|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det var i den svenske by at Anna og Kaisa Karjalainen indspillede deres fjerde og seneste album Hapentuhlaaja.

Pladen blev til i et samarbejde med de anerkendte svenske producere Gustav Ejstes og Mattias Glavå.

Derudover kender søsterne byen, som de sarkatisk kaldte en ikke så stor by trods alt, som oplægget til nummeret “Ei niin kovin suuri city”, fordi deres far engang i firserne havde været i byen og lyttet til ABBAs “Gimme Gimme Gimme”.

I lighed med mange af gruppens numre er teksten depressiv. Hovedpersonen i nummeret flytter til storbyen for at forfølge sine drømme, men må konstatere at folk er mere interesseret i at følge med i banale ugebladshistorier, end at læse moderne poesi. Og, at det er overfladiske ting som penge og berømmelse folk spejler i.

På den måde kan de rent lyrisk minde om den socialrealisme man eks. kan finde i Morrisseys tekster. Men den store forskel er dog er de musikalsk befinder sig i landet mellem finsk melankoli, schlager og Eurovision-pop, samt firser synthtoner fra New Order og Pet Shop Boys.

Maustetytöt i Pustevik

Koncerten var i høj grad bygget op med numrene fra Hapentuhlaaja. Her kunne den fremmødte publikum, som hovedsagligt bestod af finnere, udover titelnummeret, også høre singleudspillet Oslo Helsinki Berliini Kokkola. Et nummer som blevet præsenteret som deres mest glade nummer, pga. de fire ord.

At den melankolske humor også kom frem i spotlyset kunne høres i oplægget af Anna Karjalainen til nummeret “Näkymätön Anna” (Usynlige Anna). Denne sang er en af vores mest lykkelige. Den handler om en pige, som drømmer om at være usynligt, og kravle op på tagryggen og lette fra den.

Selvom de unge kvinder synger på finsk, og ikke lægger skjul på at deres musikalske rødder er at finde i finske musikere, såsom Gösta Sundqvist og Leevi and the Leavings, Kari Tapio, Topi Sorsakoski & Rauli “Badding” Somerjoki, så tager de også afstand fra finsk nationalisme.

De var eksempelvis ikke begejstrede for at publikum svingede talstærkt med de finske flag, som den finske ambassade i Polen havde arrangeret, i forbindelse med deres koncert i Warszawa. Sådan ser det normalt ikke ud til vores koncerter som de tørt udtrykte det.

Læs også: Polen: Maustetytöt – Fejring af den finske nationaldag

Og i Gøteborg, sagde Kajsa Karjalainen sarkatisk at det eneste hun kunne sige på svensk var Tack så mycket, efter at have haft svensk i mange år i den finske folkeskole, som i mange år har lagt i toppen af PISA-rapporten.

Efterskrift

Efter fem kvarters sange som kredser om fattigdom, alkoholisme, ensomhed og modgang var det tid til at sige tak til gruppen som stammer fra den nordlige del af Finland.

Det er ikke en gruppe som kommer til at sælge mange plader eller at kunne trække mange mennesker til deres koncerter. Men med deres insisteren på at synge sange som handler mere livets skyggesider og hverdagstriaviteter, fremstår de som mere autenstiske end Spice Girls, som Maustetytöt betyder på finsk.

Sætliste

En saa unta varmaan haudassakaan. Itken jos mua huvittaa. Ne tulivat isäni maalle. Eivät enkelitkään ilman siipiä lennä. Halpaa kaljaa ja reseptivapaita särkylääkkeitä. Jos jäisin Onnibussin alle. Hapentuhlaaja. Oslo Helsinki Berliini Kokkola. Ei niin kovin suuri city. Pidä hyvänäs multasi kotimaa. Rotankolo
Mitä sitten teen? Syntynyt suruun ja puettu pettymyksin. Entä jos en pärjääkään. Tein kai lottorivini väärin. Jos mulla ei ois sua, mulla ei ois mitään. Styroksi.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Morrissey

Den gamle forsanger i The Smith gæstede Goteborg til stor glæde for weltschmerz-folket.

Lær mere

Laibach

Når Propoganda bliver kunst. Laibach live i Filmstudion i Gøteborg.

Lær mere

Tricky

Filmstudion i Gøteborg havde besøg af Trip Hop pioneeren Tricky og polske Marta Złakowska.

Lær mere

Indlægget Musik: Koncert med Maustetytöt i Pustevik i Göteborg 11/09/2026 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den 11. april 2026 blev dagen hvor jeg for en stund flytter fra Warszawa til Göteborg. En by hvor jeg håber at tilbringe de næste mange måneder i på grund af nyt arbejde.

