Han fulgte sin mor til hendes maletimer, da han stadig var barn.

Under sine busture i barndommen blev hans interesse for sms’erne på
byens mure vakt. I 1987 lavede han sin første graffiti.

Han er billedkunstner med en grad fra University of Fine Arts i São Paulo og en grad i reklame fra Pan American School of the Arts.

Monique van der Wal: Views of Gothenburg

De første udsigter over skærgården, Röda Sten, og Kvinna vid havet har altid
blevet i min hukommelse, siger den hollandske grafiske artist Monique van der Wal, og fortsætter.

I de år, jeg har tilbragt her, er mange flere seværdigheder og minder blevet
føjet til denne samling.

Som international studerende i dette land oplevede jeg, at jeg så udsigten over byen anderledes end de lokale.

For at skabe en forbindelse med andre, har jeg besluttet at indramme disse seværdigheder og minder, så alle kan se dem.

Monique van der Wal er en hollandsk kunstner, der fik sin kandidatgrad i billedkunst fra HDK-Valand i 2023.

Hun arbejder i øjeblikket som grafisk designer i Holland, men driver også sit eget kunststudie.

Med en kærlighed til Gøteborg besøger hun byen ofte for at holde sig opdateret med den kulturelle udvikling i byen og dens omgivelser.

Efterskrift

At lave en fyldestgørende gennemgående gennemgang af alle de mange værker som er placeret ved det nye byggeri af Haga stationen er foromfattende.

Nedenunder er det dog muligt at mærke noget af den heftige kreativitet som gøteborgerne kan opleve i deres by i disse dage.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Street Art i Porto

Modsat andre storbyer er Street Art ikke det mest synlige i Portos gader.

Lær mere

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Lær mere

Street Art i Chugureti

I Tbilisis hipsterkvarter Chugureti trives gadekunsten i et mere råt miljø.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborg – Street Art ved den kommende Haga Station blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Ligesom i de foregående år har der været en hel del postyr om hvordan eventen skal foregå. Men i den sidste ende har 35 lande valgt at dyste mod hinanden i den årlige tilbagevendende begivenhed. Der som altid handler om meget mere end selve musikken.

Det skyldes blandt andet, at det i dag handler ligeså meget om hvordan landene iscenesætter sig selv og hvilke historier der skal kommunikeres ud til den brede offentlighed.

I dette første indlæg om ESC 2026 fokuseres der på tre numre som alle har det til fælles at de er med i favoritfeltet til at vinde årets konkurrence i Wien. Samt, at der i disse år sniger sig elementer fra den klassiske musikscene ind i Eurovisionen.

FRANKRIG: Monroe – Regarde

En tendens i årets sangdyst er at mange af numrerne har hentet noget inspiration i Rosalias store pop-klassiske hit “Berghain” fra sidste år.

Dette folder sig også ud i Frankrigs bidrag “Regarde”. Som i den klassiske musiks hovedstad bliver repræsenteret af den 18-årige fransk-amerikanske mormon Monroe Vata Rigby.

Det der først og fremmest bærer nummeret er hendes fantastiske vokal-præstation. Og, hvis hun også kan ramme de høje toner i Wien i maj, vil der være mange douze points og kærlighed til hende fra fagjuryen.

Når jeg ser videoen til sangen, minder det mig meget om Sommer OL i Paris for to år siden. Her præsenterede Paris sig som en by med masser af finkulturelle tilbud. Og, som til forveksling ligner et spejlbillede på det Frankrig som Emmanuel Macron ønsker at omverdenen skal identificere sig med.

I en mørk tid lægger Monroe op til at der er lys for enden af tunnelen. Og, at der er kærlighed at finde overalt i hverdagen. Eller mao. det handler bare om at få øjnene op for det.

Bookmakernes vurdering

Der er mange som mener at Frankrig vil vinde dette års ESC hvis det udelukkende handlede om at det var fagjuryerne rundt omkring i Europa som bestemte. Men da deres points kunne tæller 50 procent i det samlede resultat, så rangerer de pt. Frankrig til at ende på en anden plads.

Der er gennem tiderne set mange skrækkelige eksempler på at artister som har sendt en smuk præsentationsvideo ikke har vist sig i stand til at kunne ramme tonerne korrekt når de står på en scene. Samt at deres staging falder fuldstændig igennem.

Med hensyn til det første så plejer Frankrig at have tjekket på forhånd om solisten som skal synge balladen, rent faktisk kan synge. Så det er ikke der problemet ligger. Desværre så har det alt for ofte været alt for kedeligt at overvære. Hvilket desværre mange gange i den sidste ende har spændt ben for Frankrig. Så ud fra disse parametre vil jeg bedømme at Frankrig ender i Top-10.

FINLAND: Linda Lampenius og Pete Parkkonen: Liekinheitin

Finland er for niende år i træk blevet kåret til verdens lykkeligste folk. Og, i år har de måske snart noget mere at glæde sig over. Dette skyldes at landet med de tusinde søer er storfavorit til at vinde den 70. udgave af Eurovision Song Contest.

Siden starten af dette årti har det nationale finske tv-selskab YLE ændret konceptet for hvordan deres UMK (Melodigrandprix) skal afvikles.

erotiske indslag er nøglen til succes

Dette har medført mange gode bidrag fra Finland. Hvilket foreløbig kulminerede da Käärijä med hans ”Cha Cha Cha” i 2023 blev nummer to efter at have optrådt i bar overkrop.

Året efter var det deres Windows95man der prædikede” No Rules”. Samtidig med at han løb rundt på scenen kun iført en t-shirt og hans underhyler. Og sidste år var det Erika Wikman som iført et sort stram latex outfit højlydt sang “Ich Komme”. Alt imens hun stod på et kæmpe fallossymbol, der spyttede ild ud af sig.

Selvom årets finske deltagere Linda Lampenius og Pete Parkkonen er fuldt påklædte. Så har det ikke afholdt en finsk journalist fra at beskrive deres ”Liekinheitin”, der betyder ”Flammekaster” som værende et solidt erotisk nummer. Allerede nu er det et hit i hjemlandet. Dette skete da det strøg til tops på den finske hitliste.

I nummeret foldes de store følelser ud på scenen. Hvilket også giver god mening da Liekinheitin i denne sammenhæng er en metafor for et intenst følelsesmæssigt forhold. Der dog ender med pludselig at blive iskold.

Liekinheitin har givet de fleste seere gåsehud. Det er dog ikke Parkkonens vokale fremførelse der gør det. Men primært det eminente spil på violinen af Lampenius. Derudover er nummeret suppleret af en yderst teatralsk optræden, som dog deler vandende.

Første gang Finland vandt ESC var for 20 år siden med ”Hard Rock Hallelujah”. Tomi Putaansuu , forsangeren fra Lordi synes at Liekinheitin er “ret god” og har en “cool stemning”. Men han synes at det mangler et definerende “hook”. Hvilket jeg godt kan følge ham i.

Bookmakernes vurdering

Finland er som tidligere nævnt storfavoritter til at vinde Eurovision i år. Det var Sverige også sidste år med deres sauna-sang. Men de endte som bekendt som nummer fire.

Det er et af de numre som i den grad lever højt på deres sceneshow, for hvis dette bliver fjernet, og udelukker tænker på musikken, så er det langt henad vejen en ganske ordinær typisk Eurovision nummer på linje med eksempelvis Islands bidrag ”Never Forget” fra 2012, som blev fremført af Greta Salóme & Jónsi, som endte som nummer 20.

Så galt kommer det ikke til at gå for Finland. For hvis et nummer først er blevet en del af loopet, så vil vi alle blive påvirket til at stemme på den. Mit bud er derfor den ender i Top-5.

ISRAEL: Noam Bettan: Michelle

I år er der 35 lande som deltager i årets Eurovision Song Contest. Men tallet kunnet have været højere, hvis fem lande ikke havde truffet den beslutning at boykotte eventen pga. Israels tilstedeværelse.

KAN-problematikken

Siden Benjamin Netanyahu for første gang i 2017 prøvede at lukke landets nationale og politisk uafhængige medie KAN fordi den var ”for venstreorienteret”, har der været sået tvivl om Israels deltagelse i ESC.

Først var det EBU som forhindrede det, for hvis han fik gennemtrumfet sin vilje ville KAN blive udelukket fra unionen. Og, med det kunne Israel heller ikke stille op til det internationale melodigrandprix, hvilket ville være en bet for det jødiske land, som har et ønske om at være en del af den europæiske kulturkreds, frem for ”bare” at være en ganske almindelig stat i Mellemøsten.

Da Israel vandt ESC i 2018 og skulle være værter i Tel Aviv året efter, så indstillede Netanyahu kampen mod KAN indtil han kom tilbage som landets premierminister i 2022.

I de to følgende år prøvede han på at lave om på strukturen af public service-selskabet, samt at den skulle privatiseres. Hvilket har fået kritikere til at påpege at mediefriheden er i fare. Og, dette var også baggrunden for at EBU igen spændte ben for Netanyahu-regeringen.

Krigen i Mellemøsten starter

Efter at Biden-administrationen havde presset på igennem længere tid at få Israel og Saudi Arabien til at indgå en normaliseringsaftale, som skulle genåbne de diplomatiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige forbindelser imellem de to lande. Hvilket også skyldtes et amerikansk ønske om at dæmme op overfor Irans indflydelse i området, så valgte Hamas at angribe Israel i 2023, da de frygtede at opmærksomheden på palæstinensernes sag ville forsvinde for verdenens bevidsthed. Da Israel nu i det skjulte kunne forsætte med at bedrive rovdrift på de besatte områder.