Afskeden med Polen blev meget symbolsk. I lufthavnsbussen fra centrum til Chopin Airport blev jeg bedt om at betale en bøde fordi jeg havde glemt at stemple min billet da jeg steg ind i bussen, hvor jeg pga. træthed og stress, havde alt mit fokus på at få den tunge bagage med ind.

På vej mod København fik jeg en lille blunder inden jeg forsatte direkte fra lufthavnen ud mod IKEA ved Fisketorvet. Her fik jeg mig typiske svenske anretninger inden bussen mod Oslo kom.

4½ time senere ankom jeg til Nils Ericson Terminalen i Göteborg, og nu skulle jeg prøve at se om jeg kunne finde båden i Lilla Bommen, for det var der, jeg skulle tilbringe min første tid i den svenske by.

Da jeg endelig fandt den rigtige båd, kunne jeg straks se at jeg ville ende på hospitalet hvis jeg skulle på og fra den, og at min bagage vil ende på havnens bund, så jeg fik lavet en aftale med udlejeren om at jeg fik lidt over halvdelen af det indbetalte beløb tilbage, selvom jeg aldrig satte et fod på båden.

Tilbage ved Centralstationen i Göteborg, tænkte jeg at uanset hvad, så vil jeg bo godt den første nat i byen, så jeg bookede et værelse på Hyatt Place, hvilket var det helt rigtige valg i situationen.

Hyatt Place

Ved receptionen sørgede for receptionisten for at jeg fik et værelse, og vigtigst af alt en wi-fi-kode, da jeg havde en aftale med en udlejer af en lejlighed om at ringe til ham på FB i løbet af aftenen.

Efter en lang og god snak sendte jeg ham mine kontaktinformationer, og han lavede et udspil til en kontrakt, som jeg senere hen fik skrevet ud af de venlige kvinder ved receptionen.

For en sikkerhedsskyld fandt jeg mig dog også en AIRBNB-lejlighed, som jeg bookede for to nætter, senere hen to ekstra nætter, for at være sikker på at jeg fik nøglerne til lejligheden.

Og så var der ellers tid til at se dyner og få en lang og god søvn efter at have sprunget den foregående over.

Hotellet

Om morgenen var det tid til at se lidt af den over 300 værelser store hotel på hovedbanegården i Göteborg.

Interiøret i hotellet er designet som en grøn oase, der er inspireret af Göteborgs grønne områder, parker og skærgård.

Forpagteren Gest Hotels, har sammen med Lund Gerell Architecture og designbureauet Straa skabt interiøret og designet på Hyatt Place.

Morgenmad

Det var et stort udvalg af forskellige morgenmadsprodukter, og det var godt tilberedt, så det var en nydelse af få noget godt i ganen, inden hotellet skulle forlades lidt senere.

Udover æg, bacon, kartofler, boller med pålæg, fik jeg masser af juice, samt kaffe med kanelboller.

Efter en times tid var det tid til forlade det store morgenbuffet. Oppe på værelse 6.20 på sjette sal skulle tingene nu pakkes ned, inden de kunne blive gemt i hotellets opbevaringsrum.

Efterskrift

Så var det tid til at tjekke ud. Jeg fik fakturaen for opholdet, og fik oplysninger om hvor jeg kunne købe SIM-kort og månedskort til offentlig transport i Göteborg.

Allerede på min første tur i sporvognen var der kontrol. Og, denne gang var kortet blevet aktiveret på den rigtige måde, så ikke flere dummebøder i denne omgang.

Efter at have fået nøglerne til min AIRBNB-lejlighed, så var det tid til at hente mit bagage hos Hyatt Hotel, og receptionen efterlod det sidste positive indtryk, der gør at jeg har lyst til at vende tilbage en anden gang.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jakriborg

Jan og Krister Berggren skabte en landsby inspireret af udtrykket i en gammel Hansastad.

Lær mere

Västra Hamnen

Et ekslusiv boligkvarter med Turning Torso ved havnefronten i Malmø..

Lær mere

Lund

Domkirkebyen i Skåne var en vigtig by i Danmark i Middelalderen.

Lær mere

Indlægget Sverige: Hyatt Place i Göteborg – Et moderne hotel i byens centrum blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Om eftermiddagen den tredje februar 2026 forsvandt muligheden for at kunne få vand ud af hanerne i min lejlighed.

I første omgang tænkte jeg at problemet nok var ved at blive løst fordi for et par måneder siden var hele bydelen uden vand. Men, da jeg et par timer senere ikke kunne se noget om det på sociale medier, så begyndte jeg at få den tanke, at problemet kun drejede sig om min lejlighed.

Da det var for sent at ringe til Warszawa Vandforsyningsselskab (MPWIK) om problemet, tænkte jeg ville tage kontakt med dem dagen efter.

Løsning indenfor 30 dage!