For at fremstille sig selv som en uskyldig nation, der var blevet ofre for en meningsløs terrorhandling, som havde kostet 1200 civile israelske ofre, så ville Israel markere dette ved Eurovision Song Contest i 2024 ved at sende et bidrag som handlede om angrebet på deres stat.

Igen var det EBU som spændte ben, da konkurrencereglerne i ESC tilskriver at indholdet i sangene ikke må være politiske. EBU krævede derfor at israelerne modificerede nogle af linjerne i sangteksten.

Dette var de ikke meget for at gøre i starten, så alt tyede på et Israelsk exit i 2024 fra ESC indtil Israels præsident Isaac Herzog bankede i bordet og forlangte at landet fulgte de instrukser de havde fået af EBU.

ESC 2024 i Malmø

Da Eurovision Song Contest så skulle afvikles i maj 2024, var verdensbefolkningen dagligt gjort bekendt med Israels massive folkedrab og ødelæggelser der fandt sted på Gaza-striben igennem et halvt års tid.

Sympatien for Israel var derfor ikke stor. Både udenfor og indenfor i Malmø Arena var der massive tilkendegivelser til støtte for palæstinenserne. Hvilket igen, betød at der var store sikkerhedsforanstaltninger omkring den israelske delegation. Som igen, generelt set ikke fik meget kærlighed fra de andre landes optrædende pga. deres liv også bragt i fare ved Israels deltagelse, da de havde modtaget dødstrusler fra folk hvis de bakkede op omkring Israel.

Da en polsk journalist, som har dækket mange Eurovisionsfinaler, ved en pressekonference, spurgte den israelske deltager Eden Golan, hvordan hun havde det med at have bragt alle deltageres liv i fare ved hendes deltagelse? Så greb en pressefyr fra EBU ind og svarede at det behøvede hun ikke at svare på. Hvortil den hollandske deltager Joost Klein spurgte ”Hvorfor ikke?”

Dagen efter blev Klein smidt ud af konkurrencen. Og, selvom mange lande også truede med at forlade eventen få timer at finalen skulle finde sted, valgte de dog at blive. Og, den polske journalist, som stillede det kritiske spørgsmål, har sidenhen ikke fået pressekreditering til ESC.

Israels tilstedeværelse i ESC støder EBU-lande

Året efter, i 2025, gentog Israel ”kunststykket”. Nu var det en ung kvinde som havde deltaget i den musikfestival Hamas havde angrebet som skulle fremføre det israelske nummer. Og, i lighed med året før fik Israel masser af points fra publikum, imens fagjuryerne langt fra var lige så rundhåndet.

Det primære spørgsmål, som rejste sig, var hvorfor EBU ikke greb ind overfor Israel, og deres politiske budskaber som var frastødende, når unionen uden tøven tidligere havde kylet både Rusland og Belarus ud af ESC?

I kølvandet på ESC 2025 prøvede EBU at imødekomme kritikken, ved bl.a. at give mere magt til fagjuryen i semifinalen, og at publikum nu kun må afgive 10 stemmer, hvor de tidligere kunne afgive 10, for at modvirke at Israelske marketingsbudgetter skulle styre hvem der ville vinde konkurrencen.

Men lige meget hjalp det. Da EBU i december 2025 afholdte en afstemning blandt dets medlemmer om Israel stadigvæk skulle være en del af ESC, så stemte 2/3 dele for dette forslag. Og, i dagene efter valgte fem lande at forlade konkurrencen.

I Israel synes de dog at have lyttet til en del af kritikken, da de i år stiller op med et kærlighedsnummer som er renset for politiske budskaber. Men, hvis de havde taget den fuldstændig seriøs, så ville de have trukket sig fra konkurrencen indtil at der politisk set igen blæser nogle mere fredelige vinde fra Middelhavets kyst.

Bookmakernes vurdering

Dette års bidrag fra Israel er et af de bedre som det mellemøstlige land har stillet op med i ESC. Lige nu bedømmer bookmakerne den til at ende på en syvende plads. Men jeg tror godt at den kan ende på en af medaljepodierne.

For selvom EBU har strammet op omkring stemmeafgivningen, hvor hver person nu kun kan stemme 10 gange mod tidligere 20 gange, så tror jeg igen i år at hele deres diaspora som de har i Europa, vil blive aktiveret.

Dette sammenholdt med at jeg spår nummeret til at få væsentligt flere point fra fagjuryen end de gav de to middelmådige numre de var repræsenteret med de to tidligere år, gør at jeg tror at Israel kan blive en Dark Horse igen i år. Og, måske endda vinde konkurrencen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del II)

Anmeldelse af Ukraine, Moldova, og Portugals bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del III)

Anmeldelse af Schweiz, Albanien og Kroatiens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del IV)

Anmeldelse af Rumænien, Serbien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Vienna Calling for tredje gang blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

The Open University der blev grundlagt i 1969 i Milton Keynes, Storbritannien, var et centralt eksperiment indenfor fjern- og voksenuddannelse. Det var en del af Labourpartiets socialt progressive reformer mellem 1964 og 1970.

Gennem kurser som A305 udvidede Open University den videregående uddannelse ud over en typisk klasse af studerende ved at bruge medier som et værktøj til at transformere både produktion og formidling af viden.

Som en del af deres virke, oprettede de en treårig bacheloruddannelse i kunst “A305, History of Architecture and Design, 1890-1939” som blev formidlet via tv- og radioudsendelser mellem 1975 og 1982.

Dengang fremstod det som et radikalt projekt for deling af viden gennem konvergens af massemedier og masseuddannelse. I dag er hele programrækken at finde på YouTube, hvor vidensdeling er en selvfølge i vores tid samfund. Og, nedenunder kan du se hele programserien.

Hvad er arkitektur? En arkitekt på arbejde

I den første udsendelse bruger Dr. Geoffrey Baker det hus, han tegnede til sig selv, Fletcher’s Well nær Newcastle upon Tyne, til at forklare nogle af de praktiske begrænsninger, en arkitekt står over for i designet af enhver bygning. Og til at antyde den rolle, æstetiske overvejelser spiller.

Denne diskussion forklarer i høj grad, hvordan nutidige arkitekter tænker på arkitektur, og på hvilke måder de er blevet påvirket af den moderne periode, vi har valgt at studere.

Den Universelle Internationale Udstilling i Paris 1900

Den anden tv-udsendelse er ment som en slags opsummering af de vigtigste udviklinger inden for arkitektur og design i Europa frem til 1900.

Tim Benton ser på noget af arkitekturen og indretningen i denne gigantiske fejring af århundredeskiftet. Og viser, at udstillingen i Paris langt fra var domineret af Art Nouveau. Men at de mest markante træk vat eklektiske og nationalistiske.

Charles Rennie Mackintosh: Hill Huset

Sandra Millikin ser nærmere på Hill House, som måske et det mest perfekte af alle Mackintoshs huse. Det er bygget i 1903 i Helensburgh, nær Glasgow, for forlæggeren Walter Blackie.

Udover at angive, hvordan designet imødekom den specifikke klients behov, foreslår Millikin også, hvordan huset forholdt sig til traditionelle skotske former og til Mackintoshs andre værker.

Industriel Arkitektur: AEG og Fagus Fabrikkerne

I den fjerde tv-udsendelse sammenligner Tim Benton industribygningerne af Peter Behrens til AEG i Berlin med den næsten samtidige Fagus-skolæstefabrik, som Walter Gropius tegnede til Karl Benscheidt i Alfeld-an-der-Leine, som begge blev bygget lige før Første Verdenskrig.

Fagus-fabrikken omtales ofte som den første virkelig ‘moderne’ bygning, mens AEG-bygningerne ved første øjekast synes at have en udpræget klassisk æstetik.

Frank Lloyd Wright: Robie Huset

Sandra Millikin præsenterer Robie House, der blev bygget i Hyde Park-distriktet i Chicago i 1909. Boligen repræsenterer en kulmination på den hustype, som Wright udviklede i 1890’erne, i det, der er blevet kendt som “Prairie”-stilen.

Millikin demonstrerer Wrights omhu med materialer og hans mesterlige organisering af rum.

R.M. Schindler: Lovell Strandhuset

Sandra Millikin viser Rudolf Schindlers yderst originale bidrag til den moderne bevægelse. Hvilket ofte tilskrives hans strandhus for Dr. Phillip Lovell i Newport Beach, Californien.

Dette mesterværk blev bygget i perioden 1925-26. Og dets klare design og sofistikerede stil løfter Schindlers arbejde til et niveau, der er direkte sammenligneligt med Le Corbusiers på dette tidspunkt.

Erich Mendelsohn: Einsteintårnet

Dette afsnit ser på et af de meget få færdiggjorte ekspressionistiske projekter. Erich Mendelsohns Einsteintårnet blev bygget i nærheden af Potsdam mellem 1918 og 1922.

I udsendelsen bliver Mendelsohns arbejdsmetoder analysereret gennem breve og skitser fra fronten under Første Verdenskrig.

Som en stort set symbolsk, men teknisk velgennemført bygning, opnåede Einsteintårnet øjeblikkelig berømmelse for Mendelsohn.