Da jeg ringede til deres kundeservice var det automatiseret stemme som mødte en. Og ingen valgmuligheder for at komme til at tale med en engelsktalende medarbejderr.

Jeg valgte derfor at skrive til dem på email. 4 timer efter kom der et svar, om jeg stadig oplevede problemet. Ja, det gjorde jeg. Og, da jeg spurgte medarbejderen om hvor lang tid de regnede med at problemet blev løst, var svaret at det ville være løst indenfor 30 dage!

Jeg kontaktede derfor min underbo om de oplevede samme problemer. Og, det svarede han nej til. Da jeg fortalte ham om mit problem, så tilbød han med at hjælpe, fordi han gav mig ret i, at så lang tid tager det ikke at løse sådanne udfordringer i Polen.

En time senere fortalte han mig at han havde kontaktet MPWIKs akutservice, og de havde fortalt ham, at problemet skyldes et vandrør. Og, at nogle af deres VVS servicemedarbejdere vil kigge forbi dagen efter.

Han spurgte mig derfor om jeg havde noget salt, sådan at det var muligt for dem at komme til dækslen i parkeringsområdet. Det havde jeg. Udover det gav han mig fire-fem liter vand, så det var muligt også at få skyllet toilettet.

Hjælpen er på vej

Om morgenen, dagen efter ringede underboen til mig. VVS-folkene vil komme om eftermiddagen, og de efterspurgte en varmeblæser for at tø isen op. Samtidig med ville de også orientere om hvad de regnede med at prisen ville være for at skifte et apperatur.

Men allerede to timer efter var de udenfor. Og, da jeg kom udenfor fortalte min nabo mig at den gode nyhed var at vandrørerne var intakte. Så det der nu skulle ske var at varmeblæseren skulle bruges for at få isen tøet op inde i røret.

Da jeg kom ned med varmeblæseren sagde min nabo til, at VVS-folkene tilbød mod en symbolsk betaling at skrue vandrøret af. Sørge for at isen blev fjernet. Og, så ville de sætte røret på igen. Så skulle det virke. Og, det gjorde det.

Efterskrift

Det var en stor lettelse at kunne benytte sig af vandet igen. Så nu stod det på en tur under bruseren, samt at få sat gang i opvaskemaskine, få skyllet ordenligt ud i toillettet, mm., efter at jeg havde skrevet til MPWIKs kundeservice og lukket sagen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Jødiske Ghetto Opstand

Heltenes Monument var tænkt som en grædemur da den blev opført i 1948.

Lær mere

Warszawa Opstanden

Foran Polens Højsteretsbygning står monumentet som hylder heltene fra Warszawa Opstanden.

Lær mere

Monumentet for Ingeniørtropperne

Monumentet hylder ingeniørtropperne som gjorde Warszawa sikker at færdes i igen efter krigen.

Lær mere

Indlægget Polen: To dage uden vand i lejligheden på grund af is i vandrørene blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Sentimental Value er en film som jeg længe havde set frem til at se. Og, bedømt ud fra hvor mange mennesker der var troppet op i den udsolgte biografsal i Kulturpaladset i Warszawa, så var jeg ikke ene mand om det.

Filmen er seneste opus som er instrueret af den norske instruktør Joachim Trier. Ligesom i andre af sine film har han Renate Reinsve med på rollelisten.

Nora Borg, som hun hedder i filmen, er en blændende teaterskuespillerinde, som dog tumler med angst. Hvilket er noget som sikkert skyldes et traume fra hendes barndom, hvori hun levede med far som ikke var nærværende overfor hende og hendes søster Agnes.

Hun har dog i lighed med faderen valgt at gå ud af en kunstnerisk sti, da faren Gustav Borg, spillet af Stellan Skarsgård, er en anerkendt filminstruktør. Og, da de mødes igen i forbindelse med hendes mors død, siger han at hun minder ham om et spejl på sig selv.

Derudover tilbyder han en rolle i en ny film. Dette afslår hun blankt, da hun på ingen måde har lyst til at arbejde sammen med ham.

Et liv fyldt med dæmoner

I Frankrig har de et helt andet syn på Gustav Borg, som er blevet inviteret som æresgæst til en filmfestival, som viser alle hans værker.

Her møder han Hollywood-skuespillerinden Rachel Kemp som forstår og elsker hans filmkunst. Og, inden længe har hun overtaget den rolle som var udset Nora Borg.

I gennemgangen af hendes karakter forstår Kemp at rollen var tiltænkt en anden, og synes det er en skam hvis Gustav ikke forfølger sin oprindelig ide med projektet.

Efter en samtale Rachel har med Nora trækker hun sig fra filmen, og Gustav, som nu er blevet forladt af en person, som respekterer hans produktion, drikker sig i hegnet, og ender på hospitalet, efter at filmen nu synes at være kørt af sporet.

Den kommer dog på sporet igen, efter at Agnes har læst manuskriftet. Hun forstår nu at faderen ønsker at ære hans mor, der var modstandskvinde under krigen. Her endte hun i fængslet og blev tortureret, inden hun 15 år efter løsladelsen begår selvmord i hjemmet.

Men, grunden til at Gustav ønsker at Nora skal spille rollen som hans mor, skyldes hans kærlighed til hende. På den måde er der et direkte link imellem den svære opvækst som Gustav oplevede til den Nora har oplevet.

Opgiv alt hvad du har, tilgiv den du var

Faderen og hans døtres barndomshjem bliver nu renoveret og solgt. En ny start kan begynde. Hvilket sker inde i et filmstudie, hvor Nora nu har takket ja til at medvirke i faderens mest personlige produktion til dato.

Sentimental Value ender således med en lykkelig udgang. I processen er det døtrene som har rykket sig mest i forhold til deres far, hvis liv og kærlighed til dem, kun forstås igennem hans filmproduktion.

Da de erfarer dette, så når de at få sluttet fred, ikke bare med dem selv, men også til deres far. Og, i fremtiden, kan Nora nu formentligt performe på en teaterscene uden at have sceneskræk.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Triangle of Sadness

Ruben Östlunds Cannes vindende film om overklassens magt og afmagt

Lær mere

Verdens værste menneske

Renate Reinsve i hendes glansrolle, hvor hun ikke kan finde ud af at tage et ansvar for sit eget liv.

Lær mere

Den Stygge Stedsøster

Grimms eventyrklassiker om Askepot i en norsk nyfortolkning set fra stedsøsterens perspektiv.

Lær mere

Indlægget Film: Sentimental Value – Et norsk kunstnerisk dukkehjem blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I starten af dette årtusinde så jeg den svenske film ”Sange fra anden sal” sammen med en kammerat. På vej væk fra Grand Teatret i København fortalte han mig at hvis han havde været mere deprimeret den dag, så havde han taget livet af sig.

Filmen ”Sange fra et land i flammer” som er instrueret af Olha Zhurba er også en tung og eftertænksom film at se. Da den i lighed med Roy Anderssons film også er sat sammen af nogle forskellige scener, som kan forstås hvert for sig, og som en helhed.

Der er derfor ikke en decideret hovedperson til stede da det er en hel befolkningsgruppes skæbne der berettes om.

På Hovedbanegården i Kyiv

For syv år siden var første stop i Kyiv efter ankomsten i lufthavnen Hovedbanegården i byens centrum. Der var ikke mange i den store stationsbygning, og man kunne gå stille og rolig rundt.

I dokumentaren er situationen fuldstændig anderledes efter Ruslands angreb på Ukraine i slutningen af februar 2022. Mange folk venter på tog som kan bringe dem videre til deres endestation.

Over højtaleren bliver mange tog aflyst. Kun den til Lviv vil køre. Den er til gengæld presset med folk som vil væk fra landet (og videre til Polen) til et liv i uvished.

Billederne fra dem som kom til Warszawa Centralna står stadig stærk i min erindring. Her prøvede mødrene i 5-10 graders kulde at holde humøret højt overfor deres børn.

Vejen til helvede

Ude på landet kører en mand med tårerne i øjnene jævnligt den samme rute, hvor han passerer en masse udbrændte køretøjer.

Samtidig med flygter karavaner af biler væk fra Mariupol, der er ved at blive indtaget af russiske styrker. I dagevis har de levet uden el, vand, og oplevet begrænsninger på muligheden for at få mad.

I 2025 anslås det af FN at omkring 350.000 mennesker ud af de 430.000 som boede i byen er flygtet. Og, ifølge den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj er 20.000 civile blevet dræbt.

Ukraines mange ofre

Langs vejene ser vi en masse mennesker som sidder på hug i en bedene stilling, inden vi et par minutter efter får svaret på hvorfor, da en åben militær kampvogn fremviser en kiste med det ukrainske flag på den.

For faderen til hans dræbte søn har det været vigtig at kunne se et lig for at kunne få fred i sindet. Hvilket mange ukrainere af naturlige årsager ikke har, når deres pårørende bliver meldt savnet. For hvad er der sket med dem?

I en befriet landsby er nogle af dens beboere i gang med at grave en kvinde, som er blevet udsat for en krigsforbrydelse af russiske soldater.

Da de skal få hende op uden af beskadige liget, så prøver de at løfte hende ved hjælp af en tæppe og snore, hvilket besværliggør processen.

Andet steds i Ukraine arbejder retsmedicinere på højtryk med at identificere de dræbte. Udover dødsårsag, så bliver personens ejendele og krop dokumenteret.