Han vedblev med at benytte sig af sin ekspressionistiske skitseringsteknik som et middel til at udarbejde sine ideer gennem hele sin karriere.

Bauhausskolen i Weimar 1919-1925

I dette program undersøges Bauhaus-genstande fra perioden. Og en model af Haus am Horn bliver diskuteret i studiet.

Tim Benton taler med George Adams, som var studerende på Weimar Bauhaus i dets første år. Emnerne, der vendes, omfatter hvilke holdninger de studerende havde i denne periode. Og, hvordan indflydelsen fra fremherskende tendenser indenfor avantgardekunst var.

Berlin Siedlungen

Den mest bemærkelsesværdige succes med den nye rationalitet indenfor arkitektur var løsningen på de fleste af de problemer, som massebyggeri i Tyskland skabte.

I denne udsendelse sporer Tim Benton udviklingen af Siedlungen (boligområder), der blev bygget i Berlin i 1920’erne, demonstreret gennem arbejdet af Bruno Taut, Hans Scharoun, Walter Gropius, Hugo Häring og Otto Bartning. Han viser, at på trods af disse projekters store skala var havebyidealet aldrig langt væk.

Weissenhof Siedlung i 1927

Weissenhof Siedlung, som blev bygget i Stuttgart i 1927 til en boligudstillinge der var sponsoreret af Werkbund, viste sig at være et vendepunkt i den internationale stils selvidentifikation.

Det var tænkt som en ”manifest” af den moderne bevægelse indenfor boligområdet. I programmet belyser Tim Benton værker af Peter Behrens, Walter Gropius, Mies van der Rohe, J. J. P. Oud, Mart Stam, Hans Sharoun og Le Corbusier, for at vurdere, i hvor høj grad værkerne stemmer overens med arkitekternes idealer.

Den Internationale Udstilling for Dekorativ Kunst i Paris i 1925

Tim Benton giver et detaljeret kig på den internationale udstilling af dekorativ kunst i Paris i 1925.

Benton tilbyder en gennemgang af de udstillede bygninger og designs for at belyse mange af de paradoksale karakteristika ved fransk design i denne periode. Ved hjælp af samtidige fotografier overvejer han på hvilke måder arkitekturen i udstillingens pavilloner kan siges at afspejle tendenser indenfor avantgarden.

Adolf Loos

Tim Benton ser på en række bygninger i Wien der tegnet af Adolf Loos. Herunder Goldman og Salatsch-butikken, Kniže’s, Scheu-huset og Møller-huset.

Disse projekter illustrerer Loos’ karakteristiske håndtering af rum og fokus på håndværk og materialer. Benton viser, hvordan Loos’ arbejde udviklede sig fra en sofistikeret version af Arts and Crafts til noget som lænede sig tæt opad den internationale stil.

Le Corbusier: Villa Savoye

I dette program besøger Tim Benton Le Corbusiers Villa Savoye fra 1929-1931. Det blev bygget i Poissy i nærheden af Paris, og er et af de mest imponerende monumenter indenfor den internationale stil.

I en detaljeret analyse af bygningen relaterer Benton Villa Savoye til ideer udtrykt i Le Corbusiers skrifter fra 1920’erne. Filmens motto er Le Corbusiers sætning: “Huset: en maskine at bo i”.

Engelske lejligheder i 1930erne

Tim Benton kommer ind på to meget forskellige udviklinger for at illustrere forskellene og fællesnævnerne i designet af lejligheder i 1930’erne.

Det enorme kommunale Quarry Hill-område i Leeds, designet af R.A.H. Livett, sammenlignes med Highpoint I, som er en lejlighedsblok for lejere med højere indkomst, i Highgate, London, designet af Berthold Lubetkin.

Engelske huse i 1930erne

I del 15 ser Geoffrey Baker på tre vigtige huse af arkitektfirmaet Connell, Ward og Lucas. Det var det første firma, der bragte den internationale stil til England.

Det første hus, High and Over, i Amersham, blev designet af Amyas Connell. Det andet hus af Connell, som diskuteres i dette program, er New Farm, nær Haslemere. Det sidste hus, Temple Gardens, Moor Park, blev designet og bygget af Basil Ward i 1937.

Hans Scharoun

Hans Scharoun er bedst kendt for sine ekspressionistiske designs i årene efter Første Verdenskrig. Og, for sine boliger i Siemensstadt og Breslau i slutningen af 1920’erne, samt for sit arbejde efter Anden Verdenskrig.

Mindre kendt er hans arbejde fra 1930’erne. I programmet undersøger Tim Benton to af Scharouns boligdesigns fra dette årti: Mohrmann-huset og Scharf-huset i Berlin.

Træ eller Metal? Engelsk møbeldesign i 1930erne

I dette afsnit analyseres strukturerne og produktionsprocesserne i træ- og stålmøbler omkring 1930-34, med et specielt fokus på arbejdet, der blev udført af Heal and Son og Pel Limited.

Programmet undersøger introduktionen af rørformede stålmøbler i Storbritannien fra Tyskland og Frankrig. Og, sætter spørgsmålstegn ved Charlotte Perriands forsvar af rørformet stål som et materiale til masseproduktion og overlegne teknologiske egenskaber, som blev offentliggjort i The Studio i 1929.

Edwin Lutyens: Deanery Gardens

Udsendelsen undersøger Sir Edwin Lutyens’ arbejde, som ifølge Amyas Connell er at betragte som den største engelske arkitekt i det tyvende århundrede.

Når vi tænker på, hvordan britisk arkitektur blev renset for sit tidligere traditionelle romantiske udtryk af modernister som Connell, kan dette synspunkt virke besynderligt.

I sin perspektivering af Deanery Gardens i Sonning (1899), bemærker Dr. Geoffrey Baker Lutyens’ empiriske tilgang til planlægning og ser en overordentlig engelsk karakter i Lutyens’ arbejde.

The London Underground

Geoffrey Baker besøger tre stationer som er designet af Charles Holden til London Undergrounds Piccadilly Line (Cockfosters, Oakwood og Southgate).

I en tid hvor den internationale stils billedsprog var kontroversielt i England, var Holdens opgave at udvikle et arkitektonisk udtryk for undergrundsbanen, der ville passe ind i forstæderne og som også ville projicere et billede af et moderne transportsystem.

Moderne og Modernistiske

Når man ser tilbage på britisk arkitektur i 1930’erne, var der et betydeligt antal bygninger, der så moderne ud for lægmanden, selvom puristiske fortalere for moderne arkitektur foragtede dem som farlige afvigelser og kaldte dem “Moderne” eller “Modernistiske”.

I denne udsendelse overvejer Geoffrey Baker nogle af ingredienserne i “Moderne”-idiomet med eksempler hovedsageligt hentet fra kommerciel arkitektur (herunder Wallis, Gilbert and Partners’ Firestone- og Hoover-fabrikker). Samt, kystarkitektur (Joseph Embertons bygninger i Blackpool Pleasure Beach og Oliver Hills boliger i Frinton-on-Sea).

Den anden tradion

Geoffrey Baker undersøger i dette program den akademiske klassicismes vedholdenhed i britisk arkitektur i 1920’erne og 1930’erne. Eksemplificeret i bygninger som Manchester Bybibliotek og Liverpool Katedral.

Trods voksende støtte i 1930’erne til den moderne bevægelses ideologi var eksempler på stilen forholdsvis sjældne i Storbritannien.

Med fokus på det nye hovedkvarter for Royal Institute of British Architects, bygget i 1930’erne, viser Geoffrey Baker, hvordan konservative traditioner blev modificeret af modernistisk smag.

Mekaniske serviceydelser i Biografen

I del 21 bruger Stephen Bayley biografen som et paradigme for mekanisk service i arkitekturen. Én bestemt biograf udpeges til en detaljeret analyse: Astoria i Finsbury Park i London.

Varme- og elværkets rolle beskrives i detaljer. Hvilket i forbindelse med den bizarre udsmykning skabte en følelsesmæssig og fysisk atmosfære. For mange mennesker var dette deres første smagsprøve på den bekvemmelighed og de fordele, som moderne arkitektur kunne bringe.

Dobbelthuset

Et argument kunne bygge på, at i de engelske forstæder forudsagde jordudviklere og spekulative bygherrer udformningen af havebyerne, ved at bygge individualistiske huse i folkelig stil væk fra byen.

I programmet antyder Stephen Bayley, at akkumuleringen af forskellige pres i samfundet blev kombineret for at producere en form for bolig- og samfundsplanlægning, der ligesom den romerske idé om rus in urbe, var en slags ideal.

Boligspørgsmålet

Boligen har været den mest karakteristiske udtryksform for den moderne bevægelse indenfor arkitektur. Men på trods af teoretikernes gode intentioner har resultaterne af denne interesse ikke altid været succesfulde.

I det sidste program, bliver tre boligbyggerier som er bygget efter krigen studeret. De er meget forskellige i deres karakter. L.C.C.’s Roehampton Estate. Erno Goldfingers Trellick Tower i North Kensington. Og Ralph Erskines nye ejendom i Byker i Newcastle Upon Tyne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: The Open University: Arkitektur og Design Historie 1890–1939 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hertuginde Elisabeth Amalie Eugenie i Bayern, også kendt som Sisi, blev født i juleaftensdag i 1837 i München.

Som 16-årig bliver den livsglade pige i 1854 gift med sin syv år ældre fætter Kejser Franz Joseph 1, af Østrig. Dermed bliver hun Kejserinde i det store habsburgske centraleurpæiske land.

I de følgende år fra 1855-1858 føder hun tre børn. Ærkehertuginde Sophie af Østrig. Gisela, Prinsesse af Bayern. Og Rudolf, Kronprins af Østrig-Ungarn. Efternøleren Marie Valerie, Ærkehertuginde af Østrig, Prinsesse af Toscana, kommer til verdenen i 1868.

Under en rejse til Ungarn i 1857, bliver begge hendes døtre syge. Den ældste af dem dør. Og efter dette tragiske dødsfald, formørkes Sisis sind.

Lange kurophold og fritidsliv

I 1860 blev hun af hendes læge sendt på et længereværende kurophold til Madeira. Og da hun vendte tilbage var hun i strålende humør. Men mødet med etikketen ved hoffet drænede hende for kræfter. Og i resten af hendes tilværelse var hun ofte alene afsted på nogle lange kurophold i behørig afstand af Wien.

I sin fritid holdt hun meget af bevare sin skønne ydre. Her tog det dagligt tre timer for hendes personlige frisør at få sat hendes hår. Efter dette var gjort dyrkede hun oftest noget gymnastik. Gik nogle lange gåture. Eller red på en hest. Om aftenen holdt hun meget af at skrive læse, skrive, eller at ryge.

Den 10. september 1898 blev hun under en tur til Geneve udsat for et attentatforsøg af den italienske anarkist Luigi Luccheni. Han stak en fil ind i brystkassen på hende ved søen, hvilket senere samme dag forårsagede hendes død.

Datidens svar på Lady Diana var død. Og efterfølgende fik Sisi en storstillet begravelse i Wien.

Kejserinde Sisi

Den tyske tv-serie om hendes liv indeholder 24 afsnit. I første afsnit møder vi den unge Sisi i perioden lige før hun bliver gift. I sidste afsnit er vi tidsmæssigt i slutningen af 1870erne, hvor hun var omkring de 40 år gammel.

Om der kommer flere afsnit i den lange tv-serie, er der pt. ikke nogle konkrete oplysninger om. Men sådan som den sidste afsnit ender, giver ingen mening.

Anslaget lægger op en forbandelse som vil indtræffe for Kejseren, pga. han dømmer nogle ungarske oprørere til døden. Men i slutscenen i afsnit 24 får vi at vide at det vigtigste i tilværelsen er kærligheden mellem Kejseren og Kejserinde

Hvis anslaget derimod var blevet fulgt helt til dørs, så vil vi være blevet præsenteret for en lang række tragiske hændelser som fulgte Kejser Franz Joseph 1 indtil 1916, hvor han efter 68 år ved magten kunne se se sit store emperie styrte til grus under 1. verdenskrig. Og, dermed blev den sidste habsburger ved magten.

Et underholdende, men historisk ukorrekt drama

Selvom perioden under Franz Joseph var fyldt med mange ydre og indre spændinger. Noget som bl.a. gav sig til udtryk i krige og arbejderopstande. Så var det også i disse år at mange storbyer i riget, såsom Prag, Krakow, Budapest, m.fl. fik deres arkitektoniske skønhed. Og i slutningen af regeringsperioden blomstrede Wiener Moderne fra 1890-1910.

Der skulle dermed være nok med stof til at tv-producenterne ikke behøvede at gøre virkeligheden endnu mere dramatisk end den i virkeligheden var. Da der var drama nok i perioden.

Hoffets medarbejdere

I første sæson af tv-serien bliver vi præsenteret for luderen Fanny. Hende prøver Sisi at få gjort til hendes personlige hofdame. I virkeligheden var Franziska Feifalik Sisis velbetalte personlige frisør. Og var iøvrigt en person som hun ofte brugte som dobbeltgænger for hende.

Sophie Esterházy var en af Sisis hofdamer fra 1854-1862. Ligesom i tv-serien har Kejserinden et anstrengt forhold til hende i de første mange år. Dette skifter dog i 1860erne hvor hun bliver en god veninde til hende. I virkelighedens verden var der en god veninde til Sisi som først kommer til efter Grevinde Esterházys afgang.

Karl Ludwig von Grünne var løjtnant under den fransk-østrigske krig i 1859. Da det blev en krig hvori Østrig måtte afstå Lombardiet til Frankrig som gav det videre til Sardinien, blev han degraderet pga. et ønske fra militæret. Men Franz Joseph beholdt ham i sin stab indtil han af helbredsmæssige årsager trak sig i 1875.

I tv-serien bliver han ikke degraderet, men får en arm amputeret. Og hans afsked med hoffet skyldes ikke dårlig helbred, men pga. han ville tilslutte sig et arbejderoprør i forbindelse med byggeriet af pavilionerne til verdensudstillingen i Prater i 1873.

Magtens personer

Franz Joseph blev udsat for nogle attentatsforsøg i hans liv, men det skete eksempelvis ikke i en kirke i Wien, eller en balkon i Budapest, hvor både han og Sisi er tilstede.

Efter det første mordforsøg gav han ordre til at Votivkirken skulle opføres på Wiens berømte Ringstraße, som var et anlægsprojekt Franz Joseph påbegyndte i 1857.

I tv-serien bliver den flamboyante bayerske konge Ludwig d. 2 også portrætteret. Udover opførelsen af nogle eventyrslotte, var han også mæcen for komponisten Richard Wagner.

Første gang vi møder Ludwig er i forbindelse med Sisis far Maximilian Joseph i Bayerns begravelse som skete i dagene efter 15 november 1888. Men da Ludwig allerede var død nogle måneder forinden, den 13 juni 1888, fandt dette besøg ikke sted.

I kriken får han øje på Sisis lilesøster Sophie, og de to blev kortvarigt forlovet. Dette skete i 1867, eller 21 år før!

Østrig bryder med Rusland

I 1848 hjalp Rusland Østrig med at slå et ungarsk oprør ned. Men i 1853 bakkede Østrig ikke op om Rusland under Krimkrigen, men lagde derimod et indirekte pres på dem.

Efter krigens afslutning, annekterede Østrig tilmed Donau-republikkerne Moldova og Valakiet fra Rusland, og mistede dermed deres eneste allierede i Europa.

Dette træk førte på på den korte bane til et Østrigsk nederlag i den fransk-østrigske krig i 1859. Og, på den lange bane til fjendskabet imellem Rusland og Østrig under 1. Verdenskrig, som blev antændt pga. mordet på den østrigske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914.

Den Preussisk-Østrigske krig

I 1866 udbryder den preussisk-østrigske krig. Franz Joseph som var leder af Det Tyske Forbund blev nu udfordret af Preussens leder Otto von Bismarck, som ønskede at lede Forbundet. Dette blev startskudder til krigen mellem de to tysktalende nationer.

Men, det var ikke kun et spørgsmål om det skulle være et stort tysk forbund med Østrig, eller et lille, uden alpelandet, der startede krigen. Franz Joseph havde følt sig truet af at Bismarck i 1866 begyndte at sætte tropper ind i Holsten, hvilket var et område begge nationer rådede over efter krigen mod Danmark i 1864.

Udgangen på krigen blev at Østrig tabte slaget ved Königgrätz i det nuværende Tjekkiet. Og, at Østrig trak sig fra Den Tyske Forbund.

I tv-serien danner Bismarck derfor en alliance med ungarske oprørere. Men i virkelighedens verden var det Italen, som hjalp den preussiske leder, da de ønske Veneto fra Østrig.

Vi ser også at Kejserinde Sisi opsøger Bismarck og fortæller ham hvordan hans tropper kan undgå at dø af koleraepidimien i håb om at han vil stoppe krigen. Hendes tese byggede på englænderen John Snow, som 15 år tidligere påviste at epidemien skyldes forurenet vand, og ikke problemer i luften. Denne viden ville Bismarck sikkert også have været bevidst om.

Selvom dette møde mellem Bismarck og Kejserinden aldrig fandt sted, så ønskede Bismarck ikke at knuse sin modstander helt. Dette skyldes sikkerhedsmæssige forhold. Fordi Frankrig og Rusland ville måske intervenere. Derudover kunne Østrig blive en fremtidig allieret, samt at tysksindede østrigere måske ville støtte ham. Ved at have at have Franz Joseph ved magten sikrede han sig også at Centraleuropa var stabilt hvilket også var i Bismarcks interesse.

Det Østrig-Ungarske Dobbeltmonarki

For at forhindre at ungarerne ville gøre oprør efter Østrigs ydmygende nederlag til Preussen dannes dobbeltmonarkiet imellem Østrig og Ungarn i 1867.

Styret i Wien valgte som løsning at uddelligere magten ved at lave en ny organisation af det store rige, sådan at ungarerne fik deres eget parlament og styre. Men stadigvæk blev regeret af Kejserparret, som nu blev et Kongepar over Ungarn.

I tv-serien er det Sisi som planter den ide hos Franz Joseph, som efter noget betænkningstid går med på ideen. Bl.a. efter at den ungarske Grev Gyula Andrássy havde været med ind over i beslutningsprocessen.

Selvom han blev landets første statsminister i 1867, hvilket var en post han bestred indtil 1871, så var hans rolle i det medførte dannelsen af Dobbeltmonarkiet mere begrænset, da det blev varetaget af den østrigske udenrigsminister Friedrich Ferdinand von Beust og de ungarske politikere Ferenc Deák og Kálmán Tisza.