For de pårørende er det ikke nok bare at sørge over tabet af deres kære, de skal også kunne bevise at de er hvem de udgiver sig for at være.

Dette gøres blandt andet ved at fremvise billeder, som stemmer overens med myndighedernes optegnelser af den dødes persons krop. Først derefter kan de få udleveret smykker og andre genstande som er fundet på den afdøde.

Unge bliver opdraget til krig

I det vestlige Ukraine ser vi en skoleklasse fra mellemtrinnet som bliver bedt om at redegøre for deres drømme. Dette gøres ved at de skal tegne deres vision på et stykke papir.

Alle elevers tegninger er en kommentar til krigen. En pige skriver på hendes tegning at Ukraine sejrer, inden luftalarmen lyder og alle stormer ud at lokalet.

I samme region af Ukraine er der en gymnasieklasse som er gået i gang med noget gruppearbejde. Først skal de studerende i de forskellige grupper notere hvad der er kommet mere af i Ukraine efter krigen begyndte.

Forskellige sætninger bliver skrevet. Samfundet er splittet. Folk er uenige. Folks masker er faldet. Stigende konfliktniveau. Korruption. Skilsmisser. Inflation. Mere propaganda. Større national bevidsthed og enhed. En undervurdering af fjenden. Afrussificering.

Efterfølgende bliver gymnasieeleverne bedt om at sidde ned, og reflektere over lærerens spørgsmål, ved at besvare dem mundtligt.

Har vi ret til at drømme, når Ukraine er i krig?
Ja.
Føle glæde?
Ja.
Være lykkelige?
Ja.
More os?
Ja.
Hvorfor bliver det så fordømt? Er det svært at svare på?
Fordi andre lider.
Så har vi ret til at gøre det?
Ja. Måske.
Hvordan vil I gerne se Ukraine i fremtiden?
Mange af de studerende byder ind. Frit. Uafhængigt. Helt og udelt. Succesrigt. Blomstrende. Udviklet. Uden korruption. Uden splittelse i samfundet, og hvor man taler ukrainsk. Med åbne grænser. Medlem af NATO. Med kreativitet og udvikling af ukrainsk kultur.
Er I parat til at gøre det som der skal til for at det bliver sådan?
(Dyb tavshed)

Filmen skifter nu over til en russisk gymnasieklasse, som ikke kognitivt skal reflektere overfor det er vigtigt at bakke op omkring krigen, da den i bedste Hitlerjugend-stil fordrer de unge til at gå i march, og synge patriotiske slagsange, der hylder de russiske soldater.

Efterskrift

Selvom vi ikke ser voldsomme krigsscener, så er det en hård, men også meget indsigtsfuld film om hvad den nu årelange russiske aggression har påført af smerter overfor deres naboland.

I en af filmens slutscener ser vi hvordan unge mænd, som har fået amputeret en ben eller to, og fået nogle nye benproteser sat på, skal prøve at få deres nye liv til at fungere.

Om det så lykkes fuldt ud, er svært at gisne om. Men der ingen der er i tvivl om at det ukrainske folks ukrænkelighed og værdighed er intakt på trods af de svære tider.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Solisterne fra Kyiv

Strygeorkestret Kyiv Soloists blev flygtninge første dag da de var rejst fra Ukraine i 2022.

Lær mere

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Sange fra et land i flammer – Krigens to første år i Ukraine blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Sidste år rundede rockorkesteret de 40 år, hvilket bl.a. blev markeret med en udstilling på Nationalmuseet i København, samt nogle store indendørs koncerter i Danmark.

Og i år er de så draget ud på en Europaturne, som Allehelgensaften bragte dem til den polske hovedstad, hvor de spillede på en lille intim scene i universitetets klub.

Her bestod det fremmødte forsamling primært af en blanding af midaldrende mænd som rendte rundt med Thin Lizzy og WASP-rygmærker, unge polske kvinder i Halloweenkostumer, samt danskere bosat i Polen.

En rejse fra kopunk til røvballerock

Selvom D-A-D stadig sælger sig på at være et Cow Punk orkester, så er det mange år siden at de stoppede med at tælle køer, og deres gennembrudshit Counting the Cattle blev af naturlige årsager derfor ikke spillet.

Da den ligesom mange af de andre originale og sjove numre fra dengang forsanger Jesper Binzer og bassisten Stig Pedersen kæmpede om at være bandleder i orkesteret blev endegyldig lagt i graven efter Riskin’ It All albummet, som indeholdt hittet, Bad Craziness.

Cow punkeren Stig Pedersen har dog stadig bibeholdt sin humor og kærlighed for USA. Noget som han bl.a viser frem i hans underholdende specialbyggede bass guitar, der også rummer tekster på hans rem, som linker til den vilde vest.

Alt imens at sangeren Jesper Binzer, i modsætning til hans bror, guitaristen Jacob, stadig ikke vil klippe håret.

Processen med at bevæge sig fra den københavnske undergrund til at blive et etableret band, på linje med hedengangne Gasolin, startede med pladen No Fuel Left for the Pilgrims fra 1989.

Selvom humoren var intakt i titelnummeret, Girl Nation og monsterhittet Sleeping My Day Away, som alle blev spillet i Warszawa. Så var det specielt musikalsk de rykkede sig væk fra den lyd som hidtil havde kendetegnet dem.

I 1998 blev båndet kappet helt til Walt Disney i Grow og Pay, som blev fremført i en udvidet udgave.

I et af deres store glansnumre fornemmer man også at det har været en hård rejse for bandet. Da det ikke har været nemt at slippe fortidens unikke idealer til fordel for succes, penge, og mainstream rock’n’roll.

Speed of Darkness

I Warszawa fremstod det gamle danske hæderkronede orkester som et band med fire store egoer. Som var kendetegnet ved at de alle skulle have plads på den lille scene. Men som også som en gruppe der havde stor spillelyst i de fem kvarter de var på.

Måske var det glæden over at ved at spille for en mindre flok af mennesker i en by, de aldrig havde spillet live i før, der gjorde at de var veloplagte.

For her kunne de ikke forvente per automatik at folk ville skråle med på alle deres numre. Men at de skulle kæmpe mere for sagen. Hvilket også skete da Jesper Binzer vandrede rundt blandt publikum på de forreste rækker.

At bandet efter 40 år i branchen er et andet sted end da de startede er en selvfølge.

Med deres Speed of Darkness album er de blevet mere rockede i deres udtryk. Dette klæder dem, efter to årtier hvor de ikke i lighed med tidligere kan regne med en topplacering på de danske hitlister.

Det er dog stadig de gamle hits som giver dem spillejobs. Og som skaber glæde hos publikum, hvor de blev taget godt imod i Warszawa på en kold Oktober aften.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Raveonettes

Danske The Raveonettes spillede foran en udsolgt forsamling i Proxima i Warszawa.

Lær mere

Primal Scream

Bobby Gillespie og Co. havde Warszawa i deres hule hånd da de var en tur forbi Klub Stodoła

Lær mere

Kury

En dokumentarfilm om Verdens mest åndsvage album P.O.L.O.V.I.R.U.S. af Kury

Lær mere

Indlægget Musik: Koncert med D-A-D i Proxima i Warszawa 31/10/2025 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter at Father fik sin premiere ved filmfestivalen i Venedig, hvor 1500 mennesker stående klappede efter at fremvisningen af den slovakiske film var vist, så har den trukket mange mennesker i hjemlandet og i Tjekkiet.

Filmens indhold er inspireret af en virkelig hændelse som skete i den slovakiske by Nitra på en ultravarm sommerdag.

Her glemmer en stresset og presset direktør for en lokal medie at aflevere sin datter til børnehaven. Dette medfører også at hun senerehen omkommer i den varme bil, på en dag hvor der blev målt 37 grader i skyggen.

Tynget af skyldfølelse over datterens død går den midaldrende hovedperson op i limingen, alt imens hans unge kone vælger at forlade ham, inden den verserende retssag skal begynde.

Selvom om faderen bliver dømt til to års fængsel, får han lov til at afsone straffen i frihed. Men kan han komme videre i sin tilværelse.

Father

Filmen starter med en 20 minutter lang og intens indledning, hvor man oplever den hverdag hvor det hele går galt set med farens briller.

Her får man indtrykket af en familiefar som elsker sin kone og datter over alt på jord. Men også en person som er stresset, og på vej til et afgørende møde på kontoret, hvori overdragelsen af hans medievirksomhed skal offentliggøres.

På vej til arbejde sætter han datteren af i børnehaven om morgenen. Men det er først seks timer efter at tragedien går op for ham, da konen ringer og siger om han ved hvor datteren er, fordi pædagogerne har ikke set hende.

Han styrter op på parkeringspladsen, og da han åbner døren til sin bil, råber han “Jeg har dræbt hende”, inden folk trækker ham væk fra ulykkesstedet.

Efterskrift

Det som gør filmen troværdig er at en af manuskriftforfatterne kender virkelighedens far meget godt.

Styrken i denne stærkt subjektive film er at den giver et stort indblik i hvordan han takler krisen efterfølgende, hvor livet forståeligt nok mister retning og formål.

Selvom det er en film hvor skurken dermed bliver helten vi alle identificerer os med, så skærer instruktøren det også ud i pap, at hans handling på ingen måde kan forsvares, da hun taler igennem en af hans medarbejderes vegne, som stærkt fordømmer ham.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

I Don’t Love You Anymore

To utilpassede tjekkiske unge tager afsted på rejse sammen i Østeuropa.