I en mere symbolsk kontekst havde Sisi en væsentlig rolle i implementeringen af foreslaget om et Dobbeltmonarki, da hun var meget populær hos ungarerne, hvilket var et folk hun holdt meget af, pga. deres mere løsslupne tilgang til livet, end de mere konservative og stivnakkede østrigere. Og, derfor ofte besøgte området.

Trekejserforbundet

I Kejserinde Sisi ønsker Franz Joseph at rette henvendelse til Rusland om indgåelse af et alliancefællesskab af frygt for at Det Tyske Kejserrige ville kunne knuse Østrig-Ungarn, hvis de indgik det samme med det østeuropæiske land, efter at tyskerne havde slået franskmændende i deres indbyrdes krig i 1870.

Det vil Rusland gerne hvis Østrig ville acceptere nogle hårde betingelser for denne alliance. Da disse næsten er et valg mellem pest eller kolera, rådgiver Sisi Franz Joseph til at foreslå den russiske zar Aleksandr den 2. om at hvis de kunne få Tyskland med i alliancen, så vil de sikre freden da ingen ville kunne true dem. Og, det var hun sikker på at tyskerne anført af Bismarck at de gerne ville, da de ønskede stabilitet, efter at have været i slagsmarken i nogle år.

Problemet med denne udlægning af historien er at det var Bismarck som fik ideen til Trekejserforbundet, da han var bange for at Frankrig, Østrig, og Rusland, ville kunne besejre Tyskland, hvis de gik sammen. Til at forhandle denne alliance på plads var det dog den tyske kejser Wilhelm den 1. som var tilstede i de afgørende forhandlinger, og ikke Bismarck, som det skildres i tv-serien.

Forbundet varede i første omgang fra 1873-1878, hvor det gik i opløsning pga. både Rusland og Østrig-Ungarn havde territoriale ønsker i et nyt Balkan, hvor Rumænien, Bulgarien, Serbien og Montegro var blevet løsrevet fra Osmannerriget efter dets nederlag i den russisk-tyrkiske krig 1877-1878.

Østrig-Ungarn annekterer Bosnien-Hercegovina

Berlin-traktaten fra 1878 som var grundlaget for fredsaftalen imellem flere europæiske aktører, gjorde det muligt for Østrig-Ungarn at indsætte tropper i Bosnien, og dele af Kosovo og Serbien. Og, da Østrig-Ungarn i 1908 annekterer Bosnien var de med til at skyde sig selv i foden, da kejserrigets tronfølger Franz Ferdinand bliver likvideret i 1914 af en bosnisk-serber, og starter 1. verdenskrig.

Efterskrift

Historiske dramaer er et godt virkemiddel til at lære folk noget om historiske karakterer og begivenheder som er sket i fortiden.

Udfordringen for manuskriftforfattere og producenter må dog være at forholde sig nogenlunde realistisk til historiens gang, som eksempelvis filmen Oppenheimer gør. Eller at komme med en disclaimer om at historien eksempelvis er inspireret af kilder om Kejserinde Sisi.

Da hovedindtrykket, efter at set den 24-afsnit lange tv-drama, er at der ikke er ret meget af stoffet i det, som virker troværdigt, så trækker det alvorlig ned i bedømmelsen af det.

Men, hvis blikket kastes på den flotte cinematografi, stabile skuespilpræstationer, og underholdning, som matcher et hvert læslæselig ugebladsmagasin, så er det en helt anden sag. Da tv-serien uden tvivl vil kunne tilfredsstille et kvindelig publikum, med udlængsel efter bedre tider.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Amadeus

Milos Formans film om Wolfgang Amadeus Mozart modtog 8 Oscar-statuetter i 1985.

Lær mere

I Sarajevo startede 1. Verdenskrig

Mordet på det Østrig-Ungarske tronfølgerpar forandrede Europakortet forevigt.

Lær mere

Indlægget Film: Kejserinde Sisi – Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarns kone blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom i mange andre post-kommunistiske storbyer er der i Bukarest en righoldning samling af skulpturer som ærer kulturen.

Nationalteatret

Udenfor Nationalteatret ses en skulptur forestillende den rumænske dramatiker Ion Luca Caragiale som er designet af den kontroversielle billedhugger Ioan Bolborea.

Ved at placere Caragiale på en bænk i nærheden af et monument som forestiller en vogn med vogne i det offentlige rum, ønskede Bolborea at gøre kulturen og teaterhistorien nærværende for alle, der passerer forbi.

Statscirkusset

Tæt ved det modernistiske statscirkus er der en samling skulpturer som viser artister i forskellige positioner.

Vi ser bl.a. en liggende elefant som med sin snabel jonglerer med en bold. Samt nogle mennesker som gør øvelser med en stol og en ring. Alt imens der en siddende person som holder en stang.

Vi kan også se en stående cirkusklovn samt nogle væsener som jonglerer med hinanden.

Ved siden af skulpturerne af cirkusaktørerne er der placeret en lille monument til ære for den monegaskiske regent Fyrst Rainier III, som gjorde meget for at promovere cirkusset.

Læs også: Monaco: Den uimodståelige fyrstendømme ved Middelhavet

Tre løbere

På Calea Victoriei, som er den mest eksklusive alle i Bukarest, er der en replika af skulpturen Tre løbere lavet af den franske skulptør Alfred Boucher fra 1913.

Skulpturen som Gheorghe D. Anghel lavede i 1966, er lighed med monumentet af Fyrst Rainier III et forsøg på at linke Rumænien historisk og kulturelt med romanske lande i Vesten.

Monteorus Have

Grigore Constantinescu-Monteoru var en velstående forretningsmand. I dag er hans gamle herskabsvilla omdannet til et museum hvor der er skiftende udstillinger.

I haveanlægget er der en samling buster som ikke er placeret på nogle piedestaler, som giver dette foruroligende syn.

21. december 1989 revolutionen

Genfødslens Monument blev designet af den rumænske kunstner Alexandru Ghilduș. Det blev afsløret 15 år efter revolutionen, i 2005. Og, har siden været et markant og omdiskuteret symbol i byen.

Monumentet er placeret på Revolutionens Plads i Bukarest, hvilket var det sted revolutionen startede da folket tog afstand fra Ceaușescus tale den 21. november 1989.

Læs også: Ceaușescus over 80 værelser store palæ i Bukarest

De mænd, der står foran den hvide pæl på Genfødslens Monument, symboliserer de rumænere, som kæmpede og ofrede sig under revolutionen i 1989. De repræsenterer folkets styrke, lidelse og vilje til at opnå frihed.

Kransen, der er placeret øverst på pælen, tolkes ofte som et symbol på sejr. Og, et evigt minde om nationens genfødsel. Derudover kan den også ses som en markerering om håbet for en lysere fremtid.

Universitetspladsen

Efter Ceaușescus fejlslagne tale forsatte urolighederne omkring Universitetspladsen, hvor der er mange mindesmærker som hylder revolutionens helte.

Midt i den befærdede boulevard markeres nogle af ofrene som mistede livet for en højere sag, ligesom Jesus, som der bliver draget paralleler til.

Protestsangeren Cristian Paturca bliver også mindet langs vejen da hans anti-kommunistiske nummer Imnul Golanilor samlede befolkningen i oprøret mod diktaturet.

Sangeren som led af tuberkulose og problemer med leveren døde 46 år gammel i 2011.

Udenfor det rumænske tvs bygninger, som var i vildrede om hvordan mediedækningen skulle være, da oprøret fandt sted, markerer også mindet om dem som mistede livet for et frit Rumænien.

Politikere

I indgangspartiet til Kong Michael den Førstes Park ses en statue at den franske socialistiske prøsident Charles de Gaulle.

Grunden til at der står en skulptur i mange af de post-kommunistiske stater er fordi han blev betragtet som en symbol på en person som kæmpede mod Tyskland og Sovjetunionen.

Ion C. Brătianu

Rigmandssønnen bliver igen hyldet på Universitetspladsen efter at kommunisterne fjernede monumentet i 1948.

Han blev valgt som Rumæniens første statsminister i 1878 efter at området løsrev sig fra Osmanerriget i 1877. Før det var han en vigtig skikkelse i 1848-oprøret.

Iuliu Maniu

I mellemkrigsårene var han i perioden fra 1928-1933 Rumæniens statsminister tre gange. Før det havde han bl.a. arbejdet som rådgiver for Østrig-Ungarns tronfølger Franz Ferdinand.

Læs også: Bosnien-Hercegovina: Drabet på Franz Ferdinand i Sarajevo

Efter mordet på ham i Sarajevo, arbejdede han for Rumæniens og Transylvaniens sammenslutning.

I 1947 blev han arresteret af de kommunistiske myndigheder og seks år efter døde han i et fængsel.

Monumentet som hylder ham kan ses på Revolutionspladsen, som hylder de folk der havde et andet syn på tilværelsen end den som kommunisterne havde.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

De kvindelige billedhuggers haver i Krakow

I Krakow kan man se nogle af tre store polske kvindelige billedhuggeres værker i det fri.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Rumænien: Monumenter og Skulpturer i Bukarest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen handler om et komplekst far-søn relation, hvor faren først tør at åbne sig følelsesmæssigt og betro sønnen nogle hemligheder få timer før sin død.

I Egypten er det ifølge instruktøren Mohamed Siam meget almindelig at forældregenerationen ikke blotter sig overfor andre.