Lær mere

Cristian Mungiu

Den rumænske guldpalmevindende instruktør var en tur i Warszawa for at give en Masterclass

Lær mere

Tjekkoslovakisk arkitektur 58-89

Dokumentaren belyser modernistisk arkitektur i Tjekkoslovakiet under Kold Krig.

Lær mere

Indlægget Polen: Father – Ny Slovakisk Film af Tereza Nvotova ved WFF blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Udstillingen udforsker Polens kunstneriske relationer med regioner og lande i tredjeverdens lande, herunder Latinamerika, Indien, Vietnam og Palæstina.

Udgangspunktet er begrebet ‘internationalistisk venskab’ som det hed sig under kommunisttiden og dets underliggende infrastruktur.

Dette venskab i de socialistiske lande var dybt ambivalent. På den ene side et udtryk for frigørende og forenende aspirationer.

Men som på den anden side, samtidig med var baseret på afhængigheder rodfæstet i udnyttelsen af naturressourcer, billig arbejdskraft og vold.

Udstillingen er ikke et forsøg på at idealisere den kommunistiske periode. Men snarere derimod et statement for at anerkende dens kompleksitet.

Her lægges der op til at de besøgende kan overveje, hvad denne historie kan afsløre om vores nutid og de mulige scenarier for en fælles fremtid.

Ifølge kuratorerne er historien om disse internationale venskaber, der blev opgivet efter 1989, også stedet hvori man kan se kunstens potentiale som et redskab til politisk modstand og solidaritet.

Et rum for mangfoldighed

Sammen med de inviterede kunstnere og aktivister rejser udstillingen spørgsmål om kulturinstitutioners rolle i forbindelse med Polens voksende etniske og nationale mangfoldighed.

Og i en tid med intensiveret fremmedhad, udelukkelse og diskrimination er What Are Our Collective Dreams en invitation til os om at se det moderne Polen som et rum åbent for en mangfoldighed af stemmer, sprog, identiteter og oplevelser.

Eller sagt med andre ord, et sted, hvor mangfoldighed ikke er et problem, der skal løses, men selve fundamentet for et fælles liv.

Her søger kuratorene Taras Gembik, Joanna Kordjak, Antonina Stebur at forestille sig en kulturinstitution, der ikke blot er et rum til at præsentere kunst. Men først og fremmest et sted for dialog og fælles refleksion.

Efterskrift

Heldigvis kom ingen til skade ved denne åbning. I 1922 blev Polens første prøsident af den anden republik, Gabriel Narutowicz, skudt under en fernisering på Zachęta af den højre radikale nationalist Eligiusz Niewiadomski.

Derimod var der flere hundrede glade og forventningsfulde mennesker til ferniseringen på særudstillingen. Og efter en halv times åbningstaler kunne folk se udstillingen, som virker som et meget farverigt og forfriskende pust i efterårskulden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

MOCAK

Museet for Moderne Kunst i Krakow sætter fokus på lokale talenter og internationale navne.

Lær mere

MSN Warszawa

Efter mange års venten kunne Warszawa endelig indvie byens Museum for Moderne Kunst i 2024.

Lær mere

Bunkier Sztuki

Krakows progressive galleri for samtidskunst fejrede sin 60 års fødselsdag.

Lær mere

Indlægget Polen: Fernisering på What Are Our Collective Dreams i Zachęta blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I lighed med sine tidligere film, såsom eksempelvis Blinkende Lygter, De Grønne Slagtere og Adams Æbler, har han igen samlet et stærkt hold af skuespillere omkring sig.

I hovedrollerne som Anker og Manfred (som i filmen vil kaldes for John) ses Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen. Og i de bærende biroller kan man bl.a. opleve Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Nicolas Bro, Sofie Gråbøl og Søren Malling udfolde sig,

Det er en film som er blevet taget rigtig godt i mod i Danmark, hvor den har fået meget gode anmeldelser. Og i Warszawa var det i en stor næsten udsolgt biografsal at filmen blev vist inden i, da den fik sin østeuropæiske premiere den 11. oktober 2025.

Den Sidste Viking

Filmen starter med en animeret fortælling om en kongesøn, som en dag mistede sin arm ved en ulykke.

Da det lille riges indbyggere gjorde nar af ham, besluttede kongen en dag at alle skulle have et arm hugget af, sådan at de alle var lige.

For hvis der er en i flokken som stikker lidt ud, må samfundet tilpasse sig den, og ikke omvendt.

Denne livsfilosofi er en som Anker har det meget svært med at forlige sig med, da han efter 15 år i spjældet for et bankkup og et mord, nu skal møde sin bror og søster igen.

Og, da broren nu identificerer sig med John Lennon, vil han på ingen måde respektere dette, da han mener at det er fuldstændigt nonsens, da han på ingen måde ligner Beatles-legenden.

Men for at få fat i pengene fra bankkuppet, behøver Anker nu sin brors hjælp. Da han er den eneste som ved hvor pengene er gravet ned henne.

Dette bliver begyndelsen på en rejse, hvor brøderne skal lære at leve med hinandens særheder. Men også en rejse, hvor de lærer at komme ud af fortidens skygger..

Efterskrift

Der er mange forskellige lag i filmen. For hvad vil det efterhånden sige at være et normalt menneske i en tid, hvor mange mennesker har flere personligheder? Som de eks. tester på sociale medier. Eller hvor de kan stole på at et levende menneske er det som det udgiver sig for at være.

Dette giver filmen ikke direkte svar på. Men den antyder, at hvis vi udviser en større forståelse for andeledes tænkende mennesker. Så kan det måske være at vi alle kan bidrage til at verdenen bliver til et bedre sted at leve i.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Far

Et centraleuropæisk drama af den slovakiske filminstruktør Tereza Nvotová.

Lær mere

Cristian Mungiu

Den rumænske guldpalmevindende instruktør var en tur i Warszawa for at give en Masterclass

Lær mere

Faderen, Sønnerne & Helligånden

En dansk dokumentar om den sociale arvs betydning for en midtjysk familie.

Lær mere

Indlægget Polen: Østeuropæisk premiere på Den Sidste Viking ved WFF blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen handler om et komplekst far-søn relation, hvor faren først tør at åbne sig følelsesmæssigt og betro sønnen nogle hemligheder få timer før sin død.

I Egypten er det ifølge instruktøren Mohamed Siam meget almindelig at forældregenerationen ikke blotter sig overfor andre.

Hvilket han iøvrigt mener er en skam, fordi det er tydelig at se at faren og sønnen ikke forstår hvordan de skal kommunikere med hinanden. Og, derfor bevidst og med vilje taler forbi hinanden.

Men I et land med et totalitært regime, er det også godt ikke at tale over sig, eller at skulle kommunikere på den rigtige måde. Dette har Siam bl.a. oplevet på egen krop, da hans seneste to film er blevet bandlyst i hjemlandet.

My Father’s Scent

I filmens anslag ser vi den sorg og forfærdelse som hurtig spreder sig hos familien, der lige har mistet deres overhoved, efter at han er blevet fundet livløs på en forsæde i en bil.

Storbroren anklager lillebroren for hans død, da det var ham som var sammen med ham det sidste døgns tid, og derfor også skulle passe på ham.

Han begynder nu at udfritte lillebroren Farouk for hvad der var sket, og filmens egentlige handling påbegyndes.

Farouk er på mange måder familiens sorte får. Han tjener til dagen og vejen som drugdealer, og bliver anset som en som ikke tager ansvar, og som er til last for familien.

I forhold til den selvhævdende kæreste, som ikke tåler at blive afvist. Og, som på alle mulige måder prøver at gøre sig interessant. Eks. ved bl.a. at smigre sig ind på hans far. Så heller ikke her kører det på skinner for filmens hovedkarakter.

Til slut lykkedes det dog for faren og sønnen at finde hinanden. Men det sker først efter at faren har betroet ham en hemmelighed, som gør ham rasende.

Sønnen kvitterer med at sige at der i de mange måneder ikke har været en omsætning i farens butik. Og, det kun er pga. hans indtjenning fra stofferne, som har holdt familien ovenvande.

Efterskrift

Det er ikke hverdagskost for undertegnede at se en film fra Egypten. Og en af grundene til det, er at det er svært at få film fra andre lande udenfor Europa, ind i europæisk distribution. Med mindre det er amerikanske Hollywoodfilm.

Selv i et land som Frankrig, som i mange år har været kendt for at vise smalle film produktioner, er døren lukket. Dette skyldes at biografferne i vintermånederne har fået besked om kun at skal vise franske film og amerikanske blockbusters.

Hvilket igen hænger sammen med streamingstjenesterne som nu svinger pisken over biografferne.

Så det er kun på nogle enkelte udvalgte film festivaler at det er muligt at se filmen My Father’s Scent i den nærmeste fremtid.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Far

Et centraleuropæisk drama af den slovakiske filminstruktør Tereza Nvotová.

Lær mere

Cristian Mungiu

Den rumænske guldpalmevindende instruktør var en tur i Warszawa for at give en Masterclass

Lær mere

Faderen, Sønnerne & Helligånden

En dansk dokumentar om den sociale arvs betydning for en midtjysk familie.

Lær mere

Indlægget Polen: Verdenspremieren på filmen My Father’s Scent ved WFF blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.