Hvilket han iøvrigt mener er en skam, fordi det er tydelig at se at faren og sønnen ikke forstår hvordan de skal kommunikere med hinanden. Og, derfor bevidst og med vilje taler forbi hinanden.

Men I et land med et totalitært regime, er det også godt ikke at tale over sig, eller at skulle kommunikere på den rigtige måde. Dette har Siam bl.a. oplevet på egen krop, da hans seneste to film er blevet bandlyst i hjemlandet.

My Father’s Scent

I filmens anslag ser vi den sorg og forfærdelse som hurtig spreder sig hos familien, der lige har mistet deres overhoved, efter at han er blevet fundet livløs på en forsæde i en bil.

Storbroren anklager lillebroren for hans død, da det var ham som var sammen med ham det sidste døgns tid, og derfor også skulle passe på ham.

Han begynder nu at udfritte lillebroren Farouk for hvad der var sket, og filmens egentlige handling påbegyndes.

Farouk er på mange måder familiens sorte får. Han tjener til dagen og vejen som drugdealer, og bliver anset som en som ikke tager ansvar, og som er til last for familien.

I forhold til den selvhævdende kæreste, som ikke tåler at blive afvist. Og, som på alle mulige måder prøver at gøre sig interessant. Eks. ved bl.a. at smigre sig ind på hans far. Så heller ikke her kører det på skinner for filmens hovedkarakter.

Til slut lykkedes det dog for faren og sønnen at finde hinanden. Men det sker først efter at faren har betroet ham en hemmelighed, som gør ham rasende.

Sønnen kvitterer med at sige at der i de mange måneder ikke har været en omsætning i farens butik. Og, det kun er pga. hans indtjenning fra stofferne, som har holdt familien ovenvande.

Efterskrift

Det er ikke hverdagskost for undertegnede at se en film fra Egypten. Og en af grundene til det, er at det er svært at få film fra andre lande udenfor Europa, ind i europæisk distribution. Med mindre det er amerikanske Hollywoodfilm.

Selv i et land som Frankrig, som i mange år har været kendt for at vise smalle film produktioner, er døren lukket. Dette skyldes at biografferne i vintermånederne har fået besked om kun at skal vise franske film og amerikanske blockbusters.

Hvilket igen hænger sammen med streamingstjenesterne som nu svinger pisken over biografferne.

Så det er kun på nogle enkelte udvalgte film festivaler at det er muligt at se filmen My Father’s Scent i den nærmeste fremtid.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Far

Et centraleuropæisk drama af den slovakiske filminstruktør Tereza Nvotová.

Lær mere

Cristian Mungiu

Den rumænske guldpalmevindende instruktør var en tur i Warszawa for at give en Masterclass

Lær mere

Faderen, Sønnerne & Helligånden

En dansk dokumentar om den sociale arvs betydning for en midtjysk familie.

Lær mere

Indlægget Polen: Verdenspremieren på filmen My Father’s Scent ved WFF blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Derudover arbejdede Rezo Gabriadze (1936-2021) også som dukkefører, scenograf og bogillustratør.

I 1981 grundlagde han et marionetteater i den georgiske by Kutaisi, da han ønskede sig at kunne udtrykke sig mere frit.

Klokketårnet

Efter at have flyttet sit dukketeater til Tbilisi, besluttede han sig for i 2010 at foretage en totalrenovering af det lille teater.

Dette medførte også at han tilføjede det skæve klokketårn til bygningen. Her kan folk hver dag klokken 12 og 19 se et optrin af dukker som performer i et par minutter.

Verdens mindste ur

I bunden af Klokketårnet ses en samling fliser som Rezo Gabriadze har udformet. Og helt ude til højre er der også tilføjet det som bliver betegnet som verdens mindste ur.

Selvom det gyldne urskive, som ligner et skibsøje, er til at få øje på, så kunne jeg ikke se uret inden i det. Det var først da jeg brugte kameraets linse at jeg kunne se hvad klokken var!

Efter at have passeret teatrets lille restaurant som der er adgang til på gadeniveau gik jeg om til hovedindgangen, som var et unikt formet trædør.

Her kunne jeg ved siden af denne, i et glasmontre, finde oplysninger om de fire skuespil som Rezo Gabriadze Marionetteatret opfører. Samt om hvordan man kan købe billetter til disse.

Da jeg kom hjem om aftenen kunne jeg se at teatret opfører de fire stykker mandag, onsdag, fredag, og søndag.

Det “eneste” tidspunkt som passede mig var fredagens forestilling, og her var der heldigvis fem billetter ud af de 80 tilbage. Så jeg bestilte et sæde, så langt fremme i salen som det var muligt, og det var på anden række.

Marionetshow klokken 12

Ved middagstid hver dag er der et lille marionetshow i Klokketårnet. Heldigvis er Tbilisi ikke en stor turistdestination, så der var god plads for alle de fremmødte.

Inklusiv hunden som dog synes det var mere spændende at se på menneskernes adfærd end de kunstige væseners fremtoning i tårnet.

Ved 12-forestillingen er der også musik til showet. Først ser man en engel med store vinger komme ud ovenover det store ur.

Først ser publikum et ungt par hvor kvinden med brudeslør holder en buket blomster. Dernæst ser vi det samme par. Her holder manden en marionetdukke, imens kvinden har en rose i hånden.

I næste sekvens ser vi parret som ældre. De har nu begge gråt hår og har briller på. Kvinden holder en paraply som en stok.

Til slut ser vi et nyt yngre brudepar som er klædt i de georgiske farver rødt og hvidt. Brudgommens artefakt er et par boksehandsker. Efterfølgende bliver portene lukket, og forestillingen er over.

Nu var det tid til at vente et par timer indtil at aftenens stykke Marskal de Panties Diamant skulle starte.

Rezo Gabriadze Marionetteater

Dørene til teatret bliver åbnet en time før stykkets start. Ved dørindgangen kontrollerer en ældre kvinde folks billetter, og udover at byde velkommen uddeler hun et lille program, som visualiserer alle medarbejderes funktioner.

Det første jeg ser da jeg træder ind i Rezo Gabriadze Marionetteater er baren. Her bestiller jeg et glas georgisk hvidvin, som kølig og meget velsmagende.

Dekoration

Både udvendig, men også indvendig mærkes tydelig at det er stor kunstner som har stået bag designet.

Imens Rezo Gabriadze levede blev han tildelt store kunstneriske æresbeviser fra Frankrig, Rusland og Georgien. Ligesom hans dukketeater ofte har turneret rundt i forskellige dele af verdenen.

Lyssætningen i teatrets cafe er varm og blødgør modellerne af damplokomotiverne og tæppet som viser en bil sammen med nogle mennesker.

I opgangen til teatersalen kan de besøgende se plakater af nogle af teatrets største succeser, såsom Alfred og Violete, Forårets efterår, Ramona, og Slaget ved Stalingrad.

Hvilket allesammen er titler på stykker som har givet Rezo Gabriadze Marionetteater international anerkendelse.

TeaterButik

I cafeen er der også en lille butik, hvor man kan købe billetter til andre forestillinger, samt souvenirs fra teatret.

Ved butikken kommer der en kunde som fortæller at det er ottende gang som han skal ind og se et stykke. Og, at han havde en stor fornøjelse at tale med den gamle mester inden han gik bort.

Marskal de Panties Diamant

Et par minutter før klokken 19 bliver der ringet med klokken. Alt imens at de besøgende kommer på plads i den udsolgte teatersal, så stiger forventningen til aftenens stykke.

Forestilingen Marskal de Panties Diamant er skrevet af mesteren selv. Og, bliver fremført på georgisk.

Den bliver dog fremvist med engelske undertekster. Og folk som har behov for at få den oversat til andre sprog såsom russisk eller fransk får udleveret høretelefoner.

Efter en introduktion til stykket af en ældre marionetkarakter, så går stykket, som ikke er for børn under 12, i gang.

Marskal de Panties Diamant, der foregår i det 19. århundrede, handler om den fattige general Vano Phantiashvili, som en dag modtager to telegrammer fra Paris.

Det første telegram annoncerer Marskal de Panties død. Imens det andet udråber general Pantiashvili som den retmæssige arving til verdens største diamant, Monte Rosa.

Disse telegrammer sætter gang i handlingen som fører generalen til Paris. Og efter 75 minutters skuespil med store følelser og drama, er stykket slut. De seks dukkefører viser sig nu på scenen, og modtager publikums applaus.

Manden som nu havde set sit ottende stykke på teatret, rejser sig op og fåber Bravo. Og, det samme tænker jeg, imens jeg går ud af salen, og henimod teatrets toilet.

Her venter det sidste skuespil, da toilettet bliver fyldt med forskellige lyde, bl.a. fra fugle og vind.

Efterskrift

Rezo Gabriadze Marionetteater er et sted, hvor kunstens sjæl kommer til live. Hver forestilling består af store følelser, humor og dyb filosofi.

Teatrets arkitektur er også udformet som et eventyr. Og, du får følelsen af at befinde dig i et kunstnerisk totalteater, som dels er en afspejling af georgisk kultur og dels hylder kreativitetens ånd.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Gamle Bydel i Tbilisi

Sololaki-området i Tbilisi rummer mange bygninger og stræder med sjæl.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

Tbilisi On My Mind

Strøtanker om emner såsom samfund, politik, trafik og turisme i Georgiens hovedstad.

Lær mere

Indlægget Georgien: Klokketårnet og Rezo Gabriadze Marionetteater blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der var forskellige typer af robot (robath) tvangsarbejde. Eksempelvis var begreber som håndrobot (Handrobath) og trækrobot (Zugrobath) noget tvangsarbejde som skulle udføres med et eller flere trækdyr (inklusive vogn og chauffør). Til dette kunne der også bruges fodrobotter.

I de lande som var en del af Habsburg-monarkiet var der meget forskellige robotforpligtelser, og de blev anset for at være en manifestation af livegenskab. Hvilket er en tilstand hvor en persons myndighed bliver varetaget af en anden person, typisk en herremand, eller lignende.

Disse robot, eller arbejdsforpligtelser som de livegne bønder skulle udføre blev beskrevet første gang ved lov i 1680. Loven om robotforpligtelserne blev opdateret i 1717 og 1738, og varede til 1848 hvor de opførte med at gælde, da tvansarbejdet blev forbudt. Dette var iøvrigt samme år hvor Franz Joseph 1 blev kronet som kejser. En post som han bestred indtil sin død i 1916.

Det tjekkiske landområde i tiden under Kejser Franz Joseph den førstes styre

I dag er der blandt turister bred enighed om at Prag er en af verdens smukkeste byer at besøge. De fire historiske bydele af Prag er på UNESCOs verdensarvliste, og i den tilstødende bydel Josefov blev der i Kejser Franz Joseph den førstes lange regeringsperiode opført elegante art nouveau bygninger. Noget som du kan opleve på Pařížská gaden, hvor eksklusive mærkevarefirmaer regerer i dag.

Det var også under Franz Joseph at Nationalteatret i Prag blev opført for tjekkiske penge. Bygningen som regnes for at være Tjekkiets næstvigtigste bygning efter slottet blev åbnet i 1881. Den er karakteristisk ved at have en meget høj og synlig tagkonstruktion, da det var meningen at folk fra slottet ville kunne se denne bygning, som også er et symbol på Tjekkiet. Da det var her at tjekkere kunne opføre dramaer fortalt og udført på tjekkisk, i et samfund, hvor det ellers kun var tilladt at tale tysk i offentligheden.

Økonomisk var der også gode tider i det tjekkiske landområde i tiden under habsburgerne. I årene op til første verdenskrigsudbrud var det en af klodens 10 mest industrialiserede samfund. Her var det bl.a. Škoda Fabrikken i Mladá Boleslav, der blev stiftet i 1895, under navnet Laurin & Klement, som blev en af bannerførerne i denne udvikling. Da fabrikken efter at have startet en bilproduktion op i 1905, hurtig blev den største bilfabrikant i Østrig-Ungarn, bl.a. pga. de integrerede samlebåndsprincippet og scientific management fra USA.

I slutningen af det habsburgske styre, blev det tilladt at lade andre religiøse udtryk komme til orde. Indtil da var det de katolske skulpturer, som de havde tilføjet det nuværende Karlsbroen, som skulle danne befolkningen.

Til brug for den ny opførte rådhus, blev der i årene 1908-1911 udarbejdet to skulpturer, hvor af den ene forestiller den jødiske rabbi Judah Loew ben Bezalel, som også er kendt som Maharal, og den anden af jernridderen, som nogle mener er en reference til den humanoide robotskikkelse Golem, imens andre hælder til at det er en reference til Den Tysk-Romerske Kejser Rudolf den Anden, som styrede området fra 1576-1612.

Den sidste historie er nok den mest sandsynlige fordi det jødiske samfund i Prag havde en stærk interesse i at signalere til omverdenen at jøder og lokalbefolkningen altid havde været gode venner, pga. den stigende antisemitisme der var i Europa i årtierne op mod første verdenskrig. Dette betød også at der i starten af 1900-tallet blev relanceret historien om det stærke forhold der var mellem mystikeren Rudolf den Anden og Rabbi Loew, som bl.a. havde brugt kabbala til at skabe Golem. Kulminationen på denne bølge skete i 1914, da bogen Golem af østrigeren Gustav Meyrink blev udgivet.

Året efter, i 1915, blev den store skulptur af den protestantiske reformator Jan Hus så indviet på byens gamle rådhusplads. I lighed med de andre religiøse skulpturer var det Ladislav Šaloun som var kunstneren bag værkerne.

Den 21 november 1916 dør den habsburgske kejser Franz Joseph den første kort tid før sin 86 års fødselsdag. De sidste par år af hans levetid må bestemt ikke have været sjovt for ham at opleve. For efter at have indlemmet Bosnien i hans store rige i 1878, kom Østrig-Ungarn på kant med Serbien. I 1914 dør hans søn og tronfølger Franz Ferdinand ved et attentat i Saravejo, og da Franz Joseph efterfølgende stiller helt urimelige krav til Serbien, så bliver dette startskuddet til 1. verdenskrig. Og, midtvejs i denne, må han havde gjort sig nogle tanker om at han var blevet ramt af et nemesis, og at det store Østrig-Ungarske rige kunne tabe krigen, og måske endda også synke i grus.

I Žižkov-kvarteret i Prag står der en skulptur, som er udført af Karel Nepraš, med lidt hjælp af datten Karolína som fuldførte den i årene efter hans død i 2002. Den er rejst til ære for den tjekkiske forfatter Jaroslav Hašek tæt ved det sted hvor han skrev den mest solgte tjekkiske bogudgivelse til dato, “Den gode soldat Svejks eventyr”. I denne bog fortæller han om en soldats oplevelser i den Østrig-Ungarske hær under krigen på en sjov og underfundig måde i en krig som kostede mange ofre, også i Tjekkiet, hvor 150.000 soldater omkom, og 200.000 blev krigsinvalide ifølge Anna Parker, som er ekspert i tjekkisk kulturhistorie.

Fra frie robot arbejdere til frie Tjekkoslovakiske borgere

Tomáš Masaryk blev den første præsident for den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet, som kom til verdenen efter afslutningen af første verdenskrig i 1918, hvor Habsburgerne blev sat fra magten og Østrig-Ungarn var blevet splittet op i atomer. Andre tabere af krigen var Tyskland som af Frankrig blev fastlagt at skulle betale et uhørt stort beløb i krigsskadeerstatning ved Versailles freden i 1919. Og, Rusland, som i lighed med de nævnte storriger også mistede store landområder, da de allerede havde trukket sig ud af krigen, pga. den russiske revolution, hvor arbejderne havde overtaget magten.

I Tjekkoslovakiet skulle Tomáš Masaryk nu transformere den nyoprettede stat til en bæredygtig demokratisk samfund. Disse tanker var ikke fremmede for ham, fordi allerede før krigen brød ud arbejdede han for at omdanne Østrig-Ungarn til et demokrati.

Efter at de livegne bønder i 1948 slap for at skulle udføre robot arbejder for en herremand, der havde myndigheden over dem, så var det nu hele den tjekkiske og slovakiske nation som var blevet frie borgere.

En af de personer som blev vigtige i dette politiske skifte i styreform blev den unge forfatter Karel Čapek, som skulle advokere for demokratiet ved brug af sine evner for at skrive. Men, først skulle han skrive et værk, som han i et internationalt perspektiv altid vil blive husket for.

Čapek-brøderne gav ordet robot en helt ny betydning

Brøderne Čapek blev født i det habsburgske Østrig-Ungarn i henholdsvis 1897 og 1890. Storebror Josef Čapek var den udadvendte kubistiske maler, som blev uddannet ved AAAD i Prag. I nabobygningen blev, i det filosofiske fakultet af Karlsuniversitetet, blev den indadvendte lillebror, forfatteren Karel Čapek uddannet.

I 1920 skrev Karel Čapek “R:U.R. (Rossum’s Universal Robots)”. Det er fra dette drama at begrebet robot, hvis betydning vi kender det som i dag opstod.

Efter sigende blev det til i løbet af sommeren 1920. Her besøgte Čapek-brøderne deres far som holdt til i kurbyen Trenčianske Teplice (som ligger i nutidens Slovakiet). En dag spurgte Karel broderen Josef om hvad disse artificielle arbejdere skulle hedde. Selv havde han tænkt på ordet “Laboří”, men han synes det lød for fortænkt. “Robota” svarede Josef tørt, og sådan blev det.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Det, der adskilte Čapeks brug af Robota fra det udtryk som blev brugt om de livegne bønder, der udførte tvangsarbejde, var at hans robotarbejdere var mekaniske i deres udtryk. Hvilket kan hænge sammen med en rygmarvsskade han havde, hvilket helt konkret gjorde, at han bevægede sig mere mekanisk. Samt, den aktuelle erfaring fra den russiske revolution, der rystede det bedre borgerskab rundt omkring i Europa, da de universelt tænkende arbejdere tog magten. Derfor var det også vigtig for Rossum, som skaber robotterne i Čapeks historie, at de ikke skulle have følelser, da de udelukkende skulle fokusere på at arbejde.

Ved at tillægge robotterne revolutionære evner, så gjorde Čapek robottene til at være nogle stærke skikkelser, som i stærk kontrast til habsburgernes brug af begrebet, gjorde tvangsarbejderne til en svag befolkningsgruppe. Dette twist af Robota, har gjort at mange mennesker i dag frygter robotter, enten pga. de vil tage arbejdet fra mennesket, eller i værste konsekvens, at udrydde menneskeheden.

I dag benytter industrien derfor helst Isaac Asimovs videre bearbejdning af ordet, da hans begreb robotteknologi, udrydder alt hvad der har med mennesket at gøre.

Efterskrift: Bevæger vi os mod en teknofeudal 1000-års rige?

I dagens samfund er vinderne de store teknologivirksomheder, som bl.a. er blevet rige pga. AI og robotteknologi, der styrer verdenen, da de er blevet så velhavende at de på demokratisk vis kan kuppe sig til magten ved hjælp af algoritmer. I det lys bliver habsburgernes brug af livegne robot arbejdere pludselig yderst aktuel igen, fordi bevæger vi mod en universel feudal rige, hvor befolkningen bliver holdt ned pga. avanceret teknologi? Og, er det tid til at lade hovederne rulle af magtens indehavere?

Udenfor Liechtenstein Paladset i Prag er der et værk bestående af 27 skulpturer som er lavet af den tjekkiske kunstner Karel Nepraš. De symboliserer de adelsmænd, som mistede deres hoveder, da de blev henrettet i 1623, pga. deres ledende roller i de afsluttende krigshandlinger mod Habsburgerne, der annekterede området i 1620 efter sejren ved Det hvide bjerg, som i dag er en integreret del af den tjekkiske hovedstad. Beslutningen om deres henrettelse blev foretaget inde i paladset.

Selvom habsburgernes aftryk i Prag stadig er meget markant, specielt udtrykt i mange af de bygninger som findes i den indre bydel af den tjekkiske hovedstad, så er der bortset fra de meget markante skupturer på Karlsbroen, der blev opført i starten af 1700-talet, og Mozarts tilknytning til byen, ikke meget i bybilledet der skal få lokalbefolkningen til at tænke på tiden under deres styre, udover det robotlignende værk af Karel Nepraš.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Robot – Habsburgerne lagde fundamentet for ordet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det er en film som blander fakta med fiktion, hvilket man som biografgænger oplever allerede i anslaget. Her ser vi Marie Antoinette blive ført hen til guillotinen, inden hovedet bliver kappet af. I den store mængde som betragter henrettelsen af den upopulære dronning, er også Napoleon, hvilket mange historikere betragter som et falsum han har været.

Selvom, Scott på denne måde, synes at ville komme med et varsel om Napoleons storhed og fald, og linke os tidsmæssigt til tiden efter Den Franske Revolution, der varslede menneskerettighedserklæringen, det moderne demokratis genopståen i Europa, og slagordene ”Frihed, Lighed, og Broderskab” der kunne høres i gaderne, så kunne han med fordel have udeladt denne scene, da ingen af disse begivenheder, bliver behandlet i filmen, da fokus primært er på hans forhold til hans første kone Josephine, og nogle af de mest berømte slag. Og, ved at have dette blik, synes han lige så verdensfjern fra folket, ligesom Marie Antoinette var det.

Fra spirende demokrati til Austokrati

Værre bliver det, da Scott vil behandle afsættelsen af Maximilien Robespierre, manden som førte Frankrig ind i et terrorregime.

Her er Napoleon tilfældigvis også til stede i en kontekst der ligner et parlament. Under en ophedet debat med andre politikere prøver Robespierre først at løbe væk, for derefter at forsøge at skyde sig selv uden held. Efterfølgende lyder det: Før ham til guillotinen. Men, også her er det en forenkling og forkert beskrivelse af det som skete i 1794.

Militæret havde fået ordre om at arrestere Robespierre på hotellet hvor han befandt sig. Da de havde pågrebet ham, kunne offentligheden se, at han var blevet såret. Nogle mener i lighed med Scott, at det skyldes Robespierre, andre at det var en anden person som havde skudt ham. Efter at Robespierre var blevet henrettet, så brød Napoleon forbindelsen til hans bror, som han var venner med, hvilket også er en historie som Scott undlader at fortælle.

Som beskuer af filmen er vi nu ført ind i et fransk samfund, hvor det er almindelig praksis at tage magten ved et kup, og at Napoleon ikke er smurt negativt ind i terrorregimentet som Robespierre praktiserede. Men, også at han er en militær begavelse, som bl.a. allerede som ung, har fordrevet englænderne fra deres belejring af Toulon, og som nu er i gang med at kurtisere Josephine, kvinden som han gifter sig med, inden han tager magten i 1799.

At Scott bruger historisk fiktion på en faktuel måde, er selvsagt problematisk. Tilmed kommer filmen til at fremstå som hans personlige fortælling om Napoleon, hvilket man sagtens kan leve med, hvis der bare var mere drama, og bedre personskildringer, hvor de udvikler sig igennem handlingen.

Eks. så fremstår Napoleon nærmest identisk, da han 15 år efter Den Franske Revolution i 1804, kroner sig selv som kejser, foran Paven, som nærmeste vidne, til nederlagets stund i Waterloo. Ligesom Josephine nærmest virker lige så interesseret i at være gift med og skilt fra ham. Hvis filmen var en fransk produktion, ville man forvente langt mere passion og lidelse.

Danmark: Fra ufrivillig allieret til næsten at blive udslettet fra landkortet

Lige som mange andre lande og områder i Europa, påvirkede Napoleon, også Danmark. I 1807 angreb englænderne København, da de frygtede at Danmark ville gå i forbund med Frankrig, og dermed blive en trussel for Det forenede Kongeriges sikkerhed. Dengang rådede Danmark over verdens andenstørste flåde, og da den danske konge ikke frivilligt ville give englænderne den, så blev København bombet, og flåden var tabt.

”Slaget ved København” var også en af de primære årsager til at N.F.S Grundtvig skrev bogen ”Nordens Mytologi”, der blev udgivet året efter. Her belyste Grundtvig om Danmarks glorværdige fortid, hvor de danske vikinger erobrede England, og var en trussel for sine naboer. Disse tanker om at koble Danmarkshistorien sammen med disse heroiske og krigeriske vikinger, blev en vigtig bestanddel af de nationalromantiske tanker i Danmark op igennem dette århundrede.

Samme år, i 1808, sendte Frankrig, som Danmark nu var blevet allieret med, nogle spanske lejetropper til Koldinghus. Udover at feste og have en god tid i Danmark, så blev fæstningsværket brændt ned ved et uheld.

Efter Napoleons fatale nederlag i Rusland i 1812, hvor kun 40.000 soldater vendte tilbage, ud ad de 600.000 som blev sendt afsted, så gik Danmark bankerot i 1813, pga. øgede militærudgifter og den engelske blokade af de norske havne.

Året efter mistede Danmark, Norge til Sverige, pga. fredsaftalen i Kiel. Men, den danske chefforhandler kunne dog fortælle Kongen at Danmark stadig havde Island, Grønland, og Færøerne, da Sverige, i deres begejstring over at få Norge, havde glemt alt om, hvilke områder som også var norsk.

I 1815, da et nyt Europakort skulle tegnes efter Napoleonskrigene, i Wien, ”overlevede” Danmark kun som selvstændig stat, pga. ingen af stormagterne havde en interesse i at Kongeriget blev indlemmet i en af dem.

Napoleons Eftermæle

Selvom Napoleon endte sine dage på Skt. Helena i 1821, hvor han var blevet bragt i eksil af englænderne på den afsides ø, langt væk fra Afrikas kyst, så døde myten om ham ikke. Den dag i dag er han stadig en af de mest kendte historiske skikkelser, på linje med Aleksander den Store og Julius Cesar, selvom hans regeringsperiode var relativt kort og brutal for sine fjender.

Ridley Scott mener ca. 3.000.000 soldater menes at være omkommet i krigshandlingerne under Napoleonskrigene. Ligesom mange civile mennesker mistede livet i de franske oversøiske arealer. Men, også her strides historikerne om antallet, hvor nogle nævner et større antal, andre et færre antal.

Dette forhindrer dog ikke i, at Napoleon, modsat andre senere despoter, bliver skildret i et positivt lys, den dag i dag. Årsagerne til dette, skyldes sandsynligvis at han efter kroningen som Kejser i 1804, indførte et kodeks, som tog nogle af elementerne fra Den Franske Revolution op. Generelt set skete der en stor liberalisering i samfundet. De franske mænd fik frihed og lighed, og der var religiøs frihed for alle. Ligesom bankvæsenet og uddannelsessystemet blev moderniseret.

Derudover stabiliserede han Frankrig, som tilmed under hans styre ekspanderede i størrelse. At Napoleon på denne måde, fremstod generøs overfor sine undersåtter, kommer Scott ikke ind på sin film. Instruktøren får dog flettet den side af Napoleons personlighed ind, da hærføreren, efter at de franske styrker havde slået de østrigske og russiske hære, undlader at ydmyge dem totalt.

Efterskrift

Filmen om Napoleon når desværre ikke nogen af Ridley Scotts tidligere produktioner, såsom ”Alien”, ”Blade Runner” og ”Thelma og Louise” til sokkeholderne. Men, den har inspireret mig til at få nogle Napoleonshatte og en Napoleonskage, næste gang jeg befinder mig i en dansk bager.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

20 dage i Mariupol

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Alexander den Store

I Nordmakedonien hylder de krigerkongerne Filip II og Alexander den Store.

Lær mere

Korsridderne

Slaget i 1410 i Tannenberg i det nuværende Polen var skelsættende for Centraleuropas fremtid.

Lær mere

Indlægget Film: Napoleon Bonaparte: Frankrig, Hæren, Josephine blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